Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333
Ændringsforslag
til [evt. til andenbehandlingen]
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet
integrationsprogram m.v.) – L 189
Til § 1
1) I det under nr. 14 foreslåede § 17 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§ 23 b og 23 c«
», jf. dog stk. 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
2) I den under nr. 14 foreslåede § 17 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding
maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis betingelserne for at tilbyde et særligt
højskoleophold i medfør af § 24 er opfyldt.
[Mulighed for at fravige kravet om maksimalt 6 uger mellem virksomhedsrettede tilbud for
jobparate med henblik på at tilbyde et særligt højskoleophold]
3) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i integrationsprogrammet give en jobparat udlænding
over 18 år, men under 25 år, tilbud om et særligt højskoleophold i medfør af § 24, hvis tilbuddet
efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes
beskæftigelsesmuligheder.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.«
[Mulighed for at give et særligt højskoleophold som et tilbud for jobparate udlændinge under
integrationsprogrammet]
4) Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 23 f indsættes:
Ӥ 24. I perioden fra den 1. juli 2016 til den 1. januar 2019 kan kommunalbestyrelsen efter en
konkret vurdering give en jobparat udlænding over 18 år, men under 25 år, tilbud om et særligt
højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det er en
betingelse, at udlændingen forinden har gennemført et første virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk.
6, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre
udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, end de
virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.
Stk. 2. I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt
erhvervsrettet forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 Bilag 13
Offentligt
og skal tilsammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede
undervisning, der tilbydes inden for rammerne af højskoleloven.
Stk. 3. Det særlige højskoleophold skal udover sprogundervisning og et særligt erhvervsrettet forløb
efter stk. 2 omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om erhvervsrettet undervisning
på en erhvervsskole eller et AMU-center. Tilbud efter 1. pkt. skal udgøre gennemsnitligt mindst 5
timer om ugen under det samlede højskoleophold.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse
med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger, hvis udlændingen eller dennes
ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
[Målgruppe for og indhold i et særligt højskoleophold, som kan tilbydes jobparate udlændinge
under integrationsprogrammet]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
I lovforslaget som fremsat foreslås det, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal
mødes som jobparate og senest 1 måned efter overgangen til en kommune skal tilbydes et
virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Efter 3 måneder
gennemføres en egentlig visitation af den enkelte udlænding som enten jobparat eller
aktivitetsparat. For jobparate må der højst være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
Det indebærer, at der fremover ikke i praksis kan tilbydes højskoleophold til jobparate udlændinge,
idet højskoleophold typisk har en varighed på over 6 uger.
Et højskoleophold kan for nogle nyankomne unge udlændinge imidlertid bidrage positivt til
integrationsprocessen og de videre muligheder for job og uddannelse, og det foreslås derfor, at
lovforslaget justeres for i højere grad at imødekomme dette.
Konkret foreslås det, at kommunerne får mulighed for at fravige kravet om, at der for en jobparat
udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, med henblik på at tilbyde
et særligt højskoleophold efter de betingelser, der følger af den foreslåede nye bestemmelse i
integrationslovens § 24. Der henvises til ændringsforslaget til § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil
nedenfor.
Til nr. 3
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der modtager integrationsydelse, omfatter
integrationsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16, stk. 2, tilbud om danskuddannelse efter
integrationslovens § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23. Kommunen
skal efter § 23 give beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering efter § 23 a,
virksomhedspraktik efter § 23 b og/eller ansættelse med løntilskud efter § 23 c.
Et højskoleophold kan ud over at bidrage til at lære dansk og give indsigt i danske værdier og dansk
kultur gennem deltagelse i et miljø, hvor der tales dansk, og hvor der er mulighed for at møde
danske elever, for nogle udlændinge også bidrage til at forberede til det danske arbejdsmarked. I
den forbindelse er det dog helt afgørende, at der også i højskoleregi er fokus på, at de tilbud, der
gives til nyankomne udlændinge, er rettet mod hurtigst muligt at få de pågældende i ordinær
beskæftigelse og selvforsørgelse.
Det foreslås på den baggrund, at kommunerne i en tidsbegrænset periode får mulighed for at give et
beskæftigelsesrettet tilbud efter § 23 i form af et særligt højskoleophold efter den foreslåede nye
bestemmelse i integrationslovens § 24. Der henvises til ændringsforslaget til § 1, nr. 4, og
bemærkningerne hertil nedenfor.
Det er en betingelse, at tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den
pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Det indebærer, at kommunen er forpligtet til at foretage en
konkret vurdering i hver enkel sag. I den forbindelse må det indgå i kommunens vurdering, at der er
tale om en jobparat udlænding, hvor det således er vurderet, at den pågældende er i stand til at
deltage i virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Kommunen må således foretage en konkret vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at
bringe den pågældende udlænding tættere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at muligheden for at tilbyde et særligt højskoleophold afgrænses til nyankomne
udlændinge mellem 18 og 24 år, som vurderes først og fremmest at kunne profitere af et sådant
tilbud.
