Betænkning afgivet den 27/5-16

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. over B 143.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B143/bilag/9/1639724.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 27. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af hjælp til børn med handicap
    [af Jakob Sølvhøj (EL), Orla Hav (S), Karina Adsbøl (DF), Torsten Gejl (ALT) og Trine Torp (SF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
    var til 1. behandling den 24. maj 2016. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
    Indenrigsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Gro Nielsen, Tranbjerg, og 5 in-
    terne henvendelser.
    Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
    kommenteret 1 af de interne skriftlige henvendelser til ud-
    valget og vil kommentere de øvrige henvendelser inden 2.
    behandling.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 6 spørgsmål til social- og indenrigs-
    ministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret
    1 spørgsmål. De øvrige spørgsmål vil blive besvaret inden 2.
    behandling.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA og RV) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT, SF og KF) indstil-
    ler beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets og Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget havde gerne set
    beslutningsforslaget vedtaget, da der oprindelig var et flertal
    for forslaget blandt forslagsstillerne. DF, EL, ALT og SF
    beklager, at S ikke stemmer for beslutningsforslaget, da for-
    slaget havde været med til hurtigt at sikre, at der blev frem-
    sat et lovforslag, der skulle sikre en forenkling af hjælpen til
    børn med handicap. DF, EL, ALT og SF mener, at social-
    og indenrigsministerens forslag om nedsættelse af en ar-
    bejdsgruppe er en forsinkelse af processen for at skabe bed-
    re vilkår for familier med børn med handicap.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at det
    efter 1. behandling af beslutningsforslaget havde været for-
    nuftigt at søge opbakning til social- og indenrigsministerens
    forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe. Det havde væ-
    ret med til at sikre et bredt flertal, der ville arbejde for at
    skabe bedre sammenhæng i indsatsen for familier med børn
    med handicap. Arbejdsgruppen skal inddrage flere af handi-
    capområdets parter for at finde de gode eksempler på en ko-
    ordineret indsats i kommunerne, og arbejdsgruppen skal
    komme med konkrete og konstruktive løsningsforslag for at
    skabe en forbedret, helhedsorienteret og sammenhængende
    indsats på området. Endelig kan arbejdsgruppen også tyde-
    liggøre eventuelle økonomiske konsekvenser ved kommen-
    de ændringer. S mener, at arbejdsgruppens resultater kan
    danne et fornuftigt og velbelyst grundlag for de videre drøf-
    telser af området med henblik på at skabe bedre vilkår for
    hverdagen for familier med børn med handicap.
    Venstres medlemmer af udvalget mener, at der er behov
    for at se på mulighederne for at skabe bedre sammenhæng i
    indsatsen over for børn med handicap og deres familier, så
    familiernes møde med de offentlige systemer bliver så smi-
    digt og ubureaukratisk som muligt.
    Derfor mener V, at det er positivt, at social- og indenrigs-
    ministeren vil nedsætte en arbejdsgruppe med de relevante
    parter på området. Arbejdsgruppen skal hente input til arbej-
    det i de henvendelser og ønsker, udvalget har modtaget fra
    forældre til børn med handicap, som oplever mødet med det
    offentlige system som tungt og bureaukratisk. Arbejdsgrup-
    pen skal også hente inspiration fra Danske Handicaporgani-
    sationer og Dansk Socialrådgiverforening, som har tilkende-
    givet stor interesse for arbejdet med at forenkle rammerne
    for indsatsen over for børn med handicap og deres familier.
    Til beslutningsforslag nr. B 143 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
    B 143 Bilag 9
    Offentligt
    Arbejdsgruppen afrapporterer til regeringen og udvalget i
    foråret 2017 med henblik på videre politiske drøftelser om,
    hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes for at skabe bedre
    sammenhæng i indsatsen over for børn med handicap og de-
    res familier.
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget stemmer imod
    forslaget. Det forekommer at være en meget vanskelig opga-
    ve at få alle relevante instanser på tværs af region og kom-
    mune og forskellige sektorer og fagpersoner til på en gang at
    nå frem til en samlet og fælles bevilling af hjælpeforanstalt-
    ninger. Familien må forudsættes at skulle være med i pro-
    cessen.
    RV er enig i problemet, som beslutningsforslaget beskri-
    ver, men mener, at det vil være en mere hensigtsmæssig løs-
    ning at tildele en familie, der har et barn med handicap, en
    familievejleder, der til en vis grad kan paralleliseres med en
    patientvejleder. Familievejlederen kan guide familien og har
    til opgave at koordinere mellem relevante fagpersoner mm.
    Det kan være en sagsbehandler, der bliver ansvarlig for op-
    gaven. Det er formodningen, at familievejlederen vil lette
    administrationen og sagsbehandlingen og dermed tjene sin
    løn ind igen.
    RV støtter, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, der
    skal undersøge mulighederne for at forenkle hjælpen til børn
    med handicap og deres familier.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
    Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF)
    Karen J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels Ravn (S) Trine Bramsen (S)
    Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Johannes Lebech (RV)
    Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 143
    Bilagsnr. Titel
    1 Intern henvendelse af 6/4-16
    2 Meddelelse om ændring af paragrafhenvisning i bemærkningerne
    3 Henvendelse af 20/5-16 fra Gro Nielsen, Tranbjerg
    4 Intern henvendelse af 20/5-16
    5 Intern henvendelse af 20/5-16
    6 Intern henvendelse af 18/5-16
    7 Intern henvendelse af 24/5-16
    8 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 143
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til intern henvendelse af 6/4-16, til social- og in-
    denrigsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-16 fra Gro Nielsen, Tran-
    bjerg, til social- og indenrigsministeren
    3 Spm. om kommentar til intern henvendelse af 20/5-16, til social- og
    indenrigsministeren
    4 Spm. om kommentar til intern henvendelse af 20/5-16, til social- og
    indenrigsministeren
    5 Spm. om kommentar til intern henvendelse af 18/5-16, til social- og
    indenrigsministeren
    6 Spm. om kommentar til intern henvendelse af 24/5-16, til social- og
    indenrigsministeren
    3