Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2016

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds
(Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af
datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og
andre justeringer af erhvervsbeskatningen)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2016 og var til
1. behandling den 28. april 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 5. oktober
2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 59
(folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 23. februar 2016
sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget. Høringen gav anledning til justeringer af
udkastet til lovforslag. De nye dele og de justerede dele af
lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
Den 21. april 2016 og den 17. maj 2016 sendte skattemini-
steren de indkomne høringssvar og notater herom til udval-
get.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og en medarbejder fra Skatteministeriet
har den 12. maj 2016 foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslaget over for udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Aktionærforening,
Ernst & Young,
Forsikring & Pension,
Hansen TaxLegal Advokatfirma,
I & T Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed,
Investeringsfondsbranchen,
PFA Pension,
Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab og
SKAGEN Fondene.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
Ernst & Young,
Investeringsfondsbranchen,
PFA Pension og
I & T Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, ALT og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Til lovforslag nr. L 123 Folketinget 2015-16 OMTRYK
Justering af høringsafsnit og tilføjelse af
deputation
OMTRYK
AX018902
Et mindretal i udvalget (LA, SF og RV) vil stemme hver-
ken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindre-
tallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
slag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis, Venstres og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget finder som tilkendegivet i be-
slutningsforslag nr. B 115 (folketingsåret 2013-14) fortsat,
at det er vigtigt, at Danmark har konkurrencedygtige skatte-
regler, da det er en væsentlig faktor, hvis sektoren skal kun-
ne tiltrække udenlandsk kapital til forvaltning i Danmark.
DF, V og KF lægger samtidig stor vægt på, at reglerne er ro-
buste, idet det dog anerkendes, at dette lovforslag i visse si-
tuationer vanskeliggør forholdene for investeringsinstitutter.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at S
kan støtte de af skatteministeren stillede ændringsforslag,
som sikrer, at der ikke sker dobbeltbeskatning, og som
samtidig sikrer en smidig og administrerbar løsning. Ligele-
des vil S stemme for selve lovforslaget ud fra et ønske om
løbende at sikre, at der sker korrekt beskatning, og at utilsig-
tet brug af skattereglerne hindres. Skatteministeriet har iden-
tificeret skattehuller i relation til udbytteskat, og det forhold
bidrager S naturligvis politisk til at rette op på. S vil dog
samtidig påtale, at regeringen ikke sørger for længere tid til
reel behandling af et så komplekst lovforslag som dette. Det
øger risikoen for lovsjusk og for, at der sidenhen må laves
nye lovændringer. S har i diskussionen af forslaget i udval-
get og over for ministeren lagt vægt på, at der blev ændret
på lovforslaget for at undgå de væsentlige omkostninger, der
ellers ville blive pålagt danske livsforsikringsselskaber. In-
vesteringsfondsbranchen har rejst en række indvendinger
mod lovforslaget, som det ikke har været muligt for skatte-
ministeren at imødekomme. S støtter, at det, der af Skatte-
ministeriet betegnes som skattehuller, lukkes, men er dog ik-
ke sikker på, at der ikke kunne findes en bedre løsning på
samme problem. Tidspresset i lovgivningsprocessen har
imidlertid ikke været befordrende for at nå frem til en bedre
løsning. S opfordrer regeringen til at genoptage dialogen
med investeringsfondsbranchen om dennes vilkår oven på
lovens vedtagelse.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget udtaler, at partierne er for de dele af lovforslaget,
der handler om at begrænse mulighederne for omgåelse af
udbyttebeskatning ved tilbagesalg til et udstedende investe-
ringsinstitut eller ved ombytning til investeringsbeviser uden
ret til udbytte. EL og SF er dog imod de skattelempelser, der
indføres med henvisning til EU-lovgivning. Derfor vil EL
og SF stemme hverken for eller imod dette lovforslag.
Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV
ikke ønsker at støtte lovforslaget, fordi lovgivningsproces-
sen har været under al kritik, hvilket de mange ændringsfor-
slag i sig selv illustrerer. Trods gentagne forsikringer fra
skatteministeren synes den konstruktive dialog med bran-
chen stadig at være fraværende. RV er derfor ikke blevet
overbevist om, at der ikke kunne findes en bedre løsning
med hensyn til at opnå det samme resultat, uden at investe-
ringsselskaber bliver ramt og branchen risikerer at blive
presset ud af Danmark. Omvendt kan RV ikke stemme imod
selve lovforslaget, da Skatteministeriet insisterer på, at den
nuværende lovgivning indeholder seriøse muligheder for
skattesvig, og at dette lovforslag er den eneste mulighed for
at lukke disse huller i lovgivningen. RV opfordrer på den
baggrund regeringen til så hurtigt som muligt at råde bod på
det forsømte og indlede en hurtig og direkte dialog med in-
vesteringsfondsbranchen med henblik på at rette op på de
uhensigtsmæssigheder, som lovforslaget indeholder.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL):
Til § 3
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 2, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af § 19, eller
ved afståelse af investeringsbeviser, jf. dog ligningslo-
vens § 16 B, stk. 2, nr. 4.««
[Fritagelse for avancebeskatning i de situationer, hvor afstå-
elsessummer beskattes som udbytte]
2) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»02. I § 23, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslo-
vens §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.«
03. I § 23, stk. 7, indsættes efter 4. pkt.:
»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslo-
vens §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.««
[Justering af opgørelsen ved lagerbeskatning, således at af-
ståelsessummer, der beskattes som udbytte, ikke samtidig
indgår i lagerbeskatningen]
Ny paragraf
3) Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
OMTRYK
2
Ȥ 01
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. ja-
nuar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. decem-
ber 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »el-
ler godskrivning af udbytte«: »og udbetaling eller godskriv-
ning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,
stk. 1,«.
2. I § 65 A, stk. 1, ændres »på 27 pct.« til: »med den sats,
der fremgår af § 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens § 2,
stk. 3,«.«
[Hjemmel til, at investeringsinstitutter skal indeholde kilde-
skat i afståelsessummer ved tilbagesalg, og konsekvensæn-
dring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter]
Til § 12
4) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 2 b indsættes i § 4 b,
stk. 3, som 3. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast
ejendom omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., hvis gælden
kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter 1.
pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien
af den gæld, der er omlagt.«
[Mulighed for at omlægge stuehusgæld med pant i en blan-
det benyttet ejendom]
Til § 16
5) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. § 3, nr. 02 og 03, og § 9, nr. 3 og 4, har virkning
for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar
2016 eller senere.«
[Det præciseres, at der ikke både kan ske udbytte- og avan-
cebeskatning med virkning fra fremsættelsen af lovforsla-
get]
6) I stk. 6 indsættes efter »2014«: »og finder anvendelse
for alle sikkerhedsstillelser«.
[Det præciseres, at overgangsreglen omfatter alle sikker-
hedsstillelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af
aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-
steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,
medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til
offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning
og tilbagekøbspligt. Det foreslås i tilknytning hertil at juste-
re bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3,
nr. 3, for herved at præcisere, at investor ikke både bliver
udbyttebeskattet efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, og
samtidig avancebeskattet efter aktieavancebeskatningslo-
vens § 2, stk. 3, nr. 3.
Det foreslås at justere aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 3, således at det også fremgår klart af denne lov, at
afståelsessummer undtages fra beskatning, i tilfælde af at af-
ståelsessummen ved et tilbagesalg til det udstedende selskab
m.v. skal behandles som en udbytteudlodning efter lignings-
lovens § 16 B, stk. 1.
Til nr. 2
Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af
aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-
steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,
medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til
offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning
og tilbagekøbspligt.
Danske investorer, der fremover vil blive udbyttebeskat-
tet ved tilbagesalg af investeringsbeviser til det udstedende
selskab, vil i visse situationer være undergivet en lagerbe-
skatning af deres beviser. En lagerbeskatning indebærer, at
der løbende skal opgøres et skattepligtigt afkast af investe-
ringsbeviset baseret på udviklingen i kursen på beviset.
Danske personlige investorer, der investerer i aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i et investe-
ringsselskab, vil være undergivet en lagerbeskatning. Sel-
skaber, herunder livsforsikringsselskaber, der investerer i
aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser i
minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslo-
vens § 16 C, vil ligeledes være undergivet en lagerbeskat-
ning. Pensionskasser vil også være undergivet en lagerbe-
skatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven,
men da pensionskasser ikke er selskabsskattepligtige, vil de
ikke blive omfattet af udbyttebeskatningen ved tilbagesalg
til et udstedende investeringsinstitut.
Indkomstårets gevinst og tab efter lagerprincippet opgø-
res som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstå-
rets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyn-
delse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, an-
vendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i ind-
komstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for ak-
tiernes værdi ved indkomstårets slutning.
Det er i dag ikke fastlagt i skattelovgivningen eller i of-
fentliggjort praksis, hvorledes opgørelsen efter lagerprincip-
pet foretages i de tilfælde, hvor en afståelsessum beskattes
som et udbytte efter danske regler. I det omfang en afståel-
sessum er skattepligtig som udbytte, kan der opstå en dob-
beltbeskatning, hvis afståelsessummen også medregnes i op-
gørelsen efter lagerprincippet.
Dette kan illustreres med følgende eksempel:
Tabel 1. Eksempel – Afståelsessum, der er skatte-
pligtig som udbytte, medregnes også i opgørelsen ef-
ter lagerprincippet.
Forudsætninger
Primoværdi 100 aktier. Sam-
let værdi 100 kr.
OMTRYK
3
Afståelse, der ikke omfattes af
aktieavancebeskatningsloven,
men udbyttebeskattes
50 aktier. Afstå-
elsessum
60 kr.
Ultimoværdi 50 aktier. Samlet
værdi 60 kr.
Afståelse af aktier, der beskat-
tes som udbytte:
60 kr.
Opgørelse efter lagerprincip-
pet:
Ultimobeholdning 60 kr.
+ Afståelsessum for aktier afstået
i årets løb
60 kr.
- Primobeholdning 100 kr.
- Anskaffelsessum for aktier
købt i årets løb
0 kr.
= Årets gevinst/tab 20 kr.
Samlet beløb til beskatning 80 kr.
Som det fremgår af eksemplet, vil der ske en beskatning
af 80 kr. Hvis der i stedet for tilbagesalget var foretaget en
udbytteudlodning fra investeringsinstituttet på de 60 kr., vil-
le de 60 kr. være blevet beskattet. Men samtidig var værdien
af investeringsbeviset faldet med det samme beløb. I ek-
semplet indgår den fulde værdi på 120 kr. derimod i bereg-
ningen, når afståelsessummen for de tilbagesolgte investe-
ringsbeviser indgår i beregningen.
Det foreslås på den baggrund, at der i aktieavancebeskat-
ningslovens § 23, stk. 2 og 7, om opgørelsen ved lagerbe-
skatning indføres bestemmelser, der medfører, at den afstå-
elsessum, der beskattes som et udbytte efter danske regler,
ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst efter lagerprincippet.
Dette bevirker, at afståelsessummer, der kvalificeres som
skattepligtige udbytter, behandles på samme måde som al-
mindelige deklarerede udbytter, når lagerprincippet finder
anvendelse.
Følgende eksempel illustrerer opgørelsesmetoden. De
samme forudsætninger anvendes som i tabel 1:
Tabel 2. Eksempel - Afståelsessum, der er skatte-
pligtig som udbytte, medregnes ikke i opgørelsen
efter lagerprincippet.
Afståelse af aktier, der beskat-
tes som udbytte:
60 kr.
Opgørelse efter lagerprincippet:
Ultimobeholdning 60 kr.
+ Afståelsessum for aktier afstået
i årets løb
0 kr.
- Primobeholdning 100 kr.
- Anskaffelsessum for aktier købt
i årets løb
0 kr.
= Årets gevinst/tab -40 kr.
Samlet beløb til beskatning 20 kr.
