Rapport fra Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2015

RAPPORT FRA
KONFERENCE
FOR KRISTNE
OG MUSLIMSKE
LEDERE I DANMARK
2O15
7. NOVEMBER 2015
IMAM ALI MOSKE, KØBENHAVN
KRISTENT-MUSLIMSK
SAMTALEFORUM
Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del Bilag 33
Offentligt
RAPPORT FRA KONFERENCE FOR
KRISTNE OG MUSLIMSKE LEDERE
I DANMARK 2015
7. NOVEMBER 2015
RAPPORT FRA KONFERENCE
FOR KRISTNE OG
MUSLIMSKE LEDERE
I DANMARK 2O15
Unges identitetsdannelse - medborgerskab og
modborgerskab
7. november 2015
4
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
INDHOLD
Forord											5
Deltagerliste										7
Program for konferencen								9
Velkomst og åbning af konferencen						
V. imam Sayed M.M. Khademi							10
V. biskop Peter Skov-Jakobsen							14
V. formandsskabet for KMS							16
Unges identitetsdannelse i relation til religion og samfund				 17
Paneldebat										21
Radikalisering af unge - medborgerskab og modborgerskab				 24
Debat med Aydin Soei 									28
Debat											30
Orientering om MA-uddannelse i islamisk teologi og praksis				 31
Opsamling på konferencen
V. biskop Steen Skovsgaard							33
V. Nadja Naciye Elgin								34
Læsning af Biblen									35
Recitation af Koranen									36
KMS-styregruppen 2015 og 2016							37
Basis for Kristent-Muslimsk Samtaleforum						38
5
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
FORORD
Lørdag den 7. november 2015 mødtes 60 kristne og muslimske ledere til konference i den nye
Imam Ali Moske på Vibevej i København. Gæsterne kigger sig nysgerrigt omkring i den nyindvie-
de moske, imens moskeens værter stolt tager imod. Og biskop Peter Skov-Jakobsen kvitterer i sin
åbningstale med ordene: ”Hjertelig tillykke med den nye moske for Shia-muslimer her i Køben-
havn. Det glæder mig oprigtigt, at I har fået et smukt hus at have hjemme i. Det glæder mig, at I
nu også kan vise omverdenen en vigtig del af jeres tradition.”
Denne lørdag er det 10. gang Kristent-Muslimsk Samtaleforum siden 2006 afholder konference
for kristne og muslimske ledere i Danmark. Dagens samtaler tager udgangspunkt i temaet: Unges
identitetsdannelse – medborgerskab og modborgerskab. Hermed er fokus sat på et af tidens sto-
re og mest debatterede samfundsproblemer; nemlig radikalisering og ekstremisme blandt unge.
Men hvorfor skal religiøse ledere beskæftige sig med sådan et emne?
En netop udgivet undersøgelse fra Trygfonden om ”Modstandskraft mod radikalisering og volde-
lig ekstremisme” giver et bud på det spørgsmål. Undersøgelsen konkluderer, at de væsentligste
aktører i forhold til at modvirke radikaliseringsprocesser er familie, venner, mentorer og ja; religi-
øse fællesskaber. I løbet af dagen bliver et af omdrejningspunkterne for samtalen, at der fra mus-
limsk side fremsættes et ønske om en form for organiseret muslimsk konfirmationsundervisning,
hvor forbilledet er folkekirkens tilbud om konfirmationsundervisning i 7. eller 8. klasse. Formålet
er, som formanden for Muslimernes Fællesråd Sami Kücükakin udtrykker det, at modvirke en ge-
neration af ”Youtube-muslimer”
. Eller med andre ord, at der er behov for dannelse og oplysning
blandt unge danske muslimer, så de får redskaber til at afvise voldelige tolkninger af islam. Siden
konferencen er dette forslag blevet taget op i en artikel ” Muslimsk ’konfirmationsundervisning’
skal forebygge radikalisering” på dr.dk. Samtidig har Muslimernes Fællesråd meldt ud, at de øn-
sker at etablere et pilotprojekt med muslimsk konfirmationsundervisning, hvor der skal fokuseres
på en moderat fortolkning af islam. I nærværende rapport giver vi et indblik i samtlige oplæg og
samtaler, der blev ført i løbet af konferencen, hvor omdrejningspunktet hele dagen var: Unges
identitetsdannelse – medborgerskab og modborgerskab.
Konferencen blev planlagt og gennemført af en styregruppe for Kristent-Muslimsk Samtalefo-
rum, som blev nedsat på sidste års konference. Se sammensætning af styregruppen på side 37.
Der skal lyde en stor tak til Imam Ali Moskeen for at være vært for konferencen.
AF KÅRE SCHELDE CHRISTENSEN
Generalsekretær i Folkekirke & Religi-
onsmøde
6
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
Ligeledes skal der lyde en stor tak til organisationer og stifter, der har ydet økonomisk støtte
og dermed gjort afholdelse af konferencen og arbejdet i Kristent-Muslimsk Samtaleforum 2015
mulig. Tak til Mission Afrika, Grundtvigsk Forum, Den katolske Kirke i Danmark, Dansk Muslimsk
Union, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dialogforum og følgende stifter i folkekirken: Viborg, Hel-
singør, København, Haderslev, Århus, Ribe, Lolland-Falster og Fyen. Folkekirke og Religionsmøde
varetager sekretariatsarbejdet for Kristent-Muslimsk Samtaleforum.
God læselyst!
Frederiksberg, marts 2016
Kåre Schelde Christensen
7
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
DELTAGERLISTE
KRISTNE DELTAGERE
Peter Skov-Jakobsen 		 Københavns Stift, biskop
Marianne Christiansen Haderslev Stift, biskop
Steen Skovsgaard 		 Lolland-Falsters Stift, biskop
Czeslaw Kozon 		 Den Katolske Kirke i Danmark, biskop
Birte Jacobsen 		 Fyens Stiftsråd, sognepræst
Susan Rasmussen 		 Lolland-Falster Stiftsråd, stiftsrådsmedlem
Michael Rønne Rasmussen Roskilde Stiftsråd, sognepræst
Anni Bøge Jørgensen Roskilde Stiftsråd, skolekonsulent
Mia Rahr Jacobsen 		 Københavns Stiftsråd, gade- og ungdomspræst
Jens Christian Bach Iversen Præsteforeningen, sognepræst
Annette B. Bennedsgaard Folkekirke og Religionsmøde, formand
Karin Vestergaard 		 Folkekirke og Religionsmøde, bestyrelsesmedlem, sognepræst
Michael Krogstrup Nissen Folkekirke og Religionsmøde, formand for KMS-styregruppen,
				sognepræst
Jørgen Degn Bjerrum Folkekirke og Religionsmøde, sognepræst og medlem
				af KMS-styregruppen
Dorte Hedegaard 		 Folkekirke og Religionsmøde, studenterpræst og medlem
				af KMS-styregruppen
Anne Mie Skak Johansson Formand for Mission Afrika, sognepræst
Thyra Smidt 			 Mødestedet Vesterbro, daglig leder
Krista Rosenlund Bellows Indre Missions Tværkulturelle Arbejde, leder
Daniel Ettrup Larsen 		 Folkekirkens Tværkulturelle Center, Ribe Stift, stiftspræst
Ellen Margrethe Gylling Mødested Amager, leder
Marianne Hougaard Larsen Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, Odense, leder og 		
				præst for engelsktalende
Kurt Christensen 		 Menighedsfakultetet, professor
Rebekka Steinvig 		 Jerusalemskirken i KBH, Metodistkirken
Anders Gadegaard 		 Danske Kirkers Råd, formand, domprovst
Anna Stefanie Thür 		 Danske Kirkers Råd, Den katolske Kirke i Danmark, medlem
				af KMS-styregruppen
Michael Tangstad 		 Frikirkeforum v. Danske Kirkers Råd, præst
Jørgen Thaarup 		 Frikirkeforum v. Danske Kirkers Råd, medlem
				af KMS-styregruppen
Erling Tiedemann 		 Den katolske Kirke i Danmark, Danske Kirkers Råd
Thea Bjørklund Larsen Samtaleforum Unge og Kirke, Lolland Falster/KFUM og KFUK
Morten Hougaard Sørensen Samtaleforum Unge og Kirke/KFUM og KFUK,
				kristendomskonsulent
Maria Boll Kiørboe 		 Samtaleforum Unge og Kirke/Brorsons Kirke,
				kommunikationsmedarbejder og dialogkoordinator
Johanne Langdal Kristiansen Samtaleforum Unge og Kirke/Brorsons Kirke, cand. teol. og
				præstepraktikant
Anders Palstrøm 		 Danmission Unge, teologistuderende
8
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
MUSLIMSKE DELTAGERE
Sayed M. M. Khademi Imam Ali Islamisk Center, imam og formand
Sami Kücükakin 		 Muslimernes Fællesråd, formand
Abdurrazak Sarikaya 		 Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, medlem af KMS-styregruppen
Dr. Abdullah Simsek 		 København Universitet, lektor
İsmail Yalcın 			 Ikast-Brande Kommune, byrådsmedlem
Sedat Aydinli 		 Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
Recep Avsever 		 Ikast Moske, formand
Cömert Kücükakin 		 Dialog Forum, skoleleder, næstformand i KMS-styregruppen
Abdul Wahid Pedersen Danish Muslim Aid, imam
Naveed Baig 			 Etnisk Ressourceteam, imam
Mohamed Attia 		 Dansk Muslimsk Union, bestyrelsesmedlem
Henrik Abdulhamid Sørensen Dansk Muslimsk Union, skoleleder, medlem 			
				af KMS-styregruppen
Osama Salameh 		 Dansk Islamisk Råd
Haleema Uppal 		 Minhaj ul Quran (Minhaj Ungdom)
Dr. Sayed Hossain Sajed Imam Ali Islamisk Center
Katja Machon Madsen Imam Ali Islamisk Center, medlem af KMS-styregruppen
Dr. Abdul Hassan Judy Hassan Imam Ali Islamisk Center
Mona Al Karem 		 Dansk Muslimsk Forening
Amier Al Amier 		 Dansk Muslimsk Forening
Syed Mureed Hussain Naqvi Imam Ali Islamisk Center/Madina Tul Ilm Education Center
Nadja Naciye Elgin 		 Dialog Forum, næstformand
Zeki Köse 			 Muslimernes Fællesråd, medlem af KMS-styregruppen
Zainab Ali Zada 		 Imam Ali Islamisk Center, lærer
Entesar Hafath 		 Imam Ali Islamisk Center, lærer
Kaseem Rachid		 Moske Åbenrå, imam
ANDRE DELTAGERE
Preben Bertelsen 		 Oplægsholder, professor i psykologi ved Århus Universitet
Aydin Soei 			 Oplægsholder, journalist og forfatter
Hans Raun Iversen 		 Oplægsholder, lektor ved Københavns Universitet
Malene Fenger-Grøndahl Leder af paneldebat, journalist og forfatter
Kåre Schelde Christensen Ex-officio Folkekirke og Religionsmøde, generalsekretær
Mogens S. Mogensen Ex-officio Folkekirke og Religionsmøde, sekretær for KMS
Jarl Ørskov Christensen Ex-officio Folkekirke og Religionsmøde, netværkskonsulent
Ida Louise V. Nielsen 		 Ex-officio Folkekirke og Religionsmøde,
				kommunikationsmedarbejder
Jens Aalling Skønager Teologistuderende
Charlotte Trier 		 Praktikant hos Folkekirke og Religionsmøde
Kenneth Koustrup 		 Fotograf
9
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
PROGRAM FOR
KONFERENCEN
Lørdag d. 7. november 2015, 9.30-17.00
VELKOMST OG ÅBNING AF KONFERENCEN v. imam Sayed M. M. Khademi og biskop Peter
Skov-Jakobsen
LÆSNING/RECITATION AF BIBELEN OG KORANEN ved hhv. Rebecca Steinvig og Sedat Aydinli
VELKOMST OG INTRODUKTION TIL KONFERENCEN v. formandsskabet for Kristent-Muslimsk
Samtaleforum: Michael Krogstrup Nissen og Cömert Kücükakin
OPLÆG OM "UNGES IDENTITETSDANNELSE I RELATION TIL RELIGION OG SAMFUND - UD-
FORDRINGER OG PROBLEMER" v. Preben Bertelsen, professor i samfunds- og personligheds-
psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
DIALOG I GRUPPER, PLENUM, PANELER MV. under ledelse af Malene Fenger-Grøndahl
BØN OG ANDAGT
OPLÆG OM "RADIKALISERING AF UNGE – MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB" v.
