Svar på spm. nr. S 1162: Er det ministerens opfattelse, at der er tale om kønsdiskrimination, når mænd er underlagt regler, der alene gælder for mænd i daginstitutioner?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1162_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1162/svar/1328820/1639917.pdf

30-05-2016
Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af 20. maj 2016 (nr. S 1162)
”Er det ministerens opfattelse, at der er tale om kønsdiskrimination, når mænd er underlagt regler, der
alene gælder for mænd i daginstitutioner? ”
Svar:
Der eksisterer ikke på landsplan særlige regler for mandlige ansatte i dagtilbud. Det har imidlertid været
fremme, at der er institutioner i visse kommuner, som har indført særlige retningslinjer/regler for
mandligt pædagogisk personale, som led i at forhindre seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud. Det er
også baggrunden for, at der skal indhentes en børneattest på det personale, som er tilknyttet dagtilbud.
Heroverfor står hensynet til, at vi både kan fastholde og tiltrække mænd til dagtilbuddene. Det er godt
for børn at møde forskellige rollemodeller, og det er godt for arbejdspladsen, at der er både mænd og
kvinder. Det er derfor vigtigt, at man ikke organiserer arbejdet på en måde, så mændene i realiteten
bliver sekundære eller i yderste fald ekskluderet fra at arbejde på dagtilbudsområdet.
Det er arbejdsgivernes ansvar at behandle mænd og kvinder på lige vilkår, når de udøver deres ledelses-
ret ved fx at fastsætte regler for, hvordan arbejdet på arbejdspladsen skal udføres.
Det er i sidste ende Ligebehandlingsnævnet eller domstolene, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt der
er tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis en kommune fastsætter særlige vilkår for mandlige ansatte.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1162 endeligt svar
Offentligt