Som det fremgår af eksemplet, vil investor blive udbytte-
beskattet af afståelsessummen på 60 kr. Ved lagerbeskatnin-
gen vil afståelsessummen for de tilbagesolgte aktier ikke
indgå i opgørelsen. Tilbagesalget vil alt andet lige bevirke,
at værdien af investeringsbeviset falder svarende til de 60
kr. På den baggrund vil investor i lagerbeskatningen realise-
re et tab på 40 kr., som er fradragsberettiget ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Når afståelsessummer beskattes som udbytte og investor
lagerbeskattes, vil der hermed ikke være en samlet økono-
misk forskel i beskatningen, i forhold til at der sker alminde-
lig afståelse af aktier m.v. Investor beskattes således alene af
værdiudviklingen på værdipapiret i løbet af indkomståret,
som er det grundlæggende princip ved lagerbeskatning. Der
kan dog være en likviditetsmæssig forskel i beskatningen,
da kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor
afståelsen sker, mens opgørelsen af avancen sker ultimo ind-
komståret efter lagerprincippet. Eventuel overskydende skat
vil herefter kunne udbetales i forbindelse med skatteansæt-
telsen.
Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at
selskabet kan få det overskydende beløb tilbagebetalt af
SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 D.
Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse,
skal selskabet indsende en begrundelse for anmodning om
udbetaling. Anmodningen skal være vedlagt den fornødne
dokumentation, herunder dokumentation for eller sandsyn-
liggørelse af, at den indbetalte udbytteskat vil overstige årets
indkomstskat.
Fysiske personer vil have mulighed for at ændre for-
skudsopgørelsen, således at der tages højde for, at den inde-
holdte kildeskat modsvares af et tilsvarende tabsfradrag i la-
gerbeskatningen. Der er herudover i særlige tilfælde mulig-
hed for efter kildeskattelovens § 55 at rette henvendelse til
SKAT med henblik på at få tilbagebetalt for meget betalt fo-
reløbig skat, hvis denne væsentligt vil overstige slutskatten.
Med den foreslåede justering af lagerbeskatningen kan
der være forskel i den samlede beskatning efter henholdsvis
lagerbeskatning og realisationsbeskatning i de situationer,
hvor en afståelsessum udbyttebeskattes. Hvis der f.eks. sker
et delvist tilbagesalg til det udstedende selskab og dette har
udløst beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, vil der
efter fast administrativ praksis ske en videreførelse af an-
skaffelsessummen fra de afståede aktier i de resterende ak-
tier, der ikke er afstået. Da den samlede aktieværdi er blevet
reduceret med afståelsessummen, vil en realisationsbeskat-
ning medføre, at en gevinst bliver mindre, eller at et tab bli-
ver større ved senere almindelig afståelse af de resterende
aktier. Hvis der derimod sker afståelse af samtlige aktier ved
tilbagesalg til det udstedende selskab, er der ikke nogen rest-
beholdning at videreføre de afståede aktiers anskaffelsessum
i. Derved vil der ske udbyttebeskatning af hele afståelses-
summen. Dette er dog en konsekvens af, at der ved realisa-
tionsbeskatning i denne situation ikke er mulighed for efter-
følgende at udnytte anskaffelsessummen.
Til nr. 3
Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af
aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-
steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,
medmindre investeringsinstituttets andele udbydes til offent-
ligheden og investeringsinstituttet efter national lovgivning,
OMTRYK
4
EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet
et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers for-
langende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.
Det foreslås i tilknytning hertil, at der i kildeskattelovens
§ 65 skabes hjemmel til at pålægge investeringsinstituttet et
krav om indeholdelse af kildeskat i de afståelsessummer, der
efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det
foreslås således, at investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning omfattet af ligningslovens § 16 C og investerings-
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal fo-
retage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer om-
fattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om inde-
holdelse af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der
skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenland-
ske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være
afhængig af, at den udenlandske investor selv selvangiver
og betaler skatten.
Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kilde-
skat i afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende
investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende krav, som er
pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til
det udstedende selskab, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af kildeskattelo-
vens § 65 har virkning fra den 1. juli 2016 svarende til lov-
forslagets ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 16,
stk. 1.