Aydin Soei, BA i journalistik og er cand. public. i sociologi og medborgerskab
DIALOG I GRUPPER, PLENUM, PANELER MV. under ledelse af Malene Fenger-Grøndahl
ORIENTERING OM ETABLERINGEN AF EN MA-UDDANNELSE I ISLAMISK TEOLOGI OG PRAK-
SIS VED KØBENHAVNS UNIVERSITET, v. lektor Hans Raun Iversen, Teologisk Fakultet, Køben-
havns Universitet.
DE NÆSTE SKRIDT I KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
• Opsamling på konferencen v. biskop Steen Skov og Nadja Naciye Elgin, næstformand i
Dialog Forum
• Ny styregruppe for KMS
AFSLUTNING v. Michael Krogstrup Nissen, formand for Kristent-Muslimsk Samtaleforum
10
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
Kære allesammen. Guds fred og barmhjertighed være med Jer alle,
Rigtig hjertelig velkommen. Først og fremmest vil jeg takke KMS’ styregruppe, som ihærdigt har
stået for planlægningen af konferencen og sørget for, at arrangementet kunne blive til. Det er mig
en stor glæde og med stolthed, at den første konference, der bliver holdt i denne moske, er en
konference, der samler kristne og muslimer i dialog.
Mine damer og herrer,
I det sidste århundrede har menneskeheden lidt et åndeligt og moralsk nederlag. Nederlaget og
tilbagefaldet blev til på trods af den videnskabelige evolution. Som eksempler kan man pege på
1. og 2. verdenskrig, besættelsen af Palæstina og de millioner ofre, som disse hændelser var og er
skyld i. Folk blev trætte af krig, materialisme, undertrykkelse, uvidenhed, fanatisme og diktatur.
Desuden har det globale nederlag af marxismens politiske og økonomiske mål forårsaget, at det
nye århundrede førte til en stigning af åndelighed og tilbagevending mod Skaberen. I den for-
bindelse er behovet for dialog og samarbejde mellem forskellige religioner uundværlig, da dialog
i sin frie form vil gavne alle og forhindre mennesket i at drukne i sine overbevisninger. Gud siger
i den hellige Koran, at religiøs mangfoldighed er Guds vilje, og ingen kan eller må ændre det, og
skabe en ny situation, hvor folk er tilhængere af én religiøs retning. Dette kan tydeligt fortolkes i
Sura Hud (11) vers 118: “Og hvis din Herre havde villet, kunne Han have gjort menneskene til ét
fællesskab. Men de vil altid være uenige.”
Og i Sura Al-Maidah (5) vers 48:
“(…) For hver og en af jer har vi sat en retning og en vej. Hvis Gud havde villet, havde Han
gjort jer til ét fællesskab; men Han vil sætte jer på prøve gennem det, som Han har givet jer. I
skal derfor stræbe efter at komme først med det gode! Til Gud vender I alle tilbage. Da vil Han
underrette jer om det, hvorom I var uenige.” Og i Sura Hajj (22) vers 67: “For ethvert fællesskab
har vi fastsat et ritual, som de overholder; så de skal ikke strides med dig om sagen! Kald til din
Herre! Du følger en ret vej.”
Den koranske indsigt giver et klart og fejlfrit billede af religiøs mangfoldighed og understreger
troværdighed, nytteværdi og legitimitet af andre religiøse veje, da religion er kernen i religiøs
pluralisme. Derfor kan der dannes en væsentlig og frugtbar interreligiøs dialog.
AF SAYED M. M. KHADEMI
Imam ved Imam Ali Moskeen
VELKOMST OG
ÅBNING AF
KONFERENCEN
11
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
Brødre og søstre,
Det er nødvendigt at nævne nogle vigtige betingelser, som bør betragtes som grundlag og er en
central del for dialogen mellem islam og andre religioner:
1. Undgå og afstå fra at forelægge falske forestillinger om hinanden samtidig med, at man gi-
ver hinanden lov til at præsentere sin religiøse overbevisning. Både islam og kristendommen
er plaget af forskellige meninger og tankegange, som hævder, at deres religion er den rette og
egentlige religion. Kristne, især vesterlændinge, præsenterer måske al-Qaeda og Islamisk Stat
som værende et reelt billede af islam, og det er en store fejl. Muslimer kan måske også fortolke
korstogene som fjendtlighed over for islam, hvilket også er en fejl.
Kære deltagere,
Vi skal være opmærksomme på, at når vi betragter andre religiøse retninger, ignorerer vi det fak-
tum at i enhver religion, findes der mange mennesker, der kalder sig troende, men som reelt ikke
er det, og hverken følger eller efterlever deres religions skrifter. Det er derfor vigtigt for en gavnlig
og frugtbar dialog først og fremmest at undgå at fejlfortolke, ydmyge eller svække hinanden. Det
er ikke så nemt som sagt, og nogle af os, trods vores bedste intentioner, misfortolker hinandens
trosretning. Eksempelvis fortolker og kritiserer kristne islam i overensstemmelse med deres egne
skabeloner og religiøse traditioner, som de er vant til. Konstruktiv kritik og fortolkning er naturlig-
vis tilladt og acceptabelt i interreligiøs dialog, men er hverken det første eller andet trin i dialogen.
Det første trin er forståelse. Forståelse for hinandens trosretning går forud for kritik og alt andet. I
forsøget og bestræbelsen på at forstå de andre religiøse traditioner, skal man se i dybden og ikke
nøjes med den overfladiske opfattelse af andres tro. Og ved denne dybe indsigt kan en fuldstæn-
dig forståelse af andre religioner opnås. Resultatet af en sådan bestræbelse er ikke kun at forstå
andre religioner men hjælper også med bedre at forstå sin egen religion.
2. Vi skal være i stand til at kritisere os selv og vores egne trosfæller. Den anden betingelse,
som, jeg tror, er afgørende for en ægte dialog, er, at man forud for at kritisere andre bør kriti-
sere sig selv og sine egne trosfæller. Jesus siger i Mattæus 7: 3: ”Hvorfor ser du splinten i din
broders øje, men er uvidende om bjælken i dit eget øje?”
. Vi er alle bekendte med de snigende
former for hykleri, der enten præsenterer sig i kendte skikkelser eller i nogle af de folk, som vi til
dagligt arbejder med. Vi kan også af og til finde hykleri i os selv. Nogle gange fører vi samtaler,
hvor vi fremhævder det bedste i vores overbevisning og det værste i andres overbevisninger.
Disse samtaler og gerninger er hykleriske og glæder ikke vores Gud. Den anden betingelse er
derfor en invitation til ydmyghed og ærlighed. Vi skal først og fremmest møde hinanden som
fejlbarlige mennesker. Vi deler en fælles menneskelig natur, og hvis vi er ærlige overfor os selv,
hævder vi ikke nogen moralsk overlegenhed over hinanden.
12
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
Vi må ikke blive fristet til at anklage og beskylde andre og lovprise os selv. Hvis vi med en ær-
lig og oprigtig dialog vil være Gud ærbødige, skal vi måle vores trosretning med den samme
nøjagtige målestok, som vi måler andres trosretning.
3. Vi skal være i stand til at spørge og lytte til svarene. For det tredje: Vi er nødt til at stille reelle
spørgsmål, og så må vi lytte til svarene. Ofte stiller vi ligegyldige spørgsmål. Selv de gange
hvor man stiller oprigtige spørgsmål, er der desværre en stor sandsynlighed for misforståelse
og forkert opfattelse. Dette skyldes primært brugen af fælles betegnelser i de to trosretninger
såsom: ”Profeten”
, ”åbenbaring” og “bede”
, og da vi tit kun kender betydningen af begreberne
i vores egen trosretning, skaber det misforståelser.
4. Vi skal være villige til at møde hinanden med god tro og godt sind. Den sidste betingel-
se er, at vi aldrig kan opnå et hæderligt fælleskab, medmindre vi har velvilje og godt sind i
mødet med hinanden. I den hellige Koran, Sura Baqarah (2) vers 113 og 114, bliver religiøs
monopolisme uden nogen tvetydighed fordømt. Det bliver fordømt og sammenlignet med
profet Mohammads tid (Fvmh), hvor mange daværende jøder og kristne mente, at de havde
en pagt med Gud og var højere stillet end andre mennesker, og at de var ”venner af Gud med
udelukkelse af andre mennesker”
. Ifølge Koranen er religiøs pluralisme således ikke begrænset
til accept og erkendelse af andre trossamfund men omfatter også deres åndelige tilbedelse og
vejen til frelse. Det faktum, at Koranen tager udgangspunkt i tidligere profeters liv og historie
og samler det under et, er nok det vigtigste bevis på, at der er tale om et fælles tro for alle.
Alle profeter kom med de samme budskaber, men de blev prædiket i overensstemmelse med
folks forskellige opfattelser i de forskellige tidsaldre, profeterne blev sendt i. Dybest set kom
alle profeterne for at minde folk om Gud og om at dyrke ham, hvilket verificeres i Sura Jonas
(10) vers 47: “Ethvert fællesskab har en budbringer. Når deres budbringer kommer, vil der blive
truffet afgørelse imellem dem med retfærdighed. De vil ikke blive gjort uret.”
Mine damer og herrer,
Til slut vil jeg pege på nogle vigtige punkter:
1. Hvis kristne og muslimer skal kunne gå hånd i hånd, have gensidig forståelse og komme
tættere på hinanden i et sekulariseret samfund, hvor begge religioner eksisterer, skal vi tage
vores samarbejde meget seriøst.
2. Problemer inden for miljø, familieliv, samfundssikkerhed og mange andre humanitære og
moralske emner, som er af væsentlig betydning i alle religioner skal diskuteres oftere. På den
måde opnår vi en fælles forståelse og enighed om disse vigtige emner.
3. Hvis hvert trossamfund i et mangfoldigt samfund prøver at forkynde om sin egen trosret-
ning, bliver det nok svært. Men hvis troen bliver formidlet med udgangspunkt i fælles punkter,
som er acceptable for alle, medfører det et bedre sammenhold og en fælles forståelse. Man
Hvis kristne og muslimer skal kunne gå hånd i
hånd, have gensidig forståelse og komme tættere
på hinanden i et sekulariseret samfund, hvor beg-
ge religioner eksisterer, skal vi tage vores samar-
bejde meget seriøst.
”
SAYED M. M. KHADEMI, IMAM
13
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
kan derefter invitere til Skaberen; og på den måde opnås fred og venskab mellem alle menne-
sker og inden for alle trosretninger. Og på den måde kan fred og venskab mellem alle menne-
sker og inden for alle trosretninger opnås.
4. For at opnå fred og venskab i vores samfund skal vi gøre en større indsats og sørge for kon-
tinuerlig dialog og kommunikation. For at opnå dette mål og kunne levere budskabet om fred
og venskab til alle mennesker, skal vil bruge alle de ressourcer, som vi har til rådighed. Såsom
korrekt og løbende brug af radio, TV og sociale medier.
Mine damer og herrer,
Jeg byder Jer endnu en gang hjertelig velkommen og ser frem til, at dette møde bliver en god
oplevelse for alle deltagere.
14
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
AF BISKOP PETER SKOV-
JAKOBSEN
Københavns Stift
Gode venner,
Fred være med jer!
Hjertelig tillykke med den nye moske for Shia-muslimer her i København. Det glæder mig oprig-
tigt, at I har fået et smukt hus at have hjemme i. Det glæder mig, at I nu også kan vise omverdenen
en vigtig del af jeres tradition.
Det er vigtigt at man kan ranke ryggen og være stolt ved sit eget, og at man derfor også føler, at
man bidrager med noget væsentligt og vigtigt til et nutidigt Danmark.
Verden har brug for mange huse for mennesker, der beder. Vi har brug for huse, der emmer af
Guds fred, og som på den måde er med til at sende verden i retning af fordragelighed og vilje til
fred.
Det er et vigtigt signal, I påtager jer: Nemlig at være helt og fuldt til stede i det danske samfund. Vi
er heldige at bo i et samfund, hvor den indbyrdes respekt er i højsædet. Her hos os har vi en lang
tradition for, at minoriteter ikke skal trynes men lyttes til.
Det har vi ikke altid været så gode til i de forgangne år, men vi må se ad at blive bedre til den kunst
at vise minoriteterne agtelse.
Jesus fra Nazareth gik aldrig forbi noget menneske uden at stoppe op. Han havde en forståelse for
menneskene, som lige siden har hængt ved hans tilhængere.
Kærligheden overvinder mange skrækvisioner. Jesus lærte menneskene, at kærligheden lægger
fordommene ned og får menneskene til at lytte til Gud.
Der skal bæres håb frem i verden. Det troende menneske har dette som sin fornemmeste opgave:
At bære håb frem for at verden må blive en ny jord, hvor dumhed, vrede og løgn modsiges hele
tiden. Vi lever i et samfund, hvor vi hele tiden må forholde os til en kritik udefra.
Det skal man ikke være bange for. Man skal tage muligheden op for at forsvare sig.
Vi, der er troende, har en stor opgave i den moderne sekularitet hele tiden at slå til lyds for, at vi
godt ved, at religion indeholder et voldspotentiale, men at vi vil gøre alt for at fjerne det poten-
tiale.
Vi vil blive ved med at tale med hinanden om agtelsen for mennesket, og på den måde vil vi und-
VELKOMST
15
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
gå, at mennesker vækker vrede mod de anderledes troende.
Vi vil gøre det klart, at den der griber til vold bestemt ikke gør det i Guds navn, men i sit eget navn.
Vi tager hul på en dag, hvor vi skal tale om ekstremisme og om radikalisering. Er der nogen, der
ved, at verden kan blive radikaliseret, så er det den vestlige europæer. I Europa har vi gennemle-
vet forfærdelige modsætningsforhold. Det 20. århundrede var fyldt med disse modsætningsfor-
hold, og det værste endte i massemordet på den europæiske jødiske befolkning. Det er et sår i
vores kultur - et åbent sår.
Vi har lært at ondskaben kan løbe af med mennesket og gøre os blinde for menneskelighed.
I den moderne verden skal religioner og religiøse traditioner være i relation med hinanden. Vi skal
være med til at lægge fordomme ned om dem, der tror anderledes. Vi skal være med til at fremme
livet og forståelsen.
Religionerne skal også tage det på sig at tale om, hvordan demokratiet skal udfolde sig i fremti-
den. Vi kan sige noget om, hvad det vil sige at være en god medborger. Den gode medborger er
hverken bange for kritikken eller diskussionen. Frisindet tilstår vi hinanden at fortælle om det, der
er vores hjerte nært.
Måtte dagen blive oplysende - og måtte dagen give os modet til at se ekstremismen i vores egne
rækker og ikke bare de andres ekstremisme. Måtte det lykkes at overvinde modviljen mod de an-
dre med højt humør og med humor.
Endnu engang: Hjertelig tak til moskeen for at I ville lægge hus til. Tak fordi jeres gæstfrihed over-
mander os, og fordi I får os til at føle os velkomne.
Måtte Gud velsigne dette hus og alle andre steder hvor mennesker beder for freden, for menne-
skenes måde at søge sammen i fællesskab.
Vi, der er troende, har en stor opgave i den
moderne sekularitet hele tiden at slå til
lyds for, at vi godt ved, at religion indehol-
der et voldspotentiale, men at vi vil gøre
alt for at fjerne det potentiale.
”
PETER SKOV-JAKOBSEN, BISKOP
16
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
VELKOMST VED
FORMANDSSKABET FOR
KMS
Formand Michael Krogstrup Nissen og næstformand Cömert Kücükakin bød velkommen til dette
års KMS-konference, som er den tiende, der afholdes.
Temaet for dette års lederkonference i Kristent-Muslimsk Samtaleforum er ”Unges identitetsdan-
nelse - medborgerskab og modborgerskab”
. Det er et emne, som er blevet meget aktuelt pga.
den radikalisering, som vi har oplevet både i Danmark og vore nabolande. På konferencen vil vi
drøfte, hvilke udfordringer, det stiller kirke og moske overfor, og hvad vi kan gøre for at bidrage
til en forebyggelse af radikalisering.
17
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
Jeg har baggrund i to lidt forskellige ting i Aarhus, som alligevel hænger sammen. Dels arbejder
jeg med unge, som er ved at miste grebet om tilværelsen, og som er i det socialpsykiatriske. Dels
har jeg siden 2012 været en del af den såkaldte Aarhus-model. Modellen omfatter tidlig forebyg-
gelse mod radikalisering hos unge, som endnu ikke udgør en sikkerhedstrussel, men som poten-
tielt kan blive det, hvis deres radikaliseringsproces løber i en voldelig retning. Derudover omfatter
modellen også et exit-program for radikaliserede unge, der har intention og kapacitet til at udføre
politiske og/eller religiøst motiverede voldelige handlinger, men som ønsker at forlade disse mil-
jøer. Jeg har i arbejdet med Aarhus-modellen trænet i den metodiske brug og har haft samtaler
med unge, som kommer hjem fra kamphandlinger eller humanitære handlinger.
Jeg vil gerne tage udgangspunkt i tre udfordringer: 1. Den umiddelbare udfordring (politisk filo-
sofi), 2. Den forholdsvist lette udfordring (psykologi) og 3. Den svære udfordring (psykologi og
religion i dialog).
Vi tager ved Aarhus-modellen udgangspunkt i, at vi gerne vil møde de her unge og prøver at
finde ud af, hvad de søger efter. I tilværelsespsykologiens optik så siger vi, at de ikke søger efter
noget andet, end vi alle sammen gør: At få hånd om en god nok tilværelse. Jeg betoner ”god nok”
,
fordi det faktisk hjælper mange unge, især i disse præstationstidsaldre, at kunne sige, at en ”god
nok tilværelse” også er tilstrækkelig.
For at have et ”godt nok” greb om tilværelsen, skal der være et flow: En overensstemmelse mel-
lem tilværelsesopgaver og tilværelseskompetencer. Jo sværere opgaver vi står overfor, desto
mere dannede og udviklede skal vores kompetencer være. Vi er i non-flow, hvis opgavernes svær-
hedsgrad overstiger kompetencerne. Opgaverne kan være eksistentielle, økonomiske, sociale, i
familien, i skolen. Omvendt hvis vi har rigtig mange gode kompetencer, men vi mangler udfor-
dringer, så er vi også i non-flow: Her overstiger kompetencerne opgaveniveauet.
UNGES IDENTITETS-
DANNELSE I RELA-
TION TIL RELIGION
OG SAMFUND
Referat ved udgiver.
AF PREBEN BERTELSEN
Professor i samfunds- og person-
lighedspsykologi ved Psykologisk
Institut på Aarhus Universitet
18
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
FLOW: 		 Overensstemmelse mellem tilværelsesopgaver
		og tilværelseskompetencer
AGENCY: Skillset og mindset
AUTONOMI: Frihed og retning
AUTENCITET: Refleksion, integritet og gensidighed
BEGREBER
AKTØR I EGEN OG FÆLLES TILVÆRELSE
KOMPETENCER
Vi arbejder med tre grupper af kompetencer: 1. ”Kompetencen til deltagelse”
, 2. ”Kompetencen til
at realitetsafstemme”
, og 3. ”Kompetencen til at sætte sig ind i andres perspektiv”
.
Den første gruppe ”kompetencen til deltagelse” handler om at kunne deltage i opbyggelsen, ved-
ligeholdelsen og udviklingen af vores egen og fælles tilværelse. Det gælder både i nære relatio-
ner, i job/uddannelse, men også i det prosociale engagement i omgivelserne.
Den næste gruppe ”kompetencen til at realitetsafstemme” handler om, at vi skal afstemme må-
den, vi forsøger at realisere vores deltagelse på. Den skal være afstemt med de forhold, der er i
de sociale, kulturelle og samfundsmæssige omgivelser, vi lever i. Men en del unge er nærmest
verdensmestre i at stikke små kæppe i hjulet på dem selv ift. de målsætninger, de forsøger at
opnå. Den pragmatiske side af sagen er dermed at hjælpe de unge med at finde fornuftige frem-
gangsmåder. Samtidigt er der en etisk side, som omhandler, at der er en værdimæssig, etisk side
af sagen. Vi snakker med dem om, at de skal tænke over deres værdier og målsætninger.
Den tredje gruppe handler om ”kompetencen til at sætte sig ind i andres perspektiv”
. Vi lever
blandt andre mennesker og mange andre grupperinger, som kan have hver deres perspektiv. Vi
skal også kunne lære at navigere, perspektivere og sætte os ind i hinandens perspektiv. De unge
skal kunne tænke, føle og reflektere over, hvad de vil med deres egen tilværelse. Endelig lægger
vi vægt på, at der findes overordnede perspektiver på tilværelsen, som ikke bare har at gøre med
regler, love og systemer for, hvordan vi bygger forskellige samfund op, men som også har at gøre
med forklaringer, diskurser og tro på, hvad der binder en menneskelig tilværelse og et fællesskab
sammen.
FLOW OG NON-FLOW
Grundlæggende handler det om, at de unge skal have styrket deres agency (handlingskompe-
tence) bestående af skillset (kompetencer) og mindset (mentalitet). Derudover skal de unge også
opleve autonomi, en ydre autonomi i form af frihed til at kunne handle og finde retning. Endelig
handler autenticitet om, de skal kunne reflektere over tingene og fremstå med integritet, dvs.
stå inde for deres målsætninger for livet. Der skal være en gensidighed i tingene ved, at man er
transparent, ærlig og ligefrem på den måde, man møder mennesker på, og man kan regne med
det samme i mødet med andre mennesker.
19
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
Heldigvis, er vi handlende væsner, som kan forsøge at forandre situationen. Det kan gøres på en
mere eller mindre radikaliseret måde. Radikalisering er en proces, som også kan være legal f.eks. i
form af religiøse fællesskaber. Legal radikalisering, altså ekstremisme i den legale ende af spektret
vil jeg definere således: Det er en indadrettet eller udadrettet bestræbelse på ultimativt at
(re)konstruere flow i tilværelsen.
Så er der den illegale radikalisering, som er noget vi har kæmpet mod i lang tid. Den handler om
et ønske om at opnå forandring og få greb om tilværelsen. Men forskellen mellem den illegale og
den legale radikalisering er, at man ved den illegale benytter illegale midler. Dette ses f.eks. ved
fænomenet ”dying to belong”
, som beskriver unge, der er faldet helt ud: De hører hverken til i ban-
derne eller i de religiøse miljøer. Banderne vil ikke have dem, for de er for farlige eller mærkelige.
Men disse unge vil, som alle andre, gerne være med i fællesskabet og forsøger med alle midler at
komme med. Et andet fænomen under den illegale radikalisering er kriminalitet. Hvis flere fæno-
mener kombineres f.eks. ved kriminalitet og multieksklusion, så kaldes det crossovers. Det er et
definitionsspørgsmål, om det er terror, men det er i hvert fald voldelige anslag.
Anslag som forårsages uden dybereliggende politisk eller religiøs agenda. De unge oplever, at
tilværelseskompetencerne ikke svarer til opgaverne. Men der er mange i verden, som oplever
dette, uden at det fører til illegalt radikaliserede mennesker. Der skal noget bestemt til: Et bestemt
mindset. Et mindset, hvor social kognition, sociale følelser og sociale motiver er forstyrrede. Hvis
disse er forstyrrede, så er der stor fare for, at man bliver illegalt radikaliseret.
DEN UMIDDELBARE POLITISK-RETSLIGE-ETISKE UDFORDRING
En kendsgerning er, at vi lever i et pluralistisk og globaliseret samfund, hvor der er masser af for-
skellige synspunkter. Den demokratiske tilgang vil her være, at vi fra vores forskellige positioner
prøver at møde hinanden og forpligter os på en slags konsensus.
Historien er fuld af masser af gode radikaliserede inputs, som f.eks. da kvinderne fandt på, at de
skulle have stemmeret. Historien er fuld af eksempler på, at det er godt at gå i diskussion og finde
ud af, hvad der er konstruktivt i de radikaliserede positioner.
Tilværelsen forløber ikke altid som smurt, der er masser af udfordringer i verden: Krige, naturka-
tastrofer, personlige tab etc. Og det værste, man kan udsætte mennesket for er eksklusion. Dette
kan i høj grad være med til at skabe non-flow i tilværelsen.
20
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
Når vi er ovre i den illegale radikalisering, så stiller tingene sig anderledes an fra et politisk, retsligt,
etisk synspunkt. Hvis diskussion ikke er nok, så må vi stille krav proportionalt med, hvad vi har
med at gøre. Jeg kommer lige fra undervisning i Rigspolitiet, hvor vi taler om ”bekymringssamta-
ler”
, hvor vi prøver at tale med de helt unge. Det er ikke med bål og brand, men: ”Det, du har gang
i, er måske ikke så smart”
. Vores mentorindsats går ud på, at vi gerne vil have flyttet den illegale
radikalisering over i den legale radikalisering: ”Du skal beholde din politiske indignation, for den
er der af gode grunde. Du skal beholde din religiøse opfattelse af, hvad det gode liv er. Men lad os
gå i diskussion om de forskellige perspektiver”
. Vi skal acceptere, at de også sidder med en tanke-
gang om det gode liv, som kan være meget forskellig fra vores.
DEN FORHOLDSVIS LETTE PSYKOLOGISKE UDFORDRING
Jeg møder unge mennesker, som er forstyrrede, fordi de har skillset og mindset, som er underud-
Vi kan ikke bare sige: ”Så slipper vi
tøjlerne, nu kan vi ikke finde ud af
mere”. Psykologien kan ikke fungere
ekskluderende, den skal bygge på at
forstå og forklare.
”
PREBEN BERTELSEN, PROFESSOR
viklede. Disse forstyrrelser udmønter sig i, at de har et forvrænget tilværelsesbillede. De kan også
have et gudsbillede, som mere stammer fra forstyrrelser end fra andre sider. Set fra et psykologisk
udgangspunkt så har vi behandlinger og gode traditioner for, hvordan vi skal gribe de her ting an.
Ud fra en tilværelsespsykologisk optik, så drejer det sig om, at vi skal styrke deres tilværelseskom-
petencer, så de matcher de tilværelsesopgaver, som de står overfor. Vi skal give dem empower-
ment.
DEN SVÆRE RELIGIØSE UDFORDRING
Hvis det psykologiske projekt skal være kompatibelt med religiøse projekter, så er der forudsæt-
ninger, som skal gøre sig gældende. Nu taler jeg som psykolog til unge, religiøse mennesker.
At den grundlæggende tilværelsesopgave ses som en bevægelse ad Guds veje til det rette eller
gode. Men også at mennesket er frit villende aktører, der har til opgave selvreflekterende eller
selvkritisk at bygge vej til Gud. Det er muligvis ikke en fordring, der ligger i religionen, men det er
måden, hvorpå psykologi umiddelbart vil møde religionen.
Men sådan spiller det ikke for alle; der vil være nogen som siger: ”Mennesker skal ikke finde vej
til Gud, mennesket skal adlyde og følge den vej, som det er anvist”
. Selv konsensustænkningen er
blasfemi, fordi der lægges op til, at mennesket kan gøre, som det vil. Derfor anses vestlig psykolo-
gi også for at være et no go, fordi det er baseret på agency og autonomi. Hvis vi mødes med disse
mennesker, så kan vi vælge at sige: ”Så stopper samtalen her, så slår vi til på en anden måde, så
må vi indkapsle jer”
. Det er det, man griber til i verden måske med mindre succes. Den psykologi,
som jeg repræsenterer, kan ikke gøre det samme. Vi kan ikke bare sige: ”Så slipper vi tøjlerne, nu
kan vi ikke finde ud af mere”
. Psykologien kan ikke fungere ekskluderende, den skal bygge på at
forstå og forklare.
21
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
PANELDEBAT
MORTEN HOUGAARD SØRENSEN (KRISTENDOMSKONSULENT HOS KFUM OG KFUK):
Jeg er normalt præst og konsulent i det kristne foreningsliv. Vi har lige nu en aktivitet i Herning, et
kristent værested for børn, hvor der pludselig kommer muslimske unge. Vi har et ideal om kristent
lederskab, som nu må retænkes. Vi må være åbne. Det er en helt ny dagsorden i KFUM og KFUK.
Jeg tror faktisk, det har noget at gøre med flow-tankegangen ift. Preben Bertelsens oplæg, en
afklarethed. Vi må have fokus på, hvordan man er mere bevidst om sit eget religiøse ståsted. Man
skal have en stærk identitet for at være åben.
CÖMERT KÜCÜKAKIN (SKOLELEDER):
Jeg er til daglig skoleleder på en friskole i Valby. Radikalisering er desværre noget, vi ser mere og
mere i samfundet. Jeg mener, at alle de gode kræfter skal sættes ind mod det, mod radikalisering.
Derfor mener jeg, at der skal laves en målrettet indsats, som har samfundsrelevante temaer på
dagsordenen. Jeg kan nævne et eksempel fra min egen skole. En elev sagde: ”Er det ikke haram at
stemme? Det er der nogen, der siger, der hvor jeg bor”
, vi måtte undervise de her børn om, at det
at stemme er tilladt i islam. Så uddannelse er absolut nødvendig.
MIA RAHR JACOBSEN (GADE- OG UNGDOMSPRÆST):
Jeg møder de unge i tirsdagskirken. De unge er i høj grad i gang med projektet ”identitetsdan-
nende arbejde”
. Det vil de gerne have hjælp til. De befinder sig inden for den legale radikalisering.
De leder efter ret faste svar, men lytter også, hvis man siger: ”Man kunne også mene noget andet”
.
Jeg står for interreligiøs fællesspisning. Grundlaget er, at det ikke skal være debat men samtale. Vi
kan lære af hinanden, når vi er sammen.
ABDUL WAHID PEDERSEN (IMAM):
Det handler om identitetsdannelse og om retten til ikke at have endegyldige svar. Da jeg var ung,
troede jeg, at jeg vidste det hele. Den holdning oplever jeg stadig blandt unge mennesker, som
åbenbart er noget, der hører ungdommen til. Man vil gerne have, at religion er ligesom mate-
matik, hvor der er ét spørgsmål og ét svar. Det, vi kan tilbyde i de religiøse miljøer, er, at man skal
bruge sin hjerne og ræsonnere. Vi finder også tit dem fra de radikale miljøer, som siger: ”Vi har i
denne gruppe svaret, og alle andre svar er i virkeligheden forkerte”
. Denne forståelse må der gøres
op med. Vi må have rummelighed og forstå, hvorfor de unge har denne holdning. Mange gange
er skråsikkerheden udtryk for usikkerhed. Vi må italesætte og håndtere det, så vi trækker dem i
den rigtige retning. Vi skal ikke være bange for at tage fat om nældens rod, når den er der.
Referat ved udgiver.
Efter Preben Bertelsens oplæg blev der afholdt to paneldebatter, hvor der i hver debat
var to kristne og to muslimer. Paneldebatterne blev ledet af journalist og forfatter
Malene Fenger-Grøndahl, som stillede spørgsmålet: ”Hvordan kan kirken og moske-
en bidrage til de unges dannelse?”
22
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
Efter den første paneldebat blev deltagerne på konferencen inddelt i summegrup-
per, hvor de skulle finde frem til enten ét forslag, ét spørgsmål eller én kommen-
tar til konferencens tema. I det følgende fremføres, hvad grupperne nåede frem til.
I debatten påpegede en af grupperne, at mange muslimske unge ikke har deres forældres "rene"
kultur, men er en blanding af flere kulturer og flere religioner. De unge får dermed ikke nød-
vendigvis religionen med hjemmefra, men surfer i stedet fra den ene til den anden moske, el-
ler finder oplysninger på nettet, hvor de kan komme i kontakt med radikale grupper. Det ville
derfor være positivt at møde unge fra andre grupper, som kunne udfordre denne tankegang.
En anden gruppe understregede, at unge med en dobbelt identitet søger svar i det teologiske,
og derfor må den teologiske diskurs være stærk og saglig. De religiøse ledere må på banen for
at kunne give de unge muslimer svar på deres spørgsmål til religiøse tekster. Det er vigtigt at
undgå, at religion medfører, at mennesker bliver marginaliseret. Kriminalitet skal ikke retfærdig-
gøres, men man skal passe på ikke at skubbe folk ud, så snart de har et religiøst verdensbillede.
En tredje gruppe stillede spørgsmålet, hvordan radikalisering kan belyses ud fra et teolo-
gisk perspektiv. Her er vi nødt til at se på vores religiøse traditioner: Er der nogle ressour-
cer, som vi kan få frem i lyset? Inden for kristendommen siges i det dobbelte kærlighedsbud:
Du skal elske din næste som dig selv. Dermed pointerede Jesus, at vi ikke har lov til at sætte
Gud over næsten. Hvis dette gøres, så risikerer mennesker at blive umenneskelige. Der-
for må mennesker være i den spænding imellem kærlighed til Gud og kærlighed til næ-
sten på den anden side. Det er kristendommens teologiske bolværk mod radikalisering.
En fjerde gruppe påpegede, at det kunne være positivt, hvis man ligesom med konfirmationsun-
dervisningenfiklovtilatlavetilsvarendeundervisningforungemuslimer.Dermedvillemuslimske
ungefåmulighedforatfåvidenomderesreligion.Dertilblevdetresponderetfraenkristendeltager,
at det ville være oplagt med et paralleltilbud til konfirmationsundervisningen for muslimer. I folke-
kirken kunne vi bidrage med viden om lokal organisering og samarbejde med f.eks. kommunerne.
23
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
ISMAIL YALCIN (BYRÅDSMEDLEM):
Med hensyn til fællesskabet, så kommer jeg fra Ikast, hvor vi har et projekt i samarbejde med
Ikast kirke ”Tro møder tro”
, som kører for tredje gang. Her forhindres fordomme for de kommende
generationer, da muslimer og kristne møder hinanden i deres respektive hjem, kirke og moskeer.
Her er der rum for at stille spørgsmål. Sådanne projekter kunne jeg godt tænke mig blev mere
udbredt.
MARIANNE CHRISTIANSEN (BISKOP):
Det er oplagt, at tiden til konfirmationsundervisningen havde en parallel i islamisk undervisning
for unge. Hvad vi kan gøre i folkekirken er at berede en viden blandt unge mennesker om, at re-
ligion og trosforhold er noget, som vi har tilfælles: Vi er fælles om at have et gudsforhold uagtet,
at religionerne er forskellige.
NAVEED BAIG (IMAM):
Hvis minoriteter ikke føler deres religion er repræsenteret, så kan det være en bevæggrund til at
skabe yderligere radikalisering. Mange unge på vej mod radikalisering har et indtryk af, at alle
er imod dem - kristendommen og Danmark. Den følelse kan være legitim eller ej, men hvad kan
man gøre for at modvirke denne følelse af isolation? Den politiske diskurs i Danmark er heller ikke
befordrende, og den stille majoritet skal derfor tage mere ansvar ift. emnet, vi taler om i dag.
MICHAEL TANGSTAD (PRÆST):
Hvis der er et sted, hvor vi har ansvar, så er det at øge indsatsen for at gøre, hvad vi kan for at
gennemtvinge en dialog. Hvis jeg læste mig selv som en, der var uden for f.eks. i en klasse, så ville
jeg også have behov for, at der var nogen, som så mig ekstra på en positiv måde. Der mener jeg,
vi som kirke har et ekstra ansvar.
Et nyt panel responderede efterfølgende på summegruppernes indlæg
24
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
RADIKALISERING
AF UNGE -
MEDBORGERSKAB
OG MODBORGER-
SKAB
Jeg vil tage udgangspunkt i min bog ”Vrede unge mænd”
, hvor jeg beskæftiger mig med unge
mænd, primært med indvandrerbaggrund, som bor i udsatte boligområder.
I bogen benytter jeg begrebet modborgerskab, som dækker over, at de unge mænd ikke føler sig
anerkendte som ligeværdige medborgere. De føler, at der skal betales et ekstra ”gebyr” i kampen
for at skabe sig et godt liv. Gebyr for hudfarve, bopæl, etnicitet, religion, køn og alder.
Jeg er inspireret af den tyske socialfilosof Axel Honneth ift. hans anerkendelsesbegreb. Hvis du
skal opbygge et positivt jeg med selvværd, som har overskud til at vælge det gode liv og agere
autonomt, så kræver det anerkendelse inden for tre hovedsfærer.
ANERKENDELSE I TRE HOVEDSFÆRER
Den første sfære handler om, at du skal føle, at du besidder enestående følelsesmæssig værdi for
andre mennesker. Når det gælder udsatte mænd i boligområder, så føler de sig anerkendt inden
for denne sfære. Derimod føler de sig ikke anerkendt inden for den anden sfære, som handler om
følelsen af, at du bliver betragtet som moralsk tilregneligt individ. Noget af det, der fylder rigtig
meget, når jeg har interviewet disse unge mænd i alderen 18-25 år.
De siger: ”Man føler sig kriminaliseret, når man bor her”
. Det betyder, at det er sværere at få prak-
tikpladser og sværere at komme ind på diskotekerne. Derfor lyver de unge mænd, ofte fra Nør-
rebro, om, hvor de bor henne. Men det paradoksale er, at de unge, der mest systematisk lyver for
at undslippe de her gebyrer, ofte er dem med flest ressourcer. Dem der netop kan vende synet
på ghettoen som et kriminelt arnested. Fra et individperspektiv er det rationel adfærd, men det
er med til, at billedet af boligområdet fortsætter. Dem som oftest siger: ”Jeg er fra pladsen”
, ”fuck
de andre boligområder”
, det er jo oftest dem, som ikke er ligeså reflekterede, som ikke er kommet
videre fra folkeskoletiden. De bryster sig af boligområdet som noget totalt ghetto og gangsterag-
tigt, som man ser i amerikanske film. Mange af dem jeg har interviewet har sagt til mig:
”Hvis jeg vidste, hvad jeg ved nu, om hvor store konsekvenser det har for en, det har at få plet-
ter på straffeattesten, at skose sin skolegang og ikke komme videre efter skolen, så ville jeg
have handlet på en anden måde, da jeg var 13-15 år. Men det, der gav status dengang, var at
påtage sig den her gangsteridentitet”
.
AF AYDIN SOEI
Referat ved udgiver.
BA i journalistik og cand.public i
sociologi og medborgerskab. For-
fatter af bogen ”Vrede unge mænd”
.
25
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
Den tredje sfære, Honneth ridser op, handler om, at man skal føle, at man bidrager til det solida-
riske fællesskab. I majoritetsbefolkningen handler det ofte om ens sociale ståsted. Hvis man som
menneske ikke får anerkendelse af andre mennesker, så opstår der modborgerskab. Dette går
modsat majoritetsbefolkningen på tværs af sociale skel hos etniske minoriteter dvs. på tværs af
indkomst- og uddannelsesskel.
I Danmark har vi de sidste 10 år efterhånden fået en etnisk middelklasse, som vokser sig større og
større. Og dem, der går forrest i den sociale udvikling ved at tage uddannelse, er de unge kvinder.
I min barndom, der talte man om, at kvinderne var dårligt repræsenterede på arbejdsmarkedet
ift. mændene. Og hvorvidt dette skyldtes mellemøstlige skikke og normer, som var taget med til
Danmark. I dag er den diskussion nærmest forstummet, for hvis man ser på min generation, så
har kvinder med indvandrerbaggrund overhalet etnisk danske kvinder ift. andelen, som tager
mellemlange til lange uddannelser. De har samtidig en bedre arbejdsmarkedstilknytning end de-
res brødre og fædre. Og det paradoksale er, at man ofte kan se, at pigerne buldrer derudaf, mens
drengene ødelægger det for sig selv gang på gang.
Den store udfordring er derfor, at de tosprogede drenge går i stå efter folkeskoletiden. Der er to
grupper skoler, som sakker bagud. Det er skoler i nærheden af udsatte boligområder og skoler
i landdistrikterne, hvor mange af de store arbejdspladser er forsvundet. Og det handler om det
samme – hvis der er rigtig mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, så er risikoen for, at der
opstår en negativ klassekammerateffekt og skolekultur meget større.
Tosprogede drenge har overtaget det mønster, man tidligere kunne se ved arbejderklassens
børn. Tidligere skabte arbejderklassens drenge en gruppeidentitet, der stod i opposition til sko-
lens boglige værdier. De identificerede sig med, hvad fædrene lavede, og de ekspressive masku-
linitetsidealer: Vær stærk, vær god til at slås. Tosprogede drenge i storbyerne har langt hen ad
vejen overtaget dette mønster. Det er en stor del af årsagen til, at der er sket den her polarisering
mellem kønnene. Vi skal derfor være bekymrede, for oplevelsen af modborgerskab går på tværs
af sociale skel. Vi skal være bekymrede for dem, hvor modborgerskab er blevet en permanent
tilstand. Hvor det bliver supplereret med en enorm vrede, fordi man føler, verden er imod en. Det
afgørende, når vi taler anti-radikalisering, det er at bygge videre på erfaringer, som fungerer f.eks.
kriminalpræventiv indsats. Der er et kæmpestort sammenfald mellem dem, der leger gangstere
og bliver kriminelle, og dem der bliver radikaliserede, som vil acceptere vold af ideologiske, religi-
øse og politiske formål i Danmark.
Der er et kæmpestort sammenfald mellem
dem, der leger gangstere og bliver krimi-
nelle, og dem der bliver radikaliserede,
som vil acceptere vold af ideologiske,
religiøse og politiske formål i Danmark.
” AYDIN SOEI, FORFATTER
26
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
DE UNGE MEDLEMMER AF BROTHAS
Jeg vil fortælle om mit møde med Omar Hussein, der begik terrorangrebene i midten af februar.
Det fortæller noget om den subkultur, han er fra. Det siger noget om, at det langt hen ad vejen
ikke drejer sig om religion. Det handler om destruktive subkulturer, som de unge selv er med
til at fostre i deres boligområder. Jeg mødte Omar Hussein tilbage i efteråret 2011. Det gjorde
jeg, fordi en gruppe københavnske socialarbejdere havde besøg af en amerikaner ved navn Rafi
Peterson. Han arbejder med exitstrategier i Chicago dvs. at få unge ud af bandekriminalitet i ud-
satte boligområder. Gadeplansmedarbejderne ville gerne have, at Peterson skulle møde en række
Brothas-medlemmer, der stærkt identificerede sig med fortællingen om den sorte, undertrykte
mand. Peterson besøgte både Tingbjerg og Mjølnerparken, og fortalte, at sådanne steder ikke
blev kaldt ghettoer i USA. Derfor blev han ved med at konfrontere Brothas-medlemmerne om,
hvorfor de var med i bander:
"Jeg boede på gaden. Banderne var det eneste, der var i lokalområdet. Du var tvunget til at
være med i banderne, det handlede om at få noget at spise. Men her hos jer - selv uden job får
I penge. Får I ikke også betaling for uddannelse? Hvorfor er I så medlemmer af bander?"
Dertil svarede Brothas-medlemmerne, at for dem handlede det også om overlevelse. Det var hel-
ler ikke muligt for dem at gå frit rundt, fordi der var en bandekonflikt i gang: ”Hvis vi går rundt
alene, så bliver vi slået ned, så vi er også afhængige af at være med i banden”
.
Rafi Peterson spurgte så ind til, hvordan Brothas-medlemmerne kunne skyde på andre muslimer,
da det jo ikke er tilladt iflg. Koranen. Hertil svarede de: ”Amen okay, vi er måske ikke så gode mus-
limer… Men vi er muslimer. Det er jo, fordi de angriber os, så er vi nødt til det”
.
Der tales om, at kriminalitet begås af unge med indvandrerbaggrund, og at det handler om islam
og mellemøstlig kultur. Men hvis du tager til Iran, hvor jeg er født, så ser du ikke drive by-skyderier.
De unge er meget inspireret af USA f.eks. i form af de løse bukser, som benyttes i fængslerne. De
føler sig som gangstere med samfundet imod dem, dømt til at blive tabere. Rafi Peterson udtalte
derfor: ”Hvor er det trist, at I har taget alt det dårligste fra amerikansk kultur, det har jeg det dårligt
med. I ligner de unge, jeg arbejder med”
. Miljøet er blevet mere råt, og en af udfordringerne er, at
boligområderne er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Men samtidig klarer de unge
fra boligområderne sig generelt godt, og langt de fleste kommer videre efter skoletiden.
27
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
I midten af 2000 stiftede jeg en forening, som hedder "Ansvarlig Presse", som afholder workshops
især på indvandrerrige skoler omkring mediernes dækning af etniske minoriteter, og hvordan de
unge skal forholde sig kritisk til disse stereotyper. Vi stiftede foreningen, fordi vi gerne ville undgå,
at de unge tog disse billeder på sig, som dermed blev til selvopfyldende profetier.
Når vi tager ud, spørger vi: "Hvad tænker I om andengenerationsindvandrere?", og så svarer ni ud
af ti med indvandrerbaggrund: "Kriminalitet, hash, ghetto, bandekonflikt og burka".
I realiteten er der kun tre-fire mennesker, som går med burka i Danmark, og der er ofte heller in-
gen bandemedlemmer i klasserne. Der er omkring 2.000 bandemedlemmer i Danmark iflg. Rigs-
politiet, og trefjerdedele er fra HA eller Bandidos. Men de unge tror, at det er mere normalt at
være kriminel, og det er en meget stærk, selvopfyldende fortælling. Det er vores fælles ansvar at
kæmpe imod denne fortælling. I virkeligheden er det meget mere normalt at blive ingeniør end
bandemedlem i de her boligområder, men det er de unge ikke klar over. Man skal derfor sige til
de unge: "Du er en mønsterbryder, hvis du bliver bandemedlem". Vi skal have fokus på de unge
drenge, når vi snakker kriminalitetsforebyggelse og anti-radikalisering. Mange af disse kommer
videre og tager uddannelse, og det tyder på, at lektiehjælp, lommepengeprojekter, foreningsak-
tivitet har en positiv effekt.
Lige nu går det fremad, men vi er nødt til arbejde med de her selvfortællinger. De unge lytter ikke
til lærerene men til storebrorgenerationen. Udfordringen er, at mange fra storebrorgenerationen
klarer sig godt, men flytter væk fra boligområdet. Ingeniørerne er ikke synlige på gaden, og det
er en udfordring ift. radikalisering, at de unge i stedet møder dem, der ikke kommer videre og får
taget sig en uddannelse.
Generelt kan der ikke siges noget ensidigt om, hvem der begår terrorangreb i Europa. Men i Dan-
mark så er det den gruppe, der leger gangstere. Langt de fleste er opvokset i hjem, hvor man ikke
aktivt har praktiseret islam. Derfor er de mere tilbøjelige til at abonnere på en politisk og forvan-
sket version af islam, som de møder den på gaden. Der ved man, at religion og viden derom kan
være en buffer mod radikalisering.
28
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
SPØRGSMÅL: Sidste PISA-undersøgelse viser, at samtlige børn med ikke-vestlig baggrund ligger
langt under gennemsnittet. Den viser også, at tyrkiske børn har de laveste karakterer både for
drenge og piger. Hvor har du dine kilder fra?
SVAR: Tallene er fra Danmarks Statistik. Den udvikling, vi ser med flere unge, der læser videre
efter folkeskolen, tyder på, at det er på trods af og ikke på grund af folkeskolen. PISA-undersøgel-
sen viser, at det går ligeså dårligt nu, som det har gjort i mange år. Der er nogle i civilsamfundet,
som ”rydder op” efter folkeskoletiden ift. at få de unge videre. Der er også flere jobcentre, som er
begyndt at sende unge til læseundervisning. Den store udfordring ift. kriminalitetsforebyggelse
og følelsen af modborgerskab er: Hvad gør vi med folkeskolen? I Danmark og Sverige klarer ele-
verne sig dårligt, især de tosprogede drenge. Det hænger bl.a. sammen med, at vi har et opdelt
boligmarked. På Nørrebro fravælger mange folkeskolen, hvilket er forstærkende ift. manglende
stolthed ved at gå i de lokale skoler. Hvordan får man folk til at vælge den lokale folkeskole? Os,
der har ressourcer, bør ikke fravælge de skoler, så ville man kunne gøre noget.
SPØRGSMÅL: Hvis man kigger på radikalisering, kan det så henføres til Saudi-Arabien med et be-
stemt tankesæt om islam? Kræver det ikke en politisk ændring og forståelse at se, at vi må agere
anderledes og tage afstand?
SVAR: Jeg tror ikke, det er muligt at begrænse informationsflow’et som f.eks. kommer fra Sau-
di-Arabien, som selvfølgelig har en ideologisk betydning ift. radikalisering. Men jeg tror i højere
grad, vi skal kigge på, hvem der er modtagelige over for sådan et tankesæt. Omar Hussein var ikke
ideolog, han var gangster. ISIS rekrutterer sådan nogle som ham, fordi de har en udtryksform, som
appellerer til de unge. Omar lærte ikke at være voldelig i Syrien eller i Irak, men i udsatte bolig-
områder i den danske velfærdsstat. Det er jo heller ikke tilfældigt, at han begår terrorangreb og
slutter op om ISIS efter, at han bliver smidt ud af Brothas. Det lyder mærkeligt, men hvis han hav-
de været med i Brothas, så ville han ikke have begået terrorangrebene. De her kriminelle bander
accepterer ikke angreb på civile. Jeg tror, vi får mere ud af at kigge på, hvem der er modtagelige
for radikalisering.
DEBAT MED AYDIN SOEI
29
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
SPØRGSMÅL: Du talte om, at moskeerne og imamerne kan støtte bekæmpelsen af radikalisering
- men hvordan kan vi i kirken understøtte?
SVAR: Når det handler om at bedrive helt konkret socialt arbejde, så er det i mange tilfælde bedre
at overlade det til socialarbejdere med knowhow. Folkekirken kan gøre og gør allerede noget
ved at markere, at man kan være brun og dansk, muslim og ligeværdig medborger samtidigt. Det
lyder banalt, men hvis vi kigger på den politiske debat, så bakkes det kun op af de Radikale og
Enhedslisten.
Det muslimske miljø bliver hele tiden bedt om at forholde sig politisk til sager; hver gang der
bliver skudt på gaden, så er der en imam, der skal interviewes. Sådan er det ikke, når f.eks. Jønke
har begået bandekriminalitet. I kan gøre noget ift. den definitionskamp om danskhed, danske
værdier og religiøs tolerance.
Foto: Kenneth Koustrup
30
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
Efter Aydin Soei oplæg inddelte KMS-deltagerne sig i en række forskellige grupper,
hvor de diskuterede radikalisering ud fra emnerne: ”Politik”
, ”idræt og det øvrige for-
eningsliv”
, ”kultur og medier” og ”skole og uddannelsesområdet”
. I nedenstående af-
snit fremgår en række pointer fra de forskellige grupper.
Gruppen, som havde valgt ”politik”
, konkluderede, at hvis der i højere grad blev fokuseret på ud-
dannelse, så ville man minimere risikoen for at blive radikaliseret. Samtidigt burde man inddrage
arbejdsmarkedet, for hvis man har noget at lave, så kommer man højst sandsynligt ikke i uføre.
Gruppen, som behandlede ”idræt og det øvrige foreningsliv”
, hævdede, at det ville være fint at
tænke sammen i stedet for i hver sin religiøse boble. Her ville man kunne lave et netværk på tværs
af de forskellige foreninger. Det blev også betonet, at KMS i fremtiden kunne inddrage en ræk-
ke unge, som kunne samles til en ungekonference sideløbende med KMS-konferencen. Dermed
kunne de unge involveres.
Gruppen, der havde valgt ”skole og uddannelsesområdet”
, stillede spørgsmålet, hvordan man
modvirker eksklusion i skolerne? Muslimske friskoler blomstrer op, fordi børnene her ikke føler
sig som et problem, men er på den anden side i fare for at blive isolerede. En måde, hvorpå man
kunne dæmme op for problemet ville være vha. venskabsskoler, hvor elever på tværs kunne lære
hinanden at kende.
Afslutningsvist vendte debatten tilbage til forslaget om ”muslimsk konfirmationsundervisning”
.
Ift. at skabe en muslimsk konfirmationsforberedelse, så handler det bare om at gå i gang. Der er
ikke nogen lovgivning, som står i vejen for dette. Der er forhandling om, at der kan tages to ti-
mer ud af skoleundervisning med mulighed for anden religiøs undervisning. Hertil blev det kom-
menteret fra muslimsk side, at der i dag eksisterer et fænomen ”Youtube-muslimer”
. For hvis man
ønsker svar, så finder man det på Youtube. Hvis børnene ikke får ordentlig islamundervisning, så
finder de selv svarene på nettet. Og det er desværre ofte en radikaliseret form for islam, der findes
på Youtube.
DEBAT
31
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
ORIENTERING OM
MA-UDDANNELSE I ISLAMISK
TEOLOGI OG PRAKSIS
VED HANS RAUN, LEKTOR PÅ AFDELING FOR SYSTEMATISK TEOLOGI I KØBENHAVN.
Referat ved udgiver.
I slutningen af dette års KMS-konference holdte Hans Raun oplæg om en række nye
kurser i islamisk teologi og praksisformer på Det Teologiske Fakultet, Københavns
Universitet 2016-17. Oplægget lå i forlængelse af et tidligere behandlet emne om
islamisk, teologisk uddannelse fra KMS-konferencen 2011 ”Teologisk uddannelse i
Danmark”
.
Kurserne er formelt set ikke en uddannelse men en række kurser i islamisk teologi og praksisfor-
mer, hvorved man kan blive master.
ISLAM STUDERES BÅDE UDEFRA OG INDEFRA:
Islamisk teologi og praksis undersøges på baggrund af den historiske kontekst, den er udviklet i,
og samtidigt studeres den eller de aktuelle tolkninger og udfoldelser af islam, som findes blandt
muslimer i Europa i dag. Denne dobbelte tilgang til studiet af islam fremmes gennem de med-
virkende læreres, herunder gæsteforelæsernes forskellige kompetencer og bredt sammensatte
deltagerkreds, der forventes på holdet, jf. nedenfor under ”målgrupper” og ”kursusbeskrivelser”
.
FØLGENDE EMNEOMRÅDER BEHANDLES I MASTERUDDANNELSEN:
Sjælesorg i islam; social etik i islam; grundtemaer i Koranen og Bibelen; forkyndelse i islam; islam
og imamer i Europa; islams forhold til anderledes troende fra Koranen til i dag; praksis, tro og
spiritualitet i islam.
32
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
MÅLGRUPPE:
Kurserne henvender sig til teologistuderende og alle andre med interesse for at uddybe deres
forståelse af muslimers religiøse identitet og praksis i det danske samfund og dens baggrund
i islamisk tradition, f.eks. præster og folk, der arbejder med etniske minoriteter. Samtidig sigter
kurserne på studerende med muslimsk baggrund, der ønsker at kvalificere sig inden for åndelig
omsorg. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at have dialogpartnere til eksistentielle spørgsmål.
Det starter i skolen, og der skal være troværdige voksne, som kan stå med svar. Derfor handler det
også om uddannelse af underviserne på forskellige trin i uddannelsessystemet.
ENKELTKURSER OG FLEKSIBEL MASTERUDDANNELSE:
Kurserne kan tages enkeltvis til 3.000 kr. pr. styk. Kursister, som ønsker at gennemføre en fleksibel
masteruddannelse kan vælge tre kurser. Indskrivning som fleksibel masterstuderende forudsæt-
ter, at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan i samarbejde med Det Teologiske Fakultet.
En fleksibel masteruddannelse koster samlet 25.000 kr.
ANVENDELSESSIGTE:
Kurserne og den fleksible masteruddannelse kan anvendes som almindelig videreuddannel-
se for ansatte i forskellige erhverv. Det forventes, at man ved fremtidige ansættelser ved f.eks.
offentlige institutioner vil lægge vægt på, om ansøgerne har taget masteruddannelse i islamisk
teologi og praksisformer. Det understreges, at der på kurserne ikke indgår indøvelse i islamiske
praksisformer.
33
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
OPSAMLING PÅ
KONFERENCEN
Referat ved udgiver.
Tak for ordet. Jeg vil nu runde en spændende dag af. Sayed M. M. Khademi udtrykte det smukt i
indledningen, hvori han talte om faren for at drukne i sine egne overbevisninger.
Der er et færøsks ordsprog, som siger: "Den fremmedes øjne ser klart". Den fremmede har en
måde at se verdenen på, som måske er klarerere, eller som vi kan lære noget af. Husk at se mus-
limer i sognet som nogle, der kan se klarere, husk at lytte til dem i ordentlighed og respekt. Men
husk også viljen til at sige hinanden imod. Det er jo ikke sådan, at vi bare skal tale hinanden efter
munden, men vi skal også gå ind i en dialog og møde hinanden i modsigelsen. Det er også der, vi
kommer til at se klart.
Preben Bertelsens oplæg var meget smukt og klart. Og han havde en vigtig pointe i betoningen
af den lille hverdagseksklusion. Vi skal passe på eksklusion, da det kan være med til at opbygge
spændinger. Hvis man ser tilbage på Muhammedkrisen, så kan jeg huske Niels Højlund, som ud-
talte, at det var en "følelsesmæssig tsunami". Det var to landmasser, kontinentalplader med pres
mod hinanden. Med så stort pres på, at der kun skal en lille ting til, så starter tsunamien. Vi skal
passe på at presset ikke bliver for stort.
I den forbindelse er der inspiration at hente i Ahmed Akkaris bog: Min afsked med Islamismen.
Han er ikke sandhedsvidne om alt, men én ting er vigtigt: Hvad var det, der gjorde, han sagde
farvel til islamismen? Han lærte noget om humaniora. Det er den filosofiske tilgang, som mangler.
På et tidspunkt blev han interviewet til det amerikanske program "60 minutes", som blev vinklet
som en støtte til imamerne. Her beskrev tv-værten Bob Simon: ”Man skal lede længe for at finde
et land med et bedre omdømme end Danmark. Det er ikke alene hjem for H.C. Andersen. Landet
synes også at leve i et af hans eventyr. Indbyggerne er smukke og velstående, jorden er grøn og
frodig, og byerne er farverige og pinligt rene”
. Akkari så det ikke sådan, og måske derfor satte det
sig dybt i ham. Det var noget, han selv havde været blind for: At Danmark i mange sammenhænge
er et vidunderligt land. Han havde gået rundt med "radikaliserede skyklapper".
Vi skal tage vare på hinanden. Vi skal ikke sikre med vold og magt men sammen skabe det smukke
samfund.
AF BISKOP STEEN SKOVS-
GAARD
Lolland-Falsters Stift
34
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
AF NADJA NACIYE ELGIN
Næstformand Dialog Forum
I dag oplever jeg en bekræftelse af, hvorfor jeg er med i dialogforum. Der har været ømtålige em-
ner, følelsesmæssige svingninger individuelt og socialt. Men vi har via dialog drejet disse emner
konstruktivt.
Jeg synes, det har været berigende at få bekræftet, at det, vi alle sammen søger, er det gode liv.
Det gode liv for os selv, for vores børn, for vores medmennesker og hele verdenen. I bund og
grund er vi født med det instinkt, at vi vil det godt for os selv og vores medmennesker.
Religion er ikke en negativ faktor men berigende, som gør os til mennesker. Det skaber helhed i
vores eksistens. Det skal vi dele med hinanden. Vores religioner, som hver især beriger vores liv på
en ekstrem væsentlig måde.
Vi taler om radikalisering som et stort problem, og det drejer sig om den fælles sikkerhed. Det er
vigtigt at kunne kalde en spade for en spade. Vi muslimer skal tydeliggøre, at det ikke kan lade sig
gøre at være terrorist og muslim på én gang.
Jeg har i dag fået bekræftet, at dialog er vigtigt, og hvor vigtigt det er, at vi afsætter tid til det.
35
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
LÆSNING REBECCA STEINVIG, LEDER AF KONFIRMAND AKTION HOS DANMISSION
MATTHÆUS-EVANGELIET 5,1-6
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han
tog til orde og lærte dem:
Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd
jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet
end at smides ud og trampes ned af mennesker.
I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle
i huset.
Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader,
som er i himlene.
MATTHÆUS-EVANGELIET 7, 24-29
Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget
sit hus på klippen.
Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for
dets grund var lagt på klippen.
Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit
hus på sand.
Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og
dets fald var stort.
LÆSNING AF BIBLEN
Ved konferencens begyndelse blev der læst op fra Biblen og reciteret fra Koranen.
36
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
RECITATION AF
KORANEN
RECITATION SEDAT AYDINLI, IMAM I FREDERIKSSUND
SURAH AL-‘IMRAN (113, 114, 115, 199, 200)
113. De er ikke alle på samme måde. Blandt Bogens Folk er der en gruppe, som er retskafne. De
reciterer Allahs ord i nattetimerne, og de bøjer sig (for Ham).
114. De tror på Allah og Den yderste Dag; de påbyder det rette og forbyder det urette, og de kap-
pes med hinanden i gode gerninger. Det er dem, der handler retskaffent.
115. Hvad de end gør af gode gerninger, vil det ikke blive dem fornægtet. Allah er alvidende om
de gudfrygtige.
119. Sandelig, blandt Bogens Folk er der også dem, som hengivent tror på Allah og på det, som
blev åbenbaret for jer, og det, som blev åbenbaret for dem. De bytter ikke Allahs åbenbaringer
bort for en ussel pris. For dem er der belønning hos deres Herre. Allah er meget hurtig til at gøre
regnskabet op.
200. O I troende! Vær tålmodige, udholdende og forberedte. Frygt Allah, så det må gå jer godt.
37
- -
UNGES IDENTITETSDANNELSE - MEDBORGERSKAB OG MODBORGERSKAB
Forummets aktiviteter arrangeres af en styregruppe, som blev valgt på sidste års konference.
Gruppen, der har stået for dette års konference, bestod af følgende personer:
Formand Michael Krogstrup Nissen (Folkekirke og Religionsmøde)
Næstformand Cömert Kücükakin (Dialog Forum)
Anna Stefanie Thür (Danske Kirkers Råd/Den katolske Kirke i Danmark)
Abdurrazak Sarikaya (Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse)
Jørgen Degn Bjerrum (Folkekirke og Religionsmøde)
Zeki Köse(Muslimernes Fællesråd)
Henrik Abdulhamid Sørensen (Dansk Muslimsk Union)
Dorte Hedegaard (Folkekirke og Religionsmøde)
Katja Madsen (Imam Ali Islamisk Center)
Jørgen Thaarup (Danske Kirkers Råd)
KMS-STYREGRUPPEN 2016
Medlemmer af KMS-styregruppe udpeges ud fra følgende principper:
5 kristne udpeges således:
2 personer udpeges af Danske Kirkers Råd efter indstilling fra Den katolske Kirke og Frikirkeforum.
3 personer udpeges af Stiftssamarbejdet ”Folkekirke og Religionsmøde”
.
5 muslimer udpeges/vælges således:
1 person udpeges af Muslimernes Fællesråd (MFR).
1 person udpeges af Dansk Muslimsk Union (DMU).
1 person udpeges af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
1 person udpeges af Imam Ali Islamisk Center
1 person vælges på lederkonferencen blandt kandidater blandt de muslimske organisationer,
som har modtaget en invitation til KMS-konferencen, men som ikke er repræsenteret i ovennævn-
te organisationer.
Cömert Kücükakin (Dialog Forum) opstillede som eneste kandidat og fortsætter dermed sit arbej-
de i KMS-styregruppen i 2016.
KMS-STYREGRUPPEN 2015
38
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
KMS er et netværk for kristne og muslimske ledere, som er udsprunget af en række årlige konfe-
rencer siden 2006.
KMS’ formål er at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen af
det danske samfund som et demokratisk og inkluderende samfund.
KMS’ MÅL ER:
• at etablere kommunikationskanaler, netværk og relationer, præget af åbenhed og tillid
mellem kristne og muslimske ledere
• at identificere, analysere og bearbejde spændingsfyldte problemstillinger
• at tage initiativer, hvor kristne og muslimer i fællesskab kan bidrage til samfundets positi-
ve udvikling
KMS’ mål søges opnået gennem forskellige former for samvær, samtale og samarbejde mellem
kristne og muslimske ledere såsom fælles arbejdsgrupper, seminarer, konferencer, studierejser,
udgivelser, pressemeddelelser mv.
KMS består af ledere fra kristne og muslimske trossamfund, organisationer, foreninger mv. i Dan-
mark, som kan tilslutte sig KMS’ formål og mål.
Ved den årlige konference nedsættes en styregruppe, som bl.a. planlægger den kommende kon-
ference.
Ved konferencer og andre aktiviteter tilstræbes ligelig deltagelse af kristne og muslimer.
BASIS FOR KRISTENT-
MUSLIMSK SAMTALEFORUM
40
- -
KRISTENT-MUSLIMSK SAMTALEFORUM
RAPPORTEN ER UDGIVET AF:
Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde
Peter Bangs Vej 1
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 38 49 91
www.religionsmoede.dk
mail@religionsmoede.dk
Denne rapport må kun gengives med tydelig
kildeangivelse.
Flere eksemplarer kan rekvireres fra Folkekirke
og Religionsmødes sekretariat.
ISBN: 978-87-997997-1-8
Rapporten er sammensat og redigeret af:
Kåre Schelde Christensen og Ida Louise Vestergaard
Nielsen
Layout: Ida Louise Vestergaard Nielsen
Billeder: Folkekirke og Religionsmøde