Redegørelse om indsatsen mod terrorisme.

Redegørelse nr. R 22 (31/5 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 31/5 16 om indsatsen mod terrorisme.
(Redegørelse nr. R 22).
Udenrigsministeren (Kristian Jensen):
FORORD
Gennem en årrække har Danmark – ligesom flere andre lan-
de – stået over for en stigende og alvorlig terrortrussel. Det så
vi desværre med terrorangrebene i Paris og København i 2015
og i Bruxelles i 2016, samt mange andre steder verden, hvor
uskyldige og forsvarsløse mennesker blev dræbt eller såret.
Derfor har regeringen bl.a. med flerårsaftalen om politiets
og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 sammen med
et bredt flertal i Folketinget sikret, at politiet i de kommende
fire år får tilført 1,9 mia. kr. ekstra, så Danmark får det hidtil
stærkeste værn mod terror.
Myndighederne har fået nye værktøjer til at sætte ind over
for rekruttering til væbnede konflikter i udlandet, herunder
mulighed for pasinddragelse og meddelelse af udrejseforbud
med henblik på at forhindre personer i at rejse til Syrien og
Irak for at deltage i kamphandlingerne. Endvidere er bestem-
melserne i straffeloven om landsforræderi blevet skærpet.
Desuden har både PET og FE fået nye redskaber til at styr-
ke indsatsen mod terror. Der er bl.a. skabt hjemmel til, at PET
kan få adgang til relevante oplysninger, som flyselskaberne
har om deres passagerer, med henblik på at forebygge, spore
og efterforske terrorhandlinger, og hjemmel til at FE kan ind-
hente oplysninger om danske ekstremister – navnlig frem-
medkrigere – i udlandet.
Samtidig er der som opfølgning på evalueringen af myn-
dighedernes indsats i forbindelse med terrorangrebene i Kø-
benhavn den 14.-15. februar 2015 blevet iværksat nye tiltag
og tilpasninger af beredskabet.
En af hjørnestenene i forebyggelsen af radikalisering og
ekstremisme i Danmark er et bredt tværsektorielt myndig-
hedsasamarbejde både på lokalt og nationalt niveau. Landets
kommuner og politiet løfter en central del af den forebyggen-
de indsats som led i det generelle kriminalitetsforebyggende
SSP-samarbejde, og den lokale indsats understøttes fra natio-
nalt hold af Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration og PET. Med afsæt i en bred politisk aftale fra januar
2015 er indsatsen til forebyggelse af radikalisering og ekstre-
misme styrket.
I det internationale spor skal Danmark fortsat deltage i
den internationale koalition mod ISIL og bidrage civilt og mi-
litært til bekæmpelsen af terrororganisationen. Samtidig me-
ner regeringen fortsat, at langsigtet forebyggelse af den glo-
bale terrortrussel kræver civile instrumenter som konfliktløs-
ning, økonomisk udvikling, stabilisering og demokratisk ud-
vikling. Her er multilateralt samarbejde, jobskabelse og re-
spekt for menneskerettigheder kernebegreber for Danmark
og for den internationale indsats. I frontlinjestaterne i kam-
pen mod ISIL - såsom Jordan og Libanon – søger vi bl.a. at
øge modstandskraften over for ekstremistiske strømninger
og opfattelser i lokalmiljøer ved at målrette indsatsen mod
sårbare og modtagelige grupper. Og vi kan blive endnu bedre
til at sætte alle danske instrumenter og erfaringer i spil – både
statslige, kommunale og private.
Regeringen vil til enhver tid forsvare Danmark og sikre
borgernes tryghed. Vi vil værne om vores frihed og beskytte
vores samfund og demokrati. Det gør vi bedst ved at undgå,
at personer i Danmark og i udlandet udvikler sig til terrori-
ster. Det er således nødvendigt at supplere operative foran-
staltninger, som er rettet mod terror og voldelig ekstremisme,
med en effektiv forebyggende indsats.
RESUMÉ
Regeringen tager fortsat alle nødvendige skridt for at forhin-
dre gennemførelsen af terrorhandlinger mod Danmark. Dette
års terrorredegørelse handler om udviklingen i det nationale
og internationale samarbejde, og hvilke tiltag regeringen har
iværksat i 2015 og i starten af 2016 for at imødegå terrortrus-
len. Disse omhandler både lovgivnings- og beredskabsmæs-
sige tiltag samt forebyggende indsatser, herunder i det inter-
nationale spor.
I lovgivningssporet er der bl.a. sket det, at Folketinget i de-
cember 2015 vedtog en ny strafbestemmelse om at tilslutte
sig en fjendtlig væbnet styrke og om hvervning til en fjendtlig
væbnet styrke.
Hertil kommer PNR-loven (Passenger Name Record), som
giver mulighed for, at PET indhenter PNR-oplysningerne via
SKAT med henblik på at forebygge, spore og efterforske ter-
rorhandlinger.
Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi i 2016-2019 har regeringen sammen med et bredt
flertal i Folketinget sikret, at politiet i de kommende fire år får
tilført 1,9 mia. kr. ekstra, så Danmark får det hidtil stærkeste
værn mod terror.
Aftaleparterne bag flerårsaftalen er enige om at styrke ter-
rorberedskabet ved at gennemføre de anbefalinger, som Rigs-
politiet og PET kom med i forlængelse af terrorangrebene i
København den 14. og 15. februar 2015. Derudover viderefø-
res initiativerne fra den tidligere regerings udspil »Et stærkt
værn mod terror« fra februar 2015.
I 2015 blev der indgået en politisk aftale om at styrke FE’s
indsats mod terror med 415 mio. kr. i perioden 2015-2018. De
øgede ressourcer anvendes til en styrkelse af bl.a. FE’s elek-
troniske og fysiske indhentning, en styrkelse af FE’s evne til
at behandle og analysere indhentede data samt yderligere
styrkelse af FE’s samarbejde med PET og med udenlandske
efterretningstjenester.
I tillæg til den ressourcemæssige styrkelse vedtog et bredt
flertal i Folketinget i december 2015 en ændring af lov om
Forsvarets Efterretningstjeneste. Lovændringen er et centralt
2
element i den styrkede indsats mod terror og har til formål at
styrke FE’s indsats på området. Med lovændringen styrkes
FE’s muligheder for at indhente oplysninger om danske eks-
tremister – navnlig fremmedkrigere – i udlandet, der deltager
i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en terrortrussel
mod Danmark og danske interesser. Herved sikres, at de dan-
ske efterretningskapaciteter på området udnyttes bedst mu-
ligt og mest effektivt til gavn for Danmark og danske interes-
ser.
Endelig fremsatte forsvarsministeren den 31. marts 2016 et
forslag til ændring af beredskabsloven m.fl., der bl.a. præci-
serer, at redningsberedskabets opgavesæt også omfatter ind-
sats ved terrorhandlinger – i tillæg til indsats ved ulykker og
katastrofer, herunder krigshandlinger.
I Danmark er der opbygget et solidt myndighedssamarbej-
de på tværs af sektorer om forebyggelse af radikalisering og
ekstremisme. Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for
2015 blev der afsat midler til en styrket indsats til forebyggel-
se af radikalisering og ekstremisme. Formålet med indsatsen
er at styrke forebyggelsen overfor personer, der er i risiko for
radikalisering, og at styrke exitindsatserne for personer, der
har brug for hjælp til at forlade ekstremistiske miljøer. Der er
iværksat en række initiativer, der skal styrke den kommunale
forebyggelsesindsats, sikre opkvalificering af fagfolk med
borgerkontakt og medvirke til mobilisering af civilsamfun-
det. Der er blandt andet etableret et landsækkende specialise-
ret mentorkorps, et exitcenter og en national hotline for for-
ældre og pårørende. Tillige er serviceloven ændret, så kom-
muner nu kan yde målrettet rådgivning til personer over 18
år, som er i risiko for radikalisering eller har brug for hjælp til
at forlade ekstremistiske miljøer.
