B 165 - svar på spm. 2 om, hvordan man vil kunne skelne mellem varebiler, der ifølge beslutningsforslag omfattes af principperne i godsloven, og varebiler, der falder udenfor, hvilket som minimum må kræve en afklaring af begrebet ”for fremmed regning”, men evt. også andre forhold (udover den eksplicitte vægtgrænse på 3,5 t), fra transport- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport- og bygningsministeren
- Adressat: transport- og bygningsministeren
- Stiller: Johannes Lebech
Spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B165/spm/2/svar/1329263/1640563.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget Folketinget 31. maj 2016 2016-2935 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 26. maj 2016 stillet mig følgende spørgsmål til B 165 - Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johannes Lebech (RV). Spørgsmål 2: Ministeren bedes vurdere, hvordan man vil kunne skelne mellem varebiler, der ifølge beslutningsforslag omfattes af principperne i godsloven, og varebiler, der falder udenfor, hvilket som minimum må kræve en afklaring af begrebet ”for fremmed regning”, men evt. også andre forhold (udover den eksplicitte vægt- grænse på 3,5 t). Svar: Ifølge godskørselslovens § 1, stk. 3, forstås ved godskørsel for fremmed regning kørsel med motorkøretøj eller et vogntog, hvorved der mod betaling af enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af motorkøretøjet. Såfremt der ikke ydes vederlag for kørslen, er der ikke tale om godskørsel for fremmed regning. Hvis der derimod ydes en eller anden form for vederlag for kørslen, f.eks. gennem gensidige vennetjenester, er der tale om godskørsel for fremmed regning. Når en tømrer i sin varebil transporterer materiale for en murer mod, at mure- ren i sin varebil på et andet tidspunkt transporterer materialer for tømreren, er der således tale om godskørsel for fremmed regning. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 165 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt