3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 00. maj 2016
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet
2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2016 og var til 1.
behandling den 10. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren sendte den 13. april 2016 dette udkast til udvalget, jf.
UUI alm. del – bilag 136. Den 4. maj 2016 sendte udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra 3F Privat Service Hotel og Re-
stauration.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over
for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til ud-
valget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til udlændinge-, integra-
tions- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
Samrådsspørgsmål
Udvalget har stillet 2 samrådsspørgsmål til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som denne har besvaret i et
åbent samråd den 19. maj 2016.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et flertal i udvalget ((S,V,ALT,RV og KF)) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget ((DF,EL, LA og SF)) indstiller
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme (xxx) de stillede ændringsforslag. ]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtrykker be-
kymring for, at lovforslaget vil medføre løndumping, da for-
slaget reelt handler om at indsluse flygtninge på det danske
arbejdsmarked via en lavere indslusningsløn. Dertil kom-
mer, at Dansk Folkeparti grundlæggende er uenige i, at
flygtningene skal integreres. DF er gået væk fra ideen om, at
det kan lykkes at skabe en stabil og velfungerende overgang
til det danske samfund. DF vil ikke integrere udlændinge
med asylstatus. DF vil hjælpe dem, der kommer til Danmark
i en midlertidig periode, og så skal de sendes ud igen. Hele
systemet bør bygges op om, at flygtningene kun skal være i
Danmark i en begrænset periode. Reglerne på området og
den information, som tilgår flygtningene og deres familier,
bør indeholde et klart budskab om at de er gæster, og at de
derfor vil blive sendt ud af landet igen. Dette lovforslag un-
derstøtter ikke en hjemsendelse af flygtningene. Det under-
støtter mere af det, som er prøvet, og som efter DF’s opfat-
telse ikke virker. Der er gennemført over 20 integrationspla-
ner, og ingen af dem har virket. Dertil kommer, at DF me-
ner, det er forkert, at igu᾽en medfører, at man optjener ret til
dagpenge. For selv hvis de ønsker at integrere sig, vil det alt
andet lige have den effekt, at der - når de har gennemført
forløbet og de har optjent deres ret til dagpenge, er et incita-
Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188 Bilag 10
Offentligt
ment for dem til at gå på dagpenge i stedet for at komme ud
på arbejdsmarkedet. Selv hvis man ønsker, at flygtninge skal
ud på arbejdsmarkedet og integreres i større omfang, vil det-
te lovforslag virke imod hensigten.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at alle
på nær Dansk Folkeparti er enige om, at det er en god idé, at
flygtninge integreres i det danske samfund, og at de som led
heri får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet på ordi-
nære ansættelsesvilkår. Særlige elevforløb for flygtninge
med meget svage eller ingen uddannelses- og jobmæssige
kvalifikationer kan være et led heri. Men lovforslaget vil ik-
ke fremme dette. Det er tværtimod en åben invitation til at
misbruge flygtningen som billig arbejdskraft. Flygtningen er
stort set uden rettigheder, der er ingen krav til L188 vil ikke
fremme dette, tværtimod. Lovforslaget er en åben invitation
til arbejdsgiverne om at misbruge flygtninge som billig ar-
bejdskraft. Arbejdsgiveren kan indgå aftale direkte med
flygtningene uden om fagforeninger og myndigheder, uden
nogen formkrav til virksomheden som uddannelsessted eller
kompetencer i forhold til integration. Der er heller ingen
regler om tilsyn. Medarbejderne har ingen reel indflydelse
på ansættelsen af flygtningen, der er ingen krav til merbe-
skæftigelse eller overholdelse af rimelighedskravet. Flygt-
ningen har stort set ingen rettigheder, der er ingen krav til
uddannelsens indhold, ligesom 20 ugers uddannelse ud af
104 ikke kan siges at være nogen som helst garanti for at
flygtningen får kvalifikationer, som kan bringe flygtningen
videre på arbejdsmarkedet. Når man tænker på, at målgrup-
pen er så bred, at den også rummer flygtninge mellem 18 –
40 år med gode uddannelses- og jobmæssige kvalifikationer,
når man ser på de lave lønninger, det er muligt at ansætte
flygtningen på, vil det højst sandsynligt føre til fortrængning
af ordinært ansatte, løntrykkeri og at de arbejdsløse, Dan-
mark har i forvejen, kommer bag i køen. For at føje spot til
skade, understreger ministeren oven i købet, at flygtningen
kan sanktioneres i integrationsydelsen, hvis flygtningen af-
viser at indgå en integrationsaftale med en arbejdsgiver. Der
er ifølge EL kun en eneste positiv ting i det her forslag, og
det er, at flygtningene får mulighed for at optjene dagpenge-
ret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af
<>:
Til § 10
1) Efter stk. 8 indsættes som nye stykker:
»Stk. 9. Udlændinge-, integrations- og boligministeren
kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte
nærmere regler om deltagerbetaling i henhold til anden lov-
givning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skole-
undervisning under integrationsgrunduddannelsen, herunder
om udlændingens fritagelse fra betaling af deltagerbetaling,
om fravigelse af krav om indbetaling af deltagerbetaling
som betingelse for at kunne deltage i undervisning, om sta-
tens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende ind-
tægt fra deltagerbetalingen og om administration af ordnin-
gen.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med udlændinge-, integrations- og boligministeren nær-
mere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse
og revision.«
[Hjemmel til fastsættelse af regler om fritagelse fra deltager-
betaling og anvisning af refusion m.v.]
Ny paragraf
2) Efter § 11 indsættes i kapitel 3 som ny paragraf:
»§ 01. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
efter forhandling med ministeren for børn, undervisning og
ligestilling fastsætte maksimale beløb for de aktivitetsaf-
hængige statslige tilskud til uddannelser, der kan indgå i
skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, jf. §
6.
Stk. 2. Vedkommende minister skal for personer, der som
led i skoleundervisningen under integrationsgrunduddannel-
sen deltager i uddannelser, hvor der på de årlige finanslove
er fastsat takster pr. årselev for aktivitetsafhængige statslige
tilskud fra staten, udover de i stk. 1 nævnte maksimale beløb
nedsætte en eller flere takster pr. årselev, så de samlede til-
skud svarer til det maksimale beløb.
Stk. 3. En person, der er i gang med en integrationsgrun-
duddannelse kan kun optages på en uddannelse, der kan ind-
gå i skoleundervisningen under integrationsgrunduddannel-
sen, og hvor de aktivitetsafhængige statslige tilskud er større
end det maksimal beløb fastsat efter stk. 1, hvis den virk-
somhed, hvormed personen har indgået aftale om integrati-
onsuddannelse, betaler forskellen mellem det i stk. 1 nævnte
maksimale beløb og de aktivitetsafhængige statslige tilskud,
jf. stk. 2. Indbetaling af forskellen er en betingelse for at
kunne deltage i undervisning og prøver. Indbetalingen be-
regnes på grundlag af taksterne for tilskud til den pågælden-
de uddannelse på finansloven for det år, hvor uddannelsen
påbegyndes.
Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
efter forhandling med ministeren for børn, undervisning og
ligestilling fastsætte regler om administrationen af ordnin-
gen efter stk. 1-3, herunder om udlændingens pligt til at op-
lyse uddannelsesstederne om, at vedkommende er i gang
med en integrationsgrunduddannelse og efter forhandling
med vedkommende minister om uddannelsesinstitutionernes
opgaver i forbindelse med ordningen, herunder om instituti-
onernes indberetninger til brug for tilskudsadministrationen
af de omfattede uddannelser.«
[]
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget i stk. 9 etableres der hjemmel til,
at udlændinge-, integrations- og boligministeren efter for-
handling med vedkommende minister kan fastsætte regler
om deltagerbetaling i henhold til anden lovgivning i forbin-
delse med udlændingens deltagelse i skoleundervisning
under integrationsgrunduddannelsen, dvs. de 20 ugers skole-
undervisning som indgår i integrationsgrunduddannelsen ef-
ter forslagets § 6.
Der vil i medfør af forslagets § 6, stk. 5, skulle fastsættes
nærmere regler om, hvilke uddannelser eller kurser, der kan
indgå i skoleundervisningen. Udlændingens deltagelse i sko-
leundervisningen skal være vederlagsfri for udlændingen og
virksomheden, hvorfor det i forhold til uddannelser eller
kurser, hvor der er deltagerbetalingen, er nødvendigt at kun-
ne fravige reglerne om deltagerbetalingen således, at uddan-
nelsesinstitutionen ikke skal opkræve deltagerbetalingen hos
udlændingen, men på anden måde får dækket de manglende
indtægter fra deltagerbetalingen. Der er eksempelvis delta-
gerbetaling på almen voksenuddannelse (AVU) og mange
arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Endvidere kan regler
om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at
kunne deltage i undervisning fraviges. Der er for eksempel
for AVU sådanne regler i § 48, stk. 3, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. Der kan endvidere fastsættes regler om admini-
strationen af ordningen, herunder om fremgangsmåden ved
statens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende
indtægt fra deltagerbetalingen.
Med ændringsforslaget i stk. 10 kan beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og
boligministeren fastsætte nærmere regler om anvisning af
refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Det er hensigten,
at godtgørelsen skal indgå i de procedurer, der fastlagt i be-
kendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaf-
læggelse og revision på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder.
Til nr. 2
Med ændringsforslagets stk. 1 skabes der hjemmel til, at
udlændinge-, integrations- og boligministeren efter forhand-
ling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte et maksimalt beløb for de aktivitetsafhængige
statslige tilskud til en uddannelse, der kan indgå i skoleun-
dervisning under integrationsgrunduddannelsen. Baggrun-
den herfor er, at der af hensyn til økonomistyringen af akti-
viteten kan være behov for at afskære de statslige tilskud til
meget dyre uddannelser.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at vedkommende minis-
ter for personer på integrationsuddannelse, der deltager i en
uddannelse, for hvilke der er fastsat et maksimalt beløb efter
den foreslåede stk. 1, skal nedsætte uddannelsesinstitutio-
nens tilskud pr. årselev med det beløb, hvormed de på fi-
nansloven fastsætte tilskud overstiger det maksimale beløb.
Med det foreslåede stk. 3 fastsættes det, at hvis en per-
son, der er i gang med en integrationsgrunduddannelse øn-
sker at påbegynde en uddannelse, hvor de aktivitetsafhængi-
ge statslige tilskud er større end det maksimal beløb fastsat
efter stk. 1, skal forskellen mellem de aktivitetsafhængige
statslige tilskud og det maksimale beløb betales af den virk-
somhed, hvormed personen har en aftale om integrations-
grunduddannelse. Personen vil først kunne påbegynde ud-
dannelsen, når der er sket indbetaling af beløbet. De statsli-
ge tilskud kan ydes tidstro eller tidsforskudt i forhold til den
gennemførte uddannelsesaktiviteter afhængig af tilskudsord-
ningen for de enkelte uddannelser. For at have en enkelt ad-
ministrerbar ordning foreslås det, at det beløb, som virksom-
heden skal indbetale, beregnes på baggrund af taksterne for
tilskud til den pågældende uddannelse på finansloven for det
år, hvor uddannelsen påbegyndes.
Efter den foreslåede stk. 4 kan udlændinge-, integrations-
og boligministeren efter forhandling med ministeren for
børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om admi-
nistrationen af ordningen efter stk. 1-3, herunder om den ud-
dannelsessøgendes pligt til at oplyse uddannelsesstederne
om, at vedkommende er i gang med en integrationsgrundud-
dannelse og efter forhandling med vedkommende minister
om uddannelsesinstitutionernes opgaver i forbindelse med
ordningen, herunder om institutionernes indberetninger til
brug for tilskudsadministrationen af de omfattede uddannel-
ser.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
3
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 188
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren
2 Henvendelse af 10/5-16 fra 3F Privat Service Hotel og Restauration
3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Kopi af BEU alm. del svar der vedrører IGU
6 Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
7 Udkast til betænkning
8 2. udkast til betænkning
9 Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 188
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-16 fra 3F - Privat Servi-
ce, Hotel og Restauration, til udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om baggrunden for, at EGU-bonussen udregnes pr. kroner i ti-
men (jf. lovforslagets side 24) og IGU-bonussen ikke gør, til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om beregningerne, der ligger til grund for, at EGU-niveauet for
bonus til virksomheder er sat til 12 kroner i timen, til udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om en EGU-elev og en IGU-elev i alle tilfælde vil give samme
bonusudbetaling til virksomhederne, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm., om ministeren vil bekræfte, at det står en person i den angivne
målgruppe frit for, om vedkommende vil indgå en IGU-aftale med en
virksomhed, og at den pågældende således ikke kan sanktioneres i in-
tegrationsydelsen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
og ministerens svar herpå
6 Spm. om talepapir fra det åbne samråd om lovforslaget, til udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 188
Samråds-
spm.nr.
Titel
A Samrådsspm., om det efter ministerens vurdering vil være muligt at få
tilstrækkeligt med ledige flygtninge til at gennemføre et IGU-forløb i
det offentlige, når det for enlige forsørgere på integrationsydelse inde-
bærer en væsentlig indtægtsnedgang, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren
5
B Samrådsspm. om regeringens holdning til, at lønnen for en flygtning i
et IGU-forløb i det offentlige kun udgør omkring det halve af lønnen i
et IGU-forløb på det private område, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren
6