Internationalt har Danmark siden 2014 været en del af den
amerikansk-ledede koalition mod ISIL, hvor flere end 65
partnere deltager. I 2014/2015 har Danmark haft udsendt F-
16 kampfly og transportfly til Irak. Desuden har Danmark i
2015/2016 bidraget med en mobil radar på Al Asad basen i
Irak og bidraget til træning af irakiske styrker. Senest har Fol-
ketinget den 19. april 2016 besluttet at sende et yderligere mi-
litært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien.
Bidraget omfatter et F-16 kampflybidrag, et styrkebidrag om-
fattende specialoperationsstyrker og et C-130J transportflybi-
drag.
I det internationale arbejde blev midler fra regeringens
Freds- og Stabiliseringsfond i 2015 og starten af 2016 anvendt
til indsatser for bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af terroris-
me. Der er tale om indsatser, som trækker på kompetencer på
tværs af de deltagende myndigheder, herunder Udlændinge-
Integrations- og Boligministeriet (UIBM), PET, Rigspoliti-
et,Kriminalforsorgen og Forsvaret.
1. UDVIKLINGSTRÆK I DEN INTERNATIONALE TERRORISME
OG TRUSLEN MOD DANMARK
Generelle udviklingstræk
Det globale trusselsbillede er dynamisk og præget af nye ten-
denser og udfordringer. Der er det seneste år sket en markant
stigning i antallet af terrorangreb og angrebsforsøg mod Ve-
sten motiveret af militant islamisme. De fleste er simple an-
greb gennemført af enkeltpersoner eller mindre grupper og
med begrænset skadevirkning. Terrorangrebene i Paris den
13. november 2015 og i Bruxelles den 22. marts 2016 har vist,
at der tillige er en trussel fra mere komplekse angreb, hvor
der dræbes mange civile.
De væsentligste faktorer i trusselsbilledet udgøres af kon-
flikten i Syrien og Irak og af gruppen, der kalder sig Den Isla-
miske Stat i Irak og Levanten (ISIL)1
. ISIL har opnået stigende
opbakning fra militante islamister og militant islamistiske
grupper i en række lande i Mellemøsten, Asien, Afrika og
Kaukasus og blandt militante islamister i Vesten.
Konflikten i Syrien og Irak har i en årrække tiltrukket et
stort antal fremmedkrigere, særligt fra Mellemøsten og Nord-
afrika, men også Europa. Når disse personer vender hjem,
kan de udgøre en betydelig terrortrussel i deres hjemlande.
Situationen i Syrien og Irak har givet erfarne militante islami-
ster i grupper som ISIL og al-Qaida mulighed for at planlæg-
ge angreb mod Vesten. Indsatsen fra den internationale koali-
tion har dog presset ISIL, der har mistet terræn i Syrien og
Irak.
Militant islamistiske grupper, herunder grupper med for-
bindelse til al-Qaida, har herudover fået større spillerum i
lande som Afghanistan, Libyen og Yemen, og er aktive i flere
lande i Nord-, Vest- og Østafrika.
Militant islamistisk propaganda udbredes globalt på socia-
le medier og opfordrer til angreb mod mål i Vesten eller mod
vestlige mål i ikke-vestlige lande. ISIL vil i stigende grad søge
at ramme mål i lande, der deltager i den internationale koali-
tion, herunder lande i Europa. ISIL-sympatisører i Europa
kan anvendes i forbindelse med facilitering, planlægning og
gennemførelse af terrorangreb.
Militant islamistiske grupper kan med falske eller stjålne
dokumenter bruge almindelige rejseruter, men også ruter, der
benyttes af flygtninge og migranter, til at sende personer til
Europa. Det er herudover vurderingen, at der blandt de flygt-
ninge og migranter, der kommer til Europa, kan være enkelt-
personer, der sympatiserer med eller kan påvirkes af militant
islamisme, men som ikke har tilknytning til militant islamisti-
ske grupper.
Truslen mod Danmark
Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder,
at der er personer, som har intention om og kapacitet til at
begå terrorangreb i Danmark. Angreb kan finde sted, uden at
der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer
herpå. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Dan-
mark er dog fortsat begrænset. Terrortruslen kommer i første
række fra militant islamisme.
De væsentligste faktorer i trusselsbilledet er konflikten i
Syrien og Irak og ISIL. Gruppens propaganda kan påvirke
personer i Danmark til at begå terror eller til at rejse til Syrien
og/eller Irak for at tilslutte sig gruppen. Gruppen kan des-
uden dirigere angreb rettet mod Danmark.
Simple angreb gennemført af mindre grupper eller enkelt-
personer, der ikke har været udrejst, vurderes at udgøre den
mest sandsynlige form for terrorangreb i Danmark. Kapacitet
opnået f.eks. i kriminelle miljøer kan øge effekten af et an-
greb. Samtidig har ISIL vist sig i stand til at udføre relativt
komplekse terrorangreb i Vesten. Der vil også i Danmark
kunne gennemføres angreb med flere angribere og mod flere
mål, herunder civile. Tilstedeværelsen af personer fra Dan-
mark hos ISIL i Syrien og/eller Irak kan bidrage til angrebs-
planlægning mod Danmark.
Antallet af personer fra Danmark, der vælger at rejse til
Syrien og/eller Irak, er faldende. De fleste udrejste tilslutter
1
Gruppen kalder sig Den Islamiske Stat (IS). Gruppen benævnes også ISIS
(Den Islamiske Stat i Irak og Syrien), ligesom også den arabiske forkortelse
Da’esh anvendes.
3
sig ISIL. Dette kan øge deres radikalisering og voldsparathed
og dermed truslen fra dem, hvis de vender hjem.
Den stigende fokus på flygtninge og migranter blandt per-
soner med tilknytning til politisk ekstremistiske miljøer eller
med ekstremistiske sympatier kan øge truslen mod asylcen-
tre, flygtninge og migranter samt berørte myndigheder i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til Vurdering af Terrortruslen mod
Danmark på www.pet.dk og Efterretningsmæssig Risikovur-
dering 2015 på www.fe-ddis.dk.
2. DET DANSKE SAMFUNDS INDSATS OG BEREDSKAB
MOD TERRORISME
Radikalisering og voldelig ekstremisme udgør i stigende
grad en udfordring for vores fælles sikkerhed og vores demo-
kratiske samfundsform og værdier.Regeringen har betydelig
fokus på at styrke indsatsen mod radikalisering og rekrutte-
ring til terrorisme. Der skal være en konsekvent retshåndhæ-
velse i forhold til de ekstremistiske miljøer. Samtidig skal der
være fokus på både forebyggelsesindsatsen over for personer,
som er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer, og
exit-indsatsen i forhold til personer, som allerede er en del af
disse miljøer, men ønsker at forlade dem. Endelig vil regerin-
gen styrke indsatsen i forhold til fremmedkrigere og adresse-
re de særlige udfordringer, der relaterer sig til bl.a. radikalise-
ring via internettet og radikaliseringsindsatsen i fængslerne.
Regeringen tager alle relevante skridt for at minimere risi-
koen for gennemførelse af terrorhandlinger mod Danmark.
Det omhandler både lovgivnings- og beredskabsmæssige til-
tag samt forebyggende indsatser.
Ny lovgivning vedrørende sektionering af radikaliserede indsatte i
fængsler mv.
Som led i indsatsen mod radikalisering i fængslerne har Fol-
ketinget vedtaget regeringens forslag omændring af retsple-
jeloven vedrørende udveksling af oplysninger mellem myn-
digheder, som trådte i kraft den 1. marts 2016. Med lovæn-
dringenstyrkes myndighedssamarbejdet i forhold til udveks-
ling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremis-
me. Ligeledes blev straffuldbyrdelseslovens regler om place-
ring af radikaliserede og ekstremistiske indsatte i fængsler
mv. ændret den 1. marts 2016, så Kriminalforsorgen har bedre
muligheder for at placere radikaliserede og ekstremistiske
indsatte i fængslerne på en sådan måde, at de pågældendes
adgang til at påvirke andre indsatte til ekstremistiske hand-
linger begrænses mest muligt.
Fremmedkrigere
Fremmedkrigere risikerer fremover fængsel i op til livstid for
at tilslutte sig en fjendtlig væbnet styrke i f.eks. Syrien eller
Irak. Det besluttede et enigt Folketing, som den 15. december
2015 vedtog regeringens lovforslag om landsforræderi. Sam-
tidig kan hvervning til eller opfordring til at tilslutte sig en
fjendtlig væbnet styrke udløse op til 16 års fængsel.
Regeringen har i april 2016 fremsat et lovforslag, som
skærper straffen for at lade sig hverve til terrorisme og for i
øvrigt at fremme virksomheden for en terrororganisation, når
det sker i forbindelse med tilslutning til en væbnet styrke.
Det foreslås, at straffen i sådanne tilfælde skal være op til 16
års fængsel.
Samtidig foreslås det at give mulighed for at indføre et for-
bud mod uden forudgående tilladelse at indrejse og opholde
sig i bestemte områder, hvor en terrororganisation er part i en
væbnet konflikt.
Som led i indsatsen mod fremmedkrigere nedsatte regerin-
gen i juli 2015 en særlig indsatsgruppe for at optimere mulig-
heden for at retsforfølge fremmedkrigere. Indsatsgruppen be-
står af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, Stats-
advokaten i København og PET. Indsatsgruppen drøfter lø-
bende konkrete sager og problemstillinger samt eventuel ko-
ordination af tiltag.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i december 2015 en æn-
dring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, som styrker
FE’s muligheder for at indhente oplysninger om danske eks-
tremister – navnlig fremmedkrigere – i udlandet, der deltager
i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en terrortrussel
mod Danmark og danske interesser. Herved sikres, at de dan-
ske efterretningskapaciteter på området udnyttes bedst mu-
ligt og mest effektivt til gavn for Danmark og danske interes-
ser.
Paslov
Ændringen af pasloven trådte i kraft den 1. marts 2015 og in-
debærer bl.a., at politiet har beføjelse til at nægte at udstede
pas eller inddrage et allerede udstedt pas og meddele udrej-
seforbud til danske statsborgere, der har til hensigt at udrejse
for at deltage i en væbnet konflikt i udlandet. Det vil samtidig
kunne få opholdsretslige konsekvenser for herboende udlæn-
dinge, hvis de deltager i en væbnet konflikt i udlandet. Der-
udover er der med lovforslagets vedtagelse blevet foretaget
en mindre ændring i retsplejeloven i relation til indgreb i
meddelelseshemmeligheden i sager om tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning.
PNR (Passenger Name Record)
Den 21. december 2015 vedtog Folketinget regeringens lov-
forslag om PET’s adgang til PNR-oplysninger om flypassage-
rer i terrorsager og SKAT’s håndtering af oplysninger om fly-
passagerer i forbindelse med toldkontrol. Loven giver mulig-
hed for, at PET indhenter PNR-oplysningerne via SKAT med
henblik på at forebygge, spore og efterforske terrorhandlin-
ger.
Ændring af lovgivningen om udveksling af oplysninger mellem
myndigheder
Ved en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft den
1. marts 2016, er der skabt udtrykkelig hjemmel i retsplejelo-
ven til, at kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og poli-
tiet (KSP-samarbejdet) kan udveksle oplysninger om tegn på
radikalisering og ekstremisme også i forhold til personer, der
løslades fra varetægtsfængsling.
Styrkelse af politiets terrorberedskab
I umiddelbar forlængelse af terrorangrebene i Frankrig den
7.-9. januar 2015 iværksatte Rigspolitiet en gennemgang af,
hvilken organisationsmæssig læring der kunne uddrages af
begivenhederne i Frankrig med hensyn til den beredskabs-
mæssige og efterforskningsmæssige kapacitet til at håndtere
en tilsvarende hændelse i Danmark.
Gennemgangen af begivenhederne i Frankrig blev også
udgangspunkt for en række andre læringspunkter og politi-
ske drøftelser om styrkelse af det samlede beredskab mod
terror, der blev udmøntet i den tidligere regerings oplæg
»Et stærkt værn mod terror«.
4
I kølvandet på terrorangrebene den 14.-15. februar 2015 i
København blev der udarbejdet en politimæssig evaluering
af hændelsesforløbet og myndighedssamarbejdet.
Helt overordnet viste evalueringen, at politiet var forbe-
redt på, at en terrorhændelse kunne indtræffe, og at der op til
begivenhederne den 14.-15. februar 2015 var gennemført en
række initiativer, som havde til formål at styrke dansk politis
operative parathed, hvis et terrorangreb skulle indtræffe.
Dette omfatter bl.a. en strategi, der fastsætter minimumsstan-
darder for responstider og bemanding af centrale funktioner i
forhold til politiets håndtering af større, uvarslede hændelser,
beredskabsmæssig døgnbemanding i Rigspolitiet og særlige
reaktionspatruljer med medarbejdere med særlige kompeten-
cer, udrustning og bevæbning. Reaktionspatruljer var forud
for terrorangrebene i København den 14.-15. februar 2015 im-
plementeret i bl.a. Københavns Politi, Nordsjællands Politi
og Københavns Vestegns Politi. Reaktionspatruljerne fra dis-
se politikredse blev anvendt i forbindelse med terrorangrebe-
ne i København.
Som opfølgning på evalueringsrapporten nedsatte Rigspo-
litiet en række arbejdsgrupper, der havde til opgave at frem-
komme med gennemarbejdede forslag til, hvordan politiet
kunne styrkes inden for de enkelte læringspunkter i evalue-
ringsrapporten.
Flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i
2016-2019
Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi i 2016-2019, der blev indgået november 2015 sker
der en markant styrkelse af indsatsen mod terror. Styrkelsen
sker ved at gennemføre de anbefalinger, som Rigspolitiet og
PET kom med i forlængelse af terrorangrebene i København
den 14. og 15. februar 2015. Med aftalen sættes der midler af
til en styrkelse af bevogtnings- og beredskabskapaciteten i
politiet, en styrkelse af PET’s kapacitet til personbeskyttelse,
etablering af døgnbemandede situations- og operationscen-
tre, en styrkelse af PET’s operations- og efterretningskapaci-
tet og bedre og mere materiel til bevogtning, indsats og be-
skyttelse. Derudover videreføres initiativerne fra den tidlige-
re regerings udspil »Et stærkt værn mod terror« fra februar
2015, hvilket bl.a. inkluderer en øget it- og analysekapacitet
hos Rigspolitiet og PET og en udvidelse af PET’s aktionsstyr-
ke og livvagtsstyrke. Udgifterne forbundet med initiativerne
udgør ca. 600 mio. kr. årligt.
Terrorismerelaterede domme og verserende sager
En 54-årig mand blev ved Østre Landsrets dom af 1. juli 2015
fundet skyldig i at have fremmet virksomheden for al-Qaida
og andre terrororganisationer. Den pågældende havde bl.a.
været ansvarlig for at udarbejde og udsprede en lang række
bøger, tekster, videoer og budskaber, der på vegne af terroror-
ganisationer og kendte terrorister opfordrede til væbnet jihad
– hellig krig. Han blev idømt fire års fængsel, ligesom retten
fandt, at han skulle have frakendt sit danske statsborgerskab
og udvises af Danmark. Dommen er indbragt for Højesteret,
der senere i år skal tage stilling til spørgsmålet om frakendel-
se af statsborgerskab og udvisning.
En 22-årig mand blev ved Retten i Hillerød den 4. juni
2015 fundet skyldig i at have billiget angrebet på Charlie
Hebdo den 7. januar 2015. Han blev straffet med fængsel i
6 måneder. Pågældende blev samtidig frifundet for terror-
trusler ved at have råbt ud i fængselsgården fra et vindue i
sin fængselscelle: »IS, IS, Islamisk Stat, se bare Paris, Kurt
Westergaard, det er dig næste gang«. Ved dom af 8. januar
2016 stadfæstede Østre Landsret i det hele byrettens dom.
En 33-årig mand blev ved Retten på Frederiksbergs dom af
20. januar 2016 fundet skyldig i at have fremsat terrortrusler
via Facebook. Han havde bl.a. i perioden fra november 2014
til februar 2015 udsendt en række opslag, som indeholdt trus-
ler om at slå »blasfemister« og vantro ihjel, ligesom han ud-
talte, at han gik ind for terror og følte sig klar til at begå ter-
rorrelaterede handlinger. Pågældende blev dømt til behand-
ling på en psykiatrisk afdeling og udvist af Danmark for be-
standig.
10 personer blev ved Københavns Byrets dom af 22. okto-
ber 2014 frifundet for omfattende terrorfinansiering. Sagen
drejede sig om de tiltaltes indsamling i Danmark i perioden
2009-2012 af ikke under 4 mio. kr. årligt til terrororganisatio-
nen PKK, samt for nogle af de tiltaltes vedkommende formid-
ling af penge indsamlet i en række andre europæiske lande til
PKK, et beløb i størrelsesordenen 130 mio. kr. Dommen er af
anklagemyndigheden anket til Østre Landsret, som forventes
at afsige kendelse i skyldsspørgsmålet den 8. juni 2016.
Ved anklageskrift af 15. december 2015 blev der rejst tiltale
mod en 23-årig mand for at have ladet sig hverve til at begå
terror. Den pågældende er blandt andet tiltalt for at være ind-
rejst i Syrien, hvor han tilsluttede sig terrororganisationen
ISIL. Han er endvidere tiltalt for at have planlagt en ny rejse
til Syrien for at tilslutte sig ISIL. Rejsen blev imidlertid forhin-
dret af politiet, som anholdt ham før afrejsen. Endelig er han
tiltalt for forsøg på terrorfinansiering, idet han efter anklage-
myndighedens opfattelse havde til hensigt at tage 20.000 kr.
med til ISIL i Syrien. Sagen forventes afsluttet ved Retten i
Glostrup den 22. juni 2016.
Fire personer er ved anklageskrift af 1. marts 2016 tiltalt
for medvirken til terror i forbindelse med angrebet ved Kø-
benhavns Synagoge i februar 2015. Sagen blev indledt ved
Københavns Byret den 10. marts 2016, og der forventes at fal-
de dom i efteråret.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
I Danmark er der opbygget et tværsektorielt samarbejde om
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, herunder et
tæt samarbejde mellem Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriet, Justitsministeriet, Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration (SIRI), PET, Kriminalforsorgen,
samt politikredse og kommuner.
En central del af forebyggelsesindsatsen løftes af kommu-
nale fagpersoner og landets politikredse som led i det gene-
relle kriminalitetsforebyggende arbejde i regi af SSP-samar-
bejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi. Udvalgte
SSP-medarbejdere er opkvalificeret med viden om radikalise-
ring og ekstremisme, og i landets 12 politikredse er der etab-
leret regionale netværk eller info-huse, hvor lokale myndig-
hedspersoner kan få rådgivning om forebyggelse af radikali-
sering og ekstremisme.
Der er endvidere sket opkvalificering af medarbejdere i
psykiatrien, de sociale myndigheder og politiet som led i det
såkaldte PSP-samarbejde, der har til formål at forebygge kri-
minalitet blandt udsatte borgere med psykiske vanskelighe-
der. Opkvalificeringen har til formål at sætte medarbejderne
bedre i stand til at gribe ind, hvis en borger viser tegn på radi-
kalisering. Endelig varetages forebyggelse inden for det så-
kaldte KSP-samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale
myndigheder og politiet. Formålet med dette samarbejde er
at skabe en koordineret indsats over for personer, der løsla-
des fra fængsel mv.
5
Det lokale myndighedssamarbejde understøttes fra natio-
nalt hold i samarbejde mellem Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration og PET.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration un-
derstøtter og rådgiver kommunerne i forhold til tilrettelæg-
gelse og organisering af tidlige sociale indsatser til forebyg-
gelse af ekstremisme samt udarbejdelse af lokale handlepla-
ner. Styrelsen gennemfører desuden længerevarende rådgiv-
nings- og samarbejdsforløb med udvalgte kommuner, der
oplever særlige problemer med ekstremisme.
Forebyggelsescentret i PET yder rådgivning om radikalise-
ring med særligt fokus på voldelig ekstremisme og gennem-
fører forebyggende samtaler med personer, der befinder sig i
ekstremistiske miljøer. Desuden arbejder PET gennem sin
outreach-indsats med at inddrage lokalsamfunds- og ci-
vilsamfundsaktører i en forebyggende indsats.
Med satspuljeaftalen for 2015 blev der afsat 60,9 mio. kr. i
perioden 2015-2018 til en styrket forebyggelse af radikalise-
ring og ekstremisme. Formålet med indsatsen er dels at styr-
ke forebyggelsen overfor personer, der er i risiko for radikali-
sering og dels at styrke exitindsatserne for personer, der har
brug for hjælp til at forlade ekstremistiske miljøer. Der er af-
sat midler til i alt 19 initiativer fordelt på tre indsatsområder:
styrket kommunal indsats og opkvalificering af fagfolk, ud-
vikling af nye værktøjer til forebyggelse og exit, mobilisering
af civilsamfund og lokalmiljøer samt en evaluering af indsat-
sen. Udmøntningen af satspuljeaftalens initiativer koordine-
res af Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet og Ju-
stitsministeriet.
Med afsæt i satspuljeaftalen er der gennemført en ændring
af serviceloven, så kommunerne nu har fået mulighed for at
yde målrettet rådgivning og udføre kontaktskabende arbejde
overfor personer over 18 år, som er i risiko for radikalisering
eller har brug for hjælp til at forlade ekstremistiske miljøer.
Lov nr. 1576 af 15. december 2015 om ændring af lov om soci-
al service (målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikali-
sering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)
trådte i kraft den 1. januar 2016.
Den strategiske rådgivning i forhold til kommunernes
forebyggelsesindsats er ligeledes styrket, og der er etableret
et nationalt udrykningsteam med deltagelse af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og PET, som ved
akutte udfordringer, der knytter sig radikalisering og rekrut-
tering til væbnede konflikter i udlandet, kan rykke ud og råd-
give kommuner med henblik på at igangsætte en hurtig og
effektiv indsats.
Et landsdækkende specialiseret mentorkorps er under
etablering, så de kommuner, der ikke selvråder over mento-
rer, har mulighed for at benytte en uddannet mentor mod be-
taling, når der er behov for en indsats. Derudover er der
igangsat opkvalificering af fagpersoner, der i deres daglige
arbejde har tæt borgerkontakt, så de får viden om forebyggel-
se af radikalisering og ekstremisme samt handlemuligheder i
konkrete sager. Op til 3.000 fagpersoner opkvalificeres over
en fire-årig periode. Det drejer sig om fx lærere, boligsociale
medarbejdere, ansatte i jobcentre, klubber og på asylcentre
samt medarbejdere i Kriminalforsorgen og medarbejdere i
PSP-samarbejdet.
