L 181 - svar på spm. 14 om ministerens kommentar til henvendelse af 20/5-2016 fra 3F Esbjerg om L 181 og herunder månedsvis betaling og supplerende dagpenge, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. maj 2016
J.nr. 2016-1635
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 14
(L 181 – bilag 5), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. maj 2016 fra 3F Esbjerg om L
181 og herunder månedsvis betaling og supplerende dagpenge, jf. L 181 – bilag 5.”
Svar:
I forhold til månedsudbetalingen kan jeg oplyse, at dagpengene fremover udbetales
for en måned ad gangen på baggrund af medlemmets oplysninger. Medlemmet skal
tidligst en uge før månedens udgang sende oplysninger om løntimer, indkomst og
andre forhold, der har betydning for retten til dagpenge, til a-kassen. Det betyder,
at den periode, medlemmet skal oplyse om forventet arbejde, er på mindre end én
uge.
Det fremgår af lovforslag L 181, at a-kassen selv fastsætter regler for, hvornår
medlemmet skal indsende dagpengekortet til a-kassen inden månedens udgang, dog
tidligst en uge før udløbet af måneden. Hvis A-kassen vurderer, at a-kassen kan
udbetale dagpengene den sidste bankdag i måneden, selv om medlemmet indsender
dagpengekortet fx 3 dage før månedens udløb, så kan a-kassen fastsætte denne
frist.
Når oplysningerne om løntimer og arbejde foreligger i indkomstregisteret, skal a-
kassen sammenholde disse oplysninger med medlemmets oplysninger for måne-
den. Viser denne samkøring med indkomstregisteret en forskel i antallet af timer,
skal der ske en efterregulering i den efterfølgende dagpengeudbetaling. Efterregu-
leringen kan både være en efterbetaling og en tilbagebetaling. Efterregulering gen-
nemføres administrativt og ikke som svigsager.
Jeg kan oplyse, at der er fremsat ændringsforslag til lovforslaget om, at bagatel-
grænsen afskaffes. Baggrunden er en anden tilrettelæggelse af samkøringen med
indkomstregisteret, som betyder, at der fremover ikke er behov for en bagatelgræn-
se. Den månedlige samkøring med indkomstregisteret vil blive mere smidig og
præcis, idet indberetningerne i indkomstregisteret alene sammenholdes med de af
medlemmets oplysninger, som indberetningerne dækker.
Afskaffelsen af bagatelgrænsen betyder, at der skal ske en efterregulering – der bå-
de kan være efterbetaling og tilbagebetaling – uanset antallet af timer.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
I forhold til bemærkningerne om supplerende dagpenge kan jeg i det hele henvise
til svaret på BEU-spørgsmål nr. 4 stillet til L 181.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
20. maj 2016
J.nr. 2016-1635
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
finn.s@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 181), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 4:
”Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede ordning om supplerende dagpenge
medfører, at såfremt man har mistet retten til supplerende understøttelse, men
stadig har dagpengeret, så vil blot 1 dags arbejde i en måned medføre tab af dag-
penge for hele måneden. Såfremt ministeren kan bekræfte dette, finder
ministeren det da logisk, set i lyset af det erklærede formål med loven, nemlig at
det skal være mere attraktivt at tage job af kortere varighed, og hvis ministeren
ikke finder det logisk, vil ministeren ændre lovforslaget, således at man permanent
anvender de regler, der foreslås at gælde i overgangsperioden frem til næste
folketingsvalg?”
Svar:
Det er korrekt, at når reglerne om supplerende dagpenge i lovforslaget er fuldt ind-
faset efter et Folketingsvalg, vil det være sådan, at når retten til supplerende dag-
penge er opbrugt, så kan der ikke længere udbetales dagpenge i måneder, hvor der
også er beskæftigelse. Et medlem af en a-kasse vil fortsat kunne modtage dagpen-
ge, hvis vedkommende ikke er beskæftiget i måneden og i øvrigt fortsat har ret til
dagpenge.
Det er en konsekvens af at opgøre dagpengene månedsvis i stedet for i uger, hvilket
er en forudsætning for at kunne digitalisere dagpengesystemet og basere forbruget
af dagpenge på registeroplysninger.
Det skal ses i lyset af, at der med aftalen parallelt indføres en række lempelser af
reglerne om supplerende dagpenge:
 Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
 Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
 Undtagelsen fra tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge for arbejdsforde-
linger og hjemsendelse
Med muligheden for løbende optjening bliver det – i modsætning til i dag – muligt
at optjene ret til supplerende dagpenge, før retten er opbrugt. Med muligheden for
fleksibel genoptjening gives mulighed for en længere periode med supplerende
dagpenge, hvilket, jf. dit spørgsmål, gør det mere attraktivt at tage job af kortere
varighed.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Hertil kommer, at ledighed som følge af arbejdsfordelinger og hjemsendelse ikke
længere vil være omfattet af tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge. Disse
lempelser træder først i kraft efter et folketingsvalg grundet gældende forligsbin-
dinger.
Derfor er der tilsvarende indført en overgangsordning frem til dette tidspunkt, der
indebærer, at hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men
fortsat har ret til dagpenge, kan medlemmet få dagpenge i de uger, hvor vedkom-
mende er fuldtidsledig. I uger, hvor medlemmer har deltidsarbejde, så kan med-
lemmet – ligesom i dag – ikke få udbetalt dagpenge under ledigheden i resten af
den pågældende uge.
I forlængelse af spørgsmålet skal det i øvrigt bemærkes, at der med Aftale om et
tryggere dagpengesystem indføres en række yderligere elementer, der gør det mere
attraktivt at tage småjobs.
Det gælder blandt andet de foreslåede regler om ny satsberegning, hvor kortere be-
skæftigelsesforhold med lavtlønsarbejde fremover ikke i samme grad som i dag får
indflydelse på dagpengenes størrelse. Det gælder også muligheden for at forlænge
dagpengeperioden med op til 1 år ved fleksibel genoptjening, der ligeledes vil gøre
det mere attraktivt at tage job af kortere varighed.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen