Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktiesel-
skaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-
else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-
ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille uden for betænkningen til 2.
behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Samtidig ønsker jeg at trække ændringsforslag nr. 3 til lovforslaget tilbage. Ændringsfor-
slag nr. 3 erstattes af ændringsforslag nr. 7.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
30. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 28
Offentligt
Side 2 af 5
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold
til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder,
definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på
udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i for-
bindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i
virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) (L 123)
Ny paragraf
7) Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Skatteministeren kan desuden for selskaber, der skal betale selskabsskat efter §
29 A i selskabsskatteloven, fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbyt-
teskat i forbindelse med investeringsinstitutters eller investeringsselskabers udbe-
taling eller godskrivning af afståelsessummer til selskaber og foreninger m.v., jf.
stk. 7 og 9. Det er en betingelse, at det kan godgøres, at de generelle indkomstfor-
hold for selskabet eller foreningen m.v. generelt vil medføre, at den indeholdte
udbytteskat helt åbenbart vil overstige indkomstårets samlede indkomstskat.«
[Mulighed for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat for visse selskaber og for-
eninger m.v. med særlige indkomstforhold]
2. I § 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »eller godskrivning af ud-
bytte«: »og udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 1,«.
[Hjemmel til at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer
ved tilbagesalg]
Side 3 af 5
3. I § 65 A, stk. 1, ændres »på 27 pct.« til: »med den sats, der fremgår af § 2, stk. 6,
eller af selskabsskattelovens § 2, stk. 3,«.
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættelse af ind-
komstskattesatsen på udgående udbytter]
Bemærkninger
Til nr. 7
Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investe-
ringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytte-
udlodning, medmindre investeringsinstituttets andele udbydes til offentligheden,
og investeringsinstituttet efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller inter-
national aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers
forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.
Med ændringsforslag nr. 7 foreslås det, at der i kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9,
skabes hjemmel til at pålægge investeringsinstituttet et krav om indeholdelse af
kildeskat i de afståelsessummer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes
som udbytte, jf. nedenfor. Uden krav om indeholdelse af kildeskat i forhold til de
afståelsessummer, der skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenland-
ske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig af, at den
udenlandske investor selv selvangiver og betaler skatten.
Med ændringsforslag nr. 2 i betænkningen er det foreslået at ændre reglerne for
opgørelse efter lagerprincippet, således at de afståelsessummer, der er beskattet
som udbytte, ikke indgår i lagerbeskatningen. Dette sikrer, at de lagerbeskattede
investorer ikke risikerer en dobbeltbeskatning. Der vil hermed ikke være en samlet
økonomisk forskel i beskatningen i forhold til, at der sker almindelig udbytteud-
lodning.
Der kan dog være en likviditetsmæssig forskel i beskatningen, da kildebeskatnin-
gen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor afståelsen sker, mens opgørelsen af avan-
cen sker ultimo indkomståret efter lagerprincippet. Eventuel overskydende skat vil
herefter kunne udbetales i forbindelse med skatteansættelsen.
Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at selskabet kan få det over-
skydende beløb tilbagebetalt af SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelo-
vens § 29 D. Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse, skal sel-
skabet indsende en begrundelse for anmodningen om udbetaling.
Fysiske personer vil have mulighed for at ændre forskudsopgørelsen, således at der
tages højde for, at den indeholdte kildeskat modsvares af et tilsvarende tabsfradrag
i lagerbeskatningen.
Side 4 af 5
For visse selskaber kan den likviditetsmæssige belastning efter omstændighederne
være meget stor, fordi den indeholdte kildeskat i væsentligt omfang kan overstige
den samlede indkomstbeskatning.
Livsforsikringsselskaber kan f.eks. vælge at placere en stor del af deres investe-
ringsaktiver i særlige bevisudstedende investeringsinstitutter, hvor det alene er det
pågældende livsforsikringsselskab og evt. øvrige professionelle investorer, der
deltager, med det formål at lette risikostyringen på investeringsporteføljen samt at
minimere omkostningerne. I forbindelse med den løbende porteføljetilpasning vil
der ofte kunne ske tilbagesalg af investeringsbeviser til det udstedende investe-
ringsinstitut.
På grund af livsforsikringsselskabers særlige indkomstforhold vil den indeholdte
udbytteskat i væsentligt omfang kunne overstige indkomstårets samlede skattebe-
taling. Livsforsikringsselskaber har således fradrag i den skattepligtige indkomst
for de beløb, der udloddes til pensionsopsparerne.
For disse selskaber vil der ikke være mulighed for at justere acontobeskatningen,
og disse selskaber vil derfor kunne opleve en stor overskydende skat som følge af
den indeholdte kildeskat. I disse situationer er det heller ikke hensigtsmæssigt lø-
bende at anvende selskabsskattelovens § 29 D til at anmode om at få tilbagebetalt
overskydende beløb.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse til, at selskaber, foreninger
m.v., der har indkomstforhold, der bevirker, at den indeholdte kildeskat løbende
klart vil oversige den skattepligtige indkomst, kan opnå, at der ikke skal indehol-
des kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
kildeskattelovens § 65 stk. 7 og 9. Fritagelsen for indeholdelse af kildeskat gælder
kun de pågældende afståelsessummer.
Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9, skabes hjemmel til at på-
lægge investeringsinstituttet et krav om indeholdelse af kildeskat i de afståelses-
summer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det foreslås
således, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-
vens § 16 C og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
skal foretage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer omfattet af lignings-
lovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om indeholdelse af kildeskat i forhold til de afstå-
elsessummer, der skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenlandske
investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig af, at den uden-
landske investor selv selvangiver og betaler skatten.
Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer
ved tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende
Side 5 af 5
krav, som er pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til det udste-
dende selskab, jf. kildeskattelovens § 65 stk. 1.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 65 har virkning fra
den 1. juli 2016 svarende til lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 16,
stk. 1.
Det fremgår af kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, at begrænset skattepligtige perso-
ner og selskaber betaler en endelig skat på 27 pct. i de tilfælde, hvor der ikke er
sket indeholdelse efter kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan dog blive
nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.
I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at indkomstskattesatsen for begrænset
skattepligtige selskaber i selskabsskattelovens § 2, stk. 3, nedsættes til 22 pct. Det
foreslås derfor, at kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvensændres, hvorved
beskatningssatserne i bestemmelsen svarer til de udbytteindkomstskattesatser, der
gælder for begrænset skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at muligheden for at søge SKAT om fritagelse for indeholdelse af
kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af kilde-
skattelovens § 65, stk. 7 og 9, vil medføre et løbende ressourceforbrug svarende til
0,5-1 årsværk.
Det vurderes, at der eventuelt kan være behov for at implementere mulighed for at
markere, at der er tale om en særlig type fritagelse. Den endelige vurdering heraf
beror på antallet af fritagelser. Eventuelle engangsomkostninger til sådanne sy-
stemtilretninger vil med stor usikkerhed kunne beløbe sig til 1,8-2,5 mio. kr.