Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX18847
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L98A/20151_L98A_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2016 Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed) § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov nr. 170 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 216 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertræ- delsen.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 2. § 222, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 3. I § 222, stk. 2, indsættes efter »ved«: »udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af«. 4. I § 222 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.« § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Folketinget, den 26. maj 2016 PIA KJÆRSGAARD / Karen J. Klint Til lovforslag nr. L 98 A Folketinget 2015-16 Justitsmin., j.nr. 2015-731-0057 AX018847