Derudover er der som led i satspuljeaftalen afsat midler til
en række initiativer, som har til formål at øge mobiliseringen
af civilsamfund og lokalmiljøer i indsatsen mod radikalise-
ring. Det omfatter blandt andet et styrket fokus på forældre-
inddragelse gennem uddannelse af forældrecoaches og etab-
lering af pårørendenetværk. Der er endvidere etableret en ny
national hotline, hvor forældre, pårørende og andre kan få
råd og vejledning, hvis de er bekymrede for, at et barn, pårø-
rende eller bekendt er i risiko for radikalisering. Endelig er
der fokus på at understøtte lokale myndigheders samarbejde
med lokale foreninger og en styrkelse af PET’s outreach-
arbejde.
Forebyggelsesindsatsen suppleres med exitindsatser, som
er målrettet personer, der søger hjælp til at komme ud af eks-
tremistiske miljøer. PET varetager exit-indsatsen overfor per-
soner, hvor der vurderes at være et skærpet sikkerhedshen-
syn, eller hvor personen allerede er dømt for kriminalitet re-
lateret til terrorisme. Indsatsens formål er at påvirke perso-
ners adfærd, og midlet er først og fremmest samtaler på fri-
villig basis med specialuddannede exit-konduktører med
henblik på at motivere til at afstå fra kriminalitet relateret til
terrorisme og forlade det radikale miljø.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015 er der
i regi af et NGO-drevet center etableret exit-understøttende
tilbud, hvor borgere, der ønsker hjælp til at forlade ekstremi-
stiske miljøer, kan modtage rådgivning og vejledning kombi-
neret med støtte til afklaring af f.eks. uddannelse og beskæfti-
gelse.
Herudover er der på baggrund af en kortlægning af ind-
satsen mod radikalisering i fængsler gennemført af Justitsmi-
nisteriet i efteråret 2015, identificeret og iværksat en række
nye initiativer, der skal styrke indsatsen mod radikalisering
og ekstremisme i fængsler mv. Der er i den forbindelse ind-
ført ny lovgivning om bl.a. mulighed for sanktionering af
indsatte og styrket udveksling af oplysninger mellem myn-
digheder.
Med henblik på at styrke indsatsen mod radikalisering og
ekstremisme i fængslerne mv., er der gennemført en udvidel-
se af KSP-samarbejdet med henblik på udveksling af oplys-
ninger mellem myndigheder og tilvejebragt en hjemmel til
sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte.
Initiativer til forebyggelse af radikalisering via internettet og sociale
medier
Terrorgruppers og ekstremistiske miljøers offensive, strategi-
ske brug af lettilgængelige sociale medier har øget risikoen
for, at søgende og påvirkelige personer kommer i kontakt
med ekstremistiske personer og grupperinger.
Indsatsen mod online-radikalisering bygger på en fler-
strenget strategi, der tager sigte på at hindre udbredelsen af
ekstremistisk propaganda, at ruste børn og unge til at navige-
re på nettet og sociale medier og endelig at mindske ekstre-
mistiske gruppers appel ved at fremme andre fællesskaber og
tilbud.
Som led i udmøntning af satspuljeaftalen for 2015 er der
igangsat udvikling af en undervisningspakke til brug for
grundskolen og ungdomsuddannelser, som har til formål at
styrke børn og unges digitale dannelse og kritiske tænkning.
Et andet initiativ omfatter kompetence- og kapacitetsopbyg-
ning af lokale foreninger, så de gennem tilbud om deltagelse i
positive lokale fællesskaber kan medvirke til at udfordre fjen-
debilleder og bidrage til at forebygge ekstremistiske miljøers
negative indflydelse og appel.
PET monitorerer internettet for ekstremistisk indhold med
henblik på operative tiltag. Der arbejdes endvidere aktuelt
bl.a. på at styrke mulighederne for – herunder i samarbejde
med Europol – at identificere og fjerne online-indhold, der
fremmer terrorisme.
Læs mere om forebyggelse af radikalisering og ekstremis-
me på www.uibm.dk og www.pet.dk.
6
Forsvarets og Hjemmeværnets indsats på terrorområdet
Forsvarets, herunder Hjemmeværnets, indsats på terrorområ-
det understøtter samfundets civile ressourcer, hvor disse ikke
er tilstrækkelige eller egnede. Opgaverne falder sædvane-
mæssigt inden for et meget bredt spektrum og har det til fæl-
les, at opgavernes løsning er en hensigtsmæssig følge af den
virksomhed, som det militære forsvar i øvrigt udfører.
Forsvaret opstiller blandt andet ammunitionsrydningsbe-
redskabet og har etableret et helikopterberedskab til støtte for
politiet og PET’s aktionsstyrke i forbindelse med deres behov
for transport og indsættelser over land samt til søs f.eks. i for-
bindelse med antiterrorindsatser. Forsvaret kan også støtte
politiet i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed, fred og
orden i situationer, hvor der kan blive tale om at bistå politiet
direkte under udøvelse af dets magtbeføjelser. I forbindelse
med terrorhændelserne i København den 14. og 15. februar
2015 støttede Forsvaret politiet med bl.a. helikoptere.
Hjemmeværnet har medlemmer og enheder fordelt over
hele Danmark og kan med kort varsel stille sine kapaciteter
til rådighed for samfundet, som det f.eks. skete efter terroran-
grebet mod Krudttønden i København den 14. februar 2015.
Forsvarets Efterretningstjenestes indsats på terrorområdet
I 2015 blev der indgået en politisk aftale om en ressource-
mæssig styrkelse FE’s indsats mod terror med 415 mio. kr. i
perioden 2015–2018. De øgede ressourcer anvendes til en
styrkelse af bl.a. FE’s elektroniske og fysiske indhentning, en
styrkelse af FE’s evne til at behandle og analysere de indhen-
tede data samt yderligere styrkelse af FE’s samarbejde med
PET og udenlandske efterretningstjenester. Endvidere styrkes
Center for Cybersikkerheds evne til at rådgive private og of-
fentlige virksomheder om sårbarheder i industrielle styresy-
stemer.FE’s indsats på terrorområdet bidrager til at forebygge
og modvirke terrorangreb på mål i Danmark og danske mål i
udlandet. Ud over mål i Danmark kan det f.eks. også være
danske ambassader og repræsentationer i udlandet, danske
soldater og andre udsendte samt turister og erhvervsinteres-
ser. Derfor er både PET, Center for Terroranalyse (CTA),
Udenrigsministeriet og Forsvaret blandt de vigtigste modta-
gere af FE’s oplysninger om terrortrusler.
FE indhenter og analyserer oplysninger om terrornetværk
i udlandet. Det drejer sig blandt andet om ISIL, al-Qaida og
andre militante islamistiske netværk, som udgør en direkte
trussel mod Danmark og danske mål i udlandet. Terrorisme
er et grænseoverskridende fænomen, og derfor foregår FE’s
arbejde i tæt samarbejde med både udenlandske efterret-
nings- og sikkerhedstjenester og med PET samt CTA.
Det danske samfund bliver i stadigt stigende grad afhæn-
gigt af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), og
dermed bliver vi også mere sårbare over for cyberangreb. Cy-
bertruslen stammer fra en række forskellige aktører, herun-
der enkelte militante islamister, der vurderes at være i stand
til at udføre simple cyberangreb, f.eks. overbelastningsan-
greb. Det vurderes som sandsynligt, at terrorister vil blive
bedre til at bruge Internettet som angrebsplatform. Center for
Cybersikkerhed under FE yder bl.a. en rådgivnings- og vej-
ledningsindsats over for myndigheder og virksomheder, der
dels varetages som led i centerets daglige arbejde, dels i et
virksomhedsrettet strategisk samarbejdsforum for cybersik-
kerhed og i en myndighedsrettet tværministeriel kontakt-
gruppe for cybersikkerhed.