Det fremgår af kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, at be-
grænset skattepligtige personer og selskaber betaler en ende-
lig skat på 27 pct. i de tilfælde, hvor der ikke er sket inde-
holdelse efter kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan
dog blive nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grøn-
land har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.
I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at indkomst-
skattesatsen for begrænset skattepligtige selskaber i sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 3, nedsættes til 22 pct. Det fore-
slås derfor, at kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvens-
rettes, hvorved beskatningssatserne i bestemmelsen svarer
til de udbytteindkomstskattesatser, der gælder for begrænset
skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf. kildeskatte-
lovens § 2, stk. 6.
Til nr. 4
Det foreslås, at der ikke skal ske beskatning ved sikker-
hedsstillelse, når der er tale om gæld med pant i fast ejen-
dom omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og
3. pkt., og gælden kan henføres til omlægning af gæld, der
er undtaget efter de i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, 1.
og 2. pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kurs-
værdien af den gæld, der er omlagt.
Der foreslås således en tilføjelse til den regel, hvorefter
den skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen
til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsord-
ningen, svarende til værdien af den del af en blandet benyt-
tet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige.
Den foreslåede tilføjelse tager højde for de situationer,
hvor skattepligtige, der ønsker at omlægge gæld, der er und-
taget efter reglen i det foreslåede § 4 b, stk. 3, kan opleve, at
en del af den omlagte gæld ikke kan undtages efter denne
regel, fordi f.eks. ejendomsværdien af stuehuset er faldet
siden den oprindelige gældsoptagelse. Dette skyldes, at den
omlagte gæld skal vurderes på ny efter reglen i den foreslåe-
de § 4 b, stk. 3, fordi det efter skattelovgivningens alminde-
lige regler anses for at være stiftet ny gæld, når gælden om-
lægges. Det betyder endvidere, at der foreligger en ny sik-
kerhedsstillelse, som omfattes af reglerne i det foreslåede
kapitel 2 b om beskatning ved sikkerhedsstillelse.
Der kan eksempelvis være tale om en situation, hvor den
skattepligtige har optaget et lån på 2,5 mio. kr. på et tids-
punkt, hvor stuehusets offentlige ejendomsværdi var fastsat
til 2,5 mio. kr. Lånet på 2,5 mio. kr. ønskes nu omlagt, men
stuehusets offentlige ejendomsværdi er på tidspunktet for
omlægningen fastsat til 2 mio. kr., mens den kontante an-
skaffelsessum for stuehuset var 1,5 mio. kr. Reglen i den
foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer i sin nuværende form, at
det ved en omlægning af lånet på 2,5 mio. kr. vil være mu-
ligt at stille sikkerhed for gæld for det højeste beløb af enten
anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer eller ejen-
domsværdien med tillæg af forbedringer. I det konkrete til-
fælde vil der kunne stilles sikkerhed for 2 mio. kr. (stuehu-
sets offentlige ejendomsværdi). Det vil sige, at såfremt der
stilles sikkerhed for hele lånet på 2,5 mio. kr., vil 0,5 mio.
kr. ikke være undtaget efter denne regel.
Med den foreslåede nye regel i det foreslåede § 4 b, stk.
3, vil det være muligt for den skattepligtige at stille sikker-
hed for lånet på 2,5 mio. kr., selv om ejendomsværdien for
stuehuset måtte være faldet forud for tidspunktet for omlæg-
ningen af lånet. Det vil sige, at der er mulighed for at opta-
get et nyt lån, som kan dække indfrielsen af det eksisterende
lån.
Det bemærkes dog, at der med den foreslåede tilføjelse til
reglen i det i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, kun tilla-
des en omlægning af gæld, der allerede er undtaget efter
denne regel. Det indebærer, at gældens kursværdi efter om-
lægningen ikke må overstige kursværdien af den gæld, der
er omlagt og oprindelig undtaget. Der er således ikke mulig-
hed for at optage mere gæld til finansiering af f.eks. omkost-
ningerne til omlægningen eller vedligeholdelse af stuehuset.
Optages der således yderligere gæld i forbindelse med
omlægningen af gæld, der er undtaget efter reglen i de fore-
slåede § 4 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., finder den foreslåede und-
tagelse ikke anvendelse.
Provenumæssige konsekvenser
Den med ændringsforslaget foreslåede tilføjelse til reglen
i det i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer, at der
gives afkald på et marginalt ikketilsigtet merprovenu.
Til nr. 5
Ændringsforslag nr. 2 foreslås tillagt samme virknings-
tidspunkt som lovforslagets § 9, nr. 3 og 4. Den foreslåede
regel om, at der ikke både er udbytteskat og avanceskat af
den samme afståelse, foreslås således at have virkning fra og
med lovforslagets fremsættelse den 23. februar 2016.
OMTRYK
5
Til nr. 6
Det foreslås, at den i lovforslaget foreslåede bestemmel-
se, hvorefter det er muligt at give de nye regler om overfør-
sel ved sikkerhedsstillelse (det foreslåede kapitel 2 b) virk-
ning fra og med den 11. juni 2014, præciseres, således at det
fremgår direkte af lovteksten, at valget omfatter alle sikker-
hedsstillelser, der er foretaget i den omhandlede periode.
Med den foreslåede justering fremgår det således klart af
lovteksten, at de gældende regler i virksomhedsskattelovens
§ 10, stk. 6-8, og de nye regler om overførsel ved sikker-
hedsstillelse ikke gælder parallelt, hvis den skattepligtige
vælger, at sidstnævnte skal gælde fra og med den 11. juni
2014. Det vil sige, at såfremt den skattepligtige vælger, at de
nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse skal gælde
fra og med den 11. juni 2014, omfatter dette valg alle sik-
kerhedsstillelser, der er foretaget i perioden. Der er således
ikke mulighed for at lade nogle sikkerhedsstillelser være
omfattet af det ene regelsæt, mens andre skal være omfattet
af det andet regelsæt.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Erling Bonnesen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA)
Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S)
Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
OMTRYK
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 123
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
2 Henvendelse af 17/3-16 fra SKAGEN Fondene
3 Bilaget tilbagetaget
4 Henvendelse af 23/3-16 fra Ernst & Young
5 Bilag tilbagetaget
6 Henvendelse af 18/4-16 fra Hansen TaxLegal Advokatfirma
7 Henvendelse af 20/4-16 fra Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab
8 Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
9 Henvendelse af 27/4-16 fra Investeringsfondsbranchen
10 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
11 Henvendelse af 11/5-16 fra Investeringsfondsbranchen vedrørende
præsentation til brug ved foretræde den 12/5-16
12 Henvendelse af 12/5-16 fra Dansk Aktionærforening
13 Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen
14 Henvendelse af 13/5-16 fra Ernst & Young
15 Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
16 Ændringsforslag, fra skatteministeren
17 Henvendelse af 13/5-16 fra PFA Pension
18 Henvendelse af 18/5-16 fra Investeringsfondsbranchen
19 1. udkast til betænkning
20 Henvendelse af 18/5-16 fra Forsikring & Pension
21 Præsentationsmateriale udleveret under foretræde for Skatteudvalget
den 19. maj 2016 fra PFA Pension
22 Henvendelse af 24/5-16 fra I & T Fondsmæglerselskabet Investering
& Tryghed
23 2. udkast til betænkning
24 Henvendelse af 26/5-16 fra Nordea Invest
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 123
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-16 fra SKAGEN Fonde-
ne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-16 fra Ernst & Young,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om at redegøre for baggrunden for nedsættelsen til 22 pct. af be-
skatningen af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra dan-
ske selskaber, og hvilke provenumæssige konsekvenser denne nedsæt-
telse vil have, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/4-16 fra Hansen TaxLegal
Advokatfirma, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-16 fra Rønne &
Lundgren Advokatpartnerselskab, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
OMTRYK
7
6 Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-16 fra Investerings-
fondsbranchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvordan mindreprovenuet på 85 mio. kr. i 2016 finansieres,
og hvordan lovforslaget fremadrettet finansieres, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvorfor regler om fri bevægelighed for kapital skal udvides,
når vi ved, hvordan sådanne regler er brugt til at undgå at betale skat,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft
strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i uden-
landske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
10 Spm., om ministeren kan afvise, at lovforslaget vil mindske mulighe-
derne for kontrol med beskatning af selskaber, der ligger i kendte skat-
telylande i EU, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om at bekræfte, at lovforslaget medfører mulighed for skatte-
unddragelse i forhold til lande, hvor kontrollen med selskaber ikke er
tilstrækkelige sammenlignet med de regler, der er gældende for sel-
skaber i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om at redegøre for, om skattefriheden for danske investeringer i
udenlandske selskaber gælder, hvis der er skattepligt i hjemlandet,
uanset skatteprocenten i det pågældende land, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
13 Spm. om, i hvilke lande man med denne lovændring kan slippe for
skattekontrol sammenlignet med den nuværende lovgivning, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om, hvilke krav der er til de aftaler om udveksling af skatteop-
lysninger, der med lovforslaget kan begrunde skattefrihed, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om at redegøre for, om aftalen om udveksling af skatteoplys-
ninger mellem Danmark og Panama er tilstrækkelig i forhold til lov-
forslagets tildeling af skattefrihed, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
16 Spm. om at redegøre for begrundelsen for, at der blev indført en over-
gangsregel om fuld genbeskatning i § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni
2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om, hvorfor Danmark har fastholdt en skatteprocent på 27 pct. i
selskabsskattelovens § 2, og hvorfor denne skal ændres til 22 pct., når
den i forvejen kan undgås ved at kanalisere indkomsten gennem et sel-
skab i EU/EØS, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om, hvorfor der fortsat skal være mulighed for, at afståelse af
aktier eller investeringsbeviser m.m. kan gennemføres for at omgå
dansk udbyttebeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar her-
på
19 Spm. om, i hvilket omfang dette lovforslag er omfattet af EU-lovgiv-
ning, som Danmark ikke kan ændre eller fravælge, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
OMTRYK
8
20 Spm. om, hvilke muligheder for udnyttelse af skattely der fortsat vil
eksistere efter denne lovændring, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
21 Spm. om, hvor meget skattefordelen ved at ændre reglerne om genbe-
skatning af udenlandske underskud kunne gøres op til samlet, til skat-
teministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm. om, hvad de skattemæssige konsekvenser af forslaget er vedrø-
rende afskaffelse af genbeskatning af den resterende genbeskatnings-
saldo, når selskabets ledelse flyttes til udlandet, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
23 Spm. om, når genbeskatning kan undgås efter lovforslaget, om det så
gælder alle faste driftssteder til koncernforbundne selskaber, uanset
hvilket land de befinder sig i, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
24 Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm. om kommentar til præsentation til brug ved foretræde den
12/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
26 Spm. om at oversende præsentationen fra den tekniske gennemgang
om lovforslaget den 12. maj 2016, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
27 Spm. om at redegøre for forskellene mellem gældende ret og de fore-
slåede ændringer for så vidt angår justeringen af indgrebet mod util-
sigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
28 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-16 fra Dansk Aktionær-
forening, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investerings-
fondsbranchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30 Spm. om de skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksom-
hedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen
frem for efter de nugældende regler, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
31 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-16 fra Ernst & Young,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-16 fra PFA Pension, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
33 Spm., om ministeren har kendskab til konkrete eksempler på, at dansk
udbyttebeskatning bliver omgået, ved at investor ombytter til investe-
ringsbeviser uden udbytte, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
34 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-16 fra Investeringsfonds-
branchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 18/5-16 fra For-
sikring & Pension, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
OMTRYK
9
36 Spm. om ministerens kommentar til præsentationsmaterialet af
19/5-16 fra Forsikring & Pension, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
37 Spm. om ministeren vil stille et ændringsforslag om dispensation for
indeholdelse af udbytteskat, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
38 Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra I & T Fonds-
mæglerselskabet Investering & Tryghed, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
OMTRYK
10