Svar på spm. nr. S 1149: Hvad er ministerens holdning til den udbredte brug af antipsykotisk medicin blandt ældre urolige demente, og hvad påtænker ministeren at gøre for at komme et angiveligt overforbrug til livs?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Trine Torp
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. S 1149 [DOK99155].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1149/svar/1328652/1639545.pdf
Medlem af Folketinget Trine Torp (SF) har den 19. maj 2016 stillet følgende spørgs- mål nr. S 1149 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1149: ”Hvad er ministerens holdning til den udbredte brug af antipsykotisk medicin blandt ældre urolige demente, og hvad påtænker ministeren at gøre for at komme et angi- veligt overforbrug til livs?” Svar: Antipsykotisk medicin skal altid bruges med stor omtanke, og det gælder naturligvis også i forhold til mennesker med demens. Vi kommer derfor også til at se nærmere på forbruget af antipsykotisk medicin i for- bindelse med den kommende nationale handlingsplan for demens, som regeringen præsenterer til efteråret. Det er i den forbindelse vigtigt, at lægerne, der udskriver medicinen, og plejecentrene er opmærksomme på, at der er alternativer til medicin. Det gælder fx brugen af soci- alfaglige indsatser og metoder i det daglige pleje- og omsorgsarbejde. En mere de- mensvenlig indretning på plejecentrene kan også være med til at skabe tryghed og give beboere med demens, der kan være meget urolige, en større ro i dagligdagen. Vi skal derfor også være meget bedre til at lære af de kommuner, der gør det bedst både i forhold til indretning af boliger, aktivitetstilbud og den pleje og omsorg, der tilbydes. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Marie Simone Ottesen Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 27-05-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: DEPMSOT Sagsnr.: 1605804 Dok. nr.: 99155 2015-16 S 1149 endeligt svar Offentligt