Styrkelse af krise- og redningsberedskab
Beredskabsstyrelsen kan indsættes bl.a. i forbindelse med ter-
rorrelaterede hændelser. I 2015 har Be-redskabsstyrelsen haft
fortsat fokus på at udvikle specialiserede kapaciteter inden
for rednings- og CBRN-området (kemisk, biologisk, radiolo-
gisk og nuklear), herunder gennem international certificering
af USAR-enheder (Urban Search and Rescue), som kan ind-
sættes nationalt og internationalt til bl.a. udfrielse af inde-
spærrede og tilskadekomne personer efter bygningssammen-
styrtninger. Styrelsen har i 2015 etableret et droneberedskab,
der bl.a. vil kunne medvirke til at skabe et overblik for ind-
satsledelsen, eksempelvis i forbindelse med et terrorangreb.
Der har i 2015 og 2016 også været fokus på det nukleare
område og på kemiske kampstoffer i forhold til bl.a. ikke-
spredning. Danmark deltog den 31. marts – 1. april 2016 i
»Nuclear Security Summit« i Washington, hvor »nuclear ter-
rorism preparedness and response« var sat på dagsordenen.
Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med Forsvaret også
afholdt seminar under overskriften »Genopretning efter
CBRNE-terror« mhp. at identificere de udfordringer og mu-
ligheder, som de civile og militære myndigheder vil have ef-
ter et CBRNE-terrorangreb.
I et tæt samarbejde med Rigspolitiet planlagde og gennem-
førte Beredskabsstyrelsen i 2015 den nationale krisestyring-
søvelse, KRISØV, som er en tilbagevendende begivenhed, der
hvert andet år udfordrer centrale myndigheder og andre ak-
tørers evne til at opretholde og videreføre samfundskritiske
funktioner i situationer, hvor disse funktioner trues, svækkes,
afbrydes eller ødelægges. Omdrejningspunktet var i 2015 en
nuklear hændelse med udgangspunkt i en reaktorulykke om-
bord på et civilt atomdrevet fartøj på dansk område. Med
øvelsen testes de procedurer og mekanismer, der også vil
skulle bruges i forbindelse med et eventuelt terrorangreb.
3. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM
TERRORISMEBEKÆMPELSE OG KAPACITETSOPBYGNING
Den globale koalition mod terrororganisationen ISIL
Den militant islamistiske terrororganisation ISIL’s hastige
fremmarch i Irak resulterede hen over sommeren 2014 i en in-
ternational reaktion, indledningsvist i form af en amerikansk-
ledet militær indgriben. Efterfølgende har USA samlet en
global koalition i kampen mod ISIL, som nu består af flere
end 65 partnere og tre internationale organisationer. Grundla-
get for koalitionens indsats er en flerårig strategi, som består
af fem indsatsområder: 1) militære indsatser mod ISIL i Irak
og Syrien; 2) stabiliseringsindsatser; 3) bekæmpe ISIL’s finan-
siering; 4) stoppe tilførslen af fremmedkrigere; 5) delegitime-
ring af ISIL. Koalitionen mødes jævnligt, bl.a. på udenrigsmi-
nisterniveau, for at sikre fortsat forankring og koordination af
indsatserne.
Danmark deltager i betydelig grad i den globale koalitions
indsats mod ISILmed en mobil radar på Al Asad basen i Irak
samt Al Dhafra luftbasen i De Forenede Arabiske Emirater
(op til ca. 30 personer), et kapacitetsopbygningsbidrag til træ-
ning af irakiske styrker på Al Asad basen i Irak (op til ca. 120
personer) samt stabsofficerer tilknyttet koalitionens hoved-
kvarter. De danske soldater på Al Asad har indtil videre væ-
ret med til at uddanne over 3.500 irakiske soldater. Dertil
kommer uddannelse af ca. 600 kurdiske sikkerhedsstyrker
(peshmergaer) i perioden november 2014 til februar 2015.
Danmark har tidligere igennem tolv måneder (oktober
2014 til oktober 2015) haft F-16 kampfly udsendt i Irak. Bidra-
7
get gennemførte i alt 1.112 flyvninger fordelt på 547 missio-
ner og anvendte i alt 503 bomber. Herudover har et C-130J-
transportfly bistået koalitionens indsats fra september 2014 til
marts 2015.
Den 19. april 2016 besluttede Folketinget at sende et yder-
ligere militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak
og Syrien. Bidraget omfatter et F-16 kampflybidrag, et styrke-
bidrag omfattende specialoperationsstyrker og et C-130J
transportflybidrag. Derudover vil der i forbindelse med etab-
lering og hjemtagning af bidragene i regionen være behov for
midlertidig udsendelse af yderligere personer til udpakning,
opstilling og klargøring samt nedtagning af faciliteter mv.,
herunder etablering af kommunikationsforbindelser. Alle
tre bidrag vil indgå i koalitionens indsats mod ISIL i Irak og
Syrien.
Ud over indsatsen inden for rammerne af koalitionen er
Danmark også aktiv med humanitær hjælp til ofrene for ISIL
og med udviklings- og stabiliseringsprojekter i regionen. Må-
let med den danske stabiliseringsstøtte til Syrien – der beløb
sig til 100 millioner i 2015 – er at støtte moderate oppositions-
aktører og fremme en politisk løsning på den igangværende
konflikt, med henblik på at skabe et demokratisk og fredeligt
Syrien. For Iraks vedkommende blev der i 2015 afsat 32,5 mil-
lioner kr.til et opstartsstabiliseringsprogram med fokus på
bl.a. stabilisering i nyligt befriede områder, en irakisk sikker-
hedssektorreform samt støtte til civilsamfund og frie medier.
Danmark støtter i 2015 og 2016 endvidere arbejdet med
minerydning efter bl.a. ISIL i Irak og Syrien via en bevilling
på 30 mio kr. til FN’s minerydningstjeneste UNMAS med ho-
vedfokus på Syrien og Irak. Der er herudover i 2016 givet til-
sagn om dansk støtte på 6,6 mio. kr til et amerikansk mine-
rydningsprojekt i Ramadi, Irak. Særligt lureminer, som ISIL
har skjult i civile bebyggelser i de områder, de sidenhen er
blevet trængt tilbage fra, er en stor udfordring for den for-
drevne befolknings mulighed for at vende tilbage. Det for-
ventes, at minerydning vil blive et vigtigt indsatsområde un-
der det kommende treårige regionale stabiliseringsprogram
for Syrien og Irak for 2016-2018.
Global Counterterrorism Forum (GCTF)
Danmark deltager fortsat i arbejdet i Global Counterterro-
rism Forum (GCTF), der er en uformel alliance af 29 vestlige
og ikke-vestlige lande samt EU, som på initiativ af USA og
Tyrkiet er gået sammen om at forebygge terrorisme og volde-
lig ekstremisme. Fra dansk side har man med indsatser inden
for henholdsvis imødegåelse af terrorfinansiering og voldelig
ekstremisme engageret sig særligt i de to geografiske arbejds-
grupper om Afrikas Horn og Sahel regionerne. I Sahel-ar-
bejdsgruppen leder Danmark sammen med Burkina Faso
den del af arbejdet, der har fokus på at fremme inddragelse af
lokalsamfund i indsatsen med at forebygge voldelig ekstre-
misme, mens Danmark i arbejdsgruppen for Afrikas Horn og
Yemen har foranstaltet en kortlægning af regionale kapacite-
ter og behov inden for imødegåelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering, der vil danne afsæt for GCTF’s videre arbejde i re-
gionen inden for feltet.
Understøttelse af FN- og EU-indsatser
I december 2015 vedtog et enstemmigt Sikkerhedsråd sikker-
hedsrådsresolution 2253 om sanktioner rettet mod ISIL og Al-
Qaida. Mere end 60 medlemsstater, herunder Danmark sam-
men med resten af EU-landene, var medforslagsstillere af re-
solutionen.
I FN-sporet har Danmark endvidere støttet indsatser im-
plementeret af FN, der har til formål at fremme effektiv ter-
rorbekæmpelse med fuld respekt for menneskerettighederne.
EU’s udenrigsministre godkendte i oktober 2014 en terror-
bekæmpelsesstrategi for Syrien og Irak med særlig fokus på
fremmedkrigere. Strategien udgør en langsigtet ramme for at
begrænse truslen mod Europa og europæiske interesser samt
mod den regionale stabilitet. Den skal også bidrage til strate-
gisk overvindelse af ISIL og andre grupperinger, inkl. den
voldelige ideologi, de repræsenterer. Fra dansk side har man
lagt vægt på at omsætte EU-strategien til handling, og Uden-
rigsministeriet har bl.a. bistået Europa-Kommissionen med at
formulere et EU-program i Mellemøsten og Nordafrika på 13
millioner euro fra EU-Kommissionens stabilitetsinstrument,
der er i nu er igangsat.
Udenrigsrådet vedtog på sit møde den 9. februar 2015 i op-
følgning på bl.a. angrebet på Charlie Hebdo rådkonklusioner,
der præsenterede EU's mangesidede og intensiverede indsats
mod terrorisme. Herunder at styrke partnerskaber med nøg-
lelande i Mellemøsten og Nordafrika, bl.a. ved udsendelse af
terrorbekæmpelseseksperter til en række EU-delegationer i
regionen, støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande, mod-
virkelse af radikalisering og voldelig ekstremisme, fremme af
internationalt samarbejde samt adressering af underliggende
faktorer.
Freds- og Stabiliseringsfonden
Freds- og Stabiliseringsfondens midler bliver brugt til sam-
tænkte indsatser, der består af udviklings-, stabiliserings- og
sikkerhedsmidler til bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af ter-
rorisme og radikalisering. Der er bl.a. igangsat et program til
28,5 mio. kr. med fokus på frontlinjestater i kampen mod
ISIL. Programmet indeholder fire indsatsområder:1) Kapaci-
tetsopbygning af finansielle efterretningsenheder i Jordan, Liba-
non og Irak, der kan begrænse ISIL’s adgang til finansiering.
Indsatsen, der er formuleret i samarbejde med Statsadvoka-
ten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), om-
handler træning, analyse og kapacitetsopbygning, herunder i
anvendelse af særligt IT-udstyr, og udmøntes bl.a. via den
tidligere chef for Hvidvasksekretariatet, der af Udenrigsmini-
steriet er udsendt som regional rådgiver. 2) Opstart af forebyg-
gelsesindsatsen i kommuner i Jordan, Libanon og Tunesien
over for personer, som er i risiko for at blive en del af ekstre-
mistiske miljøer. Der er tale om samarbejde med danske kom-
muner bl.a. om at overføre metoder og erfaringer på forebyg-
gelsesområdet.3) Kapacitetsopbygning af myndigheder i Jordan
ift. personer, som allerede er engageret i ekstremistiske miljø-
er (den spidse del af forebyggelsesspekteret). Der er tale om
et pilotprojekt i samarbejde med PET mhp. afklare, hvor en
evt. dansk indsats vil give mest effekt.4) Støtte til koalitionens
strategiske kommunikation mod ISIL’s ideologiske propaganda.
Projektet gennemføres vha. lokale civilsamfundsorganisatio-
ner indenfor rammerne af ISIL-koalitionen. Nogle af mod-
kommunikationsindsatserne (f.eks. videoer) ses af hundred-
tusindvis af brugere, og der er bl.a. trænet lokale online am-
bassadører for moderate budskaber på sociale medier.
Indsatser i Irak og Syrien
I slutningen af 2015 lancerede Danmark et nyt étårigt stabili-
seringsprogram for Irak, på i alt 32,5 mio. kr. Som en del af
programmet har Danmark bidraget til en international FN-le-
det fond, som finansierer stabilisering af irakiske områder be-
friet fra ISIL.
8
Gennem Syrien-stabiliseringsprogrammet for 2015-2016
på 100 mio. kr. støtter Danmark levering af basale service-
ydelser i lokalsamfundene i oppositions-kontrollerede områ-
der. Det skal bl.a. styrke deres modstandsdygtighed over for
ekstremistiske grupper.Dertil støtter Danmark bl.a. FN’s ar-
bejde for at fremme en politisk løsning på den syriske kon-
flikt og støtter også civilsamfundsaktører, der arbejder for et
mere demokratisk og frit Syrien.
I efteråret 2016 lancerer Danmark et nyt treårigt stabilise-
ringsprogram for Syrien og Irak, der bl.a. skal bidrage til at
støtte områder befriet fra ISIL. Der er i 2016 afsat i alt 122,5
mio. kr. til programmet.
Det Arabiske Initiativ
Det Arabiske Initiativ har i 2015 (169 mio. kr.) og 2016 (140
mio. kr.) bl.a. bidraget til at bane vejen for politisk og social
inddragelse, jobskabelse særligt for regionens unge samt op-
bygning af tillid og fredelig sameksistens mellem forskellige
befolkningsgrupper som led i at reducere fundamentet for
sekterisk konflikt, radikalisering og ekstremisme i den arabi-
ske verden. En ny fase af Det Arabiske Initiativ for 2017-2021
er under udarbejdelse.
Indsatser i Libyen
Situationen i Libyen er fortsat kaotisk, og det politiske og sik-
kerhedsmæssige tomrum forårsaget af konflikten har skabt
grobund for ekstremistiske grupper og organiseret kriminali-
tet. Udviklingen i landet udgør en stigende regional terror-
trussel og har ligeledes en direkte effekt på Europa. EU støt-
ter i betydeligt omfang FN's bestræbelser på at sikre en poli-
tisk løsning i Libyen og etablere en effektiv samlingsregering.
Desuden har EU, bl.a. under den fælles sikkerheds- og for-
svarspolitik (CSDP), søgt at styrke myndighedernes kapacitet
til mere effektiv grænseforvaltning (EUBAM Libya). Dan-
mark støtter EUBAM Libyen med en strategisk udsendelse af
én civil ekspert fra Freds- og Stabiliseringsberedskabet (FSB).
Som reaktion på de stigende flygtninge- og migrationsstrøm-
me– særligt hen over Middelhavet – har EU iværksat en ræk-
ke initiativer, herunder bl.a. en udvidelse af Det Europæiske
Grænseagentur Frontex’ grænseforvaltningsoperationer samt
bekæmpelse af menneskesmugling. EU har desuden stillet
den libyske samlingsregering en støttepakke på sammenlagt
100 mio. EUR til en bred række områder i udsigt. Den kon-
krete udmøntning af støtten vil blive defineret i tæt samarbej-
de med samlingsregeringen og i koordination med FN’s støt-
temission i Libyen (UNSMIL). Danmark har i Libyen bl.a.
ydet støtte til retssektorreform, fremme af menneskerettighe-
der og frie medier samt torturrehabilitering. Danmark støtter
aktuelt gennem Freds- og Stabiliseringsfonden den libyske
forfatningsforsamlings bestræbelser på at udarbejde en ny
forfatning for landet – en proces der kører sideløbende med
den politiske proces.
Indsatser i Sahel-regionen
Danmark bidrager med i alt 128 mio. kr. til Freds- og Stabili-
seringsprogrammet for Sahel, som løber i perioden 2013-2017
og fokuserer på i) mægling og forsoning, ii) demokratisk kon-
trol med sikkerhedssektoren og iii) imødegåelse af voldelig
ekstremisme og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Ek-
sempelvis støtter Danmark gennem FN i Sahel-regionen bl.a.
træning af nationale grænsemyndigheder, styrkelsen af myn-
digheders kontrol med våben samt anti-radikaliseringsind-
satser i fængsler. Indsatsen bidrager til at styrke nationale
myndigheders kapacitet til at bekæmpe voldelig ekstremis-
me, menneskesmugling samt smugling af narkotika og vå-
ben. Desuden støtter Danmark aktiviteter for at styrke lokal-
samfundets muligheder for at håndtere sikkerhedsudfordrin-
ger i grænseområdet mellem Mali, Burkina Faso og Niger.
