Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX18912.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L178/bilag/10/1639780.pdf
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Implementering af håndhævelsesdirektivet) [af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2016 og var til 1. behandling den 4, maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be- handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi- lag 102. Den 26. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings- vurdering til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Foreningen Rejsearbejdere.dk. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen- teret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har stillet 31 spørgsmål til beskæftigelsesmini- steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende bidrag optages i betænkningen: Formålet med lovforslaget er at understøtte, at udstatio- neringsreglerne ikke misbruges, og at myndighederne med brug af RUT-registret skal kunne afdække og afklare, at de udenlandske tjenesteydere opfylder betingelserne for at kun- ne udstationere lønmodtagere. Beskæftigelsesministeriet vil følge udstationeringsloven, udmøntningen af de nye redskaber og effekten af implemen- teringen af håndhævelsesdirektivet frem til efteråret 2018, hvor der vil skulle fremsættes forslag til ændring af loven med henblik på en stillingtagen til revisionsfristen. Beskæftigelsesministeriet vil med henblik på fortsat styr- kelse af RUT-registret og brugen heraf undersøge, hvorvidt de muligheder RUT-registret tilvejebringer anvendes bedst muligt i forhold til håndhævelse af udstationeringsreglerne. Herudover vil Beskæftigelsesministeriet undersøge, hvilke muligheder der er for at forbedre oplysningerne i RUT-re- gistret, samt i hvilket omfang oplysningerne med fordel i højere grad kan stilles til rådighed for arbejdsmarkedets par- ter. Beskæftigelsesministeriet vil også afdække, hvorvidt det er muligt at styrke RUT-registret inden for rammerne af den eksisterende EU-ret. Disse analyser vil skulle gennemføres frem til efteråret 2018. På baggrund af disse analyser vil be- skæftigelsesministeren indkalde Folketingets partier med henblik på at oplyse om konklusionerne af ovenstående un- dersøgelser og drøfte behovet for yderligere ændringer i reg- lerne angående RUT-registret. Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2015-16 AX018912 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 178 Bilag 10 Offentligt Beskæftigelsesministeriet vil desuden løbende følge om- fanget af Arbejdstilsynets undersøgelser af reel etablering og af berigtigelser i RUT-registret på baggrund af de nye muligheder, som lovforslaget giver adgang til, med henblik på en evaluering. Tilsvarende vil Arbejdstilsynets brug af IMI og erfaringer hermed skulle indgå i denne evaluering. Beskæftigelsesministeriet gennemfører evalueringen senest medio 2018. Denne evaluering drøftes med arbejdsmarke- dets parter og Folketingets partier med henblik på overvejel- ser i forhold til revisionsfristen. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind- stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings- forslag. Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand- ling. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har under lovbehandlingen haft fokus på to mulige ændringer af loven, så det vil være muligt for de faglige organisationer at anmo- de myndighederne om at indhente oplysninger om en uden- landsk virksomhed allerede ved virksomhedens tilstedevæ- relse i Danmark, og at udenlandske tjenesteydere skal kunne fremlægge dokumentation for ansættelseskontrakter, lønsed- ler m.v. ved kontrol fra Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeriet har argumenteret for, at disse ændringer strider mod den enighed, der er opnået i Beskæf- tigelsesministeriets implementeringsudvalg. Socialdemokra- tiet deler ikke denne udlægning af den indgåede aftale mel- lem arbejdsmarkedets parter og vil derfor fortsat forfølge muligheden for at gennemføre de ønskede forbedringer af loven. Lovbehandlingen har vist, at der er brug for at få afklaret finansieringen og den praktiske gennemførelse af disse for- bedringer. Socialdemokratiet vil derfor arbejde for at klar- lægge grundlaget for disse forbedringer yderligere, også som en del af den granskning af muligheder for at styrke RUT, som beskæftigelsesministeren beskriver i sit bidrag til denne betænkning. Socialdemokratiet ønsker derfor også at fremhæve, at be- skæftigelsesministeren vil analysere, hvordan RUT-registret kan styrkes, hvordan oplysningerne i højere grad kan stilles til rådighed for arbejdsmarkedets parter, og hvordan RUT- registret kan styrkes inden for rammerne af eksisterende EU-ret, og at disse analyser bliver genstand for en politisk drøftelse med Folketingets partier. Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at der er tale om nogle mindre forbedringer af reglerne om håndhæ- velse af udstationeringsdirektivet, bl.a. i form af skærpede krav til registrering i RUT, herunder af oplysninger om de udstationerede arbejderes socialsikring, muligheden for at udskille virksomheder, som er ikke skal følge udstatione- ringsreglerne og bedre mulighed for fagforeningers adgang til oplysningerne. Desværre har regeringen helt bevidst valgt at gennemføre den mindst indgribende implementering af direktivet bl.a. ved ikke at udnytte muligheden for at indføre kædeansvar, som er et virkelig effektivt redskab i modsæt- ning til den foreslåede udstationeringsfond. Regeringens be- grundelse for, at et sådant kædeansvar skulle nødvendiggøre lovgivning om lønnens størrelse, er uden hold i virkelighe- den, herunder i EU-lovgivningen. Det er da også selvmodsi- gende, da der for statslige myndigheder og virksomheder, som ikke er i konkurrence, er en pligt til at anvende ILO- konvention nr. 94. Denne konvention indebærer, at der skal stilles krav om kædeansvar for dækning af lønkrav hele ve- jen ned gennem kæden af underleverandører. Det har ikke ført til, at hverken den foregående eller den nuværende rege- ring har stillet forslag til lovgivning om lønnens størrelse. Det er heller ikke nødvendigt, da man i udstationeringsloven og i ministeriets cirkulære om arbejdsklausuler blot kan hen- vise til de mest repræsentative overenskomster. Vedtagelse af de af Socialdemokratiet i udkast til be- tænkning over lovforslaget stillede ændringsforslag, jf. lov- forslag nr. L 178 – bilag 7, ville forbedre mulighederne for håndhævelse af loven. Derfor er det beklageligt, at ministe- ren ikke har gjort mere for at undersøge, hvordan de af So- cialdemokratiet stillede ændringsforslag kunne implemente- res i lovforslaget, og Enhedslisten tager det som endnu et udtryk for, at man ikke vil udnytte alle muligheder i direkti- vet. Enhedslisten finder, at det er en søgt begrundelse at henvise til, hvad man måtte være blevet enige om i Beskæf- tigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Som lovgivere skal vi først og fremmest forholde os til, hvordan vi får de mest effektive redskaber til at bekæmpe social dumping. En- hedslisten tager til efterretning, at Socialdemokratiets æn- dringsforslag ikke kan vedtages, da finansieringen ikke er afklaret. Enhedslisten finder dog ikke ministerens tidsplan for undersøgelse af spørgsmålet tilfredsstillende og vil på det kraftigste opfordre til, at der allerede i efteråret fremlæg- ges et lovforslag til gennemførelse af ændringsforslagene. Generelt finder Enhedslisten, at lovforslaget ikke vil væ- re nogen markant forbedring af mulighederne for at bekæm- pe social dumping, hvilket direktivet også sætter alt for snævre grænser for. Det ville være et væsentligt fremskridt, hvis EU-reglerne tillod forhåndsgodkendelse af udstatione- rende virksomheder således, at disse ikke kan påbegynde le- vering af tjenesteydelser, førend det er konstateret, at de er faktisk eksisterende virksomheder, der lever op til kravene til en udstationeret virksomhed. Samtidig er det desværre nødvendigt at gentage, at hver- ken lovforslag nr. L 177 eller lovforslag nr. L 178 løser det grundlæggende problem, at EU-Domstolen har foretaget indgreb i konfliktretten og i medlemslandenes ret til at be- skytte sig mod social dumping, der gør, at det er ulovligt at tage de fornødne skridt for at sikre lige vilkår for såvel udenlandske arbejdere som for værtslandes egne arbejdere. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel- ser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF): Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre: »02. I § 1, stk. 1, ændres »§ 7 a, stk. 1 og 3-6« til: »§ 7 a, stk. 1 og 4-7«. 03. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere løn- modtagere er opfyldt, jf. § 4.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.« [Konsekvens af forslaget om ny bestemmelse i lovens § 7 a, stk. 3] 2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer: »04. I § 7 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.« [Konsekvens af forslaget om ny bestemmelse i lovens § 7 a, stk. 3] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Som en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny be- stemmelse i § 7 a, stk. 3, om en ny kategori for anmeldelse i RUT-registret, skal henvisningen i lovens § 1, stk. 1, til § 7 a, stk. 3-6 ændres til § 7 a, stk. 4-7. Som en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny be- stemmelse i lovens § 7 a, stk. 3, om en ny kategori for an- meldelse i RUT-registret, skal dette også afspejles i lovens § 1 om lovens anvendelsesområde. Der foreslås således indsat en ny bestemmelse i lovens § 1, hvoraf det fremgår, at lo- vens § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virk- somheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjene- steydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmod- tagere er opfyldt. Lovens § 1, stk. 2-4, bliver herefter § 1, stk. 3-5. Til nr. 2 Som en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny be- stemmelse i § 7 a, stk. 3, om en ny kategori for anmeldelse i RUT-registreret, skal henvisningen i bemyndigelsesbestem- melsen i lovens § 7 a, stk. 7, ændres fra stk. 1-5 til stk. 1-6. Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Jane Heitmann (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 178 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel- sesministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Henvendelse af 18/5-2016 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk 5 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren 6 Supplerende henvendelse af 24/5-2016 fra Foreningen Rejsearbejde- re.dk 7 Udkast til betænkning 8 Betænkningsbidrag, fra beskæftigelsesministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 178 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan det sikres, at skuffeselskaber ikke kan udstationere medarbejdere i Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvordan det sikres, at der er ordnede forhold i vikarbureau- er, der er oprettet i udlandet, til beskæftigelsesministeren, og ministe- rens svar herpå 3 Spm., om man oprette et vikarbureau i f.eks. Polen udelukkende med henblik på at sende vikarer til Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om en tilmelding til RUT-registret er nok til at sikre, at der ikke kommer underbetalt arbejdskraft til Danmark, til beskæftigelsesmini- steren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om en udenlandsk virksomhed ved at registrere sig i RUT-regis- tret kan blive udstationeringsberettiget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om en tilmelding til RUT-registret er nok til at virksomheder, der ikke er udstationeringsberettigede, kan blive berettigede, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvorfor skuffeselskaber skal have ret til at udstationere medarbejdere i Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om virksomheder, der underbyder danske håndværkere med løn- ninger på 40-80 kr. i timen, til beskæftigelsesministeren, og ministe- rens svar herpå 9 Spm., om håndhævelsesdirektivet vil være gældende for de såkaldte arme og ben-virksomheder, til beskæftigelsesministeren, og ministe- rens svar herpå 10 Spm. om, hvad der sker med de virksomheder, der ønsker at udstatio- nere, hvor Arbejdstilsynet ikke kan få alle oplysninger om sociale sik- ringsforhold, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 4 11 Spm., om ministeren anerkender, at udstationeringsdirektivet har vir- ket som et loft, der har begrænset de krav, man kan gøre gældende i kollektive overenskomster, til beskæftigelsesministeren, og ministe- rens svar herpå 12 Spm., om ministeren anerkender, at østeuropæisk arbejdskraft er gået fra at være et marginalt problem til at være et udbredt fænomen, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm., om ministeren anerkender, at det er et problem, at udenlandske virksomheder kan undgå at betale løn, moms og skat, hvorefter danske myndigheder ikke kan retsforfølge virksomhederne, til beskæftigelses- ministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om ministeren er enig i, at der med et begrænset kædeansvar/ kædeansvar ville komme flere danske virksomheder og særlig mindre håndværksfirmaer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm., om det er hensigtsmæssigt at opkræve bidrag fra alle danske ar- bejdsgivere, og om en fondskonstruktion vil have en præventiv virk- ning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om rimeligheden i at lade alle betale og ikke blot de firmaer, der begår overtrædelser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om muligheden for inddrivelse af bøder og betaling af bøder i udlandet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvilke elementer i lovforslagene der sikrer en bedre bekæm- pelse af fiktive »postkassevirksomheder«, til beskæftigelsesministe- ren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvordan kædeansvar kan skabe reservater uden international konkurrence, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om ministeren er enig i DA’s udtalelse om, at en gennemførelse af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, vil medføre lovfastsat mindsteløn eller almengøring, til beskæftigelsesministeren, og mini- sterens svar herpå 21 Spm., om den præventive effekt ved skærpelse af bøder over for fir- maer, der undlader at registrere sig i RUT-registret, til beskæftigelses- ministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm., om lovforslaget åbner op for at skærpe kravet over for firmaer, der ikke registrerer sig i RUT, til beskæftigelsesministeren, og mini- sterens svar herpå 23 Spm., om en virksomhed, der pålægges bøde eller trækker midler fra fonden på anden vis, vil blive sanktioneret, til beskæftigelsesministe- ren, og ministerens svar herpå 24 Spm., om fonden først bliver oprettet, når den faglige organisation selv har søgt betaling fra den udenlandske virksomhed, til beskæftigel- sesministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvor meget ATP-pligtige danske arbejdsgivere kommer til at betale til ordningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 5 26 Spm. om, hvorfor man i lovforslaget ikke har sikret, at identiteten på den udstationerede lønmodtager skal oplyses, til beskæftigelsesmini- steren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 18/5-2016 fra For- eningen rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om ministerens kommentar til supplerende henvendelse af 24/5-2016 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om L 178, til beskæfti- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om finansieringen af ændringsforslagene, til beskæftigelsesmini- steren, og ministerens svar herpå 6