B 165 - svar på spm. 1 om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/5-16, fra transport- og bygningsministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
31. maj 2016
2016-2935
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 26. maj 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende B165 - Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel
for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v., som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg
Madsen (S) og Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 26. maj 2016, jf. B
165 - samrådsspørgsmål A-D.
Svar:
Talepapir fra samrådet den 26. maj 2016, jf. B 165 - samrådsspørgsmål A-D,
findes vedlagt.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 165 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 15
Talepapir til brug for besvarelse af
samrådsspørgsmål A-D om B165 (Forslag til
folketingsbeslutning om, at godskørsel for
fremmed regning med varebiler omfattes af
godskørselsloven m.v.)
Samrådsspørgsmål A-D-TRU alm. del,
stillet til transportministeren den 24.
maj 2016:
Samrådsspørgsmål A
Ministeren bedes redegøre for, hvilke
udfordringer det giver, hvis der indfø-
res nationale særregler for varebiler,
der kører for fremmed regning. Herun-
der om det i realiteten stiller udenland-
ske transportører bedre end danske
samt om den foreslåede ordning ventes
at medføre udflytning af danske trans-
portvirksomheder på varevognsområ-
det.
Samrådsspørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for omfanget
af administrative byrder hos danske
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 165 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 15
transportører samt Trafik- og Bygge-
styrelsen, hvis varebiler under 3,5 ton
underkastes reglerne i godskørselslo-
ven.
Samrådsspørgsmål C
Ministeren bedes redegøre for konse-
kvenserne for danske transportører af
det foreslåede transportkøberansvar
samt den foreslåede model med arbejds-
tidsregler efter svensk forbillede.
Samrådsspørgsmål D
Ministeren bedes redegøre for konse-
kvenserne for danske transportører og
deres medarbejdere af de foreslåede
omfattende uddannelseskrav.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V), Villum
Christensen (LA).
Svar:
Indledning
Jeg vil gerne indlede med at takke for
spørgsmålene, som giver mig anledning
til at få uddybet, hvorfor forslaget efter
Side 3 af 15
min bedste opfattelse ikke er godt for vo-
res vejtransporterhverv.
Danske særregler skal kun indføres, når
det er strengt nødvendigt. Vi stræber ef-
ter smidige og gunstige rammevilkår for
erhvervet – ikke tunge og belastende vil-
kår.
Baggrund
Baggrunden for samrådet er, at det med
B165 er blevet foreslået at pålægge rege-
ringen at fremsætte de nødvendige lov-
forslag og foretage de nødvendige æn-
dringer af administrative forskrifter, der
sikrer, at varebiler under 3,5 ton, der ud-
fører godskørsel for fremmed regning,
omfattes af principperne i godkørselslo-
ven og af en ordning efter svensk forbil-
lede, der regulerer hviletidsreglerne.
Side 4 af 15
I den forbindelse er der blevet stillet fire
spørgsmål, A-D, som jeg vil besvare i
den rækkefølge, de er stillet:
Spørgsmål A
Ministeren bedes redegøre for, hvilke
udfordringer det giver, hvis der indfø-
res nationale særregler for varebiler,
der kører for fremmed regning. Herun-
der om det i realiteten stiller udenland-
ske transportører bedre end danske
samt om den foreslåede ordning ventes
at medføre udflytning af danske trans-
portvirksomheder på varevognsområ-
det.
Hvis der for varebiler indføres danske
særregler om bl.a. virksomhedens øko-
nomi, faglige kvalifikationskrav og ud-
dannelseskrav for chauffører, vil det
medføre en ulige konkurrencesituation
mellem danske varebilsvognmænd og
udenlandske.
Når danske varebilsvognmænd skal op-
fylde flere krav end andre, f.eks. østeu-
Side 5 af 15
ropæiske vognmænd, så er der tale om
øgede administrative byrder og øgede
omkostninger for vores danske vogn-
mænd i forhold til andre.