Til nr. 4
Efter gældende regler i integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, kan kommunerne som led i
integrationsprogrammet give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af fx et
højskoleophold. Tilbuddet skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
I lovforslaget som fremsat foreslås det, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal
mødes som jobparate og senest 1 måned efter overgangen til en kommune skal tilbydes et
virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Formålet hermed er
dels, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte tidligst muligt introduceres til en konkret
arbejdsplads, dels at der stilles krav til den enkelte udlænding om i videst mulig omfang at arbejde
for integrationsydelsen. Kravet om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats skal desuden ses på
baggrund af de beskedne resultater af det hidtidige integrationsprogram, som bl.a. kan have
sammenhæng med, at den virksomhedsrettede indsats udgør en relativ lille del af indsatsen i
integrationsprogrammet, selvom de virksomhedsrettede indsatser erfaringsmæssigt generelt set
indebærer bedre beskæftigelseseffekter end vejledning og opkvalificering.
For jobparate udlændinge indebærer den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats, at der højst må
være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud. Det indebærer, at der fremover ikke i praksis
kan tilbydes højskoleophold til jobparate udlændinge, idet højskoleophold typisk har en varighed på
over 6 uger.
Lovforslaget som fremsat indebærer ikke ændringer i adgangen til at tilbyde aktivitetsparate
udlændinge et højskoleophold som led i et integrationsprogram.
Et højskoleophold kan for nogle nyankomne unge udlændinge imidlertid bidrage positivt til
integrationsprocessen og de videre muligheder for job og uddannelse. Det foreslås derfor, at der i en
tidsbegrænset periode og under visse betingelser gives kommunerne mulighed for at anvende
højskoleophold i integrationsindsatsen også for jobparate udlændinge mellem 18 og 24 år.
Der foreslås således indsat en ny § 24 i integrationsloven, som indebærer, at kommunerne i
perioden fra den 1. juli 2016 til den 1. januar 2019 får mulighed for efter en konkret vurdering at
give en jobparat udlænding over 18 år, men under 25 år, tilbud om et særligt højskoleophold med
henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder, jf. det foreslåede § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det forudsættes, at højskoleopholdet er tilskudsberettigende efter højskoleloven.
Målgruppen for et særligt højskoleophold er jobparate udlændinge mellem 18 og 24 år, som i særlig
grad vurderes at kunne profitere af et højskoleophold.
Det er en betingelse for at tilbyde det særlige højskoleophold, at udlændingen forinden har
gennemført et første virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 6, medmindre et
særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens
muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, end de virksomhedsrettede
tilbud, som kommunen kan tilbyde, jf. det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at
kommunen er forpligtet til at foretage en konkret vurdering i hver enkel sag. I den forbindelse må
det indgå i kommunens vurdering, at der er tale om en jobparat udlænding, hvor det således er
vurderet, at den pågældende er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen må således foretage en konkret
vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at bringe den pågældende udlænding tættere på
arbejdsmarkedet.
I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet
forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven og skal
sammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der
tilbydes inden for rammerne af højskoleloven, jf. det foreslåede § 24, stk. 2.
Det forventes, at den enkelte højskole selv udvikler det særligt tilrettelagte erhvervsrettede forløb og
oplyser om indholdet heraf på sin hjemmeside og i det enkelte kursus´ indholdsplan.
Det særlige erhvervsrettede forløb kan fx tilrettelægges i samarbejde med virksomheder i
lokalområdet, og ved at der i den særlig tilrettelagte undervisning på højskolen anvendes
virksomhedsbesøg, inddrages oplæg fra virksomheder, jobcentre m.v. Herudover kan der også
samarbejdes med den lokale erhvervsskole, fx ved at en del af undervisningen foregår på
erhvervsskolen med anvendelse af skolens værkstedsfaciliteter mod betaling eller ved, at en
erhvervsskolelærer ansættes som timelærer på højskolen.
Det særlige erhvervsrettede forløb skal tilrettelægges i sammenhæng med højskolens eksisterende
forpligtelse til at vejlede sine elever om uddannelse og erhverv. Det indebærer, at den enkelte
udlænding både deltager i erhvervsrettet undervisning og modtager en individuel erhvervs- og
uddannelsesvejledning.
Herudover skal det særlige højskoleophold omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud
om erhvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center, og det valgte tilbud skal
udgøre gennemsnitligt mindst 5 timer om ugen under det samlede højskoleophold, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 24, stk. 3. Formålet hermed at styrke de deltagende udlændinges
erhvervskompetencer og dermed deres muligheder for hurtigt at opnå tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Kommunerne får hjemmel til at yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse
med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger. Det er en forudsætning for
hjælpen, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale
udgiften, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 4. Kommunernes adgang til at dække udgiften
til egenbetaling svarer til, hvad der gælder for et højskoleophold efter integrationslovens § 23 a, stk.
1, nr. 2. Der ydes dog ikke statslig refusion for kommunernes udgift hertil, idet det bemærkes, at
kommunerne i forbindelse med højskoleopholdet vil have en besparelse på andre områder, fx på
udgifter til sprogundervisning og bolig.
Der vil i løbet af første kvartal 2018 blive igangsat en evaluering af den foreslåede ordning på
baggrund af de særlige højskoleophold, der inden da er gennemført efter ordningen. Der vil i den
forbindelse bl.a. blive set på grundlaget for kommunernes visiteringspraksis i forhold til ordningen
og effekten i forhold til arbejdsmarkedsdeltagelse for de udlændinge, der indgår i ordningen. Der vil
ligeledes blive set på, hvordan højskolerne i praksis har anvendt den ny ordning, herunder på
erfaringerne med samarbejde med erhvervsskoler m.v. På grundlag af evalueringen vil der skulle
tages stilling til, om ordningen skal videreføres efter 1. januar 2019.