Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 30. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
ÆF til 2. beh. B 165.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B165/bilag/5/1640423.pdf
Ændringsforslag stillet den 30. maj 2016 uden for tilføjelse til betænkningen Ændringsforslag til 2. (sidste) behandling af Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v. [af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S)] Af Kim Christiansen (DF): Til teksten 2) Teksten affattes således: »Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nød- vendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, om- fattes af principperne i godskørselsloven. Der skal bl.a. stilles krav inden for følgende områder: – Faglige kvalifikationer. – Økonomi. – Restancer til det offentlige. – Vandel og god skik. – Virksomhedsform og forretningssted. – Uddannelse af varebilschauffører.« [Præcisering af områder, der skal stilles krav indenfor] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 2 Ændringsforslaget opridser de områder, hvor der skal stilles krav til vognmændene. Kravene præciseres i beslut- ningsforslagets bemærkninger, der herefter i sin helhed skal læses, som det fremgår herunder: Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be- slutningsforslag nr. B 23, folketingsåret 2014-15, 1. sam- ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings- tidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 23 som fremsat, sektion B, betænkning over B 23, og sektion F, møde 34 kl. 17.04 og møde 53 kl. 10.07. Der er i forhold til det tidligere beslutningsforslag indskrevet en beskrivelse af en tilladel- sesordning for varebilskørsel med gods for fremmed reg- ning. Indeværende forslag har til formål at sikre, at varebiler under 3.500 kg der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af godskørselslovens principper. Definitionen af godskørsel for fremmed regning er kørsel mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor godset ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den re- gistrerede bruger af bilen. I forbindelse med ændringen af godskørselsloven i 2012 blev det fra flere sider foreslået, at varebiler under 3.500 kg også skulle være omfattet af bestemmelserne i godskørsels- loven. Det er disse ønsker, der ønskes imødekommet med hen- blik på at begrænse sort arbejde, socialt bedrageri og be- skæftigelse af illegal arbejdskraft i transportbranchen. DTL vurderer, at der er omtrent 5.000 vognmænd, der kører godskørsel for fremmed regning med varebiler. En be- tydelig andel af varebilerne køres allerede i dag af vogn- mænd, der også anvender lastbiler, og som derfor allerede har vognmandstilladelser. Det gælder f.eks. den markant største aktør med ca. 3.000 varebiler – Post Danmark. Flere forhold betyder, at godskørselsloven ikke uden vi- dere kan udstrækkes til varebiler, men lovens principper bør gælde for varebiler i en tilpasset udgave. Det foreslås, at der for varebiler kræves en tilladelse for kørsel med gods for fremmed regning i en tilpasset udgave af de gældende krav om tilladelse til godskørsel for frem- med regning, der gælder for lastbiler. Følgende krav skal stilles: - Faglige kvalifikationer. - Økonomi. - Restancer til det offentlige. - Vandel og god skik. - Virksomhedsform og forretningssted. - Uddannelse af varebilschauffører. Faglige kvalifikationer Til beslutningsforslag nr. B 165 Folketinget 2015-16 AX018955 Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 165 Bilag 5 Offentligt Inden for de seneste 10 år skal man have gennemgået et godsvognmandskursus, der er godkendt af Trafik- og Byg- gestyrelsen. Der findes et kursus rettet mod førere af lastbi- ler og et mod førere af varebiler, hvoraf kurset rettet mod fø- rere af varebiler er det korteste. Det er muligt at blive frita- get fra kravet om kursus, hvis man kan dokumentere, at man igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstransportvirksomhed. Økonomi Man kan dokumentere opfyldelse af kravet til økonomi ved: - En erklæring om egenkapital afgivet af en statsautorise- ret eller registreret revisor, - sikkerhedsstillelse i form af en garanti stillet af et pen- geinstitut eller et forsikringsselskab eller - anvendelse af et selskabs seneste årsrapport, som er re- videret eller gennemgået af en statsautoriseret eller registre- ret revisor. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital til grund, der fremgår af åbningsbalancen. Størrelsen af egenkapitalkravet/sikkerhedsstillelsen be- stemmes af, hvor mange tilladelser man ønsker. Kravet gæl- der i hele tilladelsesperioden. Egenkapitalen/sikkerhedsstil- lelsen fastsættes efter en undersøgelse af, hvordan niveauet er i sammenlignelige lande. Krav om egenkapital/sikker- hedsstillelse er lavere end for store lastbiler. Revisorerklæring og garanti skal udfærdiges med en sær- lig tekst, som fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens vejled- ning om revisorerklæring og vejledning om garantistillelse. Restancer til det offentlige Man kan ikke få udstedt en tilladelse, hvis man har for- falden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Styrelsen indhenter oplysninger om forfalden gæld til det of- fentlige hos SKAT. Vandel og god skik Man skal være vandelsmæssigt kvalificeret. Det betyder, at man ikke må være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde fare for nye overtrædelser i forbindelse med drif- ten af vognmandsvirksomheden. Styrelsen indhenter en fuldstændig straffeattest og even- tuelt en udskrift fra Kriminalregisteret for at bedømme an- søgerens vandel. Eksempelvis kan en dom for smugleri eller alvorlig straf for spirituskørsel føre til, at der ikke kan udste- des vognmandstilladelse. Overtrædelser vil dog forældes ef- ter et vist tidsrum. Man kan søge om forhåndsgodkendelse af vandelsmæssige kvalifikationer. Man skal desuden sandsynliggøre, at man kan drive virk- somhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Styrelsen kan nægte at udstede en tilladelse, hvis man tidligere - har drevet vognmandsvirksomhed, der har været under konkurs eller rekonstruktionsbehandling, og årsagerne til de økonomiske vanskeligheder ikke er undskyldelige, eller - igennem en længere periode har udført ulovlig vogn- mandskørsel. Styrelsen foretager en samlet vurdering af, om vogn- mandsvirksomheden kan drives på forsvarlig måde. Virksomhedsform og forretningssted Driver man vognmandsvirksomheden som personligt ejet virksomhed, skal man opfylde de ovenstående krav. Drives vognmandsvirksomheden som aktieselskab, an- partsselskab eller interessentskab m.v., skal vognmandstilla- delserne ansøges af og udstedes til selskabet. Selskabet skal have ansat en transportleder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Der skal foreligge en ansættelseskontrakt for transportlederen, hvoraf det fremgår, at vedkommende er transportleder, og hvad af- lønningen for ansættelsen er. Selskabet skal opfylde kravene om forretningssted, øko- nomi, restancer og god skik. Transportlederen skal opfylde kravene om faglige kvalifikationer, restancer, vandel og god skik. Ansættelseskontrakt Hvis transportlederen ikke ejer samtlige anparter/aktier, skal ansættelseskontrakten mellem transportlederen og sel- skabet indsendes til Trafik- og Byggestyrelsen. Det skal af ansættelseskontrakten fremgå, at den pågældende ansættes som transportleder og får et minimumsvederlag. Beløbet fastsættes efter nærmere undersøgelser, men skal være lave- re end vederlaget for lastbilsvognmænd. Løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens chauffører En indehaver af en vognmandstilladelse skal i udgangs- punktet følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i de kollektive overenskomster for varebiler. Før man indsender en ansøgning til Trafik- og Byggesty- relsen, skal virksomheden være registreret hos Erhvervssty- relsen, have fået et cvr-nummer og være momsregistreret. Det er en betingelse for opretholdelsen af tilladelserne, at virksomheden råder over ét eller flere motorkøretøjer med en samlet tilladt totalvægt på under 3.500 kg. En indehaver af en tilladelse til godskørsel skal følge de i branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og bestemmelser- ne om løn- og arbejdsvilkår for varebilschauffører, når der måtte blive indgået kollektive overenskomster derom. Kravet om vognmandstilladelse til varebiler bør varsles i så god tid og med en overgangsordning, så det vil være mu- ligt for aktørerne, dvs. både vognmændene og uddannelses- stederne, at håndtere opgaven. Det skete også, da grænsen for godskørselstilladelser for en del år siden blev sænket fra 6.000 kg til 3.500 kg. Uddannelse af varebilschauffører Ligesom for lastbilchauffører skal der stilles krav til en kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og en efterud- dannelse for varebilschauffører. Uddannelsens indhold skal være tilpasset varebiler og vil være af kortere varighed end for lastbilchauffører. Uddannelseskravet skal varsles i så god tid og med en overgangsordning, så det vil være muligt for aktørerne, dvs. både vognmændene og uddannelsesstederne, at håndtere op- gaven. 2