Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18905.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L177/bilag/8/1639699.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
    [af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2016 og var til 1.
    behandling den 4. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12.
    februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
    lag 103. Den 26. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren
    de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings-
    vurdering til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra Foreningen Rejsearbejdere.dk og
    Byggefagenes Samvirke og Dansk Håndværk.
    Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
    teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt
    over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 15 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
    steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for lov-
    forslaget, da det rummer muligheden for, at nogle få hundre-
    de udstationerede arbejdere vil få dækket et tilgodehavende
    for manglende løn, og at det i beskedent omfang kan lette
    danske fagforeningers muligheder for at inddrive bod. Bort-
    set fra det finder Enhedslisten, at det er et helt utilstrække-
    ligt lovforslag, hvis indvirkning på kampen mod social dum-
    ping vil være mikroskopisk. EL finder det stærkt utilfreds-
    stillende, at regeringen afviser at indføre et kædeansvar ved
    lov, som vil have en langt større effekt i kampen mod social
    dumping, og EL finder det endnu mere beklageligt, at rege-
    ringen afviser beslutningsforslaget om kædeansvar (B 173,
    folketingsåret 2015-16) ved lov med udokumenterede og
    luftige påstande om, at et sådant skulle være i strid med den
    danske overenskomstmodel, fordi det angiveligt skulle med-
    føre lovgivning om lønnens størrelse.
    Enhedslisten har bemærket, at beskæftigelsesministeren
    mener, at det af Enhedslisten stillede ændringsforslag vil
    modvirke overenskomstdækning. Enhedslisten deler ikke
    disse betænkeligheder, tværtimod. Betænkelighederne byg-
    ger på en overdreven optimisme med hensyn til fondens mu-
    ligheder for at understøtte overenskomstdækning af udstati-
    onerede virksomheder. Enhedslistens ændringsforslag vil på
    ingen måde svække udstationerede arbejderes ønske om en
    overenskomst med en rigtig dansk fagforening, da der i sig
    selv vil være så mange fordele i en sådan overenskomst,
    herunder en langt højere løn. Med Enhedslistens ændrings-
    forslag vil der samtidig være et ekstra argument for, at ud-
    stationerede arbejdere organiserer sig i danske fagforenin-
    ger. Medlemskabet af en dansk fagforening vil muliggøre, at
    fagforeningen på det udstationerede medlems vegne fører
    sagen civilretligt for derefter at kunne indfri kravet i udstati-
    Til lovforslag nr. L 177 Folketinget 2015-16
    AX018905
    Beskæftigelsesudvalget 2015-16
    L 177 Bilag 8
    Offentligt
    oneringsfonden. Dette vil de færreste udstationerede arbej-
    dere have mulighed for. Herudover fastholder EL, at rege-
    ringens lovforslag til en udstationeringsfond i den foreslåede
    udgave er en urimelig forskelsbehandling af udenlandske ar-
    bejdere.
    Alternativets medlemmer af udvalget hilser et tiltag, der
    er aftalt af arbejdsmarkedets parter, og som skal forsøge at
    bekæmpe social dumping og sikre udstationerede arbejderes
    rettigheder, velkommen. Dog havde ALT på linje med bl.a.
    Byggefagenes Samvirke gerne set et reelt kædeansvar som
    implementering af udstationeringsdirektivet. Ligeledes fin-
    der Alternativets medlemmer det kritisabelt, at udstatione-
    ringsfonden ifølge lovforslaget som fremsat ikke dækker ud-
    stationerede arbejdere, der ikke er omfattet af en overens-
    komst, og bakker derfor op om Enhedslistens ændringsfor-
    slag, der må ses som en forbedring af den indgåede aftale.
    Et andet mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2.
    behandling.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):
    Til § 2
    1) I § 2, stk. 1, indsættes efter »fagretlig behandling«: »,
    eller som er fastslået ved de almindelige domstole, når løn-
    tilgodehavendet er baseret på en individuel ansættelsesafta-
    le,«
    [Fondens dækning af civilretligt stadfæstede krav]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Som lovforslaget er udformet, kan udstationeringsfonden
    kun dække de krav, som er baseret på en overenskomst og
    stadfæstet af arbejdsretten. Krav på basis af individuelle
    kontraktforhold skal behandles civilretligt og vil ikke kunne
    dækkes. Der er ingen saglige grunde hertil, og det er ikke lo-
    gisk i forhold til den erklærede hensigt om at modvirke so-
    cial dumping. Der er blot tale om en urimelig forskelsbe-
    handling af udstationerede arbejdere, som ikke er omfattet
    af en overenskomst. Lovforslaget bør derfor ændres, så ud-
    stationeringsfonden kan dække alle krav, som er stadfæstet i
    det arbejdsretlige eller civilretlige system.
    Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Jane Heitmann (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF)
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
    Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 177
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-
    sesministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Henvendelse af 18/5-2016 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk
    5 Henvendelse af 18/5-2016 fra Byggefagenes Samvirke og Dansk
    Håndværk
    6 Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
    7 Udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 177
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om overenskomstdækning af den del af arbejdsmarkedet, der har
    andre overenskomster end LO/DA, til beskæftigelsesministeren, og
    ministerens svar herpå
    2 Spm. om de arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, men som har
    underleverandører, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm., om fonden vil gælde områder, der ikke er dækket af LO/DA-
    overenskomster, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-
    på
    4 Spm., om alle danske virksomheder, der er ATP-pligtige, vil blive op-
    krævet bidrag til fonden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
    svar herpå
    5 Spm., om danske virksomheder, der drives af ejeren selv, vil blive op-
    krævet bidrag til fonden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
    svar herpå
    6 Spm. om, hvorfor danske virksomheder, der aldrig beskæftiger udsta-
    tionerede, skal betale bidrag til fonden, til beskæftigelsesministeren,
    og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan det sikres, at udenlandske virksomheder betaler bi-
    drag til fonden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvilken straf hvervgiver vil blive pålagt, hvis den udstatio-
    nerende virksomhed ikke overholder håndhævelsesdirektivet, til be-
    skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. om, hvordan det sikres, at udstationerende virksomheder straffes
    ved brud på aftalerne med hvervgiver, til beskæftigelsesministeren, og
    ministerens svar herpå
    10 Spm. om, hvad forskellen er på de foreslåede regler i lovforslag L 177
    og L 178 og et fuldt kædeansvar, til beskæftigelsesministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    11 Spm. om, hvad forskellen er på de foreslåede regler i lovforslag L 177
    og L 178 og et begrænset kædeansvar, til beskæftigelsesministeren, og
    ministerens svar herpå
    3
    12 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til be-
    skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    13 Spm., om det er en korrekt implementering af håndhævelsesdirektivets
    artikel 12, stk. 6, at fonden kun kan udbetale tilgodehavender til udsta-
    tionerede arbejdere, der er omfattet af en overenskomst, til beskæfti-
    gelsesministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 18/5-2016 fra For-
    eningen rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
    svar herpå
    15 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 18/5-2016 fra
    Byggefagenes Samvirke og Dansk Håndværk, til beskæftigelsesmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    4