Betænkning afgivet den 24. maj 2016

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 24. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovslaget. Ministeren
for børn, undervisning og ligestilling har stillet ændringsfor-
slag nr. 3, og et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF)
har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2016 og var til 1.
behandling den 11. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 23. marts 2016 dette udkast til udvalget,
jf. BUU alm. del – bilag 139. Den 4. maj 2016 sendte mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra Danmarks Lærerforening.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har over
for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til skriftlig besvarelse, som den-
ne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsfor-
slag. Flertallet vil stemme imod de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter forsla-
get, men udtrykker bekymring over, at loven har været
fremsat uden om forligskredsen og i øvrigt ligger uden for
folkeskoleloven. Socialdemokratiet ønsker ikke, at det frem-
adrettet bliver praksis at fremsætte forslag på børne- og un-
dervisningsområdet uden om forligskredsen og uden for fol-
keskoleloven. Socialdemokratiet hæfter sig derfor ved, at
ministeren i udarbejdelsen af forslaget har imødekommet
partiets krav om at indføre en solnedgangsklausul og der-
med anerkende, at denne lov er et udtryk for en ekstraordi-
nær situation og ikke udtryk for fremtidig praksis. Det har
været en forudsætning for Socialdemokratiet at gøre loven
midlertidig samt gennemføre en grundig evaluering, hvilket
imødekommes af ministerens ændringer, hvormed loven op-
hæves efter 5 år, og en evaluering af lovens virkning afgives
til Folketinget i 2019.
Desuden har det været afgørende for Socialdemokratiet,
at ministeren har indarbejdet en række forbedringer efter
partiets ønske, herunder at de nye særlige undervisningstil-
bud skal etableres i tæt tilknytning til uddannelsessystemet,
hvad enten det er en folkeskole, 10. klasse eller ungdomsud-
dannelse, samtidig med at også de frie og private skoler skal
tage en del af ansvaret. Yderligere er det blevet præciseret,
at alle dele af uddannelsessystemet skal samarbejde og sam-
men med kommunerne finde de løsninger, der giver de bed-
ste tilbud til de berørte børn og unge, ligesom undervis-
ningstilbuddene skal kunne etableres på tværs af kommune-
grænser, såfremt dette kan medvirke til et bedre undervis-
ningstilbud.
Til lovforslag nr. L 190 Folketinget 2015-16
AX018865
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 Bilag 9
Offentligt
Endelig hæfter Socialdemokratiet sig ved, at de særlige
tilbud om grundskoleundervisning er en midlertidig mulig-
hed for kommunerne, men at undervisningen fuldt ud skal
stå mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen,
hvilket det forventes at regeringen løbende vil sikre. Det vil
det, at kravene til personale svarer til de krav, der stilles til
friskoler, også bidrage til. Hvad angår bekendtgørelsesæn-
dringen vedrørende modtagelsesklasser, jf. lovforslagets be-
mærkninger, vil Socialdemokratiet bemærke, at der også her
må være tale om en midlertidig løsning, der skal give mere
fleksibilitet til at løse den aktuelle situation, og at hensigten
i det hele taget fortsat må være at benytte de eksisterende
rammer for modtagelsesklasser så vidt muligt med henblik
på at skabe det bedste grundlag for en vellykket integration.
Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT, RV og SF) ind-
stiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindre-
tallet stemmer for de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
de stemmer imod lovforslaget, fordi det hverken er fugl eller
fisk. Hvis man går ind for integration, virker forslaget mod
hensigten, fordi det vil give asylbørnene dårligere sprogun-
dervisning, og hvis man ikke går ind for integration af flygt-
ninge, giver forslaget ikke asylbørnene de nødvendige kom-
petencer til, når de skal hjem igen. Ingen partier burde der-
for kunne stemme ja til lovforslaget. Lovforslaget er udeluk-
kende skabt for at spare penge i kommunerne, som sidder
med ansvaret for de alt for mange flygtninge, der hver dag i
de sidste mange år er væltet ind over grænserne på grund af
de nuværende og tidligere regeringers slappe migrantpolitik.
Det er forkert at lade kommunerne løse en opgave gennem
folkeskolen, som er regeringens og Folketingets – nemlig at
standse tilstrømningen og sende flygtninge hjem til lejre i
nærområderne. Flygtninge skal ikke integreres, men kun
være her midlertidigt. Lovforslaget er en discountløsning,
som ingen har gavn af bortset fra kommunernes pengekas-
ser. Det kommer til at gå ud over danske skoleelevers indlæ-
ring, fordi lærerne nu også skal til at håndtere dårligt indslu-
sede asylbørn ved siden af de store udfordringer med mindre
forberedelsestid, inklusion og folkeskolereform.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lov-
forslaget efter deres opfattelse åbne for en forringelse af
skoletilbuddet til de flygtningebørn, der kommer til Dan-
mark. Partierne finder det stærkt kritisabelt, at der med lov-
forslaget åbnes for kommunale skoletilbud uden for ramme-
rne af folkeskoleloven. Et sådant skoletilbud er efter partier-
nes opfattelse på kanten af grundloven og skaber med man-
glende krav til bl.a. holddannelse, klassestørrelser og kvali-
fikationskrav til lærerpersonalet risiko for, at undervisnin-
gen ikke vil stå mål med undervisningen i folkeskolen. Det
kan både på kort og længere sigt vanskeliggøre flygtninge-
børnenes integration i det danske samfund, ligesom det vil
kunne påvirke skoledagen negativt for andre børn, når flygt-
ningebørnene senere skal inkluderes i den almindelige un-
dervisning i folkeskolen.
Mindretallet skal samtidig beklage, at ministeren gennem
en bekendtgørelsesændring vil hæve klasseloftet i modtage-
klasser med op til 50 pct. og øge det mulige spænd over
klassetrin fra tre til fem, da sådanne ændringer må forventes
at forringe elevernes udbytte af undervisningen i modtage-
klasserne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindre-
tal (DF):
Ny paragraf
1) Efter § 20 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Folkeskolelovens § 28 gælder tilsvarende for særli-
ge tilbud om grundskoleundervisning.«
[Krav til lærerkvalifikationer]
Til § 21
2) I stk. 2 ændres »31. juli 2021« til: »31. juli 2019«.
[Fremrykning af tidspunkt for ophævelse af loven]
Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, tiltrådt
af et flertal (S, V, LA og KF):
Ny paragraf
3) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1534 af 11. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i en kommunal in-
ternational grundskole«: », i et kommunalt særligt tilbud om
grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og un-
ge«.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindre-
tal (DF):
Ny paragraf
4) Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 03. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
afgiver en redegørelse til Folketinget om lovens virkning
frem til den 1. maj 2017.«
[Fremrykning af tidspunkt for evaluering af lovens virkning]
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lighed med de gældende regler for folkeskolen bør un-
dervisningen varetages af læreruddannet personale. Opga-
ver, som ikke vedrører undervisning, kan varetages af andet
kvalificeret personale. Hertil kommer, at der kan »ansættes
personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkel-
te fag« (jf. folkeskoleloven § 28, stk. 2).
Til nr. 2
Det særlige undervisningstilbud er en nødforanstaltning,
som er udarbejdet, i lyset af at det ikke har været muligt at
indhente forskningsmæssig viden og erfaringer fra praksis.
Når viden og erfaringer efter tre hele skoleår er tilgængelig,
ophæves loven, som eventuelt kan erstattes af anden lovgiv-
ning.
Til nr. 3
Med tilføjelsen af », i et kommunalt særligt tilbud om
grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge«
i folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., præciseres det, at un-
dervisningspligten også kan opfyldes i et kommunalt særligt
tilbud om grundskoleundervisning. Den foreslåede ændring
er af ordensmæssig karakter.
Til nr. 4
Af lovforslagets bemærkninger til § 21 fremgår det, at
ministeriet vil sørge for, at der iværksættes en evaluering af
loven i foråret 2019. Ændringsforslaget indebærer, at tids-
punktet for evalueringen fremrykkes til foråret 2017, idet
ministeren efter den 1. maj 2017 skal afgive en redegørelse
til Folketinget for den hidtidige virkning af loven.
Evalueringen bør fremrykkes, idet de frie rammer for im-
plementering af loven vil medføre en meget forskelligartet
implementering af det særlige tilbud. I det lys er det afgø-
rende hurtigt at skabe overblik over lovens anvendelse og
udbrede kendskabet til gode og mindre gode erfaringer.
Redegørelsen sendes til Folketinget senest den 1. juni
2017. Evalueringen skal indbefatte en opsamling af tilgæn-
gelig viden på området med henblik på at forbedre integra-
tion og undervisning af flygtningebørn.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Alex Ahrendtsen (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Laura Lindahl (LA) Merete Riisager (LA)
Anders Johansson (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Erik Christensen (S) Julie Skovsby (S)
Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 190
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 10/5-16 fra Danmarks Lærerforening
5 1. udkast til betænkning
6 Ændringsforslag fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
7 2. udkast til betænkning
8 3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 190
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Danmarks Lærer-
forening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og mini-
sterens svar herpå
2 Spm., om forældrene til et tosproget barn, der af kommunen henvises
til et særligt tilbud om grundskoleundervisning, har ret til i stedet at få
barnet indskrevet i folkeskolen, til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling, og ministerens svar herpå
3 Spm., om det foreslåede særlige tilbud om grundskoleundervisning vil
kunne karakteriseres som et folkeskoletilbud, selv om det ifølge lov-
forslaget oprettes uden for rammerne af folkeskoleloven, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
4 Spm., om forslaget indebærer en begrænsning af rettighederne for ud-
lændinge under 25 år i henhold til lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., til ministeren for børn, undervisning og ligestilling,
og ministerens svar herpå
4