L 189 - svar på spm. 21 om at levere teknisk bistand til ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 189 - svar på spm. 21.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L189/spm/21/svar/1328755/1639771.pdf

Ministeren
Side 1/1
27. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2333
Akt-id 81414
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 26. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (L 189) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
”Ministeren bedes levere teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer følgende:
a) kommunernes forpligtelse til at tilbyde de obligatoriske sundhedsvurderinger
til nye flygtninge og familiesammenførte bevares, og de regler, der ændrer
dette tages således ud af forslaget
b) uledsagede flygtningebørns mulighed for at få statslig støtte til
efterskoleophold bevares, og de regler der ændrer dette tages således ud af
lovforslaget”
Svar:
Der henvises til vedlagte bilag. Der henvises endvidere til besvarelsen af
spørgsmål nr. 19 (L 189).
Det bemærkes, at der til brug for udarbejdelse af ændringsforslaget for så vidt
angår spørgsmålets pkt. b) er indhentet bidrag fra Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt


UUI L 189 nr 21 - Ændringsforslag af 27 maj.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L189/spm/21/svar/1328755/1639772.pdf

BILAG
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333
Ændringsforslag
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet
integrationsprogram m.v.) – L 189
Af Sofie Carsten Nielsen (RV):
Til § 1
1) Nr. 9 udgår.
[Bevarelse af den nuværende ordning med helbredsmæssige vurderinger]
2) I nr. 10 udgår »der bliver stk. 8,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1.]
Til § 6
3) Det under nr. 1 foreslåede § 29 b, stk. 4, udgår.
[Bevarelse af uledsagede flygtningebørns mulighed for at få statslig støtte]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget som fremsat målrettes de helbredsmæssige vurderinger til nyankomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, således at det bliver op til kommunerne at beslutte, om der er
behov for en helbredsmæssig vurdering. Herudover ændres fristen for at give tilbud om en
helbredsmæssig vurdering fra 3 til 6 måneder.
Det foreslås med ændringsforslaget, at den nuværende ordning med helbredsmæssige vurderinger
bevares. Forslaget indebærer, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde alle nye flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering, jf. integrationslovens § 15 d.
Tilbuddet skal gives senest 3 måneder efter flygtningens eller den familiesammenførte til en
flygtnings ankomst til kommunen. Resultatet af en helbredsmæssig vurdering, skal indarbejdes i
den videre tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram jf. § 16.
Til nr. 3
Forslaget indebærer, at uledsagede flygtningebørn, der er omfattet af lov om integration af
udlændinge i Danmark og som er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. stk. 4, er
omfattet af tilskudsbestemmelserne i §§ 22-26 a samt kapitel 5 og 7. Det betyder, at staten yder
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
tilskud til skolens driftsudgifter for disse elever samt for elever på efterskoler statslig elevstøtte og
individuel elevstøtte til nedbringelsen af elevbetalingen.


UUI L 189 - svar på spm. 19.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L189/spm/21/svar/1328755/1639773.pdf

Ministeren
Side 1/1
27. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2333
Akt-id 81388
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 26. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (L 189) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
”Ministeren bedes be- eller afkræfte, at kommunerne uanset de foreslåede
ændringer fortsat vil kunne sende uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17
år på efterskole efter reglerne i serviceloven, samt at der i disse tilfælde fortsat vil
være mulighed for statstilskud til skolens driftsudgifter samt statslig elevstøtte og
individuel elevstøtte på samme vilkår som i dag.”
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af spm. nr. 9 (UUI L 189), ændres der med lovforslag L
189 ikke i servicelovens regler.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har desuden indhentet bidrag fra
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der til brug for besvarelsen har
oplyst følgende:
”De gældende tilskuds- og refusionsregler for uledsagede flygtningebørn i alderen
14-17 år under serviceloven vil således fortsat være gældende.”
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt