Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18882

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B89/20151_B89_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at tilbageføre omprioriteringsbidraget til
    kommunerne
    [af Benny Engelbrecht (S) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 2
    ændringsforslag til beslutningsforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. marts 2016 og
    var til 1. behandling den 13. maj 2016. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
    ler beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Enhedslistens medlem af udvalget ville, såfremt der ikke
    var stillet ændringsforslag, have stemt hverken for eller
    imod beslutningsforslaget, da forslaget i dets fremsatte form
    ikke indebærer en total afskaffelse af omprioriteringsbidra-
    get. Enhedslisten mener, at det er taktisk forkert at tage luf-
    ten ud af kampen mod omprioriteringsbidraget ved at disku-
    tere en plan B, når plan A, en total afskaffelse af ompriorite-
    ringsbidraget, stadig er på bordet som en politisk mulighed.
    Enhedslisten er derfor glad for, at der er stillet ændringsfor-
    slag, der grundlæggende ændrer forslagets karakter til at in-
    debære en total afskaffelse af omprioriteringsbidraget.
    Enhedslisten bemærker i den sammenhæng, at forslaget
    inkl. ændringsforslag vil være identisk med det forslag til
    vedtagelse, som S, EL, ALT, R og SF fremsatte i forbindel-
    se med hasteforespørgselsdebatten F 26 den 16. marts 2016
    om omprioriteringsbidraget fra kommunerne, som lød:
    »Folketinget finder, at regeringens forsøg på at skaffe rå-
    derum til finanslovsforhandlinger ved forlods at indbudget-
    tere ikkeaftalte kommunale besparelser udtrykker manglen-
    de respekt for aftalesystemet, hvor den kommunale økonomi
    fastlægges gennem forhandlinger mellem kommunerne og
    regeringen. Regeringen pålægges at annullere ompriorite-
    ringsbidraget fra 2017 og frem inden indgåelsen af næste
    kommuneaftale«
    Enhedslisten bemærker ligeledes, at de samme partier gik
    sammen om at afvise omprioriteringsbidraget og nedskærin-
    ger ved forespørgselsdebat F 30 fredag den 13. maj 2016 om
    den økonomiske situation i kommunerne. Her lød forslaget
    til vedtagelse fra de fem partier således:
    »Folketinget konstaterer, at regeringen fastholder et helt
    uacceptabelt indgreb i det kommunale selvstyre ved forlods
    at budgettere ikke aftalte kommunale besparelser i de kom-
    mende år. Løftet om at tilbageføre midler i 2017 ændrer ik-
    ke herpå. Folketinget pålægger derfor regeringen at annulle-
    re omprioriteringsbidraget fra 2017 og frem inden indgåel-
    sen af næste kommuneaftale.
    I lyset af bl.a. det stigende antal ældre og kommunernes
    opgaver i forhold til at modtage og integrere mennesker, der
    flygter fra krig, pålægger Folketinget regeringen i de kom-
    mende forhandlinger med KL at arbejde for en økonomisk
    løsning i 2017, der ikke indbefatter et omprioriteringsbidrag,
    som pålægger kommunerne at skære i velfærden, og som
    betyder, at kommunerne ikke har økonomisk rum til investe-
    ringer i mennesker for at sikre en bæredygtig økonomi på
    lang sigt.«
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    Til beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2015-16
    AX018882
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, RV og
    SF):
    Til titlen
    1) I titlen ændres »tilbageføre omprioriteringsbidraget til«
    til: »afskaffe omprioriteringsbidraget i«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
    Til teksten
    2) Teksten affattes således:
    »Folketinget pålægger regeringen at afskaffe ompriorite-
    ringsbidraget i kommunerne i årene 2017-2019.«
    [Afskaffelse af omprioriteringsbidraget 2017-2019]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget om at ændre titlen er en konsekvens af
    ændringsforslag nr. 2.
    Til nr. 2
    Forslagsstillerne foreslår, at teksten til beslutningsforsla-
    get ændres, således at det klart fremgår, at omprioriterings-
    bidraget i kommunerne afskaffes i årene 2017-2019.
    René Christensen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jacob Jensen (V) Søren Gade (V)
    Eva Kjer Hansen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Ole Birk Olesen (LA) fmd. Brian Mikkelsen (KF)
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) nfmd. Henrik Sass Larsen (S) Jesper Petersen (S) Pelle Dragsted (EL)
    Josephine Fock (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag
    Oversigt over bilag vedrørende B 89
    Bilagsnr. Titel
    1 Præcisering af bemærkningerne
    2 Udkast til betænkning
    3