Alle danske vognmandsvirksomheder
baseret på varebiler vil blive bebyrdet
med disse nye krav, men det vil særligt
gå ud over de små virksomheder, altså
enkeltmandsvirksomhederne og mindre
virksomheder, da de slet ikke har samme
ballast, som større virksomheder har, til
at leve op til nye krav.
Det er hårdarbejdende danske selvstæn-
dige erhvervsdrivende, vi taler om her -
erhvervsdrivende, der pludselig risikerer
at få revet tæppet væk under sig, fordi
der stilles nye krav til at opnå eller få
fornyet en tilladelse.
Side 6 af 15
Man kan heller ikke se bort fra, at øgede
omkostninger for varebilsvognmændene
vil kunne føre til øgede omkostninger for
det øvrige danske erhvervsliv, hvilket
heller ikke er ønskeligt.
På den baggrund kan det ikke udelukkes,
at ordningen vil medføre udflytning af
danske arbejdspladser på varebilsområ-
det, hvis det bliver for besværligt og
tungt at opfylde kravene i Danmark.
Spørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for omfanget
af administrative byrder hos danske
transportører samt Trafik- og Bygge-
styrelsen, hvis varebiler under 3,5 ton
underkastes reglerne i godskørselslo-
ven.
For at de danske varebilstransportører
kan få en vognmandstilladelse i medfør
af godskørselsloven, vil det medføre
øgede administrative byrder og brug af
Side 7 af 15
flere ressourcer. Varebilsvognmændene
vil skulle opfylde nye krav, der svarer til
eller minder om kravene til lastbils-
vognmænd.
De vil således skulle opfylde krav om
yderligere faglige kvalifikationer, dvs.
bruge tid og penge gå på kursus – og det
drejer sig både om vognmandskursus og
chaufførkursus.
De skal også ud at sikre opfyldelse af
krav om egenkapital af en vis størrelse.
Hvis der skal stilles bankgaranti i denne
forbindelse, vil det også koste penge. Det
er altså et økonomisk belastende krav.
Dvs., alt i alt taler vi om væsentligt øgede
byrder for erhvervet, som jo i hovedsa-
gen udgøres af små og mellemstore virk-
somheder.
Side 8 af 15
Når det drejer sig om administrative
omkostninger for Trafik- og Byggestyrel-
sen, har styrelsen oplyst, at de antager,
at der vil skulle udstedes tilladelser til
dobbelt så mange virksomheder som i
dag. Herudover skal der føres tilsyn med
de samme virksomheder. Endvidere skal
der udstedes beviser for chaufføruddan-
nelser. På det foreliggende grundlag
skønnes det at medføre et behov for
yderligere ca. 6 årsværk.
Denne ekstra omkostning kan ikke
umiddelbart løftes inden for de eksiste-
rende bevillinger, hvorfor Styrelsen har
oplyst, at denne udfordring vil kunne
imødegås ved enten at hæve bevillingen
eller ved at pålægge gebyrer for udste-
delse af tilladelser. Det vil i givet fald væ-
re på hele vejtransportområdet.
Side 9 af 15
Hvis der må indføres gebyrer, vil det væ-
re erhvervet, der kommer til at bære
omkostningen.
Spørgsmål C
Ministeren bedes redegøre for konse-
kvenserne for danske transportører af
det foreslåede transportkøberansvar
samt den foreslåede model med arbejds-
tidsregler efter svensk forbillede.
Med hensyn til konsekvenserne for dan-
ske transportører af det foreslåede
transportkøberansvar vil jeg gerne give
et eksempel, så vi ved, hvad vi taler om:
Jeg antager her, at det, der spørges til, er
ansvaret for transportkøberen.
En virksomhed køber et parti varer, der
f.eks. vejer 200 kg, og beder en varebils-
vognmand om at køre varerne til virk-
somheden. Vognmanden vælger - uden
købers viden - også at læsse bilen med
Side 10 af 15
andre varer, så der derved kommer over-
læs på bilen. Så skulle køberen ifølge
forslaget kunne blive pålagt en bøde for
transportkøbers ansvar for overlæs. Det
lyder altså ikke rimeligt i mine ører.
Men jeg har forstået, at transportkøber-
ansvaret nu er taget ud af forslaget i be-
tænkningen.
