Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. maj 2016
J.nr. 15/14362
Folketinget
Christiansborg
1204 København K
Ny version af høringsnotat
L 181. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dag-
pengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, måneds-
udbetaling af dagpenge m.v.)
Ved brev af 27. april 2016 fremsendte Beskæftigelsesministeriet bl.a. notat af 14.
marts 2016 vedrørende Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende oven-
nævnte lovforslag L 181. De modtagne høringssvar blev fremsendt ved samme
brev.
Ved en beklagelig fejl er der fremsendt en udgave af høringsnotat, der ikke er fyl-
destgørende, idet der i den fremsendte udgave bl.a. ikke er indarbejdet kommenta-
rer til de høringssvar, der er en følge af en supplerende høringsrunde i perioden fra
den 8. april 2016 til den 13. april 2016. Denne supplerende høring vedrørte konse-
kvensændringer af sygdagpengelovens og barselslovens bestemmelser om størrel-
sen af syge- og barselsdagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som følge af ovennævnte lovforslags § 1.
Ændringerne af sygedagpengeloven og barselsloven er indarbejdet i lovforslaget
som §§ 5 og 6. De modtagene høringssvar som følge af den supplerende høring er
oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg ved brevet af 14. marts 2016 og er
optrykt til sidst i bilaget om høringssvar.
Den rigtige udgave af høringsnotatet vedlægges til brug for det videre lovgivnings-
arbejde. Der er tilføjet afsnit 3.20. om ændringer i sygedagpengeloven og barsels-
loven, samt tilføjelser/ændringer i afsnit 3.7, 1. kommentar, afsnit 3.7.1., afsnit
3.7.2., 2. kommentar, afsnit 3.10. (bemærkninger fra Ankestyrelsen) og afsnit
3.15.2. (bemærkninger fra Ankestyrelsen).
Venlig hilsen
Pernille Harden
Kontorchef i Center for Arbejdsmarkedspolitik
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 9
Offentligt


NO T AT
14. marts 2016
J.nr. 15/14362
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag
til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, måneds-
udbetaling af dagpenge m.v.)
1. Indledning
Et udkast af forslag til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Fleksibelt og
indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) blev
mandag den 8. februar 2016 sendt i høring til de myndigheder og organisa-
tioner m.v., der fremgår af bilag 1, med frist for svar fredag den 4. marts
2016.
I perioden fra den 8. april 2016 til den 13. april 2016 blev sendt en supple-
rende høring om konsekvensændringer af sygdagpengelovens og barselslo-
vens bestemmelser om størrelsen af syge- og barselsdagpenge til ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som følge af ovennævnte lovforslags
§ 1. Ændringerne af sygedagpengeloven og barselsloven er indarbejdet i
lovforslaget som §§ 5 og 6.
Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget
høringssvar fra: Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Anke-
styrelsen, ASE, ATP, DA, Dansk Ældreråd, Danske Universiteter, Datatil-
synet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
handlingsfællesskabet, FTF, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig
Fagbevægelse, LO, Odense Kommune, Rigsrevisionen, Statsforvaltningen,
Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.
Der er derudover modtaget høringssvar fra: 3F Privat Service Hotel og Re-
stauration, Dansk Journalistforbund, Frie Funktionærer, PROSA.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter
den struktur, der er i Aftale om et tryggere dagpengesystem. Under hvert
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 9
Offentligt
2
emneområde angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Be-
skæftigelsesministeriets kommentar hertil.
ATP, Danske Ældreråd, Danske Universiteter, Finanstilsynet, Institut for
Menneskerettigheder og Statsforvaltningen har ikke haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag. Forhandlingsfællesskabet har ikke selv haft bemærk-
ninger til udkastet til lovforslag, men henviser til høringssvarene fra LO,
FTF og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorgani-
sationer.
2. Overordnede og politiske bemærkninger
2.1. Overordnede bemærkninger, der ikke giver anledning til kommentar
DA anfører, at kommissoriet for dagpengekommissionen blandt andet for-
udsatte, at dagpengekommissionens forslag ikke måtte øge de offentlige ud-
gifter, øge ledigheden og svække beskæftigelsen. Et flertal af dagpenge-
kommissionens medlemmer var af en indstilling, som var inden for ram-
merne af kommissoriet.
Den politiske aftale om et ændret dagpengesystem kunne ikke leve op til det
kommissorium, som dagpengekommissionen var blevet bedt om at arbejde
indenfor. Derfor indebærer den politiske aftale, at der fremover vil være fle-
re ledige, og det offentlige skal bruge flere penge på dagpengesystemet.
Overordnet set er det en uhensigtsmæssig udvikling.
DA finder, at det er tilfredsstillende, at der nu er bred politisk opbakning til
dagpengesystemet på basis af de overordnede principper om kortere dag-
pengeperiode og et klarere beskæftigelseskrav. Det danske dagpengesystem
ligner dermed i højere grad dagpengesystemerne i vores nabolande, om end
det danske dagpengesystem stadig er et af de mest generøse i den vestlige
verden.
Lederne finder det positivt, at der med lovforslaget, som udmønter Aftale
om et tryggere dagpengesystem, gennemføres en hurtigere og mere fleksibel
genoptjening af dagpengeretten.
Lederne støtter, at ledige fremover kan forlænge dagpengeperioden fra to til
tre år ved undervejs at tage midlertidige job, samt at optjeningen af dagpen-
geretten bliver mere fleksibel. Den styrkede fleksibilitet er en fordel for bå-
de ledige og ledere.
3
Det vil gøre det langt mere attraktivt for ledige at tage vikarjob og sæson-
prægede job, som kan være vejen til et fast job samtidig med, at tilknytnin-
gen til arbejdsmarkedet bevares. For ledere vil det betyde, at det bliver lette-
re at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft til kortere ansættelser.
KL anfører, at man har erklæret sig godt tilfreds med Aftale om et tryggere
dagpengesystem, og lovforslaget realiserer således et mere fremtidssikret
dagpengesystem, som skaber større tryghed for den enkelte, som gennem
øget fleksibilitet i højere grad understøtter ledige i at tage alle typer af job
og som bliver mere gennemskueligt.
KL lægger også vægt på, at det fremtidige dagpengesystem giver mulighed
for en mere konsekvent digitalisering, som også kan bidrage til et godt sam-
spil med kommunernes beskæftigelsesindsats. Det har stor betydning, at der
i det videre arbejde med implementering af nye digitale løsninger er fokus
på at sikre en arkitektur, som letter adgangen til nødvendige oplysninger på
tværs af aktører.
Kristelig Fagbevægelse (Krifa) bakker overordnet set op om lovforlaget, der
udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem. Krifa ser generelt positivt
på den øgede fleksibilitet, der lægges op til med reformen, herunder især
mulighederne for fleksibel genoptjening af retten til dagpenge og suppleren-
de dagpenge.
Det er grundlæggende Krifas holdning, at det er vigtigt for alle parter, at
dagpengesystemet samlet set er en ordning, der er tilpas attraktiv, så man
derved opnår størst mulig egenfinansiering af dagpengesystemet. Det er der-
for vigtigt, at medlemskab af en a-kasse er interessant uanset, om man er
nyuddannet, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Advokatsamfundet finder det positivt, at der er tilstræbt en forenkling af
dagpengesystemet, hvilket alt andet lige bør styrke borgerens retssikkerhed.
Forslaget medfører en afbureaukratisering og forenkling, som reducerer ri-
sikoen for fejl og vilkårligheder.
Advokatsamfundet peger på, at forbrug af dagpengeret baseret på et må-
nedssystem (opgjort i timer) og ikke længere i hele uger giver et mere ensar-
tet system.
4
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) støtter fuldt ud intentionen i lovforslaget om, at færrest mu-
lige skal modtage offentlig forsørgelse, og lovforslaget indeholder væsentli-
ge incitamenter, der vil styrke intentionen. Der er tale om et godt og velaf-
balanceret lovforslag, som giver de ledige flere rettigheder og muligheder,
herunder i forhold til aktiveringsindsatsen.
Fleksibel genoptjening og beskæftigelseskontoen samt de øvrige incitamen-
ter vil i afgørende grad medvirke til, at det bliver attraktivt at tage et arbej-
de, herunder også arbejde i kort tid og til en lav løn.
FSD støtter den øgede digitalisering og har noteret sig, at flere indkomstar-
ter fremover bliver defineret i indkomstregisteret. FSD forventer i den for-
bindelse, at også kommunernes administration i relation til administration af
aktivloven vil blive lettet.
Odense Kommune finder det positivt, at frikommuneforsøgene tiltænkes
fortsat i deres eksisterende form.
2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar
LO, FTF og Akademikerne anfører, at der med lovforslaget, som udmønter
dagpengekommissionens anbefalinger og de politiske aftaler om dagpenge,
er tale om store omlægninger i dagpengesystemet og i de administrative sy-
stemer i a-kasserne. LO, FTF og Akademikerne er bekymrede ved, om dag-
pengesystemet bliver indhyllet i et nyt net af detaljerede regler, der skal sty-
re a-kassernes administration og de lediges vilkår.
LO, FTF og Akademikerne anfører, at hensigten med dagpengekommissio-
nens anbefalinger i høj grad var at skabe digitalisering og enkelthed for både
medlemmer og for a-kasser. LO, FTF og Akademikerne forholder sig kritisk
over for overregulering gennem nye regler og detailregulering af både med-
lemmer og a-kasser. Kontrollen af medlemmerne og a-kasserne bør ikke til-
tage, men snarere aftage og gøres smartere.
Lovens implementering bør derfor give mulighed for fælles erfaringsopsam-
ling under vejs for løbende at lære af fejl og forbedre lov- og regelgrundla-
get.
Hensigten med den ny månedsmodel for dagpengesystemet er at bane vej
for digitalisering og forenkling. I den sammenhæng forekommer aconto-
5
udbetalingsmodellen ikke som en hensigtsmæssig løsning, fordi den afsted-
kommer nyt bureaukrati, og fordi digitaliseringspotentialet ikke udnyttes til-
strækkeligt og godt nok. Lønmodtagersiden ser derfor på sigt frem til bedre
løsninger.
AK-Samvirke konstaterer med beklagelse, at det nye dagpengesystem ikke
er blevet mindre komplekst.
Reglerne bliver ikke mindre komplekse eller mere klare og forståelige i et
system, hvor der i forskellige sammenhænge skiftevis opereres med ind-
komst og timer, uger og måneder, aconto-månedsudbetalinger med efterre-
guleringer og særlige regler for supplerende dagpenge, freelancere, atypisk
ansatte og selvstændige. Særligt måneds-acontoudbetalingsmodellen vil gi-
ve mere administration – selv om det modsatte er intentionen. AK-Samvirke
havde derfor gerne set, at man fra politisk hold havde valgt ikke at gå over
til den nye månedsudbetalingsmodel – men i stedet havde valgt at bevare
den eksisterende ugeudbetalingsmodel.
Dansk Journalistforbund (DJ) tilslutter sig det fælles lønmodtagerhørings-
svar fra LO, FTF og Akademikerne, der peger på væsentlige problemer i
lovforslaget.
PROSA er bekymret over, at dagpengesystemet bliver udsat for yderligere
bureaukratiske regler og detaljer, der skal styre a-kassernes administration
og de lediges vilkår.
Frie Funktionærer anfører, at med de foreslåede regler, hvor der ved opgø-
relse af rettigheder skal optælles og beregnes i en variation af uger og må-
neder, timer og indkomst, er de bekymrede for, om intentionerne om et
tryggere dagpengesystem bliver opfyldt, herunder at det er svært at se, at der
i et tryggere dagpengesystem også er gennemskuelighed – både for den for-
sikrede og administrationen.
Kommentar:
Det har været et bærende hensyn for dagpengekommissionens arbejde, at
det gældende dagpengesystem i videst muligt omfang skal forenkles og digi-
taliseres. Dette hensyn er aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpen-
gesystem principielt enige i. I overensstemmelse hermed afskaffes en lang
række særregler, bl.a. vedrørende førtidspensionisters begrænsede ret til
dagpenge, reduktion i antallet af gyldige grunde i forbindelse med selvfor-
skyldt ledighed samt reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af
6
optjenings- og referenceperioden. Der indføres samtidig yderligere digitali-
sering af reglerne om fradrag i forhold til ombud og hverv. Desuden inde-
bærer den fremtidige model for beskæftigelseskrav og beregning af en dag-
pengesats, at administrationen heraf i højere grad kan ske digitalt.
Der bemærkes derudover, at den foreslåede acontomodel vil kunne under-
støttes af en digital sagsbehandling.
Ved såvel dagpengekommissionens som aftalepartiernes fastlæggelse af re-
formens nærmere elementer, herunder afvejningen i forhold til hensyn til
forskellige persongruppers forhold, har det imidlertid vist sig nødvendigt at
fastlægge nærmere regler samt administrative systemer, der kan håndtere
resultatet af denne afvejning.
Det fremgår af aftalen, at der skal ske en gennemskrivning af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., da loven er meget omfattende og kan være van-
skelig at forstå og administrere. Formålet er, at reglerne fremstår mere enk-
le og gennemsigtige for borgerne og dermed et tryggere system.
AK-Samvirke er enige i, at det er vigtigt, at de ledige fortsat har incitament
til at gå i beskæftigelse, og er samtidig enige i, at færre skal opbruge dag-
pengeretten.
Derfor er det også positivt, at timer fra beskæftigelse fremover sættes ind på
en beskæftigelseskonto, og at timerne i forholdet 1:2 kan konverteres til en
forlængelse af dagpengeretten i op til 1 år.
Herudover er det positivt, at forbrug af dagpengeret fremover sker i timer
frem for i uger, og at der ikke beregnes en ny – og ofte lavere – sats ved be-
skæftigelse i kortvarige job på mindre end fuld tid eller på lavtlønsområdet,
inde i et dagpengeforløb.
AK-Samvirke anfører, at mere end 70.000 personer indtil nu har opbrugt de-
res dagpengeret som følge af dagpengereformen fra 2010. Også fremover vil
der hvert år være mange, der opbruger retten til dagpenge – dog ifølge dag-
pengekommissionen og lovforslaget ca. 2.000 færre årligt end efter gælden-
de regler. Særligt på grund af den fleksible forlængelse af dagpengeretten og
forbruget af dagpenge i timer frem for uger. Det fremgår imidlertid ikke af
lovforslaget, hvor mange ledige der faktisk forventes at opbruge dagpenge-
retten fra 2017, hvor reglerne i det nye dagpengesystem træder i kraft.
7
AK-Samvirke er bekymrede for, at mange fortsat vil opbruge dagpengeret-
ten i de kommende år. Præmisserne fra 2010-reformen er nemlig stadig de
samme. Der er stadig ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år, og der skal stadig
1.924 timers beskæftigelse til at genoptjene en ny dagpengeret.
PROSA anfører, at det er deres opfattelse, at hverken dagpengekommissio-
nens anbefalinger eller den politiske aftale løser de voldsomme problemer,
som dagpengereformen i 2010 skabte. Det bringer ikke flere i arbejde og lø-
ser slet ikke problemerne med de mange, som mister dagpengeretten.
Kommentar:
Dagpengekommissionen har skønnet, at der ved de gældende regler i gen-
nemsnit vil være 9.000 personer, der årligt opbruger dagpengeretten. Det er
tillige med betydelig usikkerhed skønnet, at de ændringer, som lovforslaget
medfører, fuldt indfaset vil betyde en reduktion i antallet, der opbruger dag-
pengeretten på i gennemsnit 2.000 personer. Der er tale om beregninger på
strukturelt niveau og ved fuld indfasning af gældende regler og lovforslaget.
Lovforslaget vurderes i forhold til de gældende regler at fremme incitamen-
terne til beskæftigelse bl.a. ved indførelsen af karensdage og fleksibel gen-
optjening af en forlænget dagpengeret, som ligeledes øger trygheden for de
ledige, der har svært ved at opnå varig beskæftigelse.
AK-Samvirke anerkender, at der ligger en vis forenkling i en større grad af
harmonisering mellem forskellige regler, men må samtidig med beklagelse
konstatere, at der med forenklingen kun følger stramninger ift. gældende eg-
ler.
AK-Samvirke anerkender også, at der ligger en vis forenkling i en mere di-
gital og registerbaseret administration. Men det vil umiddelbart blive svært
at omsætte forenklingen til administrative lettelser, bl.a. fordi man har valgt
ikke at tilpasse alle regler til det nye system, har valgt ikke at tage forenk-
lingsskridtet ved en registerbaseret administration fuldt ud og hertil har
valgt at lægge en lang række nye vejlednings-, validerings-, kontrol- og ind-
beretningsopgaver over på a-kasserne.
AK-Samvirke bemærker, at det bliver en stor opgave for a-kasserne at im-
plementere det nye dagpengesystem, og at det vil være forbundet med store
økonomiske omkostninger om ændringer i it-systemer og administration.
8
AK-Samvirke bemærker, at dette ikke er omtalt i aftalen om et tryggere
dagpengesystem eller i lovforslaget.
AK-Samvirke undrer sig over, at lovforslagets administrative og økonomi-
ske konsekvenser for a-kasserne ikke fremgår af lovforslaget. Der peges på,
at de økonomiske omkostninger for a-kasserne til omstilling af it og admini-
stration, kontrol og revision, især i implementeringsfasen, vil være ganske
store. Der henvises til, at Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering er
kommet frem til, at lovforslagets administrative omkostninger for erhvervs-
livet ligger under 4 mio. kr. Det ønskes oplyst, hvorfor Erhvervsstyrelsen
ikke betragter a-kasserne som en del af erhvervslivet, og derfor har undladt
at foretage en vurdering.
FSD bemærker, at foreningen fuldt ud støtter den øgede digitalisering af
området. Foreningen forventer, at udviklingen med flere og mere specifikke
oplysninger i indkomstregisteret også vil lette kommunernes administration
i relation til administration af aktivloven. Foreningen bemærker videre, at
det, som altid, må være en forudsætning, at digitaliseringen er på plads, når
reglerne træder i kraft.
Kommentar:
A-kasserne vil med reformen få en større opgave med implementering af it-
understøttelse og tilpasninger i administrationen.
Det bemærkes, at a-kasserne er private medlemsforeninger, som finansieres
via medlemmernes indbetaling af administrationsbidrag og evt. bidrag fra
en tilhørende faglig organisation. Som sådan betragtes a-kasserne i relation
til almindelig lovgivningspraksis ikke som en del af erhvervslivet. A-
kassernes administrative og økonomiske omkostninger som følge af en lov-
ændring indgår derfor ikke i beskrivelse af et lovforslag. Dette er baggrun-
den for, at Erhvervsstyrelsen ikke har foretaget en vurdering af a-kassernes
administrative og økonomiske omkostninger. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering er bekendt med, at Erhvervsstyrelsen ved andre lejligheder
omkring udstedelse af bekendtgørelse har betragtet a-kasserne som en del
af erhvervslivet. Denne opfattelse er som sagt ikke lagt til grund ved vurde-
ringer af lovforslag.
DJ bemærker, at det er et stort problem, at den store og voksende del af det
danske arbejdsmarked, der arbejder såkaldt atypisk – forstået som al anden
beskæftigelse end 37 timers overenskomstdækket fastansættelse – ikke er en
9
del af dagpengeforliget, og at dette problem end ikke forsøges løst inden
nærværende forslags implementering.
Det betyder også, at alle andre end skattemæssigt selvstændige blot per 1.
januar 2017 presses ind i et dagpengesystem, der kun er tænkt til klassiske
lønmodtagere.
DJ bemærker, at det foreslåede dagpengesystem på nogle punkter er dårlige-
re til at håndtere atypiske end det nuværende. Og man står fortsat med det
store og voksende problem, at honorar uden indbetaling af arbejdsmarkeds-
bidrag ikke tæller med som indkomst, selv om honoraret modregnes i dag-
pengene.
En voksende del af arbejdsstyrken får og vil fremover få B-indkomst optjent
uden for tjenesteforhold både som følge af arbejdsmarkedets efterspørgsel
på endnu mere fleksibel arbejdskraft og som følge af den omsiggribende de-
leøkonomi.
DJ bemærker, at der ikke i de økonomiske beregninger er regnet på, om det
nye dagpengesystem vil koste endnu flere medlemmer/give endnu lavere
forsikringsgrad hos de atypisk beskæftigede – en udvikling, vi allerede ser i
dag.
Kommentar:
Det bemærkes, at de nuværende modregningsregler fastholdes. Lovforslaget
ændrer således ikke på den nuværende retstilstand, hvorefter honorar kan
modregnes i dagpengene, desuagtet at der ikke er tale om arbejdsmarkeds-
pligtig indkomst.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at regeringen vil
nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på dagpengesystemet for selvstæn-
dige erhvervsdrivende, herunder freelancere og honorarlønnede.
Regeringen har den 10. februar 2016 nedsat en arbejdsgruppe bestående af
et embedsmandsudvalg samt en følgegruppe med deltagelse af arbejdsmar-
kedets parter. I følgegruppen udpeger LO, FTF og AC, DA, KL og Danske
Regioner hvert et medlem.
Embedsmandsudvalget vil under arbejdet inddrage en række interessenter,
som ikke deltager i følgegruppen, men som har indsigt og interesse i ar-
10
bejdsgruppens arbejde. Det kan eksempelvis være a-kasser, faglige organi-
sationer og brancheorganisationer.
Efter kommissoriet skal arbejdsgruppen afslutte sit arbejde og afrapportere
til regeringen i 1. halvår af 2017. Afrapporteringen skal indeholde konkrete
anbefalinger til et fremtidigt dagpengesystem for selvstændige, honorarløn-
nede og freelancere, som samlet set skal være provenuneutrale.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
3.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Lederne spørger, i hvilken form a-kassernes orientering om forlængelse af
dagpengeperioden skal ske, og på hvilket tidspunkt der skal træffes en
egentlig afgørelse, da det er uklart, om medlemmet alene ved indsendelse af
dagpengekortet tilkendegiver at ville benytte forlængelsen, eller om det skal
være et særligt afkrydsningsfelt på kortet.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at resultatet af visningen af
beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på ube-
handlede oplysninger, ikke vil kunne sidestilles med en afgørelse, som er
truffet af a-kassen. Et medlem kan anmode a-kassen om, at der på baggrund
af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om på-
gældendes aktuelle ret til dagpenge.
I forbindelse med, at den ordinære dagpengeret er opbrugt, skal a-kassen
opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samle-
de mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at a-kassen før
udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor
meget beskæftigelse som står på beskæftigelseskontoen, og som kan konver-
teres til en forlænget dagpengeperiode. Dagpengeperiodens længde er en
grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og a-kassen skal derfor træffe
en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet
kan klage over afgørelsen.
A-kassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med,
at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode,
som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende
ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet skal løbende give sit ønske om ud-
betaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.
Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver,
at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i den
11
givne måned. Beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske for-
brug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved at udfylde dagpengekortet.
De ældste løntimer på beskæftigelseskontoen bruges først.
Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det fak-
tiske forbrug, og at den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til
genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed kan den beskæftigelse, der ikke
anvendes til at forlænge dagpengeperioden, indgå i genoptjeningen af en ny
dagpengeperiode.
Det sikres tillige, at a-kasserne får mindst mulig meradministration i for-
bindelse med administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres og-
så, at medlemmerne bliver informeret om den mulige forlængelse. Når med-
lemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal a-kassen på ny opgø-
re den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på baggrund
af beskæftigelse i forlængelsesperioden.
ASE, Krifa og Frie Funktionærer bemærker, at da forlængelsen af dagpen-
geperioden i første halvår 2017 skal afrundes til nærmeste antal uger, bety-
der det, at et medlem, der har arbejdet mindre end 9,25 timer, ikke får ret til
forlængelse.
Krifa foreslår, at forlængelsen enten rundes op, eller at reglen om forlængel-
se af dagpengeretten først træder i kraft i 2. halvår 2017, mens Frie Funktio-
nærer anbefaler, at forlængelse af dagpengeretten opgøres i forhold til timer,
afrundet til nærmeste hele dag.
Kommentar:
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at den fleksible genop-
tjening og forlængelse af dagpengeperioden skal træde i kraft den 1. januar
2017.
Da det månedsbaserede dagpengesystem og beskæftigelseskontoen først fo-
reslås at træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening og for-
længelse af dagpengeperioden frem til dette tidspunkt skulle opgøres på
ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Der lægges i lovforslaget op til, at forlængelsen af dagpengeperioden skal
opgøres efter samme principper i perioden fra 2. januar 2017 til og med 30.
juni 2017, dvs. at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer
12
inden for en periode på 3 timer, dog højest 1 år inden for en periode på 1,5
år. Det foreslås dog, at forlængelsen afrundes til nærmeste antal hele uger.
Opgørelse af forbrug af dagpenge vil derfor som efter gældende regler ske i
uger.
Afrundingen til nærmeste antal hele uger betyder, at de medlemmer, som
sammenlagt har arbejdet mindre end 9,25 timer i dagpengeperioden, ikke
kan forlænge dagpengeperioden med 18,5 timer. Derimod bliver de med-
lemmer, som har arbejdet mellem 9,25 til 18,5 timer i dagpengeperioden,
stillet bedre, fordi der rundes op til én hel uge.
ASE spørger, om et medlem, som har timer på beskæftigelseskontoen, har
en potentiel ret til forlængelse, der ligger og venter på medlemmet, og som
medlemmet kan gøre brug af, hvis han beder om udbetaling af dagpenge,
der kan bruges indenfor den forlængede dagpengerets referenceperiode? El-
ler mister medlemmet retten til forlængelse, hvis medlemmet ikke giver ud-
tryk for, at han ønsker at gøre brug af forlængelsen på det først mulige dag-
pengekort?
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at a-kassens opgørelse af den
samlede mulige forlængelse ikke er ensbetydende med, at medlemmet har
valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende
har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængel-
se eller ej inden for den beregnede referenceperiode. Medlemmet skal lø-
bende give sit ønske om udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til
kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af
dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den for-
længede dagpengeret i den givne måned. Beskæftigelseskontoen nedskrives i
forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved
at udfylde dagpengekortet.
ASE bemærker, at der på side 214 og 219 står, at der er mulighed for for-
længelse i op til 1 år indenfor 2 år. Vi antager, at der er tale om en slåfejl, jf.
§ 53, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 38.
Lederne bemærker samme slåfejl som ASE.
Kommentar:
13
Det følger af lovforslaget, at dagpengeperioden højst kan forlænges med 1
år inden for 1,5 år, jf. forslaget til § 55, stk. 2. Den anførte fejl er rettet i
bemærkningerne til lovforslaget.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at
medlemmerne løbende skal give til kende på dagpengekortet, om timerne på
beskæftigelseskontoen i den givne måned skal bruges til forlængelse af
dagpengeperioden.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at denne bestemmelse fjernes, fordi den
ikke er hensigtsmæssig for medlemmerne. Det enkelte medlem har i stedet
brug for overblik over beskæftigelseskontoens udvikling via digital informa-
tion fra a-kasserne. Stillingtag til, hvad arbejdstimerne på beskæftigelses-
kontoen skal bruges til, bør først afgives, forinden dagpengeperioden er op-
brugt.
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne, herunder det samme forslag.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at a-kassen skal opgøre med-
lemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samlede mulige for-
længelse af dagpengeperioden i forbindelse med, at den ordinære dagpen-
geret udløber.
Det betyder, at a-kassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal ori-
entere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigel-
seskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode.
A-kassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med,
at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode,
som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende
ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet skal løbende give sit ønske om ud-
betaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.
Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver,
at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i den
givne måned.
På den måde tager medlemmet først stilling til, om pågældende ønsker at
bruge arbejdstimerne til forlængelse, når pågældende rent faktisk får udbe-
14
talt dagpengene i den forlængede dagpengeperiode. Der er således ikke tale
om, at medlemmet i forbindelse med udførelsen af arbejdet i løbet af dag-
pengeperioden skal tage stilling til, om arbejdstimerne skal bruges til for-
længelse eller genoptjening.
LO, FTF og Akademikerne peger på, at der i lovforslaget mangler en op-
følgning på dagpengekommissionens klare anbefaling om løbende digital
information til medlemmerne om udvikling i såvel forbrug af dagpenge som
optjening af timer på beskæftigelseskontoen. Det skal fremgå klart af loven,
at medlemmerne kan få digital adgang til aktuelle poster og saldo på be-
skæftigelseskontoen, jf. side 31 i dagpengekommissionens anbefalinger.
Informationen er vigtig for medlemmerne i forhold til:
 genoptjening/forlængelse af dagpengeperiode
 mulighed for at arbejde sig ud af karens hver 4. måned
 genoptjening/forlængelse af supplerende dagpenge
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets afsnit om fælles definitioner
og metode for opgørelse af tællere m.v. og i bemærkningerne til § 100 a, stk.
3, at det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke
oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer
m.v. i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger og på Jobnet, om
vilkår herfor og om anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder
og it-servicer. A-kasserne vil, ud over de oplysningstyper der fastsættes reg-
ler om, kunne vise andre relevante oplysninger i a-kassernes selvbetjenings-
løsninger i det omfang, den enkelte a-kasse ønsker det. En sådan visning af
yderligere oplysninger forudsætter ikke, at der fastsættes regler herom.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder, jf. bemærkninger
til § 100 a, stk. 3, et design for visning på Jobnet af nødvendige informatio-
ner i de forskellige tællere. Det vil jf. bemærkningerne være frivilligt, om
arbejdsløshedskasserne anvender STARs design, eller om arbejdsløsheds-
kassen selv eller i fællesskab med andre arbejdsløshedskasser udvikler et
design, der dog skal være i overensstemmelse med det design, der er udvik-
let af STAR.
15
Det er hensigten, at STAR sammen med arbejdsløshedskasserne udvikler
minimumskrav til visningen af oplysningstyper i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger og på Jobnet således, at der for medlemmerne er
genkendelighed på tværs af de medlemsvendte selvbetjeningsløsninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringerne til § 88, stk. 5, og
til § 100 a, stk. 3.
AK-Samvirke henviser til, at det er vigtigt, at medlemmerne vejledes om
mulighederne for genoptjening og forlængelse, herunder om konsekvenser-
ne ift. en eventuel genoptjening ved brug af forlængelsesretten, men at a-
kasserne ikke skal vejlede om, hvad der er bedst for medlemmet i en even-
tuel valgsituation.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at a-kassen skal opgøre med-
lemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samlede mulige for-
længelse af dagpengeperioden i forbindelse med, at den ordinære dagpen-
geret udløber.
Det betyder, at a-kassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal ori-
entere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigel-
seskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode. Der
er dog ikke lagt op til, at a-kassen skal vejlede om, hvad der er bedst for
medlemmet i en eventuel valgsituation.
Det følger af dagpengekommissionens rapport, at hensigten med anbefalin-
gen er, at den ledige selv kan bestemme, hvilket regnskab beskæftigelsen
skal indgå i. Det kan bruges til forlængelse eller det kan indgå i genoptje-
ningen af en ny periode med ret til dagpenge.
Det følger af forslaget til § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, at genoptjening af retten til dag-
penge i indkomst først sker, når dagpengeretten er udløbet, og når der ikke
er registrerede timer på beskæftigelseskontoen – enten fordi timerne er ble-
vet brugt til forlængelse af dagpengeretten eller fordi timerne er forældede.
Der lægges dermed ikke op til, at medlemmet selv kan vælge mellem at gen-
optjene i indkomst eller timer.
16
AK-Samvirke peger på, at det er helt centralt, at der bliver tale om et reelt
valg for medlemmet. Der er derfor behov for, at man i lov om aktiv social-
politik eksplicit fastsætter regler om, at det ikke er et krav, at timer på en be-
skæftigelseskonto skal bruges til en forlængelse af dagpengeretten, inden
medlemmet kan opnå ret til kontanthjælp. Af samme grund mener AK-
Samvirke principielt heller ikke, at timer på beskæftigelseskontoen skal
bruges, inden medlemmet kan overgå til seniorjob eller kontantydelse.
PROSA anfører det samme synspunkt.
Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at der indføres en mere fleksibel
genoptjening af dagpengeretten, hvor også kortere beskæftigelsesperioder
kan forlænge retten til dagpenge, men at det forekommer uhensigtsmæssigt
både for seniorerne og for arbejdsmarkedet, at det nye optjeningssystem ud-
skyder tidspunktet for muligheden for at blive ansat i et seniorjob, fordi ti-
mer på beskæftigelseskontoen skal opbruges, før retten til seniorjob indtræ-
der.
Kommentar:
Kontanthjælp er det underste økonomiske sikkerhedsnet og ydes kun, hvis
man ikke har andre muligheder for forsørgelse. Det vil derfor være i strid
med kontanthjælpens funktion som subsidiær til andre private og offentlige
forsørgelsesmuligheder at give et medlem mulighed for at fravælge at benyt-
te retten til dagpenge og vælge kontanthjælp i stedet for. Det kan bemærkes,
at ledige i det omfang, de opfylder betingelserne, vil kunne modtage supple-
rende kontanthjælp, såfremt arbejdsløshedsdagpengene gennemsnitlig pr.
måned er lavere end den kontanthjælpssats, de ville kunne få, såfremt de ik-
ke var berettiget til dagpenge.
Målsætningen med dagpengesystemet er, at ledige så vidt muligt skal i ordi-
nær beskæftigelse, inden retten til dagpenge ophører, og ledige har ikke ret
til et seniorjob, før retten til dagpenge er ophørt. Som konsekvens heraf føl-
ger det af lovforslaget, at en eventuel mulighed for forlængelse af dagpen-
geretten også skal være udnyttet, før ret til et seniorjob indtræder.
Det bemærkes, at når det er en betingelse for ret til et seniorjob, at en even-
tuel mulighed for forlængelse af dagpengeperioden skal være udløbet, bety-
der det, at der vil være nogle personer, der opnår ret til seniorjob, som el-
lers ikke ville have ret til seniorjob på grund af udløb af dagpengeperioden.
17
Det skyldes, at det først er efter udløbet af forlængelsen af dagpengeperio-
den, at betingelserne for ret til seniorjob skal være opfyldt.
FSD har noteret sig, at genoptjeningskravet ikke er foreslået nedsat, og be-
mærker, at et kortere genoptjeningskrav kan være et incitament til at tage
arbejde.
Kommentar:
Det er intentionen med Aftale om et tryggere dagpengesystem, at personer,
som ikke har genoptjent retten til en ny periode med dagpenge, når den to-
årige dagpengeperiode er opbrugt, får mulighed for at konvertere beskæfti-
gelsestimer til forlænget dagpengeret. Hensigten er således, at også færre
arbejdstimer end 1.924 kan bruges til den fleksible genoptjening af dagpen-
geretten, hvilket giver et incitament til at tage arbejde.
3.1.1. Ferie med feriegodtgørelse
LO, FTF og Akademikerne er forundret over, at afholdelse af ferie med fe-
riegodtgørelse ikke tæller med som beskæftigelse til beregning af forlængel-
se af dagpengeperioden, forlængelse af de supplerende dagpenge eller 4-
månedersperioden forud for karensdage. Det var lønmodtagersidens forstå-
else i dagpengekommissionen, at arbejdsbegrebet ikke skulle ændres. Kon-
sekvensen er, at et forhold som ferie behandles vidt forskelligt, hvilket ikke
gør reglerne nemmere at gennemskue for medlemmerne, og som derved og-
så vil få sværere ved at se incitamenterne i de nye regler, hvilket ellers var
en del af formålet.
LO, FTF og Akademikerne foreslår på den baggrund, at ferie også tæller
med i forlængelsen af dagpengeperioden, forlængelsen af supplerende dag-
penge og forlængelse af 4-månedersperioden forud for karensdage, og at
den eventuelle finansiering hertil findes uden for dagpengeaftalen, samt at
ferie med feriegodtgørelse registreres på beskæftigelseskontoen.
PROSA anfører de samme bemærkninger, som LO, FTF og Akademikerne,
herunder det samme forslag. PROSA bemærker derudover, at samme pro-
blematik gør sig gældende, hvad angår timelønnede i relation til søgnehel-
ligdage og overenskomstmæssige fridage.
AK-Samvirke har i forhold til reglerne om ferie peget på, at der lægges op
til en udmøntning, som ift. nogle ferie-udbetalings-situationer vil føre til, at
det bliver sværere at optjene eller genoptjene retten til dagpenge. Der opfor-
18
dres til, at det sikres, at reglerne bliver ens for alle, og at optjening hhv.
genoptjening på baggrund af ferie ikke bliver sværere for nogle i det nye
dagpengesystem.
Frie Funktionærer mener, det må være en fejlslutning, når det foreslås, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse, som kan medregnes ved den timebasere-
de genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan tælle med på beskæftigel-
seskontoen til forlængelse af dagpengeperioden og til genoptjening af op til
12 ekstra uger med supplerende dagpenge. Frie Funktionærer anbefaler, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse fortsat sidestilles med løntimer, som tæl-
ler med på både beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden
og til optjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at ”Opnås beskæfti-
gelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når
den ordinære toårige dagpengeperiode er opbrugt.” Formålet med den flek-
sible genoptjening af dagpengeperioden er, at beskæftigelse i løbet af dag-
pengeperioden skal kunne forlænge retten til dagpenge. Det vurderes der-
udover, at det har været dagpengekommissionens intention, at man skal
kunne arbejde sig til en forlængelse, og at dagpengeperioden ikke skal kun-
ne forlænges ved at holde ferie.
På den baggrund er der i de bagvedliggende beregninger, der er udarbejdet
i forbindelse med dagpengekommissionens arbejde, ikke taget højde for, at
afholdelse af ferie med feriegodtgørelse skal berettige til en fleksibel for-
længelse af dagpengeperioden.
For at sikre, at det kun er beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, som
kan medregnes til den fleksible genoptjening af ret til dagpenge, lægges der
derfor i lovforslaget op til, at ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes
til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Dermed vil dagpengemod-
tagere ikke kunne forlænge dagpengeretten ved at holde ferie, men alene
ved at arbejde.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at afholdt ferie med ferie-
godtgørelse dermed ikke skal registreres på beskæftigelseskontoen.
Da forslagene om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supple-
rende dagpenge og karens ved høj ledighed lægger sig op ad de foreslåede
19
regler om fleksibel genoptjening af dagpengeretten, herunder beskæftigel-
seskontoen, kan ferie med feriegodtgørelse heller ikke medregnes i den for-
bindelse.
Det bemærkes, at feriegodtgørelse kan medregnes til opfyldelse af det ind-
komstbaserede beskæftigelseskrav til optjening af ret til dagpenge. Det
fremgår af lovforslaget, at feriegodtgørelse vil medregnes på beskatnings-
tidspunktet, hvilket i praksis vil sige på månedsbasis ved indbetaling fra ar-
bejdsgiver til Feriekonto. Det er en konsekvens af, at retten til dagpenge op-
tjenes på baggrund af al A- og B-indkomst.
Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse som i dag kan medreg-
nes til opfyldelse af det timebaserede beskæftigelseskrav til genoptjening af
ret til dagpenge.
Det bemærkes, at lønmodtagere, der fratræder et ansættelsesforhold, ind-
placeres i dagpengesystemet og holder ferie, modtager feriegodtgørelse fra
Feriekonto, uanset om de forudgående havde ret til løn under ferie eller ej.
Det betyder, at både personer, der har ret til løn under ferie i et ansættel-
sesforhold og personer, der har ret til betalt ferie via en feriekortsordning
ved fratræden stilles på samme måde for så vidt angår afregning af ferieret-
tigheder.
Vedrørende betaling for søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage,
der ofte indgår i fritvalgsordninger, kan de tælle med til beskæftigelseskon-
toen i det omfang, de er indberettet til indkomstregisteret som løntimer.
3.2 Optjening af dagpengeret i indkomst
Lederne bemærker, at a-kasserne foretager en digital validering af indberet-
tet indkomst sammenholdt med løntimer, og at hvis den gennemsnitlige løn
er mindre end den årlige fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal
a-kassen foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på alminde-
lige løn- og ansættelsesvilkår. Lederne spørger, om der hermed er gjort op
med de situationer, hvor der skal ske en egentlig sagsbehandling, fx hvis der
er indberettet få timer, men den indberettede løn er højere end den årligt
fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, eller der ikke er indberettet
timer, men lav løn. Fx sælgere, der arbejder på fuld tid til ren provision, der
faktuelt er meget lav.
20
Lederne bemærker videre, at indtægter fra ombud og offentlige hverv mv.
hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, medregnes i indtægten. Lederne
spørger, hvordan det stemmer overenes med kravet om almindelige løn- og
ansættelsesvilkår.
Lederne spørger også, om valideringen skal ske på baggrund af indtægt, el-
ler om der også skal ses på antallet af timer.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det kun er indkomst fra be-
skæftigelse, som er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller
i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan med-
regnes til opfyldelsen af indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Der er således
ikke lagt op til en ændring af gældende regler om, at det alene er arbejde,
udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan danne grundlag
for ret til dagpenge.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at a-kasserne digitalt skal udskille
lønindtægt, der ikke er optjent ved arbejde udført på almindelige løn- og an-
sættelsesvilkår. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årlige fast-
satte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal a-kassen foretage en manuel
vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvil-
kår.
På baggrund af høringssvaret er det præciseret i lovbemærkningerne, at a-
kasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at
sammenholde lønnen med antallet af løntimer, og hvis den gennemsnitlige
løn er mindre end indkomstkravet, skal der altid ske en manuel vurdering af
arbejdet. Da der er tale om en minimumsgrænse, kan der være arbejde med
en højere løn end grænsen, som ikke er udført på almindelige løn- og ansæt-
telsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse
for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.
Det bemærkes, at det fremgår af forslaget til § 53, stk. 3, at det kun er i til-
fælde af, at indkomsten er opnået ved lønarbejde, at der stilles krav om, at
indkomst skal være udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår. I forhold til øvrig A- og B-indkomst,
21
hvoraf der er betalt AM-bidrag, fx indtægter fra ombud og offentlige hverv
mv., stilles der ikke tilsvarende krav.
ASE spørger, hvordan selvstændig virksomhed tæller med til beskæftigel-
seskravet, når et indkomstkrav skal opgøres både på baggrund af selvstæn-
dig virksomhed og lønarbejde.
Kommentar:
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at retten til dagpenge
skal optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014-
niveau) inden for de seneste tre år. Al A- og B-indkomst fra ustøttet beskæf-
tigelse, hvoraf der er betalt AM-bidrag, kan medregnes. Som følge heraf
fremgår det af forslaget til § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at retten til dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 218.616
kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister.
Indkomst fra selvstændig virksomhed kan dermed ikke medregnes til ind-
komstkravet. Det gælder også i de situationer, hvor den selvstændige via et
selskab udbetaler løn (A-indkomst) til sig selv.
Det betyder, at en selvstændig erhvervsdrivende – ligesom i dag – skal have
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden
for de seneste 3 år.
Det bemærkes, at regeringen – i overensstemmelse med Aftale om et trygge-
re dagpengesystem – har nedsat en arbejdsgruppe om selvstændige, som
skal analysere de særlige udfordringer, der i dag er for selvstændige i dag-
pengesystemet. Regeringen ønsker, at de bærende principper i det nye dag-
pengesystem for lønmodtagere i videst muligt omfang også kommer til at
gælde for selvstændige.
ASE bemærker, at det af side 45 fremgår, at udenlandsk arbejde skal om-
regnes med den gældende valutakurs. Det bør præciseres, om det er gælden-
de valutakurs på ansøgningstidspunktet, der skal lægges til grund for om-
regningen.
Kommentar:
Det fremgår af gældende praksis, som er beskrevet i vejledningen til § 11 i
bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperio-
22
de, at det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesfor-
hold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes.
Det er derfor præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det er dette
tidspunkt, der skal anvendes.
ASE spørger, om indtægten skal tælles med i den måned, den er udbetalt i,
eller om indtægten skal fordeles i forhold til kalenderdage i perioden, ved
skæve lønperioder, 14-dages- og ugelønnede.
Kommentar:
Det følger af forslaget til § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at medlemmet inden for de seneste tre år skal have fået indberettet indkom-
sten i indkomstregisteret. Det betyder, at det er indberetningstidspunktet,
som er afgørende for, i hvilken måned indkomsten skal medregnes.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indberettet indkomst, der ligger
delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet i
forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der
vil også fastsættes regler om, at indkomst, der ligger i den indberetningspe-
riode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis indkomsten har
betydning for opfyldelsen af indkomstkravet.
ASE noterer sig, at der i § 53, stk. 2, nr. 1, står, at et medlem skal have ind-
berettet 218.616,- kr., dog højst 18.217,- kr. pr. måned. Da 18.217 * 12 =
218.604,- antages at der er tale om en regnefejl.
Kommentar:
Indkomstloftet for fuldtidsforsikrede er 18.218 kr. (2016-niveau), og der er
tale om en slåfejl, at det står 18.217 kr. i lovforslaget. Dette er rettet i lov-
forslaget.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at fe-
riereglerne bevirker en utilsigtet stramning i forhold til opgørelsen af be-
skæftigelseskravet for personer uden løn under ferie. Hvis en lønmodtager
ikke har ret til ferie med løn, men får sat 12,5 pct. af sin løn af til sin ferie-
konto hver måned, kan månedsloftet på 17.700 kr. (2014) betyde, at løn af-
sat til ferie ikke har nogen effekt, da lønmodtageren allerede er over må-
nedsloftet. Efter at have arbejdet i 11 måneder afholder lønmodtageren så
ferie i en måned (uden løn, men med feriegodtgørelse), som imidlertid ikke
23
tæller med (da det kun tæller med ved indbetaling). Lønmodtageren mangler
fortsat en måneds beskæftigelse, hvor vedkommende med gældende regler
ville have optjent dagpengeret på dette tidspunkt. Hermed vil der de facto
også ske en forskelsbehandling mellem funktionærer og timeansatte.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at ferieoptjening ikke tæller med i for-
hold til det månedlige loft.
PROSA har anført de samme bemærkninger. PROSA bemærker herudover,
at lønmodtagere, som ikke har ferie med løn, ikke kan optjene dagpengeret
på et år, men at det i stedet vil tage mindst 13 måneder. PROSA foreslår, at
feriepenge udbetalt til ferieafholdelse, samt udbetalinger til søgnehelligdage
og overenskomstmæssige fridage i den periode, der er grundlag for optje-
ning af dagpengeretten, kan medregnes.
Kommentar:
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at ”Al A- og B-
indkomst fra ustøttet beskæftigelse, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbi-
drag, indgår i opgørelsen”. Indkomst, der indgår i opgørelsen, medregnes
på beskatningstidspunktet i det indkomstbaserede dagpengesystem. Da ar-
bejdsgivers indbetaling af feriegodtgørelse til Feriekonto beskattes på må-
nedsbasis, vil feriegodtgørelse følgelig indgå i den indkomstbaserede optje-
ning på månedsbasis. Det er en konsekvens af overgangen til et digitalise-
ret, indkomstbaseret system
Det bemærkes derudover, at da feriegodtgørelse hverken er A- eller B-
indkomst, der indberettes til indkomstregisteret, kan feriegodtgørelse ikke
medregnes til opfyldelse af det indkomstbaserede beskæftigelseskrav på ud-
betalingstidspunktet eller på tidspunktet for afholdelse af ferien.
Det følger endvidere af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der højest
kan medregnes 17.700 kr. pr. måned (2014-niveau), svarende til 18.218 kr. i
2016. Det følger af bemærkningerne i lovforslaget, at beløbet er før skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Der er således tale om bruttobeløb. Der er ikke lagt
op til, at der skal ses bort fra visse indkomster i forhold til det månedlige
loft.
Hensigten med aftalen er, at dagpengesystemet i højere skal grad digitalise-
res og automatiseres ved at bruge indkomst i indkomstregisteret. Ved at
24
undtage visse indkomster fra indkomstloftet kompliceres reglerne yderlige-
re, og gør det sværere at digitalisere reglerne.
I forhold til den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge vil afholdt
ferie med feriegodtgørelse – ligesom i dag – medregnes på det tidspunkt, fe-
rien holdes.
I forhold til bemærkningerne om, at reglerne om medregning af ferie til op-
fyldelse af det indkomstbaserede beskæftigelseskrav vil medføre en forskels-
behandling mellem funktionærer med ret til løn under ferie og timeansatte
uden ret til løn under ferie, skal det bemærkes, at ansættelsesforholdet i
praksis ofte ikke vil have betydning. Det skyldes, at ferie optjenes fra januar
til januar (optjeningsåret) og skal afholdes i perioden fra maj til maj (ferie-
året). Der optjenes 2,08 feriedag pr. måned med beskæftigelse.
Et timelønnet medlem uden ret til løn under ferie, der skal opfylde et ind-
komstbaseret beskæftigelseskrav, og som i et kalenderår har 11 måneders
arbejde og holder 1 måneds ferie, har nødvendigvis arbejdet i mindst 10
måneder året før for at have optjent ret til 1 måneds ferie med feriegodtgø-
relse. Det indkomstbaserede beskæftigelseskrav opfyldes med en lønind-
komst på i alt 212.400 kr. (2014-niveau) inden for de forudgående tre år, og
det pågældende medlem vil dermed overopfylde det indkomstbaserede be-
skæftigelseskrav, da vedkommende i eksemplet vil have haft 21 måneders
lønarbejde.
Det betyder således, at medlemmer, som holder 1 måneds ferie, som hoved-
regel vil have opfyldt beskæftigelseskravet på tidspunktet for afholdelse af
ferie, uanset om pågældende har ret til løn under ferie eller ej.
For så vidt angår søgnehelligdagsbetaling og/eller andre elementer i frit-
valgs-ordninger er beskatningstidspunktet afgørende for, hvornår indtæg-
ten/timerne kan medregnes.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ind-
komstkravet opgøres på grundlag af A- og B-indkomst, der registreres i
eIndkomst.
Imidlertid er det en kendsgerning, at ikke al relevant indkomst indberettes af
arbejdsgiverne til eIndkomstregisteret. Det gælder f.eks. B-indkomst. Af
bemærkningerne 2.2.1.2 fremgår det også i punkt 2) ”beskæftigelse, som ik-
25
ke anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er indberettet
oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret”, kan medregnes
til opgørelse til beskæftigelseskravet.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at bemærkningen til loven indskrives i
§ 53 stk. 3: ”Beskæftigelse, der ikke anses for selvstændig virksomhed, og
for hvilken, der skal indberettes oplysninger, men ikke er indberettet oplys-
ninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret, kan medregnes til op-
gørelse til beskæftigelseskravet.”
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne, herunder det samme forslag.
Kommentar:
Efter gældende regler kan beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig
virksomhed, og for hvilken der ikke er indberettet oplysninger om indtægt
og løntimer til indkomstregistret, medregnes til opgørelsen af beskæftigel-
seskravet.
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er
enige om en række ændringer i dagpengesystemet, som anbefalet af Dag-
pengekommissionen, herunder reduktionen af antallet af muligheder for op-
tjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer.
Det sker med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det følger af Dagpengekommissionens anbefalinger, at de forhold, som ef-
ter gældende regler kan medregnes til beskæftigelseskravet, men som ikke
kan digitaliseres, afskaffes. Dog med undtagelse af udenlandsk indkomst.
Forslaget betyder, at det fremover vil være følgende forhold, som kan med-
regnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet;
 Feriegodtgørelse.
 Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
 Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindel-
se med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan
sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.
 Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer
til overenskomstmæssig løn.
 Udenlandsk indkomst.
26
Forslaget betyder også, at muligheden for at medregne beskæftigelse, som
ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken der ikke er indbe-
rettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret, afskaffes.
Formålet er, at forenkle reglerne yderligere og skabe grundlag for, at a-
kassernes administration kan digitaliseres i videst muligt omfang.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes, at henvis-
ningen til lovforslagets bemærkninger, pkt. 2.2.1.2., er beskrivelse af gæl-
dende ret.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ind-
komstkravet er gældende for det år, man melder sig ledig (selvom noget af
indkomsten er optjent før). Opgøres indkomstkravet på denne vis, vil ind-
komstlofterne for de tidligere år altid ligge lavere end det aktuelle år med
ledigmelding, og optjeningsvilkåret forringes.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at tidligere års indkomstlofter inden for
den treårige optjeningsperiode også er gældende for optjening af ret til dag-
penge.
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne, herunder det samme forslag, og bemærker derudover, at det betyder, at
hvis man arbejder for mindstelønnen, vil man ikke kunne optjene dagpenge-
ret på 1 år. Hvis man i tilgift ikke har ferie med løn, og ikke har fuld tid, kan
det vare meget længe at optjene dagpengeret. Det forekommer urimeligt
over for denne gruppe.
Kommentar:
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det til enhver tid gældende
indkomstkrav og indkomstloft finder anvendelse, selv om hele eller en del af
indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet ind-
placeres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbe-
talt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft som finder
anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde
for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammen-
hæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af
12 måneder.
27
Hvis tidligere års indkomstlofter skal gælde for optjeningen af retten til
dagpenge, betyder det, at det vil tage mere end 12 måneder for en person at
optjene ret til dagpenge.
Hvis man tjener 18.218 kr. pr. måned i 2016 (indkomstloftet i 2016), og her-
efter melder sig ledig i 2017, skal man opfylde indkomstkravet for 2017.
Selv om man på dette tidspunkt også skal bruge indkomstloftet for 2017, vil
det tage længere tid end 12 måneder at optjene retten til dagpenge, hvis
man ikke har tjent mere end 18.218 kr. pr. måned, som svarer til indkomst-
loftet i det pågældende år. Til gengæld vil det højere indkomstloft komme de
medlemmer til gode, som har tjent mere end 18.218 kr. pr. måned i 2016.
DJ mener, at det er uforståeligt, at man ikke har indtænkt den voksende
gruppe på arbejdsmarkedet, hvis indkomst ikke falder i faste månedlige rater
af samme størrelse i forbindelse med fastsættelsen af indkomstloftet.
DJ foreslår, at der laves en undtagelsesbestemmelse, så personer med varia-
bel indkomst kan opgøres over fx gennemsnittet af en længere periode ved,
at indkomsten divideres med antallet af måneder, og at loftet udgøres af må-
nedsloftet gange antallet af måneder.
Kommentar:
Det følger af aftale om et tryggere dagpengesystem, at der højest kan med-
regnes 17.700 kr. pr. måned (2014-niveau). Hensigten er, at ingen skal kun-
ne optjene dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.
Der er ikke i lovforslaget lagt op til, at der skal fastsættes en særregel, der
undtager personer med variabel indkomst fra indkomstloftet. Det vurderes
at være i strid med intentionerne i aftalen og i dagpengekommissionens
rapport.
LO, FTF og Akademikerne tilslutter sig den ny model for indkomstbaseret
optjening af dagpengeret. Dog opfordres regeringen og forligspartierne til at
være opmærksom på, at medlemmer, der i optjeningsperioden alene har
modtaget løn for uddannelsesforløb under 18 måneder til en løn under
10.000 kr. pr. måned, og som forud herfor har modtaget f.eks. kontanthjælp,
stilles væsentlig ringere med den ny ordning.
Kommentar:
28
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at retten til dagpenge
fremover skal optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr.
(2014-niveau) inden for de seneste 3 år. Der vil højest kunne medregnes
17.700 kr. pr. måned (2014-niveau).
Det er en konsekvens heraf, at medlemmer, som har tjent mindre end 17.700
kr. pr. måned, vil være længere tid end 12 måneder om at optjene retten til
dagpenge.
PROSA bemærker, at en række beløb ikke længere indgår til optjening af
dagpengeret. Det gælder:
 Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et handicappet barn, samt
indkomst i forbindelse med pasning af nærtstående døende familiemed-
lem
 SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte)
 Værnepligtiges arbejde regnes ikke efter forslaget fuldt ud med i optje-
ningen af dagpengeretten
PROSA foreslår, at disse indkomster fortsat indgår (fuldt ud) i beregnings-
grundlaget.
PROSA bemærker, at medlemmer, der i optjeningsperioden har deltaget i en
uddannelse på under 18 måneder og til en løn under 10.000 kr. pr. måned,
og som forud ikke har haft lønindkomst, stilles væsentlig ringere med den
ny ordning.
Kommentar:
Der henvises til ovenstående kommentar til LO, FTF og Akademikerne ved-
rørende samme problemstilling.
Det følger af lovforslaget, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42
eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service ikke indgår ved opgø-
relsen af indkomstkravet. Det svarer til gældende regler, hvor timer med
udbetalt tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag ikke kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet. Årsagen til, at det eksplicit fremgår af
lovforslaget, er, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller ple-
jevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst, hvoraf der be-
tales arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor disse ydelser ellers ville kunne med-
regnes til indkomstkravet.
29
Det bemærkes, at optjeningsperioden fortsat kan forlænges som følge af pe-
rioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det bemærkes, at uddannelse i et beskæftigelsesforhold kan medregnes til
beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelses-
forløbet er ansat af en arbejdsgiver og får udbetalt overenskomstmæssig
løn. Perioder, hvor der er udbetalt voksenuddannelsesstøtte (SVU), kan ikke
efter gældende regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet og
vil heller ikke fremadrettet kunne medregnes.
Det følger af lovforslaget, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan
medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig
tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret. Det gælder, selv om kravet om, at der
skal være indberettet løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er
opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet.
Indkomstkravet betyder, at perioder, hvori et medlem har været indkaldt til
aftjening af værnepligt, i mindre grad end efter gældende regler kan bidra-
ge til optjening af ret til dagpenge. Det skyldes, at den del af værnepligtiges
indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet, udgør knap
7.500 kr. pr. måned (2016-niveau). Ved genoptjening af retten til dagpenge
på baggrund af løntimer vil der ikke være forskel i forhold til gældende reg-
ler.
3.2.1. Ukontrollabelt arbejde
Lederne peger på, at efter lovforslaget til § 52 skal a-kasserne ikke længere
foretage en vurdering af oplysningerne i indkomstregisteret om beskæftigel-
sesforholdet er en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal
løntimer. I stedet skal oplysningerne om løntimer/ikke-løntimer i indkomst-
registeret lægges til grund. Det bør præciseres, hvis det er meningen, samt
præciseres, hvis a-kasserne skal behandle nogle af disse oplysninger manu-
elt.
ASE noterer sig, at der ifølge bemærkningerne kun er tale om ukontrollabel
arbejdstid, hvis der ikke er indberettet løntimer til indkomstregistret. Om-
vendt betyder det, at a-kassen skal lægge de arbejdstimer til grund, som er
indberettet. Betyder det, at a-kasserne aldrig må omregne indtægten, selvom
30
arbejdsgiver har indberettet timer, men hvor timerne ikke afspejler den fak-
tiske arbejdstid? Fx vil medlemmer, der arbejder som aflastningsfamilie, of-
test få indberettet et timetal på 160,33 timer om måneden, selvom deres ar-
bejdstid varierer meget.
PROSA bemærker, at der kun er tale om ukontrollabelt arbejde, hvis der ik-
ke foreligger oplysninger om løntimer i indkomstregistret, og at a-kassen
dermed ikke skal vurdere om beskæftigelsesforholdet i øvrigt. Hensigten er
at fremme digitaliseringen.
PROSA er enig i intentionen, men ønsker præciseret, at i tilfælde af uover-
ensstemmelse mellem medlemsdokumentation i form af lønsedler og indbe-
retningen til indkomstregistret om, hvorvidt arbejdet er kontrollabelt eller
ukontrollabelt, så er medlemsdokumentationen gældende.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 52 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. om kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid, at forslaget
betyder en afskaffelse af reglen om, at der er tale om ukontrollabelt arbejde,
hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv
om der er indberettet løntimer til indkomstregisteret. I stedet vil der kun væ-
re tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke foreligger oplysninger om
løntimer i indkomstregisteret. A-kassen skal dermed ikke længere selvstæn-
digt vurdere, om beskæftigelsesforholdet er af en sådan karakter, at lønnen
ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle
tilfælde kan lægges til grund.
Det præciseres i lovforslaget, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kon-
trolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indbe-
rettes løntimer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til
enhver tid gældende omregningssats. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver
ved en fejl ikke har indberettet løntimer, selv om der efter indberetningsreg-
lerne skulle have været indberettet løntimer, skal indtægten ikke omregnes.
Der henvises i øvrigt til kommentaren til Dansk Journalist Forbund om fejl
og mangler i indkomstregisteret under anvendelse af indkomstregisteret –
Ændring af skattekontrolloven.
Det bemærkes, at de nærmere regler om, hvornår der skal indberettes løn-
timer, er beskrevet i de administrative regler til lov om et indkomstregister.
31
Forslaget er en konsekvens af, at dagpengesystemet foreslås digitaliseret i
højere grad på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret, herunder
acontoudbetalingerne på månedsbasis med efterfølgende efterregulering.
3.3. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
PROSA bemærker, at dagpengene efter forslaget fortsat skal reguleres hvert
år den 1. januar. Men i 2017 skal regulering ifølge forslaget først ske den 1.
juli – altså med ½ års forsinkelse. PROSA foreslår, at ændringen som van-
ligt sker den 1. januar – også i 2017.
Kommentar:
Det følger af forslaget til § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at dagpengenes højeste beløb reguleres én gang om året pr. 1. januar. Da
denne bestemmelse først træder i kraft den 1. juli 2017, samtidig med det
månedsbaserede dagpengesystem, skal beløbet dog reguleres første gang
den 1. juli 2017. Reguleringen pr 1. juli 2017 har udelukkende til formål at
fastsætte højeste dagpenge for en måned.
Det bemærkes, at der efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. skal ske en regulering af dagpengenes højeste beløb i det
ugebaserede system den 1. januar 2017.
3.4. Forlængelse af optjeningsperioden
Lederne bemærker, at sygedagpenge kan forlænge optjeningsperioden, hvis
det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned
(160,33 timer), men at det er uklart, hvordan sygedagpenge skal omregnes
til timer.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at perioder, hvor et medlem
modtager sygedagpenge, kan forlænge optjeningsperioden med det sam-
menlagte antal timer, som medlemmet modtager sygedagpenge, hvis det
samlede timetal overstiger en måned (160,33 timer). Forlængelsen rundes
af til nærmeste antal hele måneder.
Som en konsekvens af forslaget om, at optjeningsperioden opgøres i hele
måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varig-
hed, ændret til sammenlagt en måned (160,33 timer). Forslaget betyder, at
perioder med uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge,
ikke kan forlænge optjeningsperioden.
32
En kommune, som efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregi-
ster § 3, har pligt til at indberette udbetalte sygedagpenge efter sygedag-
pengeloven til indkomstregistret, skal anføre antallet af timer som udbeta-
lingen vedrører, jf. § 1 i bekendtgørelse om indberetning af timer til ind-
komstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, bar-
selsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det frem-
går af bilag 1 til bekendtgørelsen, hvorledes opgørelsen af antallet af timer
skal ske.
A-kasserne skal lægge det indberettede timetal til grund for opgørelsen af
det sammenlagte antal timer med sygedagpenge.
ASE bemærker, at reglerne for forlængelse af optjeningsperioden til opfyl-
delse af beskæftigelseskravet og reglerne for forlængelse af referenceperio-
den er harmoniseret ved, at det nu kun er perioder med sygedagpenge, peri-
oder med barselsdagpenge og perioder med støtte til pasning af sygt eller
handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, der kan
forlænge. Det gør det en del lettere at administrere reglerne, og det gør det
samtidig lettere for medlemmerne at gennemskue deres retsstilling. ASE fo-
reslår, at opgørelsesmetoden og reglerne for afrunding af de to perioder også
harmoniseres.
Kommentar:
Det følger af lovforslagets bemærkninger til reduktion i antallet af mulighe-
der for forlængelse af optjeningsperioden, at forlængelse af optjeningsperi-
oden på baggrund af sygedagpenge, barselsdagpenge og modtagne dagpen-
ge i den forlængede dagpengeperiode skal opgøres som det sammenlagte
antal timer. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Op-
tjeningsperioden kan højst forlænges med op til 2 år.
I forhold til forlængelse af optjeningsperioden på baggrund af støtte til pas-
ning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der øn-
sker at dø i eget hjem, er det den faktiske periode, som kan forlænge. Den
faktiske periode rundes op til nærmeste antal hele måneder, og optjenings-
perioden kan forlænges udover 2 år. Det skyldes, at der ligger nogle helt
særlige hensyn bag denne beskyttelsesregel, som sigter på at sikre, at per-
soner, som passer et handicappet eller alvorligt sygt barn eller en døende
nærtstående, ikke bliver stillet dårligere af den anledning.
33
Det fremgår af bemærkningerne til reduktion i antallet af muligheder for
forlængelse af referenceperioden, at de gældende regler om forlængelse af
referenceperioden på baggrund af sygedagpenge, barselsdagpenge og støtte
til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, videreføres. Som følge af det månedsbaserede system, sker forlængel-
se af referenceperioden ved, at timerne omregnes og rundes op til hele må-
neder.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at de
ændrede regler for forlængelse af optjeningsperioden først træder i kraft d.
1. juli 2017 eller senere. Samtidig fremgår det af § 11, stk. 1, at § 1, nr. 48,
om fleksibel genoptjening til den forlængede dagpengeperiode, træder i
kraft d. 1. januar 2017. Medmindre der er tungtvejende IT-mæssige barrie-
rer, bør begge ændringer træde i kraft samtidigt d. 2. januar 2017
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at § 12, stk. 8, fjernes, således at reg-
lerne for forlængelse af optjeningsperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, træ-
der i kraft d. 2. januar 2017.
Kommentar:
Det følger af lovforslaget, at de nye regler om forlængelse af optjeningspe-
rioden for ret til dagpenge, finder anvendelse for medlemmer, der bliver
indplaceret i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Det betyder, at perioder med forlænget dagpengeret fra 1. januar 2017 til
30. juni 2017 kan forlænge optjeningsperioden, hvis medlemmet indplaceres
i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
AK-Samvirke peger på, at det i forhold til forlængelse af optjenings- og re-
ferenceperioderne er svært at se, at der er tale om en reel harmonisering og
forenkling, og at der er tale om stramninger ift. gældende regler. Fremover
vil perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varig-
hed ikke længere kunne forlænge optjeningsperioderne. Kun sygdom med
sygedagpenge ud over 160,33 timer vil kunne forlænge. Det er uklart, om
der lægges op til, at de 160,33 timer skal ligge i én og samme kalendermå-
ned – hvilket i så fald vil være en yderligere stramning.
Da der for ledige medlemmer i de første 2 uger af et sygdomsforløb udbeta-
les dagpenge under sygdom og først herefter udbetales sygedagpenge, vil
34
AK-Samvirke opfordre til, at som minimum også dagpenge under sygdom
vil kunne forlænge optjenings- og referenceperioderne.
Kommentar:
Der henvises til ovenstående kommentarer til Lederne og ASE vedrørende
samme problemstilling.
Det bemærkes derudover, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at optjeningsperioden kan forlænges med det sammenlagte antal timer med
sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, hvorfor der ikke stilles krav om,
at timerne skal ligge i den samme kalendermåned. Da der er tale om ”sam-
menlagte antal timer”, er opgørelsesmetoden en lempelse af det gældende
krav om mere end 4 ugers varighed.
Der er ikke i lovforslaget lagt op til at ændre på gældende regler om, at re-
ferenceperioden kan forlænges med sammenhængende perioder ud over 6
uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom.
DJ bemærker, at det fremgår af forslaget, at perioder med sygdom uden sy-
gedagpenge ikke kan tælle som døde perioder. Dansk journalistforbund op-
lever ekstremt mange fejl i sygedagpengesager pt. Den kommunale fejlpro-
cent er helt oppe på 36 %, når det gælder vurderingen af, om folk er uar-
bejdsdygtige eller ej. Set i det lys er det bekymrende, at sygdomsperioder
uden tilkendte sygedagpenge ikke skal kunne trækkes fra i referenceperio-
den. Der henvises bl.a. til den aktuelle erkendelse i Ankestyrelsen om ulov-
lig frakendelse af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.
DJ har i forhold til forslaget om, at sygdomsperioder med sygedagpenge på
op til 160 timer ikke skal kunne forlænge optjeningsperioden, svært ved at
se det rimelige i, at en måneds sygdom ikke skal kunne forlænge optje-
ningsperioden med en måned
Kommentar:
Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de gæl-
dende regler om, at optjeningsperioden kun kan forlænges, hvis der er tale
om en periode med sygdom m.v. af mindst 4 ugers varighed, er ændret til
sammenlagt en måned (160,33 timer). Ændringen er en konsekvens af for-
slaget om, at optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Da der er tale om
”sammenlagte antal timer”, er opgørelsesmetoden en lempelse af det gæl-
35
dende krav om mere end 4 ugers varighed. Forlængelsen rundes af til nær-
meste antal hele måneder.
Det bemærkes derudover, at der efter gældende regler ikke er muligt at for-
længe referenceperioden på baggrund af perioder med uarbejdsdygtighed.
Krifa mener, at det bør være muligt at forlænge referenceperioden for udbe-
taling af dagpenge med perioder, hvor der modtages ressourceforløbsydelse
som følge af hel eller delvis uarbejdsdygtighed på samme måde, som perio-
der med sygedagpenge kan forlænge referenceperioden.
Kommentar:
Efter gældende regler kan referenceperioden ikke forlænges med perioder,
hvor et medlem modtager ressourceforløbsydelse. Det indgår ikke i Aftale
om et tryggere dagpengesystem, at der skal ske en udvidelse i antallet af
muligheder for at forlænge referenceperioden.
Ved deltagelse i et jobafklaringsforløb udbetales ressourceforløbsydelse.
Det er en forudsætning, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom og ikke længere har ret til sygedagpenge. Ydelsen svarer som ud-
gangspunkt til reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.
Perioder med ressourceforløbsydelse forbruger ikke af dagpengeperioden,
og referenceperioden bliver derfor heller ikke tilsvarende forlænget.
Jobafklaringsforløbet kan først påbegyndes efter, at borgeren har modtaget
sygedagpenge i en periode. Dette forhold vil i sig selv medføre en forlæn-
gelse af referenceperioden.
Ældre Sagen peger på, at der bliver færre muligheder for forlængelse af re-
ferenceperioden ved sygdom. Sammenholdt med de ændrede regler som
følge af sygedagpengereformen er det en alvorlig forringelse, idet perioder
med jobafklaringsforløb ikke forlænger. Ældre Sagen foreslår af jobafkla-
ringsforløb skal forlænge referenceperioden.
Kommentar:
Ældre Sagens bemærkning forstås på den måde, at der henvises til jobkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der henvises derfor til ovenstående
kommentar til Krifa om samme problemstilling.
36
PROSA bemærker, at referenceperioden opgøres i måneder. Det forekom-
mer mere naturligt og retfærdigt og i tråd med ændringerne i øvrigt, at det
opgøres i uger, hvorfor Prosa foreslår dette.
Kommentar:
Som det fremgår af Dagpengekommissionens rapport og Aftale om et tryg-
gere dagpengesystem, skal dagpengene fremover opgøres og udbetales pr.
måned. Som en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem skal re-
ferenceperioden opgøres i måneder. Det bemærkes i øvrigt, at forlængelsen
af referenceperioden sker ved, at timerne omregnes og rundes op til hele
måneder.
3.5. Ny satsberegning
DA har bemærket, at satsen skal beregnes på baggrund af indtægten i en pe-
riode på 36 måneder, hvis der ikke foreligger den fornødne indtægt inden
for perioden på 24 måneder. Forslaget om at give mulighed for beregning på
baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder er en undtagelse for und-
tagelsen til hovedreglen om beregning på baggrund af 12 måneder inden for
24 måneder. Reglen er en uhensigtsmæssigt komplicering af dagpengesy-
stemet, og den bør enten slettes, eller der bør findes en mere simpel løsning.
LO, FTF og Akademikerne bakker op om forslaget til beregning af en dag-
pengesats på grundlag af de bedste 12 måneder med indtægt inden for de
seneste 24 måneder. LO, FTF og Akademikerne konstaterer under henvis-
ning til lovforslaget til § 49, stk. 3, at beregningsmodellen langt fra er blevet
så simpel som drøftet i kommissionen. LO, FTF og Akademikerne foreslår
derfor, at § 49, stk. 3, bortfalder og at optjeningsperioden i forslaget til § 49,
stk. 2 ændres fra 24 måneder til 36 måneder.
AK-Samvirke er stærkt bekymret for forslaget om ret til beregning af en ny
dagpengesats, jf. forslaget til § 48, stk. 3, idet der peges på, at hvis dagpen-
geretten er optjent på baggrund af indtægt/timer mellem 24 og 36 måneder
fra ledighedstidspunktet, og hvis medlemmet samtidig i de seneste 24 må-
neder har haft flere jobs og vikariater til en lav løn, så er det alene disse må-
neder, som satsen beregnes på grundlag af. Dette kan give bekymrende lave
dagpengesatser, og intentionen om, at dagpengesystemet skal støtte op om
incitamentet til at tage selv kortvarige og lavtlønnede jobs, kan ikke opfyl-
des. Der stilles derfor forslag om, at optjeningsperioden i genberegningssi-
tuationen (forslaget til § 48, stk. 3) forlænges til 36 måneder, hvis en genbe-
regnet sats inden for de 24 måneder giver en lavere sats end den tidligere
37
dagpengesats. Alternativt må der fastsættes en mindstesats ved genbereg-
ning.
Lederne foreslår, at der ved beregning af dagpengesatsen benyttes samme
periode (3 år) som ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvilket vil sikre,
at en ledig med dagpengeret altid vil have et beregningsgrundlag på 12 må-
neder.
Kommentar:
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at beregningen af en
dagpengesats opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden
for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Hvis der ikke
foreligger 12 måneder med lønindkomst inden for de seneste 24 måneder,
beregnes dagpengesatsen på grundlag af gennemsnittet af alle måneder med
lønindkomst inden for 24 måneder.
En generel optjeningsperiode på 36 måneder for beregning af en dagpenge-
sats vurdere ikke at være i overensstemmelse med aftalen og i øvrigt med
Dagpengekommissionens anbefalinger. Det vurderes derimod at være i
overensstemmelse med aftalen og anbefalingerne fra Dagpengekommissio-
nen, at der fastsættes ”særregler” til hovedreglen, der løser helt konkrete
og afgrænset problemfelter. Uden disse regler ville der kunne opstå situati-
oner, hvor en ledig har optjent dagpengeretten, men hvor der i udgangs-
punktet ikke ville være ret til en satsberegning, idet indtægten lå i perioden
fra den 24. til den 36. måned forud for ledigheden.
Det bemærkes videre, at en udvidelse af optjeningsperioden til 36 måneder
ikke kan holdes inden for dagpengereformens samlede økonomiske konse-
kvenser. Det vurderes, at en udvidelse vil medføre betydelige øgede offentli-
ge merudgifter.
Det følger videre af bemærkningerne til Lederne, at hvis der er minimum 12
måneder med indtægt inden for 24 måneder, så skal der vælges de bedste 12
måneder. Hvis der er 12 måneder med indtægt, og der i fx den ene måned er
en meget lille indtægt, så skal denne måned altid medregnes, uanset at dette
kan medfører en lavere beregning.
Det følgere videre af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at de gældende
regler om muligheden for en fast sats, hvis der ikke er en periode, der kan
38
danne grundlag for en individuel sats, bortfalder. Det ligger derfor uden for
aftalen at indfører regler om en fast sats som foreslået af AK-Samvirke.
Lederne henviser til forslaget til § 48 om beregning af dagpengesats, og pe-
ger på, at det forhold, at kun indtægt i et lønmodtagerforhold, der er udbetalt
i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gæl-
dende overenskomst, eller i øvrigt er udført på almindelige- løn- og ansæt-
telsesvilkår, er administrativt besværligt, da oplysning herom ikke fremgår
af indkomstregisteret. Der er angiveligt forskel på, hvornår man kan sige, at
der er tale om sædvanlige forhold for det specifikke område. For at sikrer en
høj grad af automatisering peges på, at der kan indføres den ”indtægtsgræn-
se”, der fremover vil gælde optjening af dagpengeretten på grundlag af ind-
komst.
Lederne anfører i forhold til forslaget til § 48, stk. 3, at det bør fremgå tyde-
ligt, hvis retten til en ny beregning ved genindplacering i en ny dagpengepe-
riode, som følge af optjening af et nyt beskæftigelseskrav ved indkomst eller
løntimer, er et frivilligt valg.
Kommentar:
Den nævnte ”indtægtsgrænse” er som sådan ikke en grænse, der sikrer
mod, at indtægten er i overensstemmelse med et sædvanligt beskæftigelses-
forhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomst, eller i øv-
rigt er udført på almindelige- løn- og ansættelsesvilkår. Grænsen er fastsat
for at undgå, at en lønmodtager i løbet af kort tid kan optjene dagpengeret-
ten, fordi pågældende har en høj løn.
Grænsen svarer til mindstelønnen på DI/CO-industris område. Som sådan
hjælper grænsen ikke mod situationer, hvor ”den sædvanlige løn” er rela-
tivt høj, men hvor den konkrete lønudbetaling er lavere end ”den sædvanli-
ge løn” på et område. Der kan derfor være arbejde med en højere løn end
grænsen, som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Ar-
bejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der
skal foretages en manuel vurdering.
Det bemærkes i øvrigt, at det efter de gældende regler allerede er et krav, at
den indtægt og løntimer, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigel-
seskravet og beregning af en dagpengesats, skal være optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overens-
komst, eller i øvrigt er udført på almindelige- løn- og ansættelsesvilkår
39
I forhold til beregning af en ny sats bemærkes, at formålet med bestemmel-
sen er, at beregningen af dagpengesatsen skal afspejle det beskæftigelses-
grundlag, der giver ret til dagpenge. Det betyder, at retten til en ny dagpen-
geberegning følger (gen)optjeningen af beskæftigelseskravet, og at der der-
med skal foretages en ny beregning af dagpengesatsen, hver gang, der for-
ligger et (nyt) beskæftigelseskrav. Lovforslaget er tilpasset i overensstem-
melse hermed.
Lederne mener ikke, at det fremgår af lovforslaget, hvor få måneder en sats-
beregning kan baseres på, og mener, at der er behov for en beskrivelse her-
af. Der henvises til forslaget til § 49, stk. 3, om de særlige situationer, hvor
der ikke foreligger 12 måneders indtægt indenfor 24 måneder eller der slet
ikke er 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder. Det anføres, at der er
en ret til beregning men ikke en pligt til en ny beregning ved genoptjening
af dagpengeretten. Dette ville kun sikre motivationen til at tage kortvarige
ansættelsesforhold, også til en lav løn.
Kommentar:
Hovedreglen ved beregning af dagpengesatsen er, at hvis der er minimum
12 måneder med indtægt inden for 24 måneder, så skal der vælges de bedste
12 måneder. Hvis der er 12 måneder med indtægt, og der i fx den ene må-
ned er en meget lille indtægt, så skal denne måned altid medregnes uanset
dette kan medføre en lavere beregning. I forhold til retten til en ny bereg-
ning af dagpengesats henvises til det ovenfor anførte til forslaget til § 48,
stk. 5.
Lederne efterlyser oplysninger om opgørelsen af uger med ledighed i lovens
§ 52 a, stk. 4 er uger eller 962 timer, og hvornår, nedsættelsen af satsen præ-
cist har virkning fra.
Kommentar:
Reglerne i gældende lovs § 52 a og § 52 e om nedsættelse af dagpengesats
for unge under 25 år beror på varigheden af sammenlagt ledighed opgjort i
uger og forbrug i uger. Ved en fejl er bestemmelserne ikke blevet konse-
kvensrettet som følge af indførelsen af den månedsvise udbetaling og at op-
gørelsen af forbrug af dagpenge fremover sker i timer. Lovforslaget vil blive
rettet til i overensstemmelse hermed. Nedsættelsen af satsen i § 52 a, stk. 4,
har virkning fra tidspunktet for deltagelse i et tilbud efter kapitel 10 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
40
ASE henviser til, at da der fremover ikke er en minimumsgrænse for ind-
tægten i beregningsperioden, som modsvarer det nuværende 2/3-krav (frem-
går af beregningsbekendtgørelsen), kan det betyde, at medlemmer, der har
drevet selvstændig virksomhed i hovedparten af 24-måneders-perioden, ikke
får en satsberegning, der afspejler den hidtidige indkomst over de sidste 2
år, da beregningen skal ske på grundlag af lønarbejde. Der beskrives tre ek-
sempler herpå.
Kommentar:
Reglerne om selvstændiges ret til dagpenge, beregnings af sats mv. berøres
ikke af Aftale om et tryggere dagpengesystem. De hidtil gældende regler vil
således fortsat finde anvendelse dog således, at hvis en selvstændig er-
hvervsdrivende efter disse regler helt eller delvist kan få beregnet en sats på
grundlag af lønmodtagerarbejde, så er det de foreslåede regler om bereg-
ning af en dagpengesats for lønmodtagere, der finder anvendelse. Det be-
mærkes, at der som led i Aftale om et tryggere dagpengesystem er nedsat en
arbejdsgruppe om selvstændige, der skal komme med forslag til regler for
selvstændiges optjening af ret til dagpenge.
ASE ønsker oplyst, om indtægten i lønperioder, der ligger hen over et må-
nedsskifte (skæve lønperioder) skal tælles med i den måned, indtægten er
udbetalt, eller om indtægten skal fordeles i forhold til arbejdsdage i kalen-
dermåneden, der tælles med til beregningen. Tilsvarende problem opstår,
hvis medlemmet er blevet medlem af en a-kasse midt i en måned, og denne
måned kan tælle med til beregningen, hvordan tælles indkomsten så med.
Frie Funktionærer anbefaler i forhold til forslaget til § 49, stk. 2, at ”bereg-
ningsperioden opgøres som indberetninger…” ændres således, at det er klart
og tydeligt, at beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af de 12 måneder
med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder.
Kommentar:
Det er i lovforslaget til beregningsreglen i § 49, stk. 1, præciseret, at ind-
tægtsgrundlaget for lønmodtagere opgøres på grundlag af indtægt, der er
indberettet til indkomstregisteret i de måneder, som danner grundlag for en
beregningsperiode (de bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder
forud for ledigheden). Det afgørende er således ikke, i hvilken måned, uge-,
eller 14-dages-periode indtægten er optjent, men i hvilken måned lønperio-
den er indberettet i. Hvis medlemsskabet (kun perioder som medlem af en a-
41
kasse kan som hovedregel medregnes) opstår midt i en måned, kan kun den
del af en lønperiode, som ligger i medlemsskabsperioden, medregnes.
Den omtalte lovtekst er blevet ændret og er herefter sålydende: ”Bereg-
ningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden
for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er indbe-
rettet til indkomstregisteret.”.
AK-Samvirke angiver, at det er positivt, at der i lovforlaget lægges op til at
forenkle reglerne for beregning af dagpengesats, herunder afskaffe nogle af
de særregler om de lavere 50-pct.-satser til medlemmer, som har gennemført
en uddannelse, der berettiger til dimittenddagpenge. AK-Samvirke undrer
sig over, at man har ønsket at fastholde nogle særregler for en lille gruppe af
de helt unge. Der undres særligt over reglen om, at et medlem under 25 år i
de første 6 måneder af sit ledighedsforløb kan deltage i højskole- eller dag-
højskoleophold i 20 timer eller derover om ugen, men kun med 50 pct. af
højeste dagpenge. AK-Samvirke opfordrer til, at i hvert fald den lille grup-
pe, der deltager i højskoleophold, får ret til deres almindelige (individuelle)
dagpengesats under opholdet.
Kommentar:
I lovforslaget lægges ikke op til, at satserne for unge under 25 år ændres,
eller at de særlige satser for gruppen afskaffes. Dette er ikke en del af dag-
pengekommissionens anbefalinger eller en del af Aftale om et tryggere dag-
pengesystem. Satserne til unge under 25 år fremgår af gældende lovs § 52 a.
Den eneste ændring, der foreslås gennemført, er en konsekvensændring af
lovens § 52 a, stk. 4, vedr. unge under 25 år, der har gennemført en er-
hvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed
ved deltagelse i tilbud efter kapital 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, som har haft en varighed på 4 uger eller mere, og som modtager dag-
penge med et fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller del-
tidsforsikrede. Det foreslås, at satsen for ovennævnte gruppe følger de nye
regler om dimittendsats.
3.6. Månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
ASE bemærker, at det månedsbaserede dagpengesystem med acontoudbeta-
ling giver problemer i forhold til de mange arbejdsgivere, der indberetter for
en kalendermåned, men opgør timerne forskudt, fx fra den 20. i en måned til
den 19. i den efterfølgende måned. Da opgørelsen fra arbejdsgiveren ikke
kan sammenlignes med medlemmets oplysninger på dagpengekortet, bliver
42
udbetalingen således hverken mere eller mindre rigtig af, at medlemmet
gætter på timerne i den resterende del af måneden. Det samme gør sig gæl-
dende for vikarer, der ikke på forhånd ved, om de bliver tilkaldt i den sidste
uge af indberetningsperioden.
ASE bemærker derudover, at når e-indkomstoplysningerne sammenholdes
med oplysningerne på dagpengekortet i disse tilfælde, vil det fremstå, som
om medlemmet ”systematisk” oplyser forkert (i forhold til e-indkomst, men
ikke i forhold til faktiske timer), og dermed skal medlemmet systematisk
have reguleret sine udbetalinger. Dette giver ikke et gennemskueligt og trygt
dagpengesystem.
Kommentar:
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesystemet skal indrettes og
baseres på måneder i stedet for uger. Det følger af Dagpengekommissionens
rapport, at langt de fleste er månedslønnede. Blandt ledige er andelen af
månedslønnede lidt lavere – knap otte ud af ti. Et system, der opgøres på
måneder frem for uger, har den konsekvens, at dagpengeudbetalingen i
langt højere grad kan baseres på indkomstregisteret.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige om, at
dagpengene fremover skal opgøres og udbetales pr. måned, hvilket giver
mulighed for at basere systemet på registeroplysninger. I forbindelse med
overgangen til det månedsbaserede aconto-system er aftalepartierne enige
om en bagatelgrænse på 12 timer.
Der lægges i lovforslaget op til, at a-kassen udbetaler dagpenge på bag-
grund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i en måned.
Medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden skal i vi-
dest muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret
i henhold til lov om et indkomstregister.
Når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret
senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital sammen-
holdning af oplysningerne på dagpengekortet for udbetalingsmåneden og
oplysninger i indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i a-
kasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der
uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har op-
lyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i
43
næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en sup-
plerende udbetaling.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverens-
stemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned.
Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal
ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse.
Bagatelgrænsen har derfor betydning i forhold til timelønnede, hvor ar-
bejdsgiveren opgør timerne forskudt.
ASE foreslår, at man gennemfører kvartalsmæssig kontrol/efterregulering i
stedet for den foreslåede månedlige. Derved vil der først og fremmest kun
ske manuel behandling hver 3. måned, og desuden vil en del af regulerin-
gerne ikke blive aktuelle, da forskellen i oplysningsperioderne udlignes. Vi-
dere påpeger ASE, at den månedsbaserede regulering forringer medlemmets
retsstilling, idet medlemmet har væsentligt kortere tid til at komme med ind-
sigelser, inden der træffes afgørelse om modregning i den kommende må-
neds udbetaling. Endelig bliver processen meget komprimeret.
Kommentar:
Det var et centralt element i dagpengekommissionens anbefalinger og i Af-
tale om et tryggere dagpengessystem, at der skulle ske overgang til et må-
nedsbaseret system med acontoudbetalinger med efterfølgende reguleringer,
når arbejdsgiverens oplysninger var indberettet til indkomstregisteret.
Det er forventningen, at den månedsbaserede udbetaling og den eventuelle
efterfølgende regulering alt i alt vil være en administrativ lettelse for a-
kasserne i forhold til i dag. Det forventes videre, at reguleringen i høj grad
kan gennemføres digitalt. Den forventede administrative lettelse skyldes, at:
 perioden, der evt. skal reguleres for, er mindre end en måned,
 samkøringen af medlemmets oplysninger og indkomstregisteret sker
højst 2 – 3 uger efter, at medlemmet har givet sine oplysninger på dag-
pengekortet,
 medlemmet har en kortere frist til at komme med sin indsigelse og
 a-kassen kan gennemføre reguleringen administrativt.
Det bemærkes, at kvartalsmæssig efterregulering hver tredje måned vil in-
debære en bagatelgrænse på 36 timer pr. kvartal. Dermed vil der i en enkelt
måned kunne være fejlregistrering af op til 36 timer, uden at der foretages
44
efterregulering, hvis der i kvartalets øvrige måneder ikke er fejlregistrerin-
ger. Det vil være en markant udvidelse af bagatelgrænsen på månedsbasis.
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne i for-
bindelse med overgangen til et månedsbaseret acontosystem er enige om at
fastholde den nuværende bagatelgrænse på 12 timer om måneden.
Det bemærkes endvidere, at hvis medlemmet fejlregistrerer hver måned, vil
kvartalsmæssig efterregulering kunne betyde, at medlemmet får et stort ef-
terbetalingskrav i måneden efter den kvartalsmæssige efterregulering.
ASE foreslår, at medlemmet ikke skal oplyse om arbejdstimer på sine dag-
pengekort. Modregning af arbejdstimer sker alene på baggrund af e-
indkomstoplysningerne, og vil ske i den efterfølgende måned. I den indevæ-
rende måned vil der blive taget højde for oplysningerne fra DFDG om syg-
dom, ferie, ansættelse med løntilskud m.m. Herved undgås det at skulle
sammenligne oplysninger, der ikke opgøres ens, og en efterregulering bliver
overflødig.
Hvis man vælger at fastholde, at efterregulering alligevel skal ske ved at
sammenholde medlemmets oplysninger om løntimer på dagpengekortene
med e-indkomstoplysningerne, foreslår ASE, at man bibeholder den kvar-
talsmæssige kontrol/efterregulering. Derved vil der først og fremmest kun
ske manuel behandling hver 3. måned, og desuden vil en del af regulerin-
gerne ikke blive aktuelle, da forskellen i oplysningsperioderne udlignes.
Kommentar:
Det bemærkes, at aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem
er enige om den månedsbaserede acontoudbetalingsmodel. Forslaget ligger
derfor uden for den politiske aftale.
Det bemærkes derudover, at dagpengekommissionen har drøftet flere mo-
deller for udbetaling af dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, her-
under en model, hvor der udbetales fulde dagpenge a conto på månedsbasis
og arbejde i måneden først modregnes i næste måneds udbetaling. Det føl-
ger af dagpengekommissionens analyse, at modellen kan indebære risiko for
store efterbetalingskrav, fordi der automatisk udbetales fulde dagpenge, når
der ikke er indberettet oplysninger i indkomstregistret. Der henvises til dag-
pengekommissionens arbejdspapir om Et digitaliseret og registerbaseret
dagpengesystem.
45
ASE mener, at det bør præciseres, hvordan der skal reguleres i forhold til
mindsteudbetalingsreglen, hvis et medlem oplyser om 15 timers arbejde me-
re, end der er indberettet til indkomstregistret, og samtidig ikke får udbetalt
dagpenge i en måned, fordi han på grund af sygdom, fri for egen regning,
øvrige løntimer m.v. rammer mindsteudbetalingsreglen. Samme problem
gør sig gældende i den omvendte situation, hvor medlemmet har oplyst om
15 timer for lidt, og dermed ikke bliver ramt af mindsteudbetalingsreglen.
Kommentar:
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at formålet med det
månedsbaserede dagpengesystem med acontoudbetaling er muligheden for
at basere systemet på registeroplysninger.
Der lægges derfor i lovforslaget op til, at a-kassen udbetaler dagpenge på
baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i en
måned, og at der efterfølgende – når oplysningerne foreligger i indkomstre-
gisteret – skal ske en digital sammenholdning af medlemmets oplysninger
på dagpengekortet og oplysninger i indkomstregisteret. Der er videre lagt
op til, at det skal ske digitalt og automatisk i a-kasserne. Det er herunder
forudsat, at a-kassernes systemer bør tage højde for mindsteudbetalingsreg-
len ved udbetaling og efterregulering af dagpengene. Der er dog i lov-
forslaget ikke taget nærmere stilling til de nærmere krav til a-kassernes ud-
betalingssystemer.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at oplysninger om arbejdstimer ikke
kræves registreret på enkeltdage, som på det nugældende dagpengekort, li-
gesom indkomst ikke behøver at blive opgivet, hvis der foreligger oplysnin-
ger om arbejdstimer, medmindre der er tale om ukontrollabelt arbejde.
Indberetningerne skal forenkles så meget som muligt under hensyntagen til,
at beskæftigelse i de enkelte uger skal afkrydses af hensyn til optælling af
uger med supplerende dagpenge.
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne, herunder det samme forslag. PROSA bemærker derudover, at forslaget i
sin helhed er rodet, og vil give anledning til mange fejl om omberegninger,
fordi der er tale om a conto-udbetalinger.
Kommentar:
46
Der lægges i lovforslaget op til, at medlemmet før udgangen af hver måned
skal indberette oplysninger digitalt til arbejdsløshedskassen om forhold,
som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Det kan ske på et di-
gitalt dagpengekort. Medlemmet skal i den forbindelse oplyse om arbejde og
indtægter. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejds-
løshedskassen, er uændrede og betyder, at medlemmet – udover arbejde –
skal oplyse om andre forhold, som har betydning for retten til dagpenge,
f.eks. barns 1. sygedag, ophold i udlandet, frivilligt arbejde mv., hvor det
kan være relevant at oplyse om forholdene på dagsbasis.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovbemærkninger-
ne, at tilbagebetalingskrav som a-kassen opgør i tilfælde af for meget udbe-
talt dagpenge jf. oplysninger fra indkomstregistret, og som ikke kan mod-
regnes i efterfølgende dagpenge, hvis medlemmet ikke skal have udbetalt
dagpenge, først kan opgøres efter 3 måneder. Denne bestemmelse vil give
uhensigtsmæssig administration i a-kasserne.
LO, FTF og Akademikerne foreslår derfor, at denne bestemmelse ændres, så
det overlades til a-kassernes selv at opkræve tilbagebetalingsbeløbet uden
krav om, at det først kan ske efter 3 måneder.
Kommentar:
Der lægges i lovforslaget op til, at a-kassen skal opgøre et eventuelt tilba-
gebetalingsbeløb, hvis det ikke er muligt at modregne i den efterfølgende
månedsudbetaling, fordi medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have
udbetalt dagpenge. Der lægges videre op til, at kravet først skal tilbagebeta-
les, hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder.
Hensigten er, at der ikke skal ske unødig administration i forbindelse med
efterreguleringen i de tilfælde, hvor et medlem f.eks. på grund af arbejde,
ferie mv. ikke får udbetalt dagpenge i et par måneder.
AK-Samvirke er stærkt bekymrede for, hvordan månedsaconto-modellen vil
komme til at fungere i praksis, herunder for hvor meget mere administration
den vil give for a-kasserne og deres medlemmer. Det er uklart, hvad en
acontoudbetaling og afgørelsesgrundlaget for udbetalingen er. Er det en ud-
betaling med forbehold, en egentlig acontoudbetaling eller en endelig udbe-
taling, som der efterfølgende eventuelt skal ske en regulering af? Er det no-
get forskelligt i forskellige situationer, fx hvor medlemmet ikke skal have
reguleret udbetalingen senere. Og hvordan er samspillet til sanktions- og re-
47
fusionsreglerne? Er der forskel på, hvilke dele af udbetalingsmåneden man
ser på eller er inde i?
AK-Samvirke opfordrer til, at der i lovforslaget gives plads til, at måneds-
aconto-modellen – i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og a-kasserne – kan udmøntes administrativt så hensigtsmæs-
sigt som muligt.
Kommentar:
Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på sædvan-
lig vis vil høre AK-Samvirke, herunder a-kasserne, i forbindelse med den
nærmere udmøntning af udbetalingsmodellen, herunder i forbindelse med
den tekniske arbejdsgruppe, som er nedsat under Beskæftigelsesrådets Ydel-
sesudvalg.
Acontoudbetaling og eventuel efterfølgende regulering er en ny måde at
gennemføre udbetaling af dagpenge på. Udbetalingsmodellen kan ikke side-
stilles med en udbetaling med forbehold, jf. lovens § 65, stk. 5. A-kassen
skal efter den bestemmelse udbetale ydelser med forbehold, når a-kassen i
forbindelse med en høring af et medlem skal fortsætte med at udbetale ydel-
ser, indtil a-kassen har truffet en afgørelse, der er meddelt medlemmet.
En acontoudbetaling er en udbetaling til medlemmet, der sker på baggrund
af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst i slutningen af en ka-
lendermåned.
Udbetalingen bliver ”den endelige udbetaling”, såfremt der ikke skal ske en
efterregulering. Efterreguleringen skal ske, hvis der er uoverensstemmelse
mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret,
der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer.
Hvis der skal ske en regulering, skal arbejdsløshedskassen give meddelelse
til medlemmet i en såkaldt agterskrivelse om den forventede regulering med
en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigel-
se inden for en nærmere angiven frist.
Hvis medlemmet gør indsigelser over for en regulering, skal arbejdsløs-
hedskassen behandle indsigelsen, og fastholder arbejdsløshedskassen efter
at have behandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en regulering, skal
arbejdsløshedskassen træffe en afgørelse, som skal meddeles medlemmet.
Arbejdsløshedskassen skal herefter gennemføre reguleringen. Afgørelsen
48
skal opfylde kravene i bekendtgørelsen om kravene til arbejdsløshedskas-
sernes sagsbehandling og afgørelser. Afgørelsen kan påklages efter regler-
ne i gældende lovs § 98 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Udbetalinger af acontobeløb og reguleringer, der gennemføres, betragtes
som udbetalinger, jf. gældende lovs § 79, stk. 1, det vil sige ydelser, der er
udbetalt med rette. Arbejdsløshedskassen har dermed ret til refusion fra sta-
ten for såvel udbetalingen som den efterfølgende regulering.
Lederne efterlyser, med henvisning til § 85 e, stk. 3, en nærmere sproglig
præcisering af begrebet ”systematisk”. ASE bemærker, at bl.a. medlemmer,
der modtager supplerende dagpenge, ofte ”systematisk” vil oplyse for få/for
mange timer i forhold til oplysningerne i indkomstregisteret, og at disse
medlemmer vil skulle indgå i den yderligere kontrol. Det vil medføre en
mistænkeliggørelse af disse medlemmer.
Kommentar:
STAR bemærker, at der med hjemmel i § 85 e, stk. 5, vil blive fastsat nærme-
re regler om administrationen af bl.a. § 85 e, stk. 3 og heri vil begrebet” sy-
stematisk” også blive behandlet.
A-kassen skal efter § 85 e, stk. 3, i bestemte situationer vurdere, om et med-
lem ”systematisk” med forsæt har fortiet omstændigheder for dermed at op-
nå en ydelse med urette. A-kassen må nå frem til, at medlemmet ikke har
fortiet omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette, hvis der,
som i ASEs eksempel er tale om, at medlemmet arbejder på nedsat tid og får
supplerende dagpenge, og at det er begrundelsen for, at der er uoverens-
stemmelse mellem det, medlemmet oplyser og oplysningerne i indkomstregi-
steret.
3.6.1. Bagatelgrænsen
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at lønmodtagersiden er enig i, at det
er fornuftigt af administrative grunde at have en bagatelgrænse.
LO, FTF og Akademikerne opfordrer regeringen og forligspartierne til at
være opmærksomme på, at medlemmers planlagte arbejde i den sidste del af
måneden som påføres dagpengekortet (aconto) kan aflyses, så arbejdet ikke
udføres og aflønnes. Dette vil ikke blive opfanget pga. bagatelgrænsen.
Kommentar:
49
Dagpengekommissionen drøftede en bagatelgrænse for at sikre, at udbeta-
lingen kan ske smidigt. Det følger desuden af Aftale om et tryggere dagpen-
gesystem, at aftalepartierne i forbindelse med overgangen til et månedsba-
seret acontosystem er enige om at fastholde den nuværende bagatelgrænse
på 12 timer om måneden. Der lægges i lovforslaget op til, at bagatelgræn-
sen både gælder, hvis medlemmet har oplyst for få timer eller for mange ti-
mer.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at der skal fastsættes nærmere regler
for, at løntimer (inden for bagatelgrænsen), som ikke medfører fradrag i
medlemmets dagpenge pga. uoverensstemmelse mellem indberetning til
dagpengekort og indkomstregister, ikke skal registres på beskæftigelseskon-
toen. Så længe løntimerne er reelle og er indberettet til indkomstregistret,
finder lønmodtagersiden det uacceptabelt, at de ikke skal registreres på be-
skæftigelseskontoen – pga. bagatelgrænsen. LO, FTF og Akademikerne fo-
reslår, at alle arbejdstimer, som medlemmet dokumenterer, eller som frem-
går i indkomstregistret, overføres til beskæftigelseskontoen i overensstem-
melse med dagpengekommissionens anbefalinger.
PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,
herunder det samme forslag og bemærker derudover, at bagatelgrænsen vil
ramme urimeligt hårdt, hvis f.eks. planlagt arbejde alligevel ikke bliver til
noget.
ASE noterer sig, at beskæftigelseskontoen skal opgøres på baggrund af ind-
komstregistret. Dette harmonerer ikke med, at timer, der ikke har medført
fradrag i dagpengene, ikke må fremgå af beskæftigelseskontoen.
Kommentar:
Det følger af forslaget til § 55 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste
indplacering skal registreres på beskæftigelseskontoen. Løntimer mv., som
kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan registreres på beskæftigelses-
kontoen.
På baggrund af høringssvaret er det præciseret i bemærkningerne til lov-
forslaget, at selv om løntimerne i en ledighedsperiode ikke har medført fra-
drag i dagpengene, betyder det ikke, at de ikke kan registreres på beskæfti-
gelseskontoen. Dette er i overensstemmelse med ordlyden af forslaget til §
55 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
50
AK-Samvirke bemærker, at bagatelgrænsen svarer til ca. 1.350 kr. (pl
2016), og at konsekvensen af udmøntningen vil være, at et medlem, som har
oplyst om forventet beskæftigelse, som ikke holder stik, vil få mindre udbe-
talt, end den pågældende har ret til. Hvorimod et medlem, som ikke har op-
lyst om forventet beskæftigelse, vil få udbetalt det, som den pågældende har
ret til eller mere.
AK-Samvirke mener, at det er uklart, om medlemmet altid vil få reguleret
en udbetaling og således få de dagpenge, den pågældende har ret til – baga-
telgrænse eller ej. Dette vil AK-Samvirke bestemt opfordre til at sikre.
En eventuel regulering vil først ske i forbindelse med en efterfølgende udbe-
taling. Dette vil imidlertid være problematisk for nogle – for ikke alle kan jo
vente på at få udbetalt de manglende ca. 1.350 kr. til måneden efter. Hermed
lægges der sådan set op til, at medlemmet ”underoplyser” om forventet be-
skæftigelse for at være sikker på sin dagpengeudbetaling. Samtidig lægges
der op til at etablere nogle kontrolmekanismer i systemet med henblik på
evt. at sanktionere medlemmer som gentagne gange ”underoplyser” om for-
ventet beskæftigelse. AK-Samvirke er på den baggrund generelt bekymrede
for, at medlemmerne kommer i klemme i det nye aconto- og efterregule-
ringssystem.
Kommentar:
Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på sædvan-
lig vis vil høre AK-Samvirke, herunder a-kasserne, i forbindelse med den
nærmere udmøntning af udbetalingsmodellen, herunder i forbindelse med
den tekniske arbejdsgruppe, som er nedsat under Beskæftigelsesrådets Ydel-
sesudvalg.
Der er i lovforslaget lagt op til, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis
uoverensstemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned.
Det er derfor kun i tilfælde af, at uoverensstemmelsen er på mere end baga-
telgrænsen, som der skal ske en efterregulering. I disse tilfælde skal der ske
en efterregulering for alle timerne, og ikke kun de timer, som overstiger ba-
gatelgrænsen.
Af bestemmelsen i lovforslagets § 85 e, stk. 3, fremgår, at a-kassen i bestem-
te situationer skal vurdere, om medlemmet med forsæt har fortiet omstæn-
digheder for dermed at opnå ydelser med urette. A-kassens vurdering kan i
51
de situationer godt være, at medlemmet har givet korrekte oplysninger på
tidspunktet og at ydelser og reguleringer er sket med rette.
AK-Samvirke har noteret sig, at ”Underoplyste”-ikke-regulerede løntimer
fra beskæftigelse under bagatelgrænsen vil medlemmet ikke kunne medreg-
ne til genoptjening eller forlængelse af dagpengeretten. A-kasserne vil som
følge heraf skulle føre forskellige timeregnskaber – ét for timer som kan
medregnes og ét for timer som ikke kan. Det er ikke hensigtsmæssigt og gi-
ver nogle implikationer ift. beskæftigelseskontoen og de ”fælles tællere”.
AK-Samvirke vil derfor foretrække en model, hvor der udbetales aconto for
måned 1 og herefter sker en eventuel regulering for måned 2, uden en baga-
telgrænse som retter sig mod andet end det kontrolmæssige aspekt. Det sik-
rer, at alle medlemmer bliver behandlet ens, og at alle løntimer vil kunne
medregnes til genoptjening eller forlængelse af dagpengeretten.
Kommentar:
Der henvises til ovenstående kommentar til LO, FTF og Akademikerne om,
at løntimer mv., som kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan registreres
på beskæftigelseskontoen, og at det derfor er præciseret i lovforslaget, at
selv om løntimerne i en ledighedsperiode ikke har medført fradrag i dag-
pengene, betyder det ikke, at de ikke kan registreres på beskæftigelseskonto-
en.
Der henvises også til ovenstående kommentar til ASE under pkt. 3.4. Må-
nedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling, hvor det bl.a. oplyses,
at aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige om
den månedsbaserede acontoudbetalingsmodel, og at dagpengekommissio-
nen har drøftet flere modeller for udbetaling af dagpenge i et månedsbase-
ret dagpengesystem, herunder en model, hvor der udbetales fulde dagpenge
a conto på månedsbasis og arbejde i måneden først modregnes i næste må-
neds udbetaling.
AK-Samvirke er bekymrede for, at kompleksiteten i samspillet mellem reg-
lerne og efterreguleringer i dagpengeudbetalingerne i visse tilfælde vil kun-
ne få udbetalingen i enkelte måneder ned på et niveau, som man reelt ikke
kan leve af i Danmark. Vi vil derfor opfordre til, at man i eksempler for de
laveste satser, dvs. 50 pct.- og 71,5-pct.-satserne, forholder sig til, hvor ni-
veauet vil ligge, hvis der i en måned trækkes en karensdag og udbetales 12
timer mindre, end der er ret til, på grund af ovennævnte bagatelgrænse.
52
Kommentar:
Det bemærkes, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere i 2016-niveau svarer
til ca. 12.950 kr. Efter fradrag for 7,4 timer på grund af en karensdag og 12
timer på grund af bagatelgrænsen, vil en dimittend modtage ca. 11.383 kr. i
dagpenge for den pågældende måned. Til sammenligning er SU-satsen for
personer, der læser på en videregående uddannelse og er udeboende, på
5.941 kr. pr. måned i 2016.
Det bemærkes derudover, at ledige i det omfang, de opfylder betingelserne,
vil kunne modtage supplerende kontanthjælp.
3.6.2. Frist for indsendelse af dagpengekort
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at retten til forfaldne dagpenge bort-
falder, hvis dagpengekort ikke er indsendt senest 1 måned og 10 dage efter
udbetalingsfristens udløb, medmindre medlemmet har en fyldestgørende
grund til ikke at have indsendt rettidigt. LO, FTF og Akademikerne foreslår
præcisering i lovforslagets § 46, stk. 5, om, at a-kassen afgør om medlem-
met har en fyldestgørende grund.
PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,
herunder det samme forslag.
Advokatsamfundet finder det betænkeligt, at det ikke er begrundet at redu-
cere borgernes frist for at indsende dagpengekort fra tre måneder fra udløbet
af en dagpengeperiode til en måned og 10 dage. Det kan berøre mange bor-
gere og føre til flere dispensationssager end i dag.
Kommentar:
Det følger af lovforslagets bemærkninger til frist for indsendelse af dagpen-
gekort, at afkortningen af fristen er begrundet i, at a-kasserne ikke løbende
kan opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge, hvis dagpengepenge-
kortene ikke indsendes umiddelbart efter udløbet af udbetalingsperioden.
Det aktuelle dagpengeforbrugt har f.eks. betydning for tidspunktet for,
hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Retten til dagpenge falder ikke bort, hvis medlemmet har haft en fyldestgø-
rende grund til ikke at have indberettet oplysningerne rettidigt. Der lægges
op til, at et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis
pågældende f.eks. har været syg eller bortrejst i en længere periode. Det er
53
a-kassen, der som 1. instans vurderer og træffer afgørelse om medlemmer-
nes rettigheder og pligter efter loven. Medlemmet kan klage over a-kassens
afgørelse til det administrative klagesystem.
3.7. Supplerende dagpenge
LO, FTF og Akademikerne anfører generelt, at lovforslaget om supplerende
dagpenge, som bl.a. indeholder forbedrede genoptjeningsmuligheder, først
træder i kraft efter et valg. Stramningerne i ordningen vil blive indført alle-
rede fra den 1. juli 2017. Hermed stilles nogle medlemmer utilsigtet ringere,
end de er i dag. Det gælder bl.a. dem som rammes af, at timekravet for gen-
optjening øges, og dem som har opbrugt de supplerende dagpenge og som
rammes af, at der ikke vil kunne udbetales dagpenge i måneder, hvor der har
været beskæftigelse, uanset omfanget og hvor i måneden beskæftigelsen er
udført. I den sammenhæng bør det som minimum være gældende, at det sik-
res, at ingen stilles ringere end i dag.
PROSA skriver ligeledes, at stramningerne af ordningen med supplerende
dagpenge træder i kraft efter 1.7.2017, mens forbedringerne først træder i
kraft efter et folketingsvalg. Det er helt urimeligt. Hvis forbedringerne skal
vente, må dette også gælde forringelserne.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er
enige om at indføre et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbeta-
ling med forventet ikrafttræden 1. juli 2017.
Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-
læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige
om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med
det månedsbaserede dagpengesystem. Det fremgår videre, at aftalepartierne
er enige om at søge tilslutning til de relevante ændringer af reglerne om
supplerende dagpenge hos forligspartierne bag Aftale om en jobplan med
henblik på, at ændringerne kan træde i kraft den 1. juli 2017 som led i den
samlede reform af dagpengesystemet.
Som følge af forligsbindinger i Aftale om en jobplan af 28. februar 2008, vil
det ikke være muligt at sætte reglerne om hhv. fleksibel genoptjening af op
til 12 uger med supplerende dagpenge, løbende genoptjening af retten til
supplerende dagpenge samt undtagelsen af arbejdsfordelinger og hjemsen-
54
delse fra tidsbegrænsningen i kraft før efter et nyvalg til Folketinget. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 3.
På baggrund af høringssvaret er lovforslaget tilrettet således, at der i en
overgangsperiode – frem til det tidspunkt, hvor hele den aftalte model for
supplerende dagpenge træder i kraft – vil kunne udbetales dagpenge for en
måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter at retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Ligesom efter gældende regler vil der ikke kunne ud-
betales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft
arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der
kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem,
som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt
dagpenge vedrørende disse uger.
En uge, hvor et medlem har arbejdet, medfører fradrag med mindst 37 timer
i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Krifa anfører, at man kan overveje, hvorfor der er fastsat så snævre tids-
mæssige begrænsninger i muligheden for supplerende dagpenge – det må alt
andet lige være en fordel, at man i videst muligt omfang er selvforsørgende,
og der bør derfor ikke stilles unødige hindringer op for arbejde på nedsat tid.
ASE foreslår, at begrænsningen på 30 uger inden for 104 uger afskaffes. I
stedet lægges kontrollen med, om medlemmet alene påtager sig deltidsar-
bejde, og hermed den generelle rådighedsforpligtelse, over i de tilbageven-
dende rådighedssamtaler og systemet med underretningspligtige hændelser.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-
læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige
om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med
det månedsbaserede dagpengesystem, og at udgangspunktet er de gældende
regler for supplerende dagpenge.
Det er således aftalt, at der også fremover gælder en tidsbegrænsning for
ret til supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger. For-
målet med supplerende dagpenge er, at man midlertidigt kan arbejde på
nedsat tid og supplere op med dagpenge. Det gør arbejdsmarkedet fleksibelt
i forhold til deltidsarbejde. Samtidig må reglerne om supplerende dagpenge
ikke være med til at fastholde dele af arbejdsstyrken på nedsat tid. Aftale om
55
et tryggere dagpengesystem giver som noget nyt mulighed for, at den enkel-
te løbende og fleksibelt kan genoptjene ret til supplerende dagpenge.
Det betyder for det første, at man som ledig vil kunne optjene en ny ret til
supplerende dagpenge, inden man har opbrugt en eksisterende ret. For det
andet betyder det, at man vil kunne få forlænget retten til supplerende dag-
penge med op til 12 uger, når man har opbrugt perioden på de 30 uger, hvis
man bare i kortere perioder har arbejdet på fuld tid.
Forslagene om at lempe eller afskaffe tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge er dermed ikke i overensstemmelse med aftalen.
3.7.1. Ugebaseret tidsbegrænsning for supplerende dagpenge i et måneds-
baseret dagpengesystem
AK-Samvirke skriver, at der i lovforslaget lægges op til, at forbruget af ret-
ten til supplerende dagpenge skal ske i en ugebaseret model – efter stort set
samme regler som i dag – mens selve udbetalingen af dagpenge, herunder
supplerende dagpenge, som noget nyt skal ske i en månedsbaseret model.
AK-Samvirke anfører, at det ikke er administrativt hensigtsmæssigt eller
forenklende at skulle operere med flere forskellige modeller og tællemeka-
nismer samtidigt. AK-Samvirke havde derfor gerne set, at man fra politisk
hold havde valgt ikke at gå over til den nye månedsudbetalingsmodel – men
i stedet havde valgt at bevare den eksisterende ugeudbetalingsmodel.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor til LO, FTF og Akademikerne samt
PROSA.
Lederne skriver, at man kan være lidt bekymrede for, om de foreslåede reg-
ler om supplerende dagpenge reelt vil understøtte ét af hovedformålene med
reformen, at ledige tager kortvarig beskæftigelse, herunder på deltid. Der vil
også kunne opstå problemstillinger i forbindelse med at sætte en gennem-
snitsbetragtning, som de faste 160,33 timer pr. måned er udtryk for, overfor
faktuelle beskæftigelsestimer. Antallet af normale arbejdsdage i de enkelte
kalendermåneder varierer i 2017 mellem 17 og 23 dage, hvilket kan give
vikårlige resultater. Hvis det ledige medlem på fast nedsat tid også fik en
fast gennemsnitlig løn, så ville det være hensigtsmæssigt, at medlemmet
skulle oplyse løntimer samlet set, men det ville give udfordringer overfor
ugeopgørelsen (supplerende dagpenge) og for dagopgørelser (g-dage).
56
Det vil kunne give udfordringer, at ca. hver 4. uge ikke endeligt kan afkla-
res, før næste månedskort bliver indsendt, hvilket særligt i situationen ved
udløb af ret til supplerende dagpenge kan medføre en risiko for fejlvejled-
ning om ophør af arbejdsforhold. A-kassernes vejledningsforpligtelse i den
sammenhæng bør præciseres og meget gerne via konkrete eksempler.
Kommentar:
Som anført af Lederne er de 160,33 timer, der kan udbetales dagpenge for
pr. måned, udtryk for et gennemsnitstal, som er svarende til almindelig fuld-
tidsbeskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Timetallet er således ikke et
udtryk for faktuelle beskæftigelsestimer på normale arbejdsdage i de enkelte
kalendermåneder, idet antallet af arbejdsdage varierer i de enkelte måne-
der. Omvendt vil et medlem fremover ved fuld ledighed få udbetalt samme
dagpengebeløb i alle måneder, uanset antallet af arbejdsdage i måneden.
I forhold til opgørelsen af uger med ret til supplerende dagpenge lægges der
op til, at en uge, der løber hen over et månedsskift, vil skulle medregnes til
opgørelsen af uger med supplerende dagpenge i den efterfølgende måned.
Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. Der lægges ikke op
til, at a-kassernes vejledningspligt i forbindelse med retten til supplerende
dagpenge, skal ændres. A-kassen skal derfor – ligesom i dag – vejlede et
medlem, når a-kassen bliver bekendt med, at et ledigt medlem arbejder på
nedsat tid, samt i god tid før den begrænsede periode med ret til suppleren-
de dagpenge udløber.
3.7.2. Opgørelse af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104
uger og bortfald af ret til supplerende dagpenge
LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af bemærkningerne, at
uger på nedsat tid, men hvor der ikke modtages supplerende dagpenge (fx
på grund af ferie eller g-dage) medregnes til tidsbegrænsningen for supple-
rende dagpenge på 30 uger, hvis blot der udbetales dagpenge for nogle dage
i måneden. Det forekommer i strid med intentionen. Det vil særligt ramme
hjemsendelsesområderne, indtil de i 2019 bliver fritaget for tidsbegrænsnin-
gen.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at uger med nedsat tid pga. ferie eller
sygedage ikke skal medtælles som uger, der forbruger af tidsbegrænsningen
på 30 uger.
57
Kommentar:
Uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og hvor der samtidig er ud-
betalt supplerende dagpenge i måneden, indgår i tidsbegrænsningen. Dog
vil uger, hvor en kombination af arbejdstimer og øvrige forhold, såkaldte
”tekniske belægninger”, svarer til fuld tid (37 timer for fuldtidsforsikrede),
ligesom i dag ikke indgå i tidsbegrænsningen. Dette er præciseret i lov-
forslaget.
AK-Samvirke bemærker, at man er stærkt bekymrede for konsekvenserne af
den valgte månedsbaserede model – særligt set i forhold til reglerne om be-
grænsningen i retten til de supplerende dagpenge.
AK-Samvirke henviser til, at ifølge dagpengekommissionens egne bereg-
ninger opbruger ca. 3.400 medlemmer deres ret til supplerende dagpenge
hvert år. De pågældende vil – i den nuværende ugebaserede model – fortsat
kunne få udbetalt dagpenge for de uger, hvor de er fuldt ledige, mens de ik-
ke vil kunne få udbetalt dagpenge for uger med delvis beskæftigelse, før der
er genoptjent ret til nye 30 uger med supplerende dagpenge.
Som en konsekvens af den månedsbaserede udbetalingsmodel vil et med-
lem, som har opbrugt retten til supplerende dagpenge, fremover slet ikke
kunne få udbetalt dagpenge i en måned, hvis der i måneden også er beskæf-
tigelse – uanset hvor få timers beskæftigelse, der er tale om. Er der tale om
beskæftigelse henover et månedsskifte, er det to måneder, medlemmet ikke
kan få udbetalt dagpenge i. Hertil kommer, at der lægges op til et hurtigere
forbrug af retten til supplerende dagpenge end i dag. Er der ikke tale om
fuldtidsbeskæftigelse i en uge, forbruges der af retten. Fx hvis der ligger be-
skæftigelse mandag-torsdag i uge efterfulgt af en G-dag.
AK-Samvirke anfører, at man kan pege på tre forhold, som vil kunne ”afbø-
de” konsekvenserne pr. 1. juli 2017:
 Man kan vælge at nulstille alt tidligere forbrug af retten til de suppleren-
de dagpenge, så alle overgår til det nye system d. 1. juli 2017 med en ny
begrænset ret på 30 uger inden for 104 uger.
 Man kan vælge at lade forbruget følge de eksisterende regler, så retten
ikke forbruges hurtigere end i dag.
 Man kan vælge – for medlemmer, som har opbrugt retten til supplerende
dagpenge – at belægge dagpengekortet med 37 timer i de uger, hvor der
er beskæftigelse. Hermed vil medlemmet ikke kunne få udbetalt dag-
penge for uger, hvori der efter medlemmets egne oplysninger er beskæf-
58
tigelse, men vil godt kunne få udbetalt dagpenge for uger med fuld le-
dighed.
Lederne finder det ikke umiddelbart hensigtsmæssigt, at et ledigt medlem,
som har opbrugt retten til supplerende dagpenge, vil kunne miste retten til
ydelser for hele måneder, hvis pågældende tager en kort arbejdsopgave. Bli-
ver medlemmet for eksempel opsagt indenfor de første uger i en prøvetid, så
vil de kunne påvirke to måneders udbetalinger.
Lederne anfører, at vedrørende den oprindelige ret til supplerende dagpen-
ges udløb, bør det præciseres, om der med lovforslaget er gjort endelig op
med overgangsordningen, jf. ændringslov nr. 481 fra 2008 om ret til supple-
rende dagpenge ud over de 30 uger inden for 104 uger.
Krifa og 3F - Privat, Service, Hotel- og Restauration anfører samme syns-
punkt.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-
læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige
om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med
det månedsbaserede dagpengesystem, og at udgangspunktet er de gældende
regler for supplerende dagpenge.
Der er således aftalt en videreførelse af den gældende tidsbegrænsning for
ret til supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger.
Forslaget om at nulstille al tidligere forbrug af supplerende dagpenge pr. 1.
juli 2017 vil betyde, at medlemmer, der forud for 1. juli 2017 allerede har
modtaget supplerende dagpenge i op til 30 uger, vil kunne modtage supple-
rende dagpenge i nye 30 uger fra 1. juli 2017.
Forslaget vil dermed medføre, at ledige medlemmer i en periode kan få sup-
plerende dagpenge i et langt større omfang end forudsat i aftalen. Forslaget
ligger dermed uden for aftalen.
I forhold til forslaget om at lade forbruget af tidsbegrænsningen følge de
eksisterende regler, skal det bemærkes, at det er aftalt, at der fremover skal
gælde en mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer pr. måned, og ikke som i
dag en mindsteudbetalingsregel på 7,4 timer pr. uge. Ændringen af mind-
59
steudbetalingsreglen betyder, at personer med deltidsarbejde, hvor arbejds-
tiden er højere end 29,6 time i en uge i modsætning til i dag vil kunne mod-
tage supplerende dagpenge for måneden, hvis der udbetales dagpenge for
mindst 14,8 timer for måneden. Dermed vil denne uge – modsat i dag hvor
der ikke kan udbetales supplerende dagpenge for sådanne uger – tillige for-
bruge af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge.
Uger, hvor medlemmets arbejdstid og såkaldte tekniske belægninger udgør
fuld tid, vil fortsat ikke forbruge af tidsbegrænsningen. Et medlem, der er
beskæftiget på fuld tid mandag-torsdag i en given uge, og som modtager
dagpengegodtgørelse for en hel G-dag fredag, vil således ikke forbruge af
tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge, jf. AK-Samvirkes eksempel.
Der henvises til kommentaren ovenfor til LO, FTF og Akademikerne.
I forhold til forslaget om, at medlemmer, som har opbrugt retten til supple-
rende dagpenge, kan få udbetalt dagpenge for uger med fuld ledighed, selv-
om der i måneden er beskæftigelse i nogle uger, skal det bemærkes, at det er
en konsekvens af den månedsbaserede opgørelse af dagpenge, at når retten
til supplerende dagpenge er opbrugt, kan der ikke udbetales dagpenge for
en hel måned, hvis medlemmet arbejder på nedsat tid i en eller flere uger i
måneden. I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, kan
der dog udbetales dagpenge for resten af måneden. På baggrund af hø-
ringssvaret er lovforslaget tilrettet således, at der i en overgangsperiode vil
kunne udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat
tid, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Ligesom efter gæl-
dende regler vil der ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende
uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dag-
penge er udløbet.
I forhold til den hidtidige overgangsordning fra 2008, videreføres denne ik-
ke i lovforslaget. Medlemmer, der er omfattet af overgangsordningen, vil så-
ledes fra 1. juli 2017 blive omfattet af tidsbegrænsningen på 30 uger inden
for de sidste 104 uger, og der vil som følge af overgangsreglen i § 13, stk. 7,
blive fratrukket forbrug af uger forud for 1. juli 2017.
Det bemærkes, at de gældende regler om, at et medlem kan opsige eller af-
slå et henvist arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpen-
ge, uden at anses for at være selvforskyldt ledig, videreføres uændret. Det
betyder, at medlemmet ikke vil få en sanktion herfor.
60
3.7.3. Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge og fleksibel
genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
LO, FTF og Akademikerne skriver, at det fremgår af lovforslaget, at supple-
rende dagpenge kan genoptjenes fleksibelt (forlængelse med højest 12 uger)
og løbende (ny periode på 30 uger inden for 104 uger).
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at løn-
timer indberettet til indkomstregistret, og som fremgår af beskæftigelses-
kontoen, kan anvendes til enten fleksibel eller løbende optjening af supple-
rende dagpenge inden for 2 års dagpengeret – uden at de fradrages beskæf-
tigelseskontoen med henblik på fleksibel genoptjening af dagpengeretten el-
ler genoptjening af ny dagpengeret.
LO, FTF og Akademikerne skriver videre, at det fremgår af lovbemærknin-
ger, at der fastsættes nærmere regler for, at medlemmet løbende tilkendegi-
ver sit ønske på dagpengekortet, om optjente løntimer skal anvendes til for-
længelse af 30 ugers perioden med supplerende dagpenge. LO, FTF og
Akademikerne foreslår, at der i stedet fastsættes nærmere regler for opdate-
rede oplysninger på beskæftigelseskontoen, der kan informere den enkelte
ledige om kontoens løntimesaldo for de 6 måneder, der kan bruges til gen-
optjening af ret til supplerende dagpenge enten i form af fleksibel genoptje-
ning til forlængelse i op til 12 uger eller løbende genoptjening af ny periode
på 30 uger.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at medlemmerne for hver måned skal tage stil-
ling til genoptjening af ret til supplerende dagpenge og ej heller stillingtagen
til forlængelse af dagpengeperioden eller genoptjening af ny ret til dagpen-
ge.
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne og foreslår ligeledes, at det præciseres i lovforslaget, at løntimer indbe-
rettet til indkomstregistret, og som fremgår af beskæftigelseskontoen, kan
anvendes til enten fleksibel eller løbende optjening af supplerende dagpenge
inden for 2 års dagpengeret – uden at de fradrages beskæftigelseskontoen
med henblik på fleksibel genoptjening af dagpengeretten eller genoptjening
af ny dagpengeret.
Kommentar:
Det fremgår allerede af lovforslaget, at genoptjeningskravet for at få en ny
periode med supplerende dagpenge kan opfyldes på baggrund af løntimer,
61
som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstre-
gister. Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende dagpenge,
herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og uden-
landsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntime-
oplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med ferie-
godtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dag-
penge, selv om den ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op
til 12 uger med supplerende dagpenge.
Det følger af gældende principper i arbejdsløshedsforsikringen, at opfyldel-
se af forskellige arbejdskrav, fx beskæftigelseskravet for genoptjening af
dagpengeret, genoptjeningskravet for ret til en ny periode på 30 uger med
supplerende dagpenge og arbejdskrav i forbindelse med en rådighedssank-
tion, kan ske på baggrund af det samme lønarbejde.
Derimod kan lønarbejde, der én gang er medregnet til opfyldelse af et be-
stemt arbejdskrav, fx genoptjening af en ny periode på 30 uger med supple-
rende dagpenge, ikke medregnes igen. Det fremgår således også af lov-
forslaget, at beskæftigelse, der er medregnet til optjening af en tidligere pe-
riode med supplerende dagpenge, herunder til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til genoptjeningen af en ny peri-
ode med supplerende dagpenge.
Det bemærkes endvidere, at arbejdskravene er forskellige for henholdsvis
genoptjening af ny dagpengeret, herunder fleksibel genoptjening af forlæn-
gelse af dagpengeperioden, og genoptjening af en ny periode med ret til
supplerende dagpenge, herunder fleksibel genoptjening af op til 12 ugers
forlængelse.
Det gælder både i forhold til timekrav og perioden inden for, hvilken der
kan ske genoptjening. Det vil således ikke være alt arbejde, som fremgår af
beskæftigelseskontoen, som kan anvendes til enten fleksibel eller løbende
optjening af supplerende dagpenge. Der henvises til, at der i forbindelse
med genoptjening af supplerende dagpenge stilles krav om, at der er indbe-
rettet mere end 146 løntimer i seks månedsindberetninger inden for 12 må-
neder. I modsætning hertil vil selv én løntime optjent i dagpengeperioden
fremgå af beskæftigelseskontoen og vil kunne medregnes til forlængelse af
dagpengeperioden.
62
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Medlemmet skal løbende give sit ønske om udbetaling af supplerende dag-
penge, og dermed forlængelse op til 12 uger, til kende på dagpengekortet.
Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver,
at pågældende ønsker at gøre brug af de op til 12 ekstra uger med supple-
rende dagpenge i den givne måned.
På den måde tager medlemmet først stilling til, om pågældende ønsker at
bruge arbejdstimerne til forlængelse af perioden med supplerende dagpen-
ge, når pågældende rent faktisk får udbetalt supplerende dagpengene i en
måned, hvor der er uger med arbejde på nedsat tid. Der er således ikke tale
om, at medlemmet i forbindelse med udførelsen af arbejdet i løbet af dag-
pengeperioden skal tage stilling til, om arbejdstimerne skal bruges til for-
længelse eller genoptjening.
ASE stiller spørgsmål ved, hvordan en forlængelse på 4 uger ad gangen
harmonerer med et månedsbaseret udbetalingssystem, og anføre samtidig, at
det bør præciseres, hvordan flere på hinanden følgende forlængelser på 4
uger administreres.
ASE anfører videre, at opgørelsen af forbrug i uger ikke harmonerer med, at
man i videst muligt omfang skal lægge registeroplysninger til grund for ud-
betalingen og i videst muligt omfang skal digitalisere og automatisere udbe-
talingerne. ASE henviser til, at medlemmets oplysninger om antal løntimer
på kortet, som skitseret, ikke vil stemme overens med e-indkomstoplysning-
erne for de timelønnede. Et medlem kan have oplyst om samlet 20 timers
arbejde i den pågældende måned, men ifølge e-indkomst har han kun arbej-
det 10 timer – de sidste 10 timer bliver indberettet i den efterfølgende må-
ned. ASE spørger til, hvordan man så regulerer i forhold til forbrug af sup-
plerende dagpenge.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-
læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige
om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med
det månedsbaserede dagpengesystem, som blev aftalt med Aftale om et tryg-
gere dagpengesystem, og at udgangspunktet er de gældende regler for sup-
plerende dagpenge.
63
Det fremgår videre, at der indføres mulighed for, at retten til supplerende
dagpenge kan forlænges med op til 12 uger. Ved udløb af retten til supple-
rende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med 4 uger for hver
måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år,
dog højst tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende
dagpenge. Ved udløb af forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder
med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for 12 måneder for at
genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlæn-
gelse på op til 12 uger, udløber, behandles den resterende del af kalender-
måneden som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
En forlængelse på 4 uger ad gangen i forhold til forlængelse af retten til
supplerende dagpenge harmonerer således med aftalen om en ugebaseret
opgørelse af supplerende dagpenge i et månedsbaseret udbetalingssystem.
Valget af forlængelse for 4 uger ad gangen skal endvidere ses i sammen-
hæng med timekravet for fleksibel og løbende genoptjening af ret til supple-
rende dagpenge og med, at den resterende del af den måned, hvor medlem-
mets ret til supplerende dagpenge – inklusiv mulig forlængelse – udløber,
vil blive behandlet som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
ASE konstaterer, at medlemmer nu har mulighed for at genoptjene retten til
supplerende dagpenge løbende, hvilket øger fleksibiliteten for medlemmer-
ne. Derudover vil det øge incitamentet for medlemmerne til at påtage sig
deltidsarbejde.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet tager ASEs bemærkninger om løbende genoptje-
ning til efterretning.
3.7.4. Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dag-
penge
LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovforslaget, at genop-
tjening af supplerende dagpenge betinges af, at medlemmerne har fået ind-
berettet mere end 146 timer i hver af 6 månedsindberetninger. LO, FTF og
Akademikerne foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at kravet om mere
end 146 løntimer undtages de måneder, der af kalendermæssige årsager ikke
giver mulighed for at arbejde 146 timer pga. bl.a. helligdage. I § 60 stk. 4, 1.
64
pkt. 1 foreslås således tilføjet: Dog undtages kravet på mere end 146 lønti-
mer i de måneder, som pga. af helligedage mv. ikke giver mulighed for at
arbejde i alt 146 timer på hverdage.
PROSA foreslår ligeledes, at kravet om mere end 146 løntimer undtages de
måneder, der af kalendermæssige årsager ikke giver mulighed for at arbejde
146 timer pga. bl.a. helligdage, og at det i § 60, stk. 4, 1. pkt., tilføjes, at
kravet på mere end 146 løntimer er undtaget i de måneder, som pga. af hel-
ligedage mv. ikke giver mulighed for at arbejde i alt 146 timer på hverdage.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-
læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige
om, at timekravet til genoptjening øges til 146 timer om måneden.
Kravet til genoptjening skal ses i sammenhæng med, at mindsteudbetalings-
kravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8
timer).
Med omlægningen af mindsteudbetalingsreglen til to dage pr. måned vil et
medlem kunne modtage supplerende dagpenge i forbindelse med arbejde på
op til 145,53 timer om måneden.
Formålet med at øge timekravet for genoptjening til 146 timer pr. måned er
således at sikre, at et medlem skal øge sin arbejdstid for at kunne genoptje-
ne retten til supplerende dagpenge. En lempelse af timekravet for genoptje-
ning vil kunne betyde, at et medlem i samme måned vil kunne få supplerende
dagpenge og samtidig genoptjene ret til supplerende dagpenge, idet dag-
pengene udbetales fast for op til 160,33 timer pr. måned, uanset antallet af
arbejdsdage i måneden.
LO, FTF og Akademikerne samt PROSAs forslag er dermed ikke i overens-
stemmelse med aftalen.
DJ anfører, at med videreførelsen af den relative høje omregningssats for
ukontrollabelt arbejde er det en stor udfordring at skulle op på 146 timer i
hver kalendermåned for, at det udløser timer til genoptjening af ret til sup-
plerende dagpenge.
65
DJ henviser til, at 146 timer ved omregningssatsen for ukontrollabelt arbej-
de giver en indkomst på 32.869 kr. eller knap 400.000 om året (hertil skal
lægges ambi og atp). Gennemsnitslønnen i Danmark hedder ifølge Dan-
marks Statistik 294.000 kr./året eller 153 kr./timen.
DJ henviser til, at man, så vidt man er bekendt, er den eneste organisation i
landet, der årligt køber krypterede indkomstoplysninger fra Danmarks Stati-
stik på de godt 20 % af deres medlemmer, der er registreret i deres med-
lemssystem som atypisk beskæftigede. 50 % fraktilen for den andel af de
atypiske, der af skat er registreret som lønmodtagere, hed i vores seneste
indkomststatistik 376.814 kr./året.
Ved kun at tælle timer i kalendermåneder og ved at fastholde den høje om-
regningssats vil en stor del af de lønmodtagere, hvis arbejdsgivere ikke ind-
beretter timetal, og hvis indkomst ikke falder jævnt, få endog meget svært
ved at genoptjene retten til supplerende dagpenge.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne fra LO, FTF og
Akademikerne samt PROSA, hvor begrundelsen for det ændrede timekrav
for genoptjening af supplerende dagpenge er nærmere beskrevet.
Der er hverken i dagpengekommissionens rapport eller i Aftale om et tryg-
gere dagpengesystem lagt op til, at omregningssatsen skal ændres. Den
gældende omregningssats videreføres derfor uændret.
3.7.5. Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsen-
delse
Krifa ser positivt på, at arbejdsfordeling og hjemsendelse ikke betragtes som
supplerende dagpenge.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet tager Krifas bemærkninger om arbejdsfordeling
og hjemsendelse til efterretning.
3.7.6. Opfølgning på de nye regler om supplerende dagpenge
AK-Samvirke anfører, at det med de nye ”fælles tællere” i dagpengesyste-
met vil blive muligt allerede fra d. 1. juli 2017 at se, hvor mange medlem-
66
mer der opbruger retten til supplerende dagpenge. Derfor vil man opfordre
til at følge dette nøje og træffe politisk beslutning om at lempe reglerne,
hvis der bliver behov for det.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne vil
følge udviklingen i beskæftigelsen og antallet af personer, der opbruger
dagpengeretten, med henblik på at vurdere konsekvenserne, når de aftalte
ændringer er fuldt indfasede. Senest i 2020 udarbejdes en evaluering af af-
talen.
Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-
læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige
om, at supplerende dagpenge indgår i den evaluering i 2020, der fremgår af
Aftale om et tryggere dagpengesystem.
3.8. Karensdage ved høj ledighed
LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovforslaget, at med-
lemmer gives karens svarende til én dags dagpenge efter hver 4. måned,
med mindre fuldtidsforsikrede medlemmer har arbejdet 148 timer i 4-
månedersperioden før karens. De bemærker, at det i samme lovforslag § 1,
nr. 55, foreslås, at supplerende dagpenge kan genoptjenes, når medlemmet i
6 måneder har arbejdet i mere end 146 timer pr. måned.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at de to regler harmoniseres således, at
lovforslaget § 1, nr. 49 - lovens § 56 a, stk. 2, pkt. 1 - ændres til:
”Som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 146 timer i
henhold til lov om et indkomstregister.” Arbejdskravet til deltidsforsikrede
tilpasses de 146 timer.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at medlemmer, som deltager i aktive
tilbud, jf. kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som
deltager som jobrotationsvikarer efter samme lovs kapitel 18, får forlænget
4-måneders perioden.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at når karensen fratrækkes i kroner
og ikke i timer, vil karensdagen fortsat tælle som ledige timer og tælle med i
dagpengeforbruget – selv om der ikke er udbetalt dagpenge. Det finder LO,
FTF og Akademikerne er unødvendigt.
67
AK-Samvirke påpeger, at der med udmøntningen af karens på en række
punkter lægges op til den hårdest mulige udmøntning af karensdagene. De
forslåede regler kan med fordel forenkles. F.eks. kunne reglerne bygges op,
således at man ifalder karens på baggrund af 4 måneder, hvori der er dag-
pengeudbetalinger, medmindre der ligger en ”karensfritagelsesgrund”, f.eks.
deltagelse i et tilbud i den måned, hvor medlemmet ellers skulle ifalde ka-
rens.
AK-Samvirke mener ikke, at der skal falde en karens i eller på baggrund af
måneder, hvor medlemmet deltager i tilbud – og da slet ikke ved deltagelse i
tilbud, hvor medlemmet er fritaget for at stå til rådighed for andet end til-
buddet. En sådan fritagelse kan i dag også ske ift. andre tilbud end tilbud om
uddannelsesløft, hvorfor det undrer AK-Samvirke, at kun uddannelsesløftet
er nævnt.
Ud over at fritage for karens ved deltagelse i tilbud, mener AK-Samvirke, at
der også skal ske fritagelse ved deltagelse i jobrettet uddannelse.
AK-Samvirke anerkender, at man i udmøntningen har ønsket at sikre en
forholdsvis enkel administration af karensdagene – men mener, at samme
enkelthed kunne være nået også med en anden og i øvrigt mildere udmønt-
ning af karensdagene.
Lederne påpeger, at man med lovforslaget fastholder karensdage, og finder
det positivt, at der kun indføres én karensdag hver fjerde måned. Lederne
finder dog fortsat, at karensdagene er en udhuling af dagpengesatsen, og at
det særligt i forhold til ledere og højtuddannede er et problem, da incitamen-
tet for disse grupper til at bakke op om arbejdsløshedsforsikringen svinder,
når ydelsen sættes yderligere ned.
PROSA foreslår, at medlemmer, der deltager i aktive tilbud, jf. lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 10-12, og som deltager som jobrotati-
onsvikarer efter lovens kapitel 18, får forlænget 4-måneders perioden.
PROSA bemærker, at når karensen fratrækkes i kroner og ikke i timer, vil
karensdagen fortsat tælle som ledige timer og tælle med i dagpengeforbru-
get – selv om der ikke er udbetalt dagpenge. Det finder PROSA er urimeligt.
Ældre Sagen påpeger, at lange ledighedsperioder ikke er selvvalgte, men er
et udtryk for, at det er vanskeligt for den ledige at komme tilbage i beskæf-
68
tigelse. Ældre Sagen finder det ikke rimeligt at pålægge en særlig ”straf” i
form af karensdage og kan derfor ikke anbefale indførslen af karensdage.
Kommentar:
For så vidt angår bemærkningerne om at harmonisere det nødvendige time-
tal, skal styrelsen bemærke, at de to krav ikke er sammenlignelige. Kravet
om de 146 timer er baseret på fuldtidsbeskæftigelse i en måned minus mind-
steudbetaling, hvorimod de 148 timer er baseret på 20 dages fuldtidsarbej-
de. Derudover skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at de 148 timer ikke
behøves at foreligge i samme månedsindberetning, da kravet stilles for en 4-
måneders-periode.
Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår bemærkninger om,
hvilke forhold der kan forlænge 4-måneders-perioden, at regeringen og af-
talepartierne er enige i dagpengekommissionens anbefaling om, at der ind-
føres et tiltag, der øger gevinsten ved at komme i arbejde, herunder genvin-
sten ved at tage kortvarende job. Karens indgik endvidere som en del af fi-
nansieringen af de samlede ændringer af dagpengesystemet.
Ved udmøntningen af dagpengekommissionens anbefalinger og Aftale om et
tryggere dagpengesystem er reglerne om karens udmøntet på en sådan må-
de, at karens på den ene side falder ved manglende arbejde, men dog ikke
hvor den pågældende på grund af særlige forhold ikke har kunnet påtage
sig arbejde, f.eks. pga. af pasning af alvorligt sygt barn, og på den anden
side sådan, at karens er med til at finansiere dagpengeændringer inden for
den ramme, der lå til grund ved aftalens indgåelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en evt. imødekommelse af
LO, FTF og Akademikernes forslag ikke vil kunne holdes inden for den øko-
nomiske ramme for reformen.
Vedrørende bemærkningerne om, hvordan karens skal fratrækkes, henviser
beskæftigelsesministeriet til, at det fremgår af Aftale om et tryggere dag-
pengesystem, at karens betragtes som dage på dagpenge og forbruger af
dagpengeretten.
ASE foreslår i forhold til opgørelse af karensdage, at karens modregnes i
den 5. måneds udbetaling i stedet for den 4. Forslaget vil harmonere med
den af ASE skitserede løsningsmodel om, at medlemmer ikke skal oplyse
om arbejdstimer på sine dagpengekort. Opgørelsen vil stadig ske på bag-
69
grund af den foreslåede 4-måneders-periode, men ved at vente til den 5.
måneds udbetaling, vil man i de fleste tilfælde have samtlige oplysninger,
der skal bruges ved opgørelse af, om medlemmet skal have en karensdag el-
ler ej. Efterregulering vil derfor i de fleste tilfælde blive unødvendig.
PROSA er imod indførelsen af karensdage samt den måde, de er implemen-
teret på. PROSA foreslår ligesom ASE, at karens modregnes i den 5. må-
neds udbetaling.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet henviser til svaret under månedsbaserede aconto-
udbetalingsmodel angående reguleringen af dagpengeudbetalingen i den ef-
terfølgende måned.
Frie Funktionærer påpeger, at søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold
ifølge lovforslaget afskaffes som en del af grundlaget for optjening af be-
skæftigelseskravet. Det vil ramme særligt urimeligt i forhold til de foreslåe-
de regler til beskæftigelseskrav for bortfald af karensdag. Det er således
urimeligt, når timekravet ved en beskæftigelsesperiode på mere end 20 dage
ikke kan opfyldes, fordi der i perioden indgår søgnehelligdage. Når der i be-
skæftigelsesperioden forekommer søgnehelligdage, bør 4-måneders-
perioden kunne forlænges med et tilsvarende antal dage.
Kommentar:
Det må antages at være begrænset, i hvilket omfang personer, der er i be-
skæftigelse, vil mangle tilstrækkeligt med arbejde for at undgå karens alene
som følge af søgnehelligdage. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at en eventuel imødekommelse af Frie Funktionærens forslag vil komplice-
rede reglerne om karens i et omfang, der ikke står mål med søgnehelligda-
ges indvirkning på muligheden for at påtage sig arbejde, herunder at der så
ikke altid vil være mulighed for at opgøre karens på grundlag af arbejde i 4
kalendermåneder.
DJ påpeger, at medlemmer med atypisk beskæftigede uden løntimer pga. af
en kombination af en - set i forhold til gennemsnitslønnen i Danmark – rela-
tiv høj omregningssats og et nyt krav om minimum 23 % beskæftigelse i
kvartalet vil have en øget risiko for at blive ramt af karensdage.
Kommentar:
70
Beskæftigelsesministeriet henviser til svaret vedrørende atypiske lønmodta-
gere og honorarmodtagere, der ikke er omfattet af aftale om et tryggere
dagpengesystem.
3.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
ASE bemærker, at der er stor forskel på, hvornår et medlem bliver straffet
på grund af langvarigt forbrug, hvilket bevirker, at ordningen kan miste sin
præventive effekt. Et medlem, der har 2 måneder tilbage af sin ordinære
dagpengeret, vil kunne mærke afkortningen allerede efter en måned, mens et
medlem, der har mindre end en måned tilbage af den ordinære dagpengeret,
først mærke vil afkortningen, når der er gået 1 år og 11 måneder.
Kommentar:
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige om, at
en ledig, der rammer 4-årsgrænsen midt i en dagpengeperiode, vil få redu-
ceret den pågældende dagpengeperiode med én måned. Ledige, der når
grænsen med mindre end én måneds dagpengeret tilbage, vil få reduktionen
i den efterfølgende dagpengeperiode. Lovforslaget er udmøntet i overens-
stemmelse hermed.
ASE noterer sig, at hvis de 4 år rammes i den forlængede dagpengeperiode,
trækkes der 80,16 timer fra beskæftigelseskontoen. Hvis medlemmet har
mere end 962 timer på beskæftigelseskontoen, vil straffen kun delvist påvir-
ke medlemmet, idet der ikke skelnes mellem beskæftigelseskonto for for-
længelsesmulighed og beskæftigelseskonto for genoptjening af dagpengeret-
ten.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til Tiltag for personer med om-
fattende brug af dagpengesystemet, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen
i den forlængede dagpengeperiode, afkortes den mulige forlængede dag-
pengeperiode med 1 måned. I den forbindelse foreslås det, at der fratrækkes
80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, uanset om medlemmet vælger at
forlænge dagpengeperioden med hele den mulige periode.
Det betyder, at medlemmet i givet fald højest kan bruge 881,84 timer til at
forlænge dagpengeperioden, selv om der er yderligere timer på beskæftigel-
seskontoen, som kan bruges til at genoptjene retten til dagpenge.
71
ASE bemærker, at medlemmer, der har mere end 160,33 timer tilbage af
ydelsesperioden, skal have afkortet deres dagpengeret i indeværende perio-
de. Hvad så hvis medlemmet udløber på grund af, at referenceperioden in-
den de 160,33 timer ville have været brugt?
Kommentar:
Afkortningen af dagpengeperioden sker som en afkortning af ydelsesperio-
den (den 2-årige dagpengeret). Referenceperioden (3 år) vil ikke blive af-
kortet som følge af afkortningen af dagpengeperioden. Det betyder, at dag-
pengeperioden afkortes uden hensynstagen til referenceperioden, herunder
om denne udløber på et tidligere tidspunkt.
ASE mener, at det bør præciseres, hvordan afkortningen skal administreres,
når der er flere på hinanden følgende indplaceringer. Fx i tilfælde af, at et
medlem skal have forkortet sin dagpengeperiode, når medlemmet har min-
dre end 160,33 timer tilbage af ydelsesperioden, og forkortelsen derfor sker
i næste dagpengeperiode. Medlemmet bliver efter noget tid genindplaceret
med 1 år og 11 måneder. Inden medlemmet når at forbruge hele sin ydelses-
periode på 1 år og 11 måneder, har han genoptjent 1.924 timer og skal der-
med have en ny indplacering. Hvad sker der med forkortelsen – følger den
med i 3. indplacering?
Kommentar:
Der er i lovforslaget lagt op til, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen
med mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i
en evt. efterfølgende dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener retten
til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge kan medlemmet der-
med modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år.
Det betyder, at hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i 1 år og 11 måne-
der i den pågældende dagpengeperiode – fordi pågældende f.eks. arbejder
på fuldtid og/eller genoptjener retten til dagpenge, og dermed får ret til en
ny periode med dagpenge – vil den udestående afkortning bortfalde. Afkort-
ningen følger således ikke med i den 3. indplacering.
ASE bemærker, at fra den 1.7.2017 skal a-kasserne lægge oplysningerne om
forbrug fra a-kassen til grund ved opgørelse af, om der er brugt 4 år inden
for 8 år. Ved overflytning af medlemmer skal a-kasserne derfor i fremtiden
have oplysninger fra tidligere a-kasser om medlemmets forbrug for en peri-
ode på op til 8 år. ASE foreslår, at hvis a-kasserne kan lægge e-indkomst-
oplysningerne om udbetalte antal timer til grund for opgørelsen sammen-
72
holdt med oplysninger om støttet arbejde og sygdomsperioder fra DFDG
samt oplysninger om effektiv karantæne, undgås omregning af den udbetalte
indtægt. Det er væsentligt nemmere at videregive oplysninger om effektiv
karantæne (med datoangivelse) inden for de seneste 8 år, end samlet forbrug
af dagpenge inden for de seneste 8 år opdelt på dage eller måneder, alt efter
opgørelsestidspunktet.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at da a-kasserne efter gældende
regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har a-
kasserne ved lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpen-
ge i de seneste 8 år, som er nødvendige for at kunne administrere reglerne
om afkortning af dagpengeperioden.
For den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, skal a-kasserne der-
for lægge indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra a-
kassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættel-
se med løntilskud i Det Fælles it-baserede Datagrundlag (DFDG) til grund
for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Opgørelsen af dagpengeforbruget i
den indeværende dagpengeperiode sker dog på baggrund af arbejdsløs-
hedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for
lovens ikrafttræden.
Da a-kasserne først fra 1. juli 2014 fik pligt til at indberette timer til ind-
komstregisteret, kan timeoplysningerne i indkomstregisteret ikke lægges til
grund for opgørelsen.
ASE spørger, hvor ofte skal der ske opgørelse af forbruget på 4 år inden for
8 år.
Kommentar:
Der lægges op til, at a-kasserne løbende – hver måned, hvor a-kassen udbe-
taler dagpenge – opgør medlemmets samlede dagpengeforbrug inden for de
seneste 8 år.
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det af lovens bemærkninger frem-
går, at karensmåneden indføres med tilbagevirkende kraft på otte år. LO,
FTF og Akademikerne foreslår, at reglen indfases, så den ikke virker med
tilbagevirkende kraft. Karensen kan samtidig løbe over et forløb, der kan va-
re helt op til 13 år. Det virker ikke hensigtsmæssigt i forhold til en regel, der
73
skal påvirke de arbejdsløses adfærd. Det forekommer ubegrundet, at en ka-
rensmåned, der ikke er ”udstået” ved otteårs periodens udløb, står og venter
i op til fem år.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at femårsperioden afskaffes eller afkor-
tes og at forbruget altid alene hentes fra indkomstregistret efter samme mo-
del, som der er lagt op til bagud i tid på grund af digitaliseringshensyn.
PROSA anfører samme synspunkter.
Krifa anfører, at reglen om afkortning af dagpengeperioden ved omfattende
brug af dagpengesystemet ikke bør gennemføres. Reduktionen vil primært
ramme de medlemmer, der har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet,
og det må antages at være ”straf” nok i sig selv at være uden arbejde. Hvis
reglen vedtages, bør den kun gælde for nye indplaceringer efter reglens
ikrafttræden, så det enkelte medlem kan indrette sig på reduktionen lige fra
starten af dagpengeperioden i modsætning til, at man pludselig har en må-
ned mindre, end man gik ud fra. Reduktionen af eksisterende indplaceringer
vil desuden indebære en risiko for, at a-kasserne ikke i tilstrækkelig grad
kan overholde pligten til at vejlede det enkelte medlem i god tid inden dag-
pengerettens ophør.
AK-Samvirke mener, at det er problematisk og helt uacceptabelt, at man af-
korter dagpengeretten og hermed sanktionerer medlemmerne for at have
gjort for omfattende brug af dagpengesystemet i henhold til de regler, der
har været gældende de seneste 8 år. Der er reelt tale om, at man sanktionerer
for noget, der er sket helt efter reglerne tilbage i tid, og som man ikke kan
vægre sig mod nu – hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
AK-Samvirke henviser til, at forlaget er problematisk administrativt set,
bl.a. fordi a-kasserne – grundet opbevaringsreglerne – ikke ligger inde med
oplysninger om medlemmernes dagpengeforbrug op til 8 år tilbage i tid. Der
lægges op til en kompleks og administrativ tung opgave med at sammen-
stykke et medlems dagpengeforbrug, evt. fra medlemskab af forskellige a-
kasser. Det er AK-Samvirkes opfattelse, at dette potentielt kan føre til, at
medlemmer – som samlet set over en 8-årig periode har haft præcis det
samme forbrug af dagpenge – kan blive ramt forskelligt ift. afkortnings-
sanktionen.
74
AK-Samvirke finder, at det er ude af proportioner, at a-kasserne skal bygge
dyre og komplekse IT-systemer og tællemekanismer op for de 700 med-
lemmer, som man forventer vil blive sanktioneret, og herudover skal til at
opbevare udbetalingsoplysninger for alle medlemmer i langt flere år end ef-
ter de almindelige opbevaringsregler.
AK-Samvirke opfordrer derfor til, at man trækker afkortningsforslaget til-
bage. Hvis dette ikke sker, opfordre AK-Samvirke til, at opgørelsen af dag-
pengeforbruget 8 år tilbage som minimum baseres alene på oplysninger fra
indkomstregisteret – dvs. én opgørelsesmetode – så medlemmer med samme
forbrug ikke rammes forskelligt ift. en eventuel afkortning/sanktion.
Kommentar:
Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der lægges op til en
fuld indfasning fra dag ét, og at samtlige dagpengemodtagere, herunder
igangværende forløb, flyttes over i det nye system ved ikrafttræden.
Det betyder, at afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af
dagpengesystemet træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden
medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som er medreg-
net ved forbrug af dagpengeperioden, skal også medregnes ved opgørelsen
af 4 års dagpengeforbrug.
Det bemærkes, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en
afkortning, ikke kan medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år in-
den for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles dermed på det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og efterføl-
gende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.
Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste
8 år fra opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgø-
relse om afkortning af dagpengeperioden.
Det er alene en udestående afkortning af en fremtidig dagpengeperiode,
som bortfalder efter 5 år. Hvis 5-årsperioden afskaffes, betyder det, at af-
kortningen fortsat udestår, hvis medlemmet fx 20 år senere anmoder om
dagpenge.
Det bemærkes herudover, at det ikke vil være hensigtsmæssigt fremadrettet
at opgøre forbruget af dagpenge på baggrund af indberettede dagpengebe-
75
løb i indkomstregistret, da beløbet i indkomstregisteret ikke er et udtryk for
det reelle dagpengeforbrug.
3.10. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Ankestyrelsen bemærker, at lovteksten i § 54 fremstår som unødig uklar.
Ankestyrelsen forstår bestemmelsen sådan, at er der er tale om en er-
hvervsmæssig uddannelse, kræves det, at uddannelsen er normeret til og
faktisk har varet 18 måneder for, at denne uddannelse kan danne indgang til
forsikringssystemet. Er der derimod tale om en erhvervsgrunduddannelse, så
er der i loven ikke noget krav til normeret tid og faktisk varighed.
Ankestyrelsen foreslår, at man formulerer bestemmelsen, så det tydeligere
fremgår, at der er tale om 2 forskellige uddannelsesformer, og at der ikke
gælder samme krav for de 2 uddannelser.
Ankestyrelsen henviser videre til, at det er deres opfattelse, at der ikke med
de gældende lovregler er – eller har været – mulighed for at fastætte regler,
hvorefter varigheden af en uddannelse kunne være kortere end 18 måneder.
Der henvises til, at beskæftigelsesministeren i såvel svar på spørgsmål nr. 27
den 21. september 2015 som på det åbne samråd i beskæftigelsesudvalget
den 23. september har henvist til Ankestyrelsens opfattelse af retstilstanden.
Ministeren har på denne baggrund oplyst, at ændringen af praksis krævede
en lovændring. Der stilles på den baggrund spørgsmål om, hvorvidt formu-
leringen af bemærkningerne: ”Efter en fortolkning fastlagt af Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg...” afspejler baggrunden for ændringen af reglen.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er
enige om, at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en er-
hvervsmæssig uddannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til
dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed
er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for
uddannelsen og ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Uddannelsen kan
dog tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannel-
se. Det betyder, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en even-
tuelt forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt, hvor
der er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen.
76
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med aftalen, således at det
fremgår af forslaget til § 54, stk. 1, at der i forhold til en erhvervsmæssig
uddannelse fremover er krav om, at uddannelsen er normeret til mindst 18
måneders varighed. Efter lovforslaget skal uddannelsen således opfylde et
krav til normerede varighed, fremfor faktisk varighed. Det fremgår dog af
bestemmelsen, at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst
18 måneders varighed, tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter på-
begyndelse af uddannelsen.
Der er med lovforslaget ikke ændret i reglen for så vidt angår erhvervs-
grunduddannelser efter lov om erhvervsgrunduddannelser. Det bemærkes i
den forbindelse, at en erhvervsgrunduddannelse har en normeret og faktisk
varighed på 2 år. For unge, der er fyldt 19 år, og som har haft mindst seks
måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, kan uddannelsens varighed
dog nedsættes til 18 måneder.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der med hjemmel i bestemmelsens
stk. 2 kan fastsættes nærmere regler om, hvilke betingelser, der skal være
opfyldt for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse. Der hen-
vises nærmere til bemærkningerne til bestemmelsen.
På baggrund af høringssvaret vedrørende lovforslagets bemærkninger, er
det i bemærkningerne præciseret, at der er tale om en ordlydsfortolkning af
§ 54 fastslagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
den studerende skal have fulgt studieplanen for uddannelsen, der er norme-
ret til 18 måneder. Det bevirker, at hvis der overføres merit fra anden ud-
dannelse til den gældende uddannelse, så anses studieplanen ikke for at væ-
re fulgt, og uddannelsen vil ikke kunne danne grundlag for ret til dagpenge.
Denne bestemmelse er ude af takt med de generelle bestræbelser på et mere
fleksibelt uddannelsessystem, der giver mulighed for at meritering af samme
kvalifikationer, fremfor at elever og studerende skal begynde forfra i en ud-
dannelse.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er
enige om, at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en ud-
dannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på di-
mittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 må-
77
neder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og
ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Det fremgår videre, at kravet om
at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at en uddan-
nelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter
seks måneder pga. meritoverførsel, ikke vil kunne danne grundlag for ret til
dagpenge på dimittendvilkår.
Det fremgår af lovforslaget, at der i dag er fastsat administrative regler om
dimittendrettigheder, herunder om at dele af en tidligere uddannelse, som er
meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en del af den nye
uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gen-
nemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen
af beskæftigelseskravet, og at det samtidig er en betingelse, at den samlede
nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre. Det
fremgår videre af lovforslaget, at der ligesom i gældende administrative
regler fremover kan fastsættes regler om medregning af meritoverførte dele
af en tidligere uddannelse.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at et medlem
på samme måde som i dag også fremover vil kunne opfylde betingelserne i
forbindelse med meritoverførsel af dele af en tidligere uddannelse.
AK-Samvirke påpeger, at dimittender kan få ret til dagpenge ved gennem-
førslen af en erhvervsmæssig uddannelse normeret til 18 måneder, hvis den
studerende har fulgt en fastlagt studieplan for uddannelsen. AK-Samvirke
forudsætter, at det ikke er a-kasserne, der fremover skal indhente studiepla-
ner og høre alle medlemmer og uddannelsesinstitutioner om, hvorvidt en
fastlagt studieplan for hver enkelt studerende er fulgt. I så fald er der tale om
en ny administrativ opgave, som vil have store omkostninger og trække
mange ressourcer – ikke bare i de a-kasser, der optager mange dimittender,
men også ude på uddannelsesinstitutionerne. AK-Samvirke ser gerne lov-
forslaget rettet til eller præciseret på dette punkt.
Lederne er af samme opfattelse som AK-Samvirke.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er
enige om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en ud-
dannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på di-
mittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 må-
78
neder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og
ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Det fremgår videre af aftalen, at
kravet om at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at
en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres
efter seks måneder pga. meritoverførsel, ikke vil kunne danne grundlag for
ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der vil skulle fastsættes
nærmere administrative regler om, i hvilke tilfælde en erhvervsmæssig ud-
dannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder, herunder
om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannel-
sen.
Der vil dermed kunne fastsættes administrative regler om, i hvilke tilfælde
der må anses for at være tvivl om, hvorvidt et medlem har fulgt uddannel-
sens studieplan. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at hvis uddan-
nelsen som fuldtidsstudium har haft en varighed på mindst 3 halvårlige se-
mestre, vil der ikke foreligge en sådan tvivl. I tilfælde, hvor der er tvivl, vil
et medlem i overensstemmelse med gældende regler skulle medvirke til sa-
gens oplysning, herunder medvirke til at fremskaffe dokumentation.
PROSA bemærker, at medlemmer som tager en uddannelse, der er normeret
til 3 semestre, men under 18 måneder ganske vist opnår ret til dagpenge,
men først efter 18 måneder. Det er PROSAs opfattelse, at dette er en forrin-
gelse i forhold til den tidligere gældende praksis, som vi mener, er ændret
uden reelt grundlag.
Kommentar:
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem, har aftalepartierne været enige
om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse
normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvil-
kår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så
længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en in-
dividuelt tilrettelagt studieplan.
Efter aftalen kan uddannelsen dog tidligst anses for afsluttet 18 måneder ef-
ter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på
dimittendvilkår (herunder en eventuelt forudgående karensperiode) tidligst
kan tælle fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen
af uddannelsen.
79
Frie Funktionærer finder, det er positivt, at der nu fastlægges regler om, at
dagpengeret på dimittendvilkår kan erhverves på en planlagt erhvervsmæs-
sig uddannelse af 18 måneders varighed, desuagtet uddannelsen gennemfø-
res på mindre end 18 måneder. Det er dog svært at se rimeligheden i, at
dagpenge først kan udbetales efter 18 måneder, hvis kravene for dagpenge-
ret i øvrigt er opfyldt. Det giver i hvert fald ikke incitament til at afslutte en
uddannelse på kortere tid.
Frie Funktionærer anbefaler, at man i loven tydeligere tilkendegiver den af-
grænsning på gennemførelse af en uddannelse, der ønskes. Den nuværende
diskussion omkring kravet til uddannelsens længde har alene været baseret
på en teknisk fortolkning af begrebet 18 måneder, og ved at fastholde fokus
på de 18 måneder er der en risiko for, at den samme usikkerhed vil stå tilba-
ge, selv om der lægges op til yderligere afklaring ved bekendtgørelsen. Det
anbefales derfor, at der i stedet for 18 måneder anvendes betegnelsen 3 se-
mestre. Sammenstillet med kravene om et vist ECTS burde det være en ad-
ministrativ holdbar løsning. Derved vil man komme fri af behovet for en
meget teknisk opgørelse af uddannelseslængden og samtidig tilgodese det
krav, der er udtrykt i den politiske aftale.
Kommentar:
Der henvises til kommentarerne ovenfor til PROSA om, at det fremgår af Af-
tale om et tryggere dagpengesystem, at en person, der gennemfører en ud-
dannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på di-
mittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 må-
neder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og
ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Der henvises videre til, at det
fremgår af aftalen, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en
eventuelt forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt,
hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen.
Der er således i aftalen taget stilling til afgrænsningen, herunder til det tid-
ligste tidspunkt for ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Krifa er uforstående overfor, at man med lovforslaget lægger op til at fast-
holde fristen på 14 dage til at gøre dimittendrettigheder gældende – fristen
kunne passende forlænges, da fristen på 14 dage er ganske kort, og konse-
kvensen ved en overskridelse er uforholdsmæssigt hård.
80
Kommentar:
Der henvises til kommentarerne ovenfor til AK-Samvirke og PROSA om af-
talens indhold. Der er således med aftalen ikke lagt op til at ændre på fri-
sten for at kunne gøre dimittendrettigheder gældende.
Frie Funktionærer anfører, at det er en kendsgerning, at en del studerende på
18 måneders uddannelser er kommet i klemme som følge af den omtalte
praksisændring. Frie Funktionærer anbefaler derfor, at de nye regler for di-
mittendrettigheder ved gennemført erhvervsmæssig uddannelse fremskyn-
des til ikrafttræden før den 2. januar 2017, eksempelvis fra lovforslagets
vedtagelse og offentliggørelse i Lovtidende.
Advokatsamfundet peger på forenkling af reglerne for dimittenddagpenge.
Det afgørende bliver nu uddannelsens normering og ikke den faktiske va-
righed, hvilket har ført til, at to i øvrigt ens studerende behandles forskelligt
hvis eksempelvis den ene har gennemført på normeret tid, mens den anden
har måttet deltage i reeksamen.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der er aftalt 2
ikrafttrædelsesdatoer for de aftalte ændringer, og det er nærmere beskrevet,
hvilke regler der knytter sig til de 2 ikrafttrædelsestidspunkter. Det fremgår
således, at reglerne om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret
til 18 måneder skal træde i kraft pr. 1. januar 2017. Der er således i aftalen
gjort op med ikrafttrædelsestidspunkter. Lovforslaget er udformet i overens-
stemmelse med aftalen.
Forslaget om at fremskynde ikrafttræden af disse regler ligger således
udenfor aftalen.
3.10.1. Dimittender – nyberegning
LO, FTF og Akademikerne beder om, at det kommer til at fremgå af forsla-
get til § 49, at dimittenders mulighed for en individuel beregning af dagpen-
gesatsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.
PROSA henviser til, at det fremgår af bemærkninger, at dimittenders mulig-
hed for en individuel beregning efter 6 måneders ledighed, opretholdes. Pro-
sa mener, at det betyder, at der skal beregnes på baggrund af den indtægt,
der er indberettet til indkomstregisteret i den seneste 3måneder/12 uger, og
at reglerne om dokumenteret fravær opretholdes. Det foreslås, at lovforsla-
81
get udvides, så lovens § 49, stk. 4, udvides så det fremgår, at den ledige har
mulighed for en individuel beregning efter 6 måneder, på baggrund af ind-
komst i den seneste 3 måneder/12-ugers-periode.
Kommentar:
Det fremgår af forslaget til § 49, stk. 5, ad dimittendsatsens størrelse, at mu-
ligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måne-
der efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et be-
skæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode,
der giver ret til dagpenge med et højere beløb, opretholdes. Udgangspunktet
for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker 12 måneder med
den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10, ad § 49, stk. 1-3, herunder en forholdsmæssige beregning på grund-
lag af indtægt i 6 måneder. Det bemærkes, at det allerede af gældende lovs
§ 49, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at der er ret til en individuel beregning efter 6
måneder fra opnåelse af dagpengeret
3.10.2. Dimittender – forsørger-/ikke-forsørgersats
Det er Krifas holdning, at det ikke bør spille en rolle i et forsikringssystem,
om man er forsørger eller ej. Det er et kriterium af socialpolitisk karakter og
bør ikke tillægges betydning i forhold til arbejdsmarkedspolitikken. Krifa
peger på, at med det aktuelle forslag har nyuddannede båret en større del af
forringelserne af dagpengesystemet end de øvrige medlemsgrupper.
Set i lyset af de forringelser af dagpengesystemet, der har fundet sted siden
2008, er Krifa betænkelig ved, at finansieringen af den aktuelle reform bæ-
res af de forsikrede selv i form af reduceret sats for nyuddannede, der ikke
er forsørgere, og karensdage til alle ledige.
FSD mener, at forslaget om nedsættelse af dimittendsatsen for ikke forsør-
gere kan svække de nyuddannedes interesse for at blive arbejdsløshedsfor-
sikret, hvilket kan give et øget antal henvendelser til kommunerne fra denne
persongruppe.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor til bl.a. AK-Samvirke, hvor det bl.a.
fremgår, at det er en del af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at satsens
størrelse for dimittender, tidligere værnepligtige og visse unge under 25 år
afhænger af, om pågældende er forsørger eller ikke-forsørger. Nedsættelsen
82
af satsen for ikke-forsørgere bidrager til den samlede finansiering af ord-
ningen vedr. samme problemstilling.
Lederne finder det uhensigtsmæssigt, at satsen for dimittender sondrer mel-
lem forsørger/ikke-forsørger. Det findes uhensigtsmæssigt, at der løbende
via angivelse på dagpengekortet følges op på/kontrolleres, idet det antages,
at forsørgerstatus ikke ændres fra måned til måned, idet det via barnets fød-
selsdato kan kontrolleres, hvornår barnet er myndigt. Da a-kasserne får ad-
gang til CPR om forsørgerstatus, så kan registeropslag eller meddelelser om
ændringer i status, inden barnet er myndigt, udgøre en forsvarlig og til-
strækkelig kontrol heraf.
AK-Samvirke er ikke enig i, at der vedrørende satsen for dimittender skal
skelnes mellem forsørger/ikke-forsørger, og at der er tale om en anomali i
dagpengesystemet. Samvirke mener i øvrigt ikke, at der skal skelnes mel-
lem, hvor barnet bor (Danmark og EU/EØS i modsætning til andre lande
herunder Grønland og Færøerne). Desuden peges på, at anvendelsen af CPR
ved fastlæggelsen af forsørgerpligten bør være tilstrækkeligt. At anmode
medlemmet om oplysning herom, herunder månedligt på dagpengekortet,
anses for overflødigt og understøtter ikke et digitalt og registerbaseret sy-
stem.
AK-Samvirke forudsætter, at der kun skal ske genberegning af dagpengesat-
sen for dimittender, hvis der er grundlag for at beregne en højere sats end
dimittendsatsen.
Kommentar:
Det er en del af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at satsens størrelse
for dimittender afhænger af, om pågældende er forsørger eller ikke-
forsørger. Ved udmøntningen af aftalen er tidligere værnepligtige og visse
unge under 25 år sidestillet med dimittender Nedsættelsen af satsen for ikke-
forsørgere bidrager til den samlede finansiering af ordningen. Af kontrol-
mæssige årsager vil det som udgangspunkt være nødvendigt, at den ledige
selv angiver sin forsørgelsesmæssige situation overfor børn. Reglerne gæl-
der ikke alene børn i Danmark, men også børn i andre EU/EØS-lande, som
der som udgangspunkt ikke findes registeroplysninger på, jf. dog bemærk-
ningerne neden for til ASE og FA. Grønland og Færøerne er en del af rigs-
fællesskabet, men er ikke medlem af EU/EØS, og behandles derfor som an-
dre lande uden for EU/EØS. Lov om arbejdsløshedsforsikring gælder ikke
for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 105.
83
Det bemærkes, at opslaget i CPR alene giver adgang til oplysninger om
slægtsskab og er som sådan ikke et register over forsørgerpligt. I den ud-
strækning oplysningerne om forsørgerstatus fremgår af et elektronisk dag-
pengekort, som a-kassernes udbetalingssystem benytter som grundlag for
udbetaling, så vil det være muligt elektronisk at køre disse data op mod
CPR med henblik på kontrol af forsørgerstatus, som beskrevet i de specielle
bemærkninger til forslagets § 1, nr. 11, ad § 49, stk. 5.
Det bemærkes, at forsørgerpligten ophører ved barnets fyldte 18 år, eller
når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.
Der vil med hjemmel i gældende lovs § 88 som foreslås ændret ved lov-
forslagets § 1, nr. 93 og 94, blive fastsat nærmere regler om dokumentation
for forsørgerstatus.
ASE efterlyser oplysninger om, hvilket dokumentationskrav der skal være
opfyldt, når den ledige dimittend oplyser, at pågældende er forsørger, men
at slægtsskab ikke fremgår af CPR, idet pågældende ikke er dansk statsbor-
ger. Spørgsmålet gælder også dokumentation for ophold.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ønsker oplyst, om det indgår i
de EU-retlige overvejelser, om ændringen af dimittendreglerne, der indfører
en sondring mellem forsørgere og ikke-forsørgere, også har betydning for
administrationen af reglerne i forordning 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger.
Kommentar:
Sondringen forsørger/ikke-forsørger er kun relevant, hvis barnet opholder
sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land. Oplysninger om forsørgerpligt
for og oplysninger om ophold af et barn i et andet EU/EØS-land kan doku-
menteres ved hjælp af en særlig blanket SED U005 og U006, som er udar-
bejdet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sik-
ringsordninger, til brug for udveksling af familieoplysninger mellem
EU/EØS-landene. Dette vil blive indarbejdet i de kommende administrative
regler og satsen for bl.a. dimittender.
I forhold til børn fra andre dele af verden har sondringen ikke betydning i
den forstand, at pågældende i forhold til forslaget til § 49, stk. 5, § 49, stk.
5, og § 52 a, stk. 4, ikke betragtes som forsørgere.
84
PROSA peger videre på, at det efter Prosas opfattelse er i strid med ligebe-
handlingsdirektivet og forskelsbehandling i forhold til alder, at tidligere
værnepligtige, der bliver ledige efter værnepligten og visse unge under 25 år
nedsættes i sats, hvis den ledige ikke er forsørger.
Kommentar: Det fremgår bl.a. af det ovenfor til AK-Samvirke anførte vedr.
samme problemstilling, at det er en del af Aftale om et tryggere dagpenge-
system, at satsens størrelse for dimittender, tidligere værnepligtige og visse
unge under 25 år afhænger af, om pågældende er forsørger eller ikke-
forsørger, og at nedsættelsen af satsen for ikke-forsørgere bidrager til den
samlede finansiering af ordningen.
Det følger af Beskæftigelsesdirektivets 2000/78 artikel 3, stk. 3, at direktivet
ikke omfatter udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordnin-
ger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse el-
ler lignede ordninger. Bestemmelse må fortolkes i lyset af direktivets præ-
ambel, hvoraf det blandt andet fremgår, at direktivet ikke finder anvendelse
på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er
sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens
artikel 141.
Dagpengesystemet udgør en integreret det af det offentlige forsørgelses- og
sikringssystem, og skal ses i sammenhæng med de tilbud, samfundet stiller
til rådighed for aldersgruppen under 25 år, bl.a. reglerne om SU og de ud-
dannelsesmæssige og aktiveringstilbud til gruppen.
Retten til dagpenge udgør ikke et led i modtagerens arbejdsforhold, og ydel-
serne er hverken helt eller delvist finansieret af arbejdsgiveren. Ydelserne
kan derfor ikke anset for sidestillet med løn. Det forhold, at retten til dag-
penge er betinget af et beskæftigelseskrav, og at dagpengenes størrelse be-
regnes på rundlag af den hidtidige arbejdsfortjeneste, kan ikke føre til et
andet resultat.
Uanset at dagpengesystemet administreres af arbejdsløshedskasser, der ikke
er en del af den offentlige forvaltning, og at systemet er baseret på et forsik-
ringsprincip, idet retten til dagpenge forudsætter, at modtageren er medlem
af en arbejdsløshedskasse, må dagpengesystemet anses for en offentlig ord-
ning for social sikring eller lignende ordning, jf. beskæftigelsesdirektivets
artikel 3, stk. 3.
85
3.11. G-dage
DA beklager, at der ikke kunne opnås opbakning til en afvikling af de ar-
bejdsgiverfinansierede ledighedsdage, G-dagene. G-dagene er administrativt
besværlige for virksomhederne og er en skat på brugen af arbejdskraft, som
reducerer beskæftigelsen i Danmark.
Dansk Journalistforbund påpeger, at en harmonisering af G-dage på alle an-
sættelser uanset varighed vil føre til et øget pres for, at de atypiske lønmod-
tagere og honorarmodtagere i stedet for at få løn, løn/honorar, fremsender
faktura, således at arbejdsgiverne slipper for G-dage. Dette hører med til
vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved at genindføre G-dage for
helt korte ansættelser.
Kommentar:
Det er en del af aftalen at harmonisere antallet af G-dage til to dage for alle
typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage. Dette
er i overensstemmelse med dagpengekommissionens anbefalinger.
Spørgsmålet om udbetaling af G-dage er et anliggende mellem lønmodtage-
ren og arbejdsgiveren. Reglerne om G-dage forholder sig ikke til, hvordan
den enkelte har indrettet sig ansættelsesretligt. Det har således ved vurde-
ringen af forslaget økonomiske konsekvenser ikke været muligt at tage højde
herfor.
ASE foreslår, at G-dage skal opgøres på månedsbasis, hvilket er i tråd med,
at e-Indkomst lægges til grund for et månedsbaseret dagpengesystem.
Kommentar:
G-dagsordningen administreres af arbejdsgiverne og er baseret på arbejds-
givernes egne oplysninger om længden af ansættelsesforholdet. G-dagene
udbetales med værdien af en dagpengesats, hvilket bl.a. er årsagen til, at
der i forslaget til § 47, stk. 2, er foreslået en teknisk beregning af en dag-
pengesats opgjort som dagpengenes månedsbeløb divideret med 160,33
ganget med 7,4. Der er således ingen hensyn som taler for, at D-
dagsordningen skulle være månedsbaseret.
I øvrigt indgår det ikke i anbefalingerne fra dagpengekommissionen at ind-
føre en alternativ administration af G-dage.
86
Dagpengekommissionen anfører dog, at administrationen af G-
dagsordningen forekommer at være tung for nogle arbejdsgivere. Det har
ikke været muligt at finde en model, der kan håndtere administrationen af
G-dagsordningen enklere end i dag, men dagpengekommissionen opfordrer
til, at der arbejdes videre for at finde en løsning.
Frie Funktionærer finder det positivt, at antallet af G-dage harmoniseres til 2
dage for alle typer af ansættelser. Det betyder, at risikoen for at mindske
værdien af dagpengedag mindskes.
Det er i midlertidig ærgerligt, at G-dagene fortsat er et anliggende mellem
den opsagte og arbejdsgiveren. G-dagene bør i stedet håndteres ved, at ar-
bejdsgivere for hver afskedigelse pålægges pligtig betaling af en afgift til
staten. Det vil betyde, at lønmodtager ikke skal ”gå tiggergang” hos ar-
bejdsgiveren, og inddragelse af a-kasse og Ankestyrelsen kan undgås.
Kommentar:
Dagpengekommission har i sine anbefalinger vurderet intentionerne bag G-
dagsordningen bl.a. vedrørende arbejdsgivernes bedre tilrettelæggelse af
arbejdet med henblik på at undgå afskedigelser og G-dagsordningens øko-
nomiske bidrag til at nedsætte dagpengeudgifterne. Der indgår i anbefalin-
gerne ikke en alternativ administration af G-dage.
3.12. Forholdet til EU-retten
AK-Samvirke har problematiseret, at forslaget om beregning og indeksering
af indkomst på baggrund af indkomst optjent i et andet EU/EØS-land vil
kræve en ændring af forordning 883/04 med henvisning til artikel 62, stk. 1
og 2.
Derudover anføres det, at forslaget til medregning af udenlandsk indtægt op-
tjent i et andet EU/EØS-land til opfyldelse af det nye danske indkomst-
optjeningskrav, herunder forslaget om mulig indeksering, forekommer ad-
ministrativt meget tungt.
Der opfordres derfor til, at der bliver fastsat en regel om, at dagpengeretten
– for et medlem, der har været beskæftiget i et andet EØS-land og efter
hjemkomsten har haft beskæftigelse i Danmark i mindre end 12 (24 måne-
der) – opgøres på baggrund af indkomsten i Danmark og på baggrund af den
løn, der i Danmark sædvanligvis ydes for en beskæftigelse, der svarer til el-
ler kan sammenlignes med den, som medemmet senest har udøvet på et an-
87
det EØS-lands område. Dette vurderes at være i overensstemmelse med
grundlæggende ligebehandlingsprincipper i EU-retten.
Kommentar:
Efter artikel 62 i forordningen kan en dansk a-kasse alene lægge dansk ind-
komst til grund for beregningen af dagpengesatsen. Som nævnt i bemærk-
ningerne til lovforslaget, vil man imødegå dette ved at tage initiativ til en
nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissio-
nen evt. fremsætter forslag til ændring af bilag XI til forordningen. Bilag XI
indeholder regler, der tillader, at anvendelsen af forordningens regler i
specifikke tilfælde modificeres.
I forhold til medregning af udenlandsk indkomst til opfyldelse af beskæfti-
gelseskravet fremgår det af dagpengekommissionens anbefalinger, som af-
talepartierne har erklæret sig enige i, at den udenlandske indkomst skal
medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det følger direkte af EU-retten, at tilrejsende EU/EØS-borgere, som opnår
dagpengeret på basis af udenlandsk indkomst, skal ligestilles med herboen-
de borgere, der har opnået retten på basis af dansk indkomst.
Det vurderes også, at indeksering er en passende måde, hvormed der tages
højde for, at lønnen er forskellig i de enkelte EU/EØS-lande, og at denne
løsning ikke vil være mere administrativ tung end det fremsatte forslag fra
AK-Samvirke.
3.13. Øvrige ændringer af dagpengesystemet
3.13.1. Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af
en a-kasse
Ældre Sagen påpeger, at indførslen af seniormedlemskab er et fremskidt,
som Ældre Sagen hilser velkommen, idet man får mulighed for vejledning
ved jobsøgning. Ældre Sagen mener dog, at det er et beskedent fremskridt,
da der fortsat ikke er adgang til ydelser fra a-kassen for 65+ - årige, uanset
at de er fuldt beskæftigede og aktive på arbejdsmarkedet.
Ældre Sagen opfordrer til, at lovforslaget ændres, så det giver personer over
folkepensionsalderen mulighed for fuldt medlemskab af en a-kasse, når man
er i beskæftigelse eller aktivt jobsøgende.
88
Frie Funktionærer finder forslaget om et seniormedlemskab uden ret til dag-
penge og øvrige ydelser efter loven helt unødvendigt, og det understreger en
fortsat aldersdiskrimination.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet henviser til, at der i dagpengekommissionens
overvejelser indgik muligheden for at bevare medlemskabet af en a-kasse ef-
ter folkepensionsalderen mod til gengæld at frasige sig folkepensionen som
økonomisk ydelse og sikkerhedsnet. Dagpengekommissionen vurderede dog,
at et sådan forslag ville være uhensigtsmæssig. Dagpengekommissionen fo-
reslog i stedet for en løsningsmodel med et særligt seniormedlemskab i a-
kasserne, så seniorer får mulighed for hjælp til jobsøgning efter folkepensi-
onsalderen i både jobcenteret og a-kassen.
Regeringen og de øvrige aftalepartier tilsluttede sig dagpengekommissio-
nens anbefaling, og det fremgår udtrykkeligt af Aftale om et tryggere dag-
pengesystem, at seniormedlemskab ikke giver ret til dagpenge.
Krifa påpeger, at det ikke ser ud som om, at der er taget stilling til sammen-
hængen mellem de eksisterende regler og muligheden for et seniormedlem-
skab. Efter de eksisterende regler kan man ikke nyoptages i en a-kasse, hvis
der er to år eller derunder til, man når folkepensionsalderen. Man kunne
med fordel tillade seniormedlemskabet, når der højst er et år til folkepensi-
onsalderen, og i øvrigt overveje muligheden for at tillade en nyoptagelse på
almindelige vilkår indtil dette tidspunkt, da man på et år vil kunne optjene
rettigheder i a-kassen.
Kommentar:
Dagpengekommissionen anbefalede et særligt seniormedlemskab i a-
kasserne for personer over folkepensionsalderen. Regeringen og de øvrige
aftalepartier tilsluttede sig dagpengekommissionens anbefaling. Hverken
dagpengekommissions anbefalinger eller Aftale om et tryggere dagpengesy-
stem vedrørte andre forhold ved optagelse i en a-kasse.
3.13.2. Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed
LO, FTF og Akademikerne anfører, at det er vigtigt, at det de hidtidige gyl-
dige grunde, som skal reguleres i andre regelsæt, ikke kan give medlemmet
karantæne fra dagpenge i det tilfælde, at jobcenteret ikke administrerer de
pågældende grunde korrekt i de nye regelsæt.
89
Yderligere anføres, at det skal præciseres, at hvis medlemmet får medhold i
en klagesag, kan medlemmet uden karantæne ophøre i det henviste job, og
at medlemmet kan undlade at tage det henviste job uden karantæne, hvis
medlemmet får medhold i klagesag, og afgørelsen falder, inden jobbet skal
overtages.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering kan dispensere fra, at a-kassen sanktionerer medlemmet, hvis job-
centret ikke har overholdt reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats.
AK-Samvirke har svært ved at se behovet for afskaffelsen af de gyldige
grunde, samt at der ligger en reel forenkling heri. De gyldige grunde, som
man lægger op til at afskaffe, er blevet til, fordi der er et grundlag for dem,
og de har således vist deres berettigelse. AK-Samvirke opfordrer til, at der
etableres en generel ”undtagelsesregel”, som vil kunne tages i brug i visse,
helt særlige, situationer, hvor det vil være åbenbart urimeligt at sanktionere
– alternativt at man som minimum bemyndiger Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering til som regeludstedende og klagesagsbehandlende myndig-
hed at dispensere fra reglerne, hvis en sådan bemyndigelse da ikke allerede
ligger inden for styrelsens kompetence.
AK-Samvirke anfører, at de gyldige grunde i dag er knyttet op på admini-
strationen i a-kasserne – og er underlagt det klagesystem, der gælder ift. a-
kasserne. AK-Samvirke går ud fra, at der i lovforslaget ikke lægges op til at
flytte dele af administrationen vedr. sanktioner og gyldige grunde fra a-
kasserne til jobcentrene, men at arbejdsdelingen – som den er aftalt senest
med beskæftigelsesreformen – fortsat ligger fast. A-kasserne vil således og-
så fremover skulle træffe afgørelse om, hvorvidt et medlem har haft en gyl-
dig grund, herunder også i situationer hvor jobcenteret ikke har taget højde
for de gyldige grunde i sin administration.
AK-Samvirke mener ikke, at de gyldige grunde skal flyttes til andre regel-
sæt, og foreslår i stedet for at orientere jobcentrene om reglerne og sætte fo-
kus på vigtigheden af, at de opfattes som en professionel samarbejdspartner
af arbejdsgiverne. Og derfor skal jobcentrene selvfølgelig ikke formidle le-
dige til job, som de har en gyldig grund til ikke at tage.
Kommentar:
En række af de hensyn, som hidtidig har ligget bag de gyldige grunde admi-
nistreret af a-kasserne, skal fremover administreres af jobcentrene.
90
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse inden for 4 uger efter, at kla-
gen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, når der er tale om
klage over jobcenterets afgørelser om tilbud vedrørende dagpengemodtage-
re, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rå-
dighedsafprøvende tilbud og om, at beskæftigelsesindsatsen for dagpenge-
modtagere skal varetages af en anden aktør. Det vil også gælde klager over
tilbud, hvor klagen er begrundet i de hidtidige gyldige grunde, som frem-
over skal reguleres i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der gælder ikke noget tilsvarende for henvist arbejde, men som følge af hø-
ringssvarene er det blevet tilføjet i reglerne, at klager over jobcenterets
henvisninger til arbejde skal følge den klageadgang, der gælder for tilbud.
Det er i den forbindelse også blevet præciseret i lovforslaget, at klagead-
gangen i § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides til også at
omfatte klager over a-kassernes henvisninger til arbejde.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration
på det sociale område modtager Ankestyrelsen klagen over tilbud fra job-
centeret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret,
medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren
medhold. Denne regel vil også gælde for klager over jobcenterets afgørelse
om henvisning til arbejde. Dette vil også blive præciseret i lovforslagets
bemærkninger som følge af, at klager over jobcenterets henvisninger til ar-
bejde også omfattes af 4 ugers frist for behandling i Ankestyrelsen
Beskæftigelsesministeriet skal for så vidt angår LO, FTF og Akademikernes
bemærkninger om klager over henvisning til arbejde og risikoen for, at et
medlem får pålagt en uberettiget sanktion for selvforskyldt ledighed, be-
mærke, at det ikke har været formålet at ændre i gældende retstilstand.
Det er derfor blevet præciseret i bemærkninger til lovforslaget, at såfremt
medlemmet afslår eller ophører i et henvist arbejde, inden der er truffet af-
gørelse i klagesagen, vil en pålagt sanktion for selvforskyldt ledighed blive
annulleret, hvis medlemmet får medhold i sin klage.
For så vidt angår forslaget om en dispensationsregel bemærkes, at dagpen-
gekommissionen i deres anbefalinger specifikt har taget stilling, hvilke gyl-
91
dige grunde der kunne afskaffes eller bibeholdes, og hvilke der bør flyttes til
et andet regelsæt. Regeringen og de øvrige aftalepartier har valgt at følge
dagpengekommissionens anbefalinger fuldt ud. Det betyder også, at for så
vidt angår muligheden for at etablere en generel ”undtagelsesregel” ligger
dette uden for aftalen. Beskæftigelsesministeriet kan i den forbindelse oply-
se, at der også hidtil har været tale om en udtømmende liste af gyldige
grunde.
Beskæftigelsesministeriet skal for så vidt angår klageadgangen bemærke, at
det er a-kasserne, der træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger en gyl-
dig grund efter reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed i forbin-
delse med en eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed.
De hensyn, som hidtil har ligget bag de gyldige grunde administreret af a-
kasserne, og som flyttes til et andet regelsæt administreret af jobcentrene,
kan der alene klages over efter den klageadgang, der er i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der bliver således ikke tale om, at det samme forhold
får mulighed for at blive behandlet i to særskilte klagesystemer.
ASE anfører, at de kan se fornuften i, at antallet af gyldige grunde reduce-
res, men de vil gerne påpege, at selvom afskaffelsen af nogle af de gyldige
grunde kun vil komme til at ramme få medlemmer, vil disse medlemmer
blive hårdt ramt. Ase foreslår derfor, at følgende gyldige grunde fastholdes.
 Passiv rygning
 Flere arbejdsforhold
 Sammenfald mellem arbejde og bolig
PROSA anfører med henvisning til dimittendsagen, at de foretrækker, at den
gyldige grund om, at deltidsforsikrede ikke behøver at påtage sig fuldtidsar-
bejde, der i dag fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som
dagpengekommissions anbefalede skal reguleres i et andet regelsæt, bør
fremgå af en lov og ikke af en bekendtgørelse.
PROSA anfører, at det er vigtigt, at det de hidtidige gyldige grunde, som
skal reguleres i andre regelsæt, ikke kan give medlemmet karantæne fra
dagpenge i det tilfælde, at jobcenteret ikke administrerer de pågældende
grunde korrekt i de nye regelsæt.
Yderligere anføres, at det skal præciseres, at hvis medlemmet får medhold i
en klagesag, kan medlemmet uden karantæne ophøre i det henviste job, og
92
at medlemmet kan undlade at tage det henviste job uden karantæne, hvis
medlemmet får medhold i klagesag, og afgørelsen falder, inden jobbet skal
overtages, ligesom der ikke skal være karantæne, hvis medlemmet ikke har
påbegyndt jobbet og får ret i, at der var en gyldig grund hertil.
PROSA foreslår, at følgende gyldige grunde fastholdes:
 Fysisk vold
 Passiv rygning
 Produktion af krigsmateriel
Kommentar:
Dagpengekommissionen har i deres anbefalinger specifikt taget stilling til,
hvilke gyldige grunde der kunne afskaffes eller bibeholdes, og hvilke der bør
flyttes til et andet regelsæt. Regeringen og de øvrige aftalepartier har valgt
at følge dagpengekommissionens anbefalinger fuldt ud.
Med henvisning til PROSAs ønske vedrørende den gyldige grund om, at del-
tidsforsikrede ikke skal påtage sig fuldtidsarbejde, skal beskæftigelsesmini-
steriet bemærke, at det er besluttet at ensrette det således, at både de hen-
syn, som jobcenteret fremover skal administrere, og de gyldige grunde, som
fortsat skal fremgå af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, alle frem-
over er fastsat på bekendtgørelsesniveau.
3.13.3. Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret
LO, FTF og Akademikerne skriver, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
a-kassen automatisk skal omforsikre deltidsforsikrede medlemmer til fuld-
tidsforsikring, når medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360
løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger.
Lønmodtagersiden tilslutter sig digitaliseringsfordelen ved forslaget, men
ønsker at fastholde, at det enkelte medlem skal have mulighed for at hen-
vende sig til a-kassen med henblik på omforsikring, når man går op i tid –
og ikke kun efter 3 måneder/12 uger. Forsikringstidspunktet kan være afgø-
rende fx i tilfælde, hvor medlemmet skal opfylde kravet om fuldtidsforsik-
ring i 10 år, for at få ret til fuldtidsefterløn, jf. § 74 l.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at medlemmets mulighed for omforsik-
ring kan bevares, i tilfælde hvor medlemmet henvender sig til a-kassen og
dokumenterer øget arbejdstid, og at det tilføjes i den nuværende § 68, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af
93
bestemmelsen, herunder muligheden for at blive fuldtidsforsikret ved hen-
vendelse til a-kassen.
PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-
ne om omforsikring, herunder at et medlem skal have mulighed for at hen-
vende sig til a-kassen med henblik på omforsikring, når man går op i tid, og
der gives hjemmel i § 68, stk. 4, om at fastsætte nærmere regler, herunder
om muligheden for at blive fuldtidsforsikret ved henvendelse til a-kassen.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at regeringen og af-
talepartierne har tilsluttet sig dagpengekommissionens anbefalinger om, at
der fremover skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som har et
timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring, og at det fremover
kan ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og dermed kan au-
tomatiseres og digitaliseres. Formålet har således været, at medlemmets a-
kasse fremover automatisk skal omforsikre medlemmet, når a-kassen kan
konstatere, at timekravet for omforsikring er opfyldt.
Det har således ikke været formålet at ændre ved gældende administrative
regler om, at et medlem også selv kan henvende sig om omforsikring, når
medlemmet går op i tid, og hvor timekravet efterfølgende opnås, således at
omforsikringen i sådanne tilfælde kan ske på medlemmets anmodning.
Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsen til
at fastsætte nærmere regler om overflytning i lovens § 68, stk. 4, tillige vil
blive anvendt til at fastsætte regler om medlemmets mulighed for at blive
fuldtidsforsikret ved henvendelse til a-kassen.
Lederne spørger til virkningstidspunktet for automatisk omforsikring – om
det er på konstateringstidspunktet eller på tidspunktet, hvor timekravet reelt
var opfyldt. Lederne skriver videre, at dette bør fremgå af reglerne.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at regeringen og af-
talepartierne har tilsluttet sig dagpengekommissionens anbefalinger om, at
der fremover skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som har et
timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring, og at det fremover
kan ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og dermed kan au-
tomatiseres og digitaliseres.
94
Det er på den baggrund foreslået i lovforslaget, at arbejdsløshedskassen au-
tomatisk skal omforsikre et deltidsforsikret medlem til fuldtidsforsikring, når
arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i ind-
komstregistret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere
end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måne-
der/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger eller uge- eller 14-
dages-indberetninger til indkomstregisteret.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, at de admini-
strativt fastsatte regler forslås ændret således, at det fastsættes, at arbejds-
løshedskassen skal omforsikre deltidsforsikrede medlemmer automatisk, når
betingelserne er opfyldt herfor, og at omforsikringen får virkning fra det
tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er op-
fyldt.
Det vil således – i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger – bli-
ve fastsat i de administrative regler, at omforsikringen får virkning fra det
tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er op-
fyldt.
3.13.4. Ændring af reglerne om efterløn
Idet der henvises til forslagets ændring af lovens § 74 e om, at der ikke kan
udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en må-
ned, foreslår PROSA, at mindsteudbetalingsreglen fortsat bør være ens for
dagpenge og efterløn, dvs. de foreslåede 14,8 timer.
Lederne anfører, at det virker administrativt tungt, at mindsteudbetalings-
reglerne for dagpenge og efterløn ikke er ens.
Kommentar:
Timegrænsen for det faktiske arbejde i reglerne om det lempeligere fradrag
for arbejde samtidig med efterløn er ikke det samme som mindsteudbeta-
lingsreglen for dagpenge og efterløn. Timegrænsen blev fastsat med henblik
på at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes
ved, at en efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav time-
løn, herunder at den pågældende arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at timegrænsen alene
gælder i forhold til fradrag efter de lempeligere regler.
95
Mindsteudbetalingsreglen for udbetaling af efterløn vil fortsat være den
samme som for dagpenge, dvs. fremover 14,8 time om måneden, og den
gælder sideløbende med timegrænsen for det faktiske arbejde i reglerne om
det lempeligere fradrag for arbejde samtidig med efterløn.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at forslaget om ændring af lovens § 74
k om fradrag i efterløn for udbetalt pension mellem det 60. år og efterløns-
alderen, også skal omfatte kontantydelse, så der ikke sker pensionsmodreg-
ning i efterlønnen, hvis der forud for efterløn er sket modregning i kontant-
ydelsen.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at der alternativt kan der laves en gene-
rel bestemmelse, hvoraf det fremgår, at pensionsmodregning i efterløn ikke
finder sted i det omfang, pensionen har medført fradrag i udbetalte ydelser
fra a-kasse eller kommune. Det samme gælder lovforslagets § 9.
PROSA har anført tilsvarende bemærkninger som LO, FTF og Akademi-
kerne, herunder et tilsvarende forslag.
Lederne finder det positivt, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontant-
hjælp og ressourceforløbsydelse omfattes af bestemmelsen i § 74 k. Lederne
finder, at der er behov for en præcisering af, hvornår man kan fastslå, om
pensionsudbetalingen har medført fradrag i de nævnte kommunale ydelser.
Kommentar:
Det overordnede formål med forslaget til ændring af lovens § 74 k, stk. 2, er
at sikre, at der ikke sker fradrag i efterløn for en pensionsudbetaling, der i
perioden fra medlemmets 60. år til efterlønsalderen har medført fradrag i
en anden ydelse. Forslaget om ændring af § 74 k, stk. 2, i lov om arbejds-
løshedsforsikring samt forslaget om ændring af § 18, stk. 10, i lov om fleks-
ydelse vil derfor blive ændret til en generel bestemmelse om, at der ikke skal
ske fradrag i efterløn eller fleksydelse for pensionsudbetaling, der i perio-
den mellem medlemmets 60. år og efterløns- og fleksydelsesalderen har
medført fradrag i en anden forsørgelsesydelse.
For så vidt angår behovet for en præcisering af, hvornår man kan fastslå,
om en pensionsudbetaling har medført fradrag i en kommunal ydelse, må
dette kunne ske konkret i dialog mellem medlemmet, a-kassen og kommu-
nen.
96
Lederne finder det administrativt uhensigtsmæssigt, at den hidtidige satsbe-
regning bibeholdes for medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter
det 50. år og inden efterlønsalderen, og som ved fortsat medlemskab og ind-
betaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efter-
lønsalderen.
Kommentar:
Lovforslagets ændring af reglerne om beregning af dagpenge, herunder for-
slaget om at der ikke skal gælde en fast sats på 82 pct. af dagpengenes høje-
ste beløb, får umiddelbar konsekvens for beregningen af efterløn, da efter-
løn som udgangspunkt ydes med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangs-
tidspunktet.
Medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter det 50. år og inden ef-
terlønsalderen, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterløns-
bidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen (herunder
personer i seniorjob), vil som udgangspunkt ikke kunne få beregnet en efter-
lønssats efter de foreslåede beregningsregler.
Forslaget om at bevare de gældende beregningsregler for den gruppe sik-
rer, at de vil kunne få en efterlønssats.
I forbindelse med fristen for indsendelse af ydelseskort ved udbetaling af ef-
terløn finder PROSA det uklart, om det betyder, at halvårserklæringerne af-
skaffes.
Kommentar:
Det fremgår af forslaget til § 74 n, stk. 12, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om fra-
vigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløs-
hedskassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke ar-
bejder og alene har indtægter i form af pension, i stedet for en månedlig
indsendelse af ydelseskort, kun skal indsende ydelseskort hver 6. måned.
Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbe-
talt efterløn. Dette svarer til de gældende regler i § 42, stk. 2, i bekendtgø-
relse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn.
97
3.14. Øvrige bemærkninger
3.14.1. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
FA ser med bekymring på den løbende forøgelse af erhvervslivets økonomi-
ske byrde ved lovforslaget og henviser til udgiftsstigning til arbejdsgivernes
bidrag til ATP i årene 2017-2020. Der spørges til om udgiftsstigningen fort-
sætter, hvor længe udgiftsstigningen vil fortsætte og til hvilket niveau.
Kommentar:
De nævnte øgede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vedrører øgede
udgifter til ATP-bidrag fra private arbejdsgivere. Udgiften er beregnet på
baggrund af, at der som følge af implementeringen af Aftale om et tryggere
dagpengesystem skønnes at være ca. 1.600 flere fuldtidspersoner med dag-
penge i 2017, ca. 2.400 flere fuldtidspersoner i 2018, 3.350 flere fuldtids-
personer i 2019 og 3.500 flere fuldtidspersoner i 2020. Aftale om et trygge-
re dagpengesystem er fuldt indfaset i 2020, hvorefter der ikke forventes en
forøgelse af udgiften til ATP-bidrag, der kan henføres til aftalen.
FA peger på, at Erhvervsstyrelsen har opgjort, at erhvervslivets administra-
tive omkostninger forventes at udgøre 4 mio. kr. årligt som følge af tilbage-
rulningen af udfasningen af G-dage ved ansættelsesforhold under 3 måne-
der. FA ser med bekymring herpå, idet forenkling og digitalisering af dag-
pengene og administrationen heraf burde medføre, at de administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet nedbringes.
Kommentar:
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de administrative omkostninger udgør
under 4 mio. kr. årligt. Vurderingen skal ses i lyset af den generelle AM-
VAB-måling af erhvervslivets administrative omkostninger forud for udfas-
ningen af G-dage for ansættelsesforhold på under 3 måneder (beskæftigel-
sesreformen). Erhvervsstyrelsen vurderede her, at de administrative om-
kostninger ved G-dagsordningen udgør ca. 23 mio. kr. årligt. Denne belast-
ning blev reduceret med ca. 7 mio. kr. årligt i forbindelse med udfasningen
af G-dagene for ansættelsesforhold på under 3 måneder (fuldt indfaset). De
administrative byrder for erhvervslivet udgør før tilbagerulningen af udfas-
ningen således ca. 16 mio. kr., og efter tilbagerulningen vil belastningen
udgøre ca. 20 mio. kr. Samlet set er der således tale om en reducering af
erhvervslivets administrative byrder på ca. 3 mio. kr.
3.14.2. Lovforslagets persondataretlige konsekvenser
98
Datatilsynet bemærker for en god ordens skyld, at det følger af persondata-
lovens § 57, at tilsynets udtalelse skal indhentes ved udarbejdelse af be-
kendtgørelser og andre generelle retsforskrifter, der har betydningen for be-
skyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at tilsynets udtalelse i overens-
stemmelse med praksis og persondatalovens § 57 skal indhentes i de anførte
situationer.
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede
ændringer til § 90 b (forslagets § 1, nr. 92), at formålet med at give arbejds-
løshedskasserne adgang til indkomstregisteret er at lette administrationen.
Tilsynet bemærker videre, at det ikke umiddelbart står tilsynet klart, om der
er taget stilling til, hvorfor det konkret er nødvendigt at udvide adgangen til
indkomstregisteret, og at det blandt andet er uklart, om der eksempelvis tid-
ligere har været problemer med at indhente et samtykke fra de registrerede.
Tilsynet bemærker, at det af bemærkningerne i lovforslagets afsnit
2.11.10.1.2 fremgår, at det ikke er tiltænkt, at a-kasserne i forbindelse med
indhentelse af oplysningerne direkte i CPR og CVR skal have adgang til nye
typer af oplysninger, end a-kasserne efter de gældende regler har kunnet
indhente via STAR uden medlemmets eller det tidligere medlems samtykke.
Tilsynet bemærker, at det må bero på en politisk vurdering, om de sam-
fundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan
karakter, at a-kasserne skal kunne indhente oplysningerne uden samtykke.
Kommentar:
Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger indarbejdet i bemærkninger-
ne til § 1, nr. 92 (om ændringer i § 90 b), at det vurderes, at det er nødven-
digt, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret, CVR og
CPR udvides til også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af
arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne
kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra personen.
Det vurderes, at anvendelse af samtykke ikke er hensigtsmæssigt i forhold til
dagpengekommissionens anbefalinger om en øget digitalisering af dagpen-
gesystemet. Det gælder endvidere, at a-kasserne også efter de hidtil gæl-
dende regler har kunnet indhente oplysninger uden samtykke fra indkomst-
99
registeret, CVR og CPR om ikke-medlemmer i det omfang, oplysningerne er
indhentet via STAR.
Datatilsynet bemærker i relation til forslaget til § 90 b, stk. 4, at tilsynet har
noteret sig, at det i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.11.10.1.2.1
fremgår, at a-kassernes samkøring i kontroløjemed skal ske i overensstem-
melse med tilsynets praksis, der ligeledes fremgår af det pågældende afsnit.
Tilsynet bemærker, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske kontrol
af borgerne, er en politisk vurdering.
Kommentar:
De foreslåede bestemmelser om samkøring i kontroløjemed er for så vidt
angår a-kassens aktuelle medlemmer en indholdsmæssig videreførelse af de
hidtil gældende regler i lovens § 90 b, stk. 2, om samkøring af oplysninger i
indkomstregisteret. Det vurderes, at udvidelse af adgangen til at samkøre
oplysninger om personer, der ikke (længere) er medlemmer, til også at om-
fatte CPR og CVR oplysninger er hensigtsmæssigt i forhold til dagpenge-
kommissionens anbefalinger om en øget digitalisering af dagpengesystemet,
herunder en øget anvendelse af registeroplysninger.
Datatilsynet bemærker vedrørende forslaget til ændringerne i § 90 c, stk. 1,
at tilsynet lægger til grund, da andet ikke er nævnt i lovforslaget, at behand-
lingen af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med person-
dataloven, herunder at behandlingen tilrettelægges således, at der ikke be-
handles flere oplysninger end nødvendigt. Tilsynet bemærker, at samme
forhold gør sig gældende vedrørende forslaget til ændringerne i § 91, stk. 2
og 9.
Kommentar:
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i
overensstemmelse med persondataloven.
Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger indarbejdet i bemærkninger-
ne til de foreslåede ændringer i § 90 c, stk. 1, § 91, stk. 2, og § 91, stk. 9, at
arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i
overensstemmelse med persondataloven.
Datatilsynet bemærker vedrørende bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring til § 100 a, stk. 2, nr. 3, at tilsynet har noteret sig begrundelsen for, at
man (fortsat) ønsker at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, fsva. a-
100
kassernes indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag
om langvarig ledighed. Tilsynet bemærker, at STAR skal være opmærksom
på, at de grundlæggende behandlingsregler i persondatalovens § 5 skal iagt-
tages ved alle behandlinger, herunder også ved fravigelser af persondatalo-
vens § 8.
Kommentar:
STAR er opmærksom på de grundæggende behandlingsregler i persondata-
lovens § 5, herunder kravene om saglighed og proportionalitet.
Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger tilføjet i bemærkningerne til
den foreslåede ændring til § 100 a, stk. 2, nr. 3, at behandlingen af person-
oplysninger i øvrigt vil skulle ske inden for persondatalovens rammer.
AK-Samvirke opfordrer til, at ønskerne til data og indberetninger i ”tællesy-
stemerne”, herunder også for medlemmer, som ikke aktuelt er ledige og
trækker på dagpengesystemet, holdes op mod den EU-forordning om data-
beskyttelse, som forventes at træde i kraft i 2018. Dette med henblik på at
sikre, at der ikke udvikles ”tællere” og udveksles data, som ikke er foreneli-
ge med forordningen.
FA bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget tages stilling til de
persondataretlige aspekter af lovforslaget. FA bemærker, at det ikke fremgår
af bemærkningerne, om der er taget højde for den kommende forordning om
databeskyttelse, der forventes at træde i kraft i 2018. FA opfordrer til, at de
persondataretlige konsekvenser af forslaget undersøges i forhold til det
fremtidige retsgrundlag.
Kommentar:
De forskellige love på beskæftigelsesområdet vil i nødvendigt omfang skulle
tilpasses en kommende databeskyttelsesforordning. Forordningen foreligger
endnu ikke i endelig form og Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at det
er rigtigst at afvente, at forordningen foreligger i endelig vedtaget form.
Det er således et almindeligt princip ved udarbejdelse af lovforslag, at lov-
forslaget ændre i og forholder sig til gældende ret og ikke i overensstem-
melse med almindelig lovteknik, forholder sig til mulig fremtidig lovgivning.
Det bemærkes, at Datatilsynet i sit høringssvar ikke har fundet anledning til
samme bemærkning.
101
PROSA bemærker, at det bør præciseres, i hvilke situationer og hvor langt
tilbage der kan indhentes oplysninger om tidligere medlemmer.
Kommentar:
Det følger bl.a. af persondatalovens § 5, at der alene må behandles nødven-
dige personoplysninger, og at personoplysninger alene må behandles, her-
under opbevares, så længe det er nødvendigt.
Inden for disse rammer og bemyndigelserne i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. vil det blive nærmere udmøntet administrativt, hvilke oplysninger
der kan og skal indhentes. Det vil endvidere blive fastsat ændrede regler om
opbevaring af dokumentationsmateriale. Jf. lovforslagets afsnit 2.9.2, fore-
slås det således, at der fastsættes nærmere regler med hjemmel i den gæl-
dende bemyndigelse i § 88, stk. 4, om, at arbejdsløshedskasserne fra 1. ja-
nuar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale, herunder dokumentation
for enhver udbetaling, i mindst 8 år.
3.15. Øget digitalisering af administrationen af dagpengereglerne
3.15.1. Fælles tællere
AK-Samvirke opfordrer til at sikre, at udviklingen af de ”fælles tællere”
sker i faser og udbygges over tid alt efter behov, når de første erfaringer
med visningen og administrationen af de mest centrale ”tællere” er høstet.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at data skal opgøres
ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det gælder fx, hvordan der tæl-
les dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til bereg-
ning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Det fremgår vi-
dere, at disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af kasser og stilles til
fuld rådighed for både a-kasser, kommuner, det enkelte medlem og relevan-
te centrale myndigheder.
AK-Samvirkes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforsla-
get. Det er inden for de foreslåede bemyndigelser, herunder den i lovforsla-
get beskrevne påtænkte anvendelse, muligt at indfase f.eks. visningen af tæl-
lerne for medlemmerne over tid således, at de mest centrale vises først. Det
er dog afgørende, at alle tællere udvikles og it-understøttes fra reformens
ikrafttræden – og at der sker datadeling mellem a-kasserne og myndighe-
derne fra reformens ikrafttræden.
102
3.15.2. Anvendelse af indkomstregisteroplysninger - Ændring af skattekon-
trolloven
LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det er afgørende, at oplysningerne
i indkomstregisteret er korrekte, og at det bør overvejes om SKAT bør have
ansvaret for, at alle oplysninger i indkomstregisteret er brugbare. LO, FTF
og Akademikerne bemærker, at SKAT ved åbenlyse fejl i indberetningerne
kunne sende oplysningerne tilbage til arbejdsgiveren.
AK-Samvirke bemærker, at en digital, registerbaseret administration af dag-
pengereglerne forudsætter, at særligt oplysninger i indkomstregisteret er
korrekte. AK-Samvirke opfordrer til, at det ved mindre tilretninger i ind-
komstregisteret sikres, at arbejdsgiverne understøttes i at registrere korrekt,
fx ved at lægge nogle valideringer ind, så systemet giver arbejdsgiveren be-
sked eller denne ikke kan komme videre med sin indberetning, hvis et felt,
fx med timeoplysninger, enten ikke er udfyldt eller ikke er udfyldt korrekt.
Kommentar:
Skatteministeriet har oplyst, at det i første række er indberetteren, der skal
sikre, at indberetningerne til indkomstregisteret er korrekte, men SKAT fo-
retager også nogle kontroller for at sikre kvaliteten af data i registeret. I
modtagelsessituationen afviser SKAT indberetningen, hvis der optræder vis-
se fejl, som fx hvis en arbejdsgiver indberetter et ikke eksisterende cpr-nr.
vedrørende en ansat. Her kontaktes indberetteren, og der skal foretages en
ny indberetning. Endvidere foretages en efterfølgende sandsynlighedskon-
trol. Her kontaktes arbejdsgiveren, hvis der konstateres mulige fejl.
De nærmere regler for arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret
fremgår af SKATs indberetningsvejledning.
Det bemærkes, at den ledige altid har mulighed for at gøre indsigelse mod
oplysningerne fra indkomstregisteret, og at a-kassen kan ligge andre oplys-
ninger til grund for en afgørelse, hvis disse kan dokumenteres på betryg-
gende vis. Der henvises til det anførte nedenfor til DJ vedrørende samme
emne.
Da lønsystemerne ikke ”arbejder” direkte op mod indkomstregisteret, men i
stedet indberetter en lønkørsel efterfølgende, vurderes det, at valideringer,
som de foreslåede, ville skulle etableres i de lønsystemer m.v., som arbejds-
giverne anvender.
103
Det indgår ikke i Aftale om et tryggere dagpengesystem, at virksomhederne
skal pålægges at etablere nye valideringer i lønsystemerne. Virksomhederne
forventes dog at have en interesse i at etablere sådanne valideringer, da
virksomhederne ved indberetning af mere valide oplysninger til indkomstre-
gisteret vil skulle behandle færre henvendelser fra a-kasserne i situationer,
hvor a-kassens registeropslag giver anledning til, at a-kassen skal indhente
supplerende dokumentation fra en arbejdsgiver.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på vigtigheden af kontrol og kvali-
tetssikringen af de data, som arbejdsgiverne indberetter til indkomstregiste-
ret, samt kontrol og validitet af de oplysninger, som a-kasserne skal indlæse
til brug for administrationen af deres sagsbehandlingssystemer.
Heri ligger også, at a-kasserne selv kan gøre meget i forbindelse med op-
bygningen af sine it-løsninger, idet det vil være muligt for a-kasserne at
holde værdierne i forskellige datafelter op mod hinanden, og på den måde
validere oplysningerne.
I forbindelse med opbygningen af den fremtidige tilsynsmodel vil der være
opmærksom på de udfordringer, der ligger i valideringer af oplysninger
mv., og problemstillingerne vil blive drøftet med SKAT.
DA støtter forslaget om ændring af skattekontrolloven om indberetning af
eget- og arbejdsgivers bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning til ind-
komstregisteret, og den samtidige afskaffelse af indberetning af bruttoløn-
indkomst. Der opfordres til, at i den udstrækning det er – eller vil blive –
muligt at indhente oplysninger fra andre administrative kilder, bør ministe-
riet arbejde for dette med henblik på at nedbringe de byrder, som virksom-
hederne pålægges ved at skulle indberette pensionsoplysninger.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkning om økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v., at oplysningerne om den ansattes eget
bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-
ninger er oplysninger, som arbejdsgiveren kender. Derimod er bruttolønnen
ikke nødvendigvis et beløb, som arbejdsgiveren opgør med andre formål end
indberetningen til indkomstregisteret. Det må dermed antages, at ændringen
samlet set vil medføre en beskeden nettolettelse af arbejdsgivernes løbende
byrder til indberetning til indkomstregisteret.
104
Lederne henviser til lovforslagets § 7 om ændring af skattekontrolloven
vedrørende ændringer af arbejdsgivernes indberetning til indkomstregisteret
om lønmodtageres eget og arbejdsgivers bidrag til en arbejdsmarkedspensi-
onsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningslovens. Det anføres, at
det ikke fremgår af hverken lovtekst eller bemærkninger, at der indføres en
kode for støttet arbejde, uagtet at dette ikke kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet eller beregning af dagpengesats. Dette skal ses i lyset
af kravet om kontrol og registersamkøring.
Kommentar:
Det er korrekt, at tilpasningerne af indkomstregisteret ikke omfatter oplys-
ninger om støttet arbejde. Det skyldes det forhold, at oplysninger om støttet
arbejde, som har betydning for opgørelsen af beskæftigelseskravet og be-
regning af en dagpengesats, efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats alle-
rede fremgår af Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), som a-
kasserne allerede efter de gældende regler har pligt til at benytte ved admi-
nistrationen af arbejdsløshedsforsikringen.
Ankestyrelsen bemærker, at ifølge lovforslaget tilsigter man en mere ud-
bredt anvendelse af indkomstregisteret. Efter Ankestyrelsens opfattelse, er
det ikke altid muligt at anvende registeroplysninger alene. Der vil ofte være
behov for at supplerende oplysningerne i registeret med eksempelvis lønsed-
ler og/eller timesedler for en korrekt placering af de oplyste timer. Der hen-
vises til, at det fremgår af § 90 b, stk. 1, at administrationen af forsikrings-
systemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante register-
oplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv.,
der fremgår af registeret. Denne bestemmelse har efter Ankestyrelsens op-
fattelse stor retssikkerhedsmæssig betydning i forbindelse med administrati-
onen af forsikringsreglerne.
DJ finder, at det er en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af lov-
forslaget, herunder med den øgede grad af registeroplysninger og derved di-
gitaliseringen af dagpengesystemet, at indkomstregisteret overordnet set gi-
ver et retvisende billede af A- og B-indkomst for lønmodtagere. Der henvi-
ses til, at det i lovforslagets bemærkning er anført, at det i visse tilfælde kan
være nødvendigt for a-kassen at foretage en manuel vurdering af oplysnin-
gerne, hvis der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne fra indkomst-
registeret og medlemmet oplysninger. Dette bør gælde i alle forhold, herun-
der også vedr. B-indkomstoplysninger.
105
Kommentar:
Det følger allerede af den generelle administrationsregel i gældende lovs §
90 b, som ændres ved lovforlagets § 1, nr. 92, at administrationen af forsik-
ringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i
indkomstregisteret. I de materielle regler i loven er det fastsat, at a-kasserne
ved administrationen af de forskellige regelsæt skal benytte oplysninger fra
indkomstregisteret. Denne anvendelse sker imidlertid under hensyntagen til
den generelle administrationsregel. Det betyder, at hvis der er fejl i oplys-
ningerne i indkomstregisteret, manglende eller mangelfulde oplysninger el-
ler lignende, og a-kassen bliver opmærksom herpå, fx ved at medlemmet
som et led i den almindelige forvaltningsretlighøring forud for, at a-kassen
træffer en afgørelse, påpeger fejlen/manglen, så kan a-kassen lægge andre
oplysninger til grund. Det er dog en forudsætning, at disse oplysninger kan
dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via arbejdskontrakt, lønsedler,
arbejdsgivererklæringer mv. Der henvises til bekendtgørelse om tilsynet
med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, hvor der er fast-
sat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysnin-
ger.
3.16. Tilsyn og kontrol
Rigsrevisionen bemærker, at det uklart, hvad der i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.12.4 menes med, at revisorerklæringer afklares og dokumen-
teres over for Rigsrevisionen. Rigsrevisionen bemærker, at STAR har det
fulde ansvar for at føre tilsyn med a-kassernes revisorer.
Kommentar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det fulde ansvar for at føre
tilsyn med a-kassernes revisorer. Bemærkningerne i lovforslagets afsnit
3.12.4 er tilpasset således, at det ikke længere fremgår, at revisorerklærin-
ger afklares og dokumenteres over for Rigsrevisionen.
AK-Samvirke anerkender, at der potentielt kan ligge en forenkling ved i den
videre IT-implementering at lægge centrale kontroltrin ind i systemerne og
administrationen for at forebygge og fange fejludbetalinger. Og at der også
kan ligge en administrativ lettelse for a-kasserne. Men der ligger også en
række nye krav om medlemsvalidering af oplysninger, medlemsindsigelse,
høringer, afgørelser og vejledning, test af IT-og indberetningssystemer samt
særlig IT-revision mv., som meget vel kan trække den modsatte vej af en
forenkling.
106
AK-Samvirke opfordrer til, at tilsynsmodellen og trinene heri løbende drøf-
tes med a-kasserne – så det sikres, at kontroltrinnene lægges ind i systemer-
ne, der hvor det giver bedst mening.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at kontrolmodellen udvikles i tæt sam-
arbejde med a-kasserne og AK-Samvirke, og at kontrolmodellen koncentre-
res om alene at sikre enkelthed, kvalitet og lovmedholdelighed i a-kassernes
administration.
PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,
og stiller herunder det samme forslag.
Kommentar:
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem på grundlag af dagpengekom-
missionens anbefalinger er der taget afgørende skridt i bestræbelsen på at
gøre forvaltningen af dagpengesystemet mere digital. Den øgede digitalise-
ring giver nye muligheder for at automatisere og digitalisere kontrolindsat-
sen og at gentænke en lang række af de manuelle kontroller, a-kasserne fo-
retager i dag.
Den nye model for tilsyn og kontrol bygger på, at kontrollen sker så tidligt
som muligt i udbetalingsprocessen, således at fejludbetalinger helt undgås
eller begrænses.
En række af de egenkontroller i a-kasserne, som den nye model lægger op
til, indgår allerede i dag i den manuelle eller digitale sagsbehandling, der
foregår i a-kasserne. Muligheden for at digitalisere og ensarte egenkontrol-
lerne samtidig med implementeringen af et tryggere dagpengesystem for-
ventes derfor at føre til lettelser i administrationen i a-kasserne. På samme
måde forventes den øgede inddragelse af medlemmet i sagsbehandlingen at
kunne bidrage til oplysning af sagen med henblik på at undgå fejludbetalin-
ger og dermed også en lettelse af den samlede administration i a-kassen.
Arbejdet med udviklingen af modellen skal ske i tæt samarbejde med a-
kasserne, ligesom tilsyns- og kontrolmodellens trin løbende skal drøftes med
a-kasserne og A-kassernes Samvirke.
ASE henviser til beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger af
kontrolmodellens 3 trin og spørger, hvad formålet er med stikprøvekontrol
af acontoudbetalingerne i trin 1, når der føres systematisk kontrol i trin 2?
107
Kommentar:
Bemærkningerne til lovforslaget er ændret således, at beskrivelsen af kon-
troller i forbindelse med reguleringer flyttes fra kontroltrin 1 til kontroltrin
2.
3.16.1. Tilsynsrådet
AK-Samvirke mener ikke, at Tilsynsrådet skal medvirke til at fastlægge
kravene til a-kassernes kontroller fremadrettet. Det er alene en myndigheds-
opgave at fastlægge krav til a-kassernes kontrol. Videre peger AK-Samvirke
på, at det med udvidelsen af Tilsynsrådets kompetence vil være naturligt, at
AK-Samvirke fremover bliver medlem af Tilsynsrådet på linje med, at KL i
dag er medlem af rådet for kommunerne, ligesom DA er medlem for ar-
bejdsgiverne.
Kommentar:
Det er en myndighedsopgave at fastsætte kravene til a-kassernes kontroller
fremadrettet.
Tilsynsrådet bliver med lovændringen rådgivende for STAR om kvaliteten af
kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene
til kassernes kontrol fremadrettet.
Tilsynsrådet udpeges af beskæftigelsesministeren. Efter gældende regler har
Tilsynsrådet 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af be-
skæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 med-
lem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstil-
ling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Lands-
organisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og
Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter indstilling fra told- og skat-
teforvaltningen.
I lyset af udvidelsen af Tilsynsrådets kompetencer i forhold til a-kassernes
kontrolindsats og det stillede forslag fra AK-Samvirke, vil lovforslaget blive
ændret, således at Tilsynsrådet udvides til 8 medlemmer og at beskæftigel-
sesministeren udpeger det nye medlem efter indstilling fra AK-Samvirke.
3.16.2. Revision
108
LO, FTF og Akademikerne mener, at bemærkningerne om, at der skal udar-
bejdes en revisorerklæring om, at a-kassernes IT-systemer beregner udbeta-
lingsbeløb og tællere korrekt, skal udgå. Testresultaterne skal godkendes af
STAR og kravet om revisorgodkendelse er alene fordyrende for a-kasserne.
PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,
og stiller herunder det samme forslag.
AK-Samvirke undrer sig over, at der lægges op til omfattende nye kontrol-
ler, bl.a. i form af systemtest og systemrevision, f.eks. ved årlige satsregule-
ringer og ændringer i reglerne mv. AK-Samvirke opfordrer til at se på, om
der virkelig er behov for alle de nye kontroller og detaljerede krav til test og
dokumentation for korrekt administration. AK-Samvirke opfordrer til at se
på det rimelige i, at STAR bevilliges ekstra midler til at løfte opgaver, som
man reelt flytter ud til a-kasserne og deres revisorer, uden tanke for de om-
kostninger der ligger heri for a-kasserne.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at data skal opgøres
ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det gælder fx, hvordan der tæl-
les dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til bereg-
ning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal
opgøres ensartet på tværs af kasser og stilles til fuld rådighed for både a-
kasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Det er således afgørende, at den enkelte a-kasses tællere leverer det rigtige
resultat og revisors attestation er sikkerheden for, at kontrollerne er gen-
nemført efter reglerne i den enkelte a-kasse.
A-kasserne skal gennemføre testcases og kontroller, og revisor skal stå inde
for, at a-kassen har gennemført testcasene og har foretaget de rette kontrol-
ler. Disse krav er en naturlig følge af STARs tilsyn og følger i øvrigt den
sædvanlige tilsynsmodel. Bemærkningerne giver dermed ikke anledning til
ændringer i lovforslaget, men der vil blive lejlighed til at drøfte niveauet for
tællerkontroller mv. i forbindelse med den nærmere udmøntning af reglerne
i den nedsatte tekniske arbejdsgruppe under Beskæftigelsesrådets Ydelses-
udvalg, hvor også AK-Samvirke er repræsenteret.
Med hensyn til AK-Samvirkes bemærkninger om finansieringen af STAR it-
udgifter bemærkes, at STAR i modsætning til a-kasserne, ikke har andre fi-
109
nansieringsmuligheder til udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemer
end de bevillinger, der fremgår på de årlige bevillingslove.
3.16.3. Øvrige bestemmelser- udvidelsen af a-kassens adgang til oplysnin-
ger om tidligere medlemmer og om tidligere perioder i andre a-kasser.
DA bemærker, at med lovforslagets § 91, stk. 2, udvides a-kasserne adgang
til at indhente oplysninger om f.eks. beskæftigelsens omfang fra en arbejds-
giver om tidligere medlemsperioder.
DA peger på, at denne type ikke-digitale oplysninger kan være administra-
tivt meget bebyrdende for virksomhederne. Når a-kasserne får en udvidet ret
til at indhente oplysninger fra virksomhederne, kan det medføre flere hen-
vendelser til virksomhederne om individuelle oplysninger, som kan kræve
en stor indsats for en virksomhed at fremskaffe. Hjemlen til at indhente op-
lysninger fra virksomhederne, jf. lovens § 91, bør derfor indsnævres til et
minimum ved dels at begrænse typen af oplysninger og dels at indføje en
tidsgrænse.
Kommentar:
Bestemmelsen i lovforslagets § 91, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lo-
vens § 91, stk. 10. Af stk. 10 fremgår, at reglerne i stk. 1 og 2. finder anven-
delse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret,
jf. § 90 b. Der ligger heri, at stk. 1 og 2 er subsidiære i forhold til indkomst-
registeret, og i det omfang arbejdsgiveren har registreret korrekt om løn,
arbejdstid mv i indkomstregisteret, vil a-kassen slet ikke have behov for at
kontakte en tidligere arbejdsgiver. Det må derfor forventes, at kassernes
udvidede adgang til at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren får en end-
og meget begrænset betydning.
PROSA peger på, at a-kassen efter lovforslaget kan få oplysninger om tidli-
gere medlemmer. Det bør præciseres, i hvilke situationer og hvor langt til-
bage, samt hvornår oplysningerne skal slettes igen. Og selvfølgelig med
præcisering af tavshedspligt mm.
Kommentar:
Udvidelsen af a-kassernes adgang til også at have ret til at indhente oplys-
ninger om tidligere medlemmer i indkomstregisteret, CPR og CVR - ligesom
i forhold til egne medlemmer - kan kun ske ”til brug for administrationen af
forsikringssystemet”. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt og straffe-
110
lovens § 152 og 152 c-f finder anvendelse. Dette fremgår allerede af be-
stemmelserne i § 90 b, stk.2, § 90 c, stk. 3 og § 91, stk. 9.
3.16.4. Øvrige bestemmelser – refusion – dispensationsadgang og a-
kassernes ret til renter
AK-Samvirke nævner, at de ved tidligere lejligheder har peget på, at der
bl.a. på baggrund af Højesterets dom af 5. maj 2014 (ferie- efterlønssagen)
er behov for at foretage en præcisering af § 79 i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., så a-kasserne ikke kan miste refusion, medmindre der forelig-
ger en åbenbar fejl fra a-kassens side, samt at der i øvrigt her ikke skelnes
mellem, om en ydelse er udbetalt med rette eller med urette. Det kan ske i
dette lovforslag – hvor der i forvejen medtages elementer, som ligger ud
over den politiske aftale.
Videre opfordrer AK-Samvirke til, at der fastsættes regler om a-kassernes
ret til rente fra staten i de tilfælde, hvor refusion efterbetales til a-kasserne.
Reglerne bør fastsættes på samme måde, som når a-kasserne ikke afregner
rettidigt, dvs. at der skal ske forrentning for hver påbegyndt måned med
1/12 af den aktuelt gældende morarente.
AK-Samvirke forudsætter, at når det nye dagpengesystem er implementeret
i overensstemmelse med tællemekanismer, beregningsalgoritmer og god-
kendte testscenarier, så må a-kassernes udbetalinger anses for sket med rette
– og derfor selvfølgelig vil være refusionsberettigede. AK-Samvirke opfor-
drer til, at dette præciseres i lovforslaget.
Kommentar:
AK-Samvirkes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforsla-
get med hensyn til lovens § 79, fordi der ikke er behov for det. Lovens § 79
omhandler a-kassens ret til refusion, når en udbetaling til et medlem er sket
med rette. A-kassen har ret til refusion for udbetalinger, der er sket med ret-
te. Der er dog i lovens § 79, stk. 5, hjemmel til, at Beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om,
at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejds-
løshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
Der er fastsat sådanne nærmere regler i bekendtgørelse nr. 693 af 23. juni
2011 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser. Såfremt der skal
ske ændringer, kan det ske ved en ændring af bekendtgørelsen.
111
Af bemærkningerne til 2.11.8.2. fremgår, at udbetaling af acontobeløb og
reguleringer, der gennemføres efter den nye § 46, stk.6, eller den nye § 85 e,
stk. 1, betragtes som udbetalinger, jf. gældende lovs § 79, stk. 1, det vil sige
ydelser, der er udbetalt med rette.
AK-Samvirkes bemærkninger giver heller ikke anledning til ændringer i lov-
forslaget med hensyn til renter i de tilfælde, hvor refusion skal efterbetales
til a-kasser. A-kassernes ret til renter følger rentelovens almindelige regler,
med mindre der foreligger en dom eller et andet fundament, der giver a-
kasserne en anden retstilling.
3.17. Jobcentrenes adgang til oplysninger
KL erklærer sig godt tilfreds med den politiske aftale om et tryggere dag-
pengesystem. KL lægger herunder vægt på, at det fremtidige dagpengesy-
stem giver mulighed for en mere konsekvent digitalisering, der kan bidrage
til et godt samspil med kommunernes beskæftigelsesindsats. KL bemærker,
at det har stor betydning, at der er fokus på at sikre, at it-understøttelsen let-
ter den nødvendige adgang til deling af oplysninger på tværs af aktører.
PROSA finder det bekymrende, at jobcentrene skal have adgang til oplys-
ninger om a-kassernes medlemmer. Prosa bemærker bl.a., at fortrolighed i
samtalerne er vigtigt, og at det er ødelæggende for denne fortrolighed, hvis
oplysningerne deles med jobcentrene.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at data skal opgøres
ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det gælder fx, hvordan der tæl-
les dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til bereg-
ning af dagpengesats eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal
opgøres ensartet på tværs af kasser og stilles til fuld rådighed for både a-
kasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Det følger allerede af beskæftigelsesreformen, at jobcentrene, a-kasserne og
de forsikrede ledige har et fælles kontaktforløb. Det fremgår derfor allerede
af lovgivningen i forbindelse med beskæftigelsesreformen, at f.eks. jobsam-
taler i jobcentret også er tilgængelige for a-kassen, og at CV- og rådigheds-
samtaler i a-kassen også er tilgængelige for jobcentret. Tilsvarende er op-
lysninger i de digitale joblogs tilgængelige for både a-kasse og jobcenter.
En sådan deling af nødvendige oplysninger er afgørende for gennemførel-
112
sen af det fælles kontaktforløb og en sammenhængende beskæftigelsesind-
sats.
Der er efter gældende regler deling af en række oplysninger og en rækker
pligter til underretninger og videregivelse af oplysninger mellem a-kasserne
og jobcentrene. Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, jf. dennes § 24, kan tilbud til ledige dagpengemodtagere ikke række ud
over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 106, 1. pkt., i samme lov skal arbejds-
løshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens med-
lemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan efter § 106, 2. pkt., fast-
sætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og
måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015
om en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse nr. 14 af 8. januar
2016 om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datavarehus for
beskæftigelsesindsatsen.
Disse regler vil i nødvendigt omfang blive tilpasset således, at arbejdsløs-
hedskasserne pålægges at indberette bl.a. de forskellige tællere for forbrug
af retten til dagpenge, genoptjening af retten til dagpenge, karens og for-
brug af dagpenge de seneste 8 år.
Oplysningerne vil som hidtil skulle behandles i overensstemmelse med per-
sondataloven - både i a-kasserne, i det fælles it-baserede datagrundlag i
STAR og i jobcentrene.
3.18. Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Datatilsynet henviser vedrørende den foreslåede ændring af lovens § 32, stk.
4, 2. pkt., til tilsynets bemærkninger til forslaget til § 90 b, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kommentar:
Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger tilføjet i bemærkninger til den
foreslåede ændring af § 32, stk. 4, 2. pkt., at det vurderes, at det er nødven-
digt, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-
baserede datagrundlag udvides til også at omfatte personer, der ikke (læn-
113
gere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at
dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra
personen.
Datatilsynet henviser vedrørende den foreslåede ændring af lovens § 44, stk.
2, 2. pkt., til tilsynets bemærkninger til forslaget til § 90 b, stk. 3 og 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kommentar:
Det er tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede ændring af lovens § 44,
stk. 2, 2. pkt., at det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskasser-
nes adgang til indkomstregisteret udvides til også at omfatte personer, der
ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet så-
ledes, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående
samtykke fra personen.
3.19. Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgive-
re
LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovforslaget, at mind-
stegrænsen for aflønning i et offentligt løntilskudsjob, der i dag svarer til 82
pct. af højeste dagpenge, afskaffes. Lønmodtagersiden bemærker, at forsla-
get hverken indgår i dagpengekommissionens anbefalinger eller i det politi-
ske forlig.
LO, FTF og Akademikerne foreslår, at lovforslagets § 2 stk. 2 afskaffelsen
af mindstesatsen for aflønning i offentligt løntilskud på 82 % af højeste
dagpenge fjernes.
PROSA har lignende synspunkter.
KL anfører, at det at dagpengemodtagere i offentlig løntilskudsansættelse,
efter lovforslaget skal have løn, der svarer til deres individuelle dagpenge,
betyder at dagpengemodtagere, med en løn svarende til 71,5 pct. af højeste
dagpenge, vil skulle arbejde 27 timer om ugen. Dagpengemodtagere, hvis
dagpenge udgør 50 pct. af højeste sats, vil skulle arbejde 19 timer om ugen.
KL finder, at i forhold til ansættelser med små timetal vil det være vanske-
ligt at realisere formålet med løntilskudsansættelsen, som sker ”med henblik
på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer
af personer”, jf. § 52 i loven om aktiv beskæftigelsesindsats. KL anfører, det
114
også
̊ må tages i betragtning, at forslaget oveni de allerede gennemførte æn-
dringer yderligere reducerer anvendeligheden af offentlige løntilskudsjob.
Kommentar:
Hovedprincippet i de gældende regler er, at man ikke skal kunne få en ind-
komstfremgang ved at være i offentligt løntilskudsjob. Imidlertid betyder de
eksisterende regler, at dagpengemodtagere - i modsætning til andre mål-
grupper - er garanteret en minimumsløn ved deltagelse i tilbud om offentligt
løntilskudsjob svarende til 82 pct. af max. dagpenge. Dette gælder også
selvom personen har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct.
af max. Dermed opnås en højere løn i offentligt løntilskudsjob, end den in-
dividuelle dagpengesats tilsiger.
Forslaget sikrer, at der er overensstemmelse mellem hidtidig ydelse og løn-
nen i offentlig løntilskudsansættelse for alle målgrupper. Den ugentlige ar-
bejdstid fastsættes under hensyn til lønnen. Personer, der er i offentligt løn-
tilskudsjob, vil fortsat have mulighed for oplæring og genoptræning af kom-
petencer, selvom arbejdstiden for nogle vil blive kortere end i dag.
3.20. Ændringer til sygedagpengeloven og barselsloven som følge af nyt a-
dagpengesystem
AK-Samvirke bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at udbetalingen
af syge- og barselsdagpenge sker med den sats, som personen på første dag
med ret til sygedagpenge eller barselsdagpenge kunne have modtaget pr.
dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. AK-
Samvirke, mener, at denne formulering ikke hænger sammen med det nye a-
dagpengesystem, idet a-kasserne ikke længere beregner en dagssats, men en
månedssats. Hvis der er tale om, at der på baggrund af en månedssats skal
beregnes en dagssats i kommunen, mener AK-Samvirke, at dette skal frem-
gå eksplicit af reglerne, så det sikres, at kommunerne ikke beder a-kasserne
om at foretage denne beregning.
AK-Samvirke forudsætter, at kommunerne og Udbetaling Danmark frem-
over henter sats-indberetningen fra Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og
lægger den til grund for udbetalingen af henholdsvis sygedagpenge og bar-
selsdagpenge. Desuden anmoder AK-Samvirke STAR om at forholde sig til,
om det fremover fortsat vil være relevant for a-kasserne at indberette de for-
hold, som indberettes i dag i forbindelse med indberetningen af medlemmets
115
sygefravær, idet det umiddelbart ser ud til, at kommunerne og Udbetaling
Danmark fremover selv vil kunne trække de data, der i dag indberettes.
Kommentar:
Der ændres med lovforslaget ikke ved de generelle regler om anmeldelse af
sygdom eller barsel. Ligesom i dag skal a-kasserne således fremover an-
melde sygdom til kommunen og barsel til Udbetaling Danmark via Nemre-
fusion.
Det er forudsat i lovforslaget, at a-kasserne i det omfang, de kender den le-
diges månedssats, oplyser denne i form af en dagssats (som beregnet ud fra
formlen månedssats : 160,33 x 7,4 for en fuldtidsforsikret) til brug for kom-
munens udbetaling af sygedagpenge eller Udbetaling Danmarks udbetaling
af barselsdagpenge.
Ankestyrelsen bemærker, at med forslaget til sygedagpengelovens § 51 æn-
dres ikke ved princippet om, at sygedagpengeberegningen skal følge bereg-
ningen af den pågældendes sats for arbejdsløshedsdagpenge. Ankestyrelsen
går derfor ud fra, at det anførte i pkt. 3.4 i vejledningen om beregnings-
grundlaget for sygedagpenge og det anførte i pkt. 51.1 og 2 i sygedagpenge-
vejledningen fra 2008 fortsat vil have relevans.
Beregningen af satsen volder vanskeligheder for kommunerne i de sager,
hvor arbejdsløshedssatsen ikke kan oplyses af arbejdsløshedskassen. En mu-
lighed kunne være at kommunerne kunne få hjælp hos arbejdsløshedskas-
serne til at beregne satsen.
Kommentar:
Dele af vejledningen om beregningsgrundlaget for sygedagpenge vil blive
opdateret i forhold til nærværende lovforslag, idet beregningen af den del af
syge- og barselsdagpengene til et ledigt medlem, som udbetales på grundlag
af supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som medlemmet modtog forud for
fraværet, fremover beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, per-
sonen modtager arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 160,33
timer som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det gen-
nemsnitlige antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under
fraværet, eller – for personer med varierende timetal - har arbejdet i de se-
neste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom eller barsel. Antallet af
arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om syge-
eller barselsdagpenge.
116
Pkt. 51.1 og 51.2 i sygedagpengevejledningen fra 2008 vil kun delvis have
relevans fremover, idet udbetalingen fremover vil skifte fra at være med det
beløb, den pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, til
at ske med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge
eller barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdag-
penge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. STAR kan oplyse, at der vil
blive udarbejdet vejledningstekst herom.
Som i dag har kommunerne fremover mulighed for at kontakte STAR for
hjælp til beregning i de sager, hvor arbejdsløshedskassen ikke kan oplyse
satsen.
ASE har bemærket, at i bemærkningerne til § 15, stk. 10 er anført, at satsen
for medlemmer, som før barsel var på arbejdsmarkedsydelse som ikke-
forsøger, automatisk omregnes til forsørgersatsen fra den første mandag ef-
ter fødslen. ASE bemærker, at dette vel også bør gælde for dimittender og
tidligere værnepligtige, som får den lave sats som ikke-forsøger.
Kommentar:
§ 15, stk. 10 er en overgangsregel, der fastlægger, at også for personer, der
efter lovforslaget fortsætter med deres hidtidige beregning, kan der ske om-
regning i særlige tilfælde. Fremover vil Udbetaling Danmark automatisk
omregne til forsørger-satsen fra den første mandag efter fødslen ved udbe-
taling af barselsdagpenge, som fra starten af en periode er udbetalt efter
sats som ikke-forsøger.
Udbetaling Danmark bemærker, at systemerne i en overgangsperiode skal
kunne rumme begge typer af indberetninger samt beregninger, og at dette i
en overgangsperiode vil betyde en mere kompleks systemverden og admini-
stration i Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark gør opmærksom på, at det alene vil være muligt at fin-
de et medlem af en anerkendt a-kasse, som bliver ledig under sin barselsor-
lov i de situationer, hvor denne oplysning findes i de registre eller støttesy-
stemer, som barselsdagpengesystemet kan trække oplysninger fra. Findes
oplysningen ikke, er Udbetaling Danmark afhængig af henvendelse fra bor-
ger eller a-kasse for at kunne omberegne.
117
Det er afgørende vigtigt for Udbetaling Danmark, at formuleringen af sidste
afsnit i bemærkningerne vedr. ikrafttrædelsesbestemmelsen betyder, at Ud-
betaling Danmark først fra 1. juli 2017 skal bruge dagssatsen efter de nye
regler. Udbetaling Danmark bemærker videre, at lovforslaget medfører æn-
dring af systemer, breve og justering af administrationen.
Kommentar:
Efter gældende regler udgør barselsdagpengene til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
uanset om modtageren var meldt ledig inden, eller først bliver ledig under
fraværsperioden. Der ændres således med lovforslaget ikke ved, at barsels-
dagpengene til et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, der
bliver ledig under sin barsel, beregnes efter beregningsreglen i § 36.
Som det fremgår af lovforslaget er der lagt op til, at da den foreslåede æn-
dring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr.
8 ikke er trådt i kraft i perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017, vil
arbejdsløshedskassen i denne periode som hidtil kunne oplyse den ugesats,
en ledig sygemeldt eller barslende kunne have fået i arbejdsløshedsdagpen-
ge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.
FA bemærker, at udkastet ikke indeholder nogen konsekvensanalyse. FA
forudsætter derfor, at det endelige lovforslag indeholder en analyse af kon-
sekvenser, herunder hvilke administrative og økonomiske konsekvenser lov-
forslaget måtte have i forhold til private virksomheder.
Kommentar:
Konsekvensændringerne af sygdagpengelovens og barselslovens bestemmel-
ser om størrelsen af syge- og barselsdagpenge til ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse har ingen administrative eller økonomiske konsekven-
ser for private virksomheder.