Derudover bidrager Danmark til stabilitet i Sahel-regionen
gennem det langsigtede udviklingssamarbejde med Mali,
Burkina Faso og Niger. I Mali støtter Danmark forsoning mel-
lem forskellige befolkningsgrupper, konfliktforebyggende til-
tag samt intrareligiøs dialog med henblik på at forebygge ra-
dikalisering. I Burkina Faso støtter Danmark kapacitetsop-
bygning af det lokale politi med henblik på, at forbedre sam-
arbejde med lokalbefolkningen. I Niger ventes det nye lande-
program at bidrage til regeringens indsats for at understøtte
lokal konfliktløsning og stabilitet.
Endelig yder Danmark et væsentligt bidrag til stabilisering
af Mali gennem militære og finansielle bidrag til FN´s freds-
bevarende mission i landet MINUSMA. Danmark har bl.a. si-
den marts 2015 besat stillingen som styrkechef for MINUS-
MA, ligesom Danmark siden januar 2014 har bidraget med
ca. 20 stabsofficerer til missionens hovedkvarter i Bamako og
efterretningsanalysecellen, »All Sources Information Fusion
Unit« (ASIFU), i Gao. Dertil besluttede Folketinget i novem-
ber 2015 at øge det militære bidrag til at omfatte et C-130J-
transportfly med tilhørende stab på op til ca. 60 personer, et
specialoperationsbidrag på op til ca. 30 personer og en evt.
øgning af det eksisterende stabsbidrag til op til ca. 30 perso-
ner.
Indsatser i Østafrika
I Kenya har PET udvidet indsatsen med at eksportere og
skræddersy danske forebyggelsesinitiativer imod voldelig
ekstremisme til en lokal kenyansk kontekst. Det indbefatter
bl.a. et exit-program over for voldelige ekstremister, særligt
kenyanske fremmedkrigere og al-Shabaab sympatisører, samt
uddannelse og opkvalificering af personale i kenyanske
fængsler og prøveløsladelsescentre. Indsatsen er støttet af
Freds- og Stabiliseringsfonden og udrulles af PET i samarbej-
de med Kenyas National Counter Terrorism Centre.
Den Afrikanske Unions fredsbevarende mission i Somalia
(AMISOM) har sammen med den somaliske hær fortsat kam-
pen mod Al-Shabaab i 2015. Selvom Al-Shabaab er svækket
udgør terrorgruppen fortsat en alvorlig trussel i Somalia. Al-
Shabaab er i stigende omfang overgået til asymmetrisk krigs-
førelse: Angreb mod hoteller og regeringsbygninger, målret-
tede drab og hit-and-run angreb. Det har været vanskeligt for
AMISOM at konsolidere fremskridt og sikre baser, og særligt
den civile stabiliseringsindsats i det centrale og sydlige So-
malia har ikke i tilstrækkelig grad fulgt det militære frem-
skridt. Brug af de nationale politistyrker i de nyligt befriede
områder er kun benyttet i begrænset omfang, og det er stadig
usikkert for udviklings- og humanitære organisationer at
operere der. Endelig udgør Al-Shabaab en trussel mod den
regionale stabilitet, og har været i stand til bl.a. at udføre det
komplekse terrorangreb mod universitet i Garissa i Kenya,
hvor 148 blev dræbt.
Sammen med Den Afrikanske Union har Danmark, Stor-
britannien, USA, EU, og Tyrkiet spillet en afgørende rolle in-
den for sikkerhedssektorreform bl.a. med støtte til de somali-
ske sikkerhedsstyrker gennem stipendier og logistiske bi-
drag. Danmark har siden 2010 støttet AMISOM og bevillige-
de i 2015 yderligere midler til perioden 2016-2017. Danmark
støtter endvidere Somalia Stability Fund, som arbejder med
statsopbygningsprojekter i de nyligt befriede områder gen-
nem aktiviteter for god regeringsførelse, konfliktløsning,
9
forebyggelse af voldelig ekstremisme, samt erhvervspro-
grammer for unge. Desuden har Danmark gennem en FN
trust fond i 2015 støttet den somaliske hær med bl.a. mad,
vand, brændstof, transport, telte og evakuering af sårede
i forbindelse med operationer udført i samarbejde med
AMISOM.
Danmarks bilaterale Somalia landeprogram 2015-2017 er
orienteret mod at skabe jobs til unge, og dermed skabe et al-
ternativ til vold, kriminalitet og terror. Danmark har frem til
2015 støttet rehabilitering af al-Shabaab afhoppere ved at til-
byde erhvervsfaglige kompetencer og uddannelse. I 2015 for-
nyede Danmark sin støtte til kapacitetsopbygning af Etiopi-
ens finansielle myndigheder med 10 mio. kr. for fortsat at
styrke den etiopiske kapacitet til forebyggelse og bekæmpel-
se af pengehvidvask og terrorfinansiering. Særligt fokus vil
være på håndtering af bevismateriale for online økonomisk
kriminalitet samt informationskampagner om risici ved pen-
gehvidvask og illegale pengestrømme.
Indsatser i Asien
Terrorisme og radikalisering udgør fortsat en alvorlig udfor-
dring for en række lande i Asien, hvor Danmark er engageret
i projekter for at stabilisere landene og forebygge terror.
Fokus er fra dansk og international side stadig rettet imod
at sætte de afghanske sikkerhedsstyrker i stand til at varetage
sikkerheden i Afghanistan. I lyset af den nuværende sikker-
hedssituation har NATO med USA i spidsen besluttet at til-
passe udviklingen i Resolute Support-missionen og dermed
bibeholde den regionale tilstedeværelse i Afghanistan. Samti-
dig har størstedelen af NATO-landene besluttet at opretholde
deres nuværende bidrag til missionen. Dette initiativ skal na-
turligvis i første række tjene til at støtte, rådgive og træne de
afghanske sikkerhedsstyrker i deres kamp mod Taliban. Men
øget regeringskontrol og en mere stabil sikkerhedssituation
vil på længere sigt også have effekt på andre terrorbevægel-
sers mulighed for at bruge Afghanistan som udgangspunkt
for angreb i andre dele af verden (f.eks. Al Qeada og ISIL).
I overensstemmelse med Afghanistanstrategien 2015-17 er
fokus for den danske sikkerhedsindsats træning, uddannelse,
rådgivning og støtte af de afghanske sikkerhedsstyrker (for-
svar og politi), så afghanerne på sigt selv kan varetage sikker-
heden i landet. Indsatsen består af en militær træningsmissi-
on, udsendt politi og finansiel støtte til de afghanske sikker-
hedsstyrker på gennemsnitligt 100 mio. pr. år i perioden. Den
udviklingsbistand og humanitære bistand, som Danmark
yder, bidrager tillige på lidt længere sigt til at stabilisere sik-
kerhedssituationen ved at skabe bedre levevilkår.
Danmark støtter Indonesiens indsats inden for terrorbe-
kæmpelse gennem bistand til Jakarta Centre for Law Enforce-
ment Cooperation, som er et polititræningscenter, hvor der
bl.a. undervises i terrorbekæmpelse. Danmark vil søge at
styrke samarbejdet med de indonesiske myndigheder om be-
kæmpelse af voldelig ekstremisme. Dertil kommer, at Dan-
mark understøtter indsatsen mod radikalisering gennem et
civilsamfundsprogram, der søger at fremme god regeringsfø-
relse og tolerance gennem blandt andet politimyndigheder,
religiøse institutioner, universiteter og skolesystemet, samt
via støtte til kortlægning af brugen af sociale medier i radika-
liseringsprocesser.
Hermed slutter redegørelsen.