Svar på spm. nr. S 1154: Hvordan vil ministeren leve op til SU-forligstekstens aftale om, at »Danmark vil arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system«, set i lyset af den forsatte markante stigning i antallet af EU-arbejdstagere, som modtager SU?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Spørger: Jens Henrik Thulesen Dahl
- Til: Ulla Tørnæs
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på S 1154.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1154/svar/1328491/1639221.pdf
Ministeren Side 1/1 27. maj 2016 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 16/017281-06 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 20. maj 2016 stil- let følgende spørgsmål nr. S 1154 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1154: Hvordan vil ministeren leve op til SU-forligstekstens aftale om, at »Danmark vil arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsæt- ningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system« set i lyset af den forsatte markante stigning af antallet af EU-arbejdstagere, som modtager SU? (Spm. nr. S 1154). Svar: Jeg bakker naturligvis fuldt ud op om SU-forligsteksten og deler bekymringen for den store stigning i antallet af vandrende arbejdstagere, der får SU. Derfor følger jeg udviklingen tæt og har igangsat en analyse af de engelsksprogede erhvervsaka- demiuddannelser, fordi vi kan se, at koncentrationen af vandrende arbejdstagere er størst her. Det er vigtigt for mig at få undersøgt, om vi har uddannelser, der er blevet et for stort trækplaster for udenlandske studerende. Regeringen arbejder aktivt i europæisk sammenhæng på at fremme forudsætnin- gerne for at opretholde det danske SU-system. Det er ikke meningen, at det danske uddannelsessystem og SU'en skal bruges til at uddanne andre EU-landes borgere til beskæftigelse i andre EU-medlemsstater. Vi fokuserer generelt på minimumsim- plementering af EU-retten i de danske regler. Regeringen forfølger mulighederne for at tage problemstillingerne op i relevante EU-fora, hvis der viser sig mulighed for at få taget EU-lovgivningen op til revision. Jeg må dog understrege, at Danmark aktuelt ikke har nogen bred kreds af lande bag sig i ønsket om at begrænse adgangen til uddannelsesstøtte mere end i dag. Samtidig fører vi en aktiv politik i sager om studiestøtte ved EU-Domstolen for at støtte andre lande i relevante sager om studiestøtte og ad den vej påvirke de EU- retlige rammer for studiestøtte. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs 2015-16 S 1154 endeligt svar Offentligt