Hvad angår den foreslåede anvendelse af
de svenske arbejdstidsregler, vil det have
den konsekvens, at chaufføren skal føre
en logbog over sine hviletider. Tilsva-
rende skal arbejdsgiveren også føre op-
tagelser om chaufførens hviletider. Det
skal ske for at kunne dokumentere, at
chaufføren har holdt sine lovpligtige
hvil.
Side 11 af 15
Dvs., branchen påføres endnu en ekstra
omgang administrative byrder og bøvl,
som næppe står i forhold til udbyttet af
reglen. Der gælder jo i forvejen generelle
regler om hviletid.
Spørgsmål D
Ministeren bedes redegøre for konse-
kvenserne for danske transportører og
deres medarbejdere af de foreslåede
omfattende uddannelseskrav
De omfattende uddannelseskrav i forsla-
get vil også medføre en økonomisk byrde
for vognmanden, som skal undvære sin
medarbejder i den periode, som uddan-
nelsen vil tage. Dvs., der vil være tale om
mistede indtægter i perioden eller be-
sværet med at finde en afløser, som jo
også skal have løn.
Der vil også være tale om en økonomisk
byrde for vognmanden, når vognmanden
selv skal på vognmandskursus. Det be-
Side 12 af 15
tyder også mistede indtægter i kursuspe-
rioden. Endvidere vil der også være flere
udgifter for vognmanden til at deltage i
kurser.
Når vi taler om selvkørende vognmænd
bliver det helt overvældende, idet vogn-
manden både skal på chaufførkursus og
vognmandskursus – det bliver dyrt og
tidskrævende.
Afslutning
Jeg vil gerne afslutte min tale med at
gentage lidt fakta fra min tale til forsla-
gets 1. behandling:
Transportministeriet har allerede i april
2013 fået udarbejdet en konsulentrap-
port om spørgsmålet.
Konklusionerne i rapporten var blandt
andet at:
Side 13 af 15
 Kun 2,9 % af det samlede antal va-
rebiler bruges til kørsel for fremmed
regning (ca.12.400 varebiler ud af i
alt 426.688 varebiler per 1. januar
2012)
 der er generelt kun en lille konkur-
renceflade mellem lastbiler og vare-
biler, som i vid udstrækning betje-
ner forskellige delmarkeder
 et tilladelseskrav vil medføre en
øget administrativ byrde – både for
erhvervet og for myndighederne
Derfor håber jeg, at I vil bære over med
mig, når jeg også gentager de to spørgs-
mål, som jeg fremførte under 1. behand-
lingen, som er:
Side 14 af 15
For det første, skal virksomhederne på-
lægges yderligere byrder? Er det virkelig
nødvendigt?
For det andet, må man spørge, om en
regulering reelt vil løse de problemer,
som forslaget peger på - nemlig sort ar-
bejde, socialt bedrageri og beskæftigelse
af illegal arbejdskraft i transporterhver-
vet?
Det har jeg ærlig talt svært ved at se.
Disse forhold indgår ikke i det admini-
strative tilsyn i forbindelse med udste-
delse af tilladelser til godskørsel.
Ved tilladelsesudstedelse kontrolleres
hovedsageligt forhold om egenkapital,
vandel og om gæld til det offentlige, og
kontrollen følger EU regler herom. Det
undersøges derimod ikke, om der snydes
Side 15 af 15
i skat, om der sker socialt bedrageri el-
ler, om arbejdskraft beskæftiges illegalt.
Denne kontrol sker derimod ved stik-
prøver samt ved vejkontroller i et fælles
myndighedssamarbejde med blandt an-
det Politi, Skat og Trafik- og Byggesty-
relsen.
Jeg er meget enig med forslagsstillerne i,
at social dumping og skattesnyd skal be-
kæmpes - ikke kun i transporterhvervet,
men indenfor alle erhverv.
Jeg mener dog ikke, at løsningen er, at vi
ordinerer en kur, som både er virknings-
løs og byrdefuld, som vil være tilfældet
med dette forslag.
Tak, det var ordene.