Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX18811
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L166/20151_L166_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. maj 2016 Forslag til Lov om tobaksvarer m.v.1) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne lov gælder for tobaksvarer og urtebaserede ry- geprodukter, der fremstilles eller markedsføres her i landet. § 2. I denne lov forstås ved: 1) Tobak: Blade og andre naturlige, forarbejdede eller uforarbejdede dele af tobaksplanter, herunder ekspan- deret og rekonstitueret tobak. 2) Tobaksvarer: Produkter, som kan anvendes, og som helt eller delvis består af tobak, uanset om tobakken er genetisk modificeret. 3) Cigaret: En tobaksrulle, som kan forbruges via en for- brændingsproces, og som nærmere er defineret i arti- kel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/64/EU. 4) Rulletobak: Tobak, der kan anvendes til fremstilling af cigaretter af forbrugere eller detailsalgssteder. 5) Røgfri tobaksvare: En tobaksvare, der ikke forbruges via en forbrændingsproces, herunder tyggetobak, to- bak, der indtages nasalt, og tobak, der indtages oralt. 6) Røgtobak: Tobaksvarer, som ikke er røgfrie tobaksva- rer. 7) Tobak, der indtages oralt: Alle tobaksprodukter, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse af varer bestemt til at inhaleres eller tygges, og som helt eller delvis består af tobak i form af pulver eller fine partik- ler eller enhver kombination af disse former, navnlig varer i portionsbreve eller porøse breve. 8) Tyggetobak: En røgfri tobaksvare, som udelukkende er bestemt til at tygges. 9) Tilsætningsstof: Et andet stof end tobak, der tilsættes en tobaksvare, en enkeltpakning eller en eventuel ydre emballage. 10) Emissioner: Stoffer, der frigives, når tobak eller et ur- tebaseret rygeprodukt anvendes efter hensigten, såsom stoffer, der findes i røg, eller stoffer, der frigives i for- bindelse med brug af røgfrie tobaksvarer. 11) Kendetegnende aroma: En fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsæt- ningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af tobaksvaren. 12) Ny kategori af tobaksvarer: Andre tobaksvarer end ci- garetter, rulletobak, pibetobak, vandpibetobak, ciga- rer, cigarillos, tyggetobak, tobak, der indtages nasalt, og tobak, der indtages oralt, og markedsføres efter den 19. maj 2014. 13) Urtebaserede rygeprodukter: Et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces. 14) Enkeltpakning: Den mindste individuelle pakning af en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt, der markedsføres. 15) Ydre emballage: Enhver emballage bortset fra gen- nemsigtigt materiale, som en tobaksvare eller et urte- baseret rygeprodukt markedsføres i, og som omslutter en eller flere enkeltpakninger. 16) Sundhedsadvarsel: En advarsel vedrørende et pro- dukts sundhedsskadelige virkninger eller andre uøn- skede konsekvenser ved forbrug af produktet, herun- der tekstadvarsler, kombinerede sundhedsadvarsler, generelle advarsler og informationsmeddelelser. 17) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en tobaksvare eller et urtebaseret rygepro- dukt eller får sådanne varer eller produkter konstrue- 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 1). Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2015-16 Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601105 AX018811 ret eller fremstillet og markedsført under sit navn eller varemærke. 18) Importør: Ejeren af eller en fysisk eller juridisk person med rådighedsret over tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er blevet indført på Den Europæ- iske Unions område. 19) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person bortset fra en fabrikant eller importør, som markedsfører to- baksvarer eller urtebaserede rygeprodukter med und- tagelse af salg til forbrugerne. 20) Detailforhandler: Enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede ryge- produkter til forbrugerne. 21) Markedsføring: At gøre tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling. I tilfælde af fjernsalg på tværs af græn- ser anses varen eller produktet for at være blevet mar- kedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig. 22) Fjernsalg på tværs af grænser: Fjernsalg til forbrugere, hvor forbrugeren på tidspunktet for bestilling af pro- duktet fra en detailforhandler befinder sig i et andet EU-/EØS-land end det land, hvor detailforhandleren er etableret. Kapitel 2 Indberetning af oplysninger om tobaksvarer til Sikkerhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen Oplysninger om ingredienser og emissioner § 3. Fabrikanter og importører af tobaksvarer, der mar- kedsføres her i landet, skal for hver tobaksvare opdelt efter handelsnavn og type indberette følgende til Sikkerhedssty- relsen: 1) Oplysninger om alle de ingredienser i faldende række- følge efter vægt for hver ingrediens, der anvendes ved fremstillingen af tobaksvaren, herunder a) en liste over oplysninger om ingrediensens navn og mængden heraf, b) en erklæring om, hvorfor den pågældende ingredi- ens indgår i tobaksvaren, c) oplysninger om ingrediensens status, herunder med angivelse af, hvorvidt ingrediensen er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 1907/2006, og dens klassificering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 1272/2008, d) relevante toksikologiske oplysninger om ingredien- sen og e) for cigaretter og rulletobak et teknisk dokument med en generel beskrivelse af tilsætningsstoffet og dets egenskaber. 2) Oplysninger om tobaksvarens emissionsindhold. 3) Oplysninger om de målemetoder for emissioner, der er anvendt, med undtagelse af dem, der er nævnt i § 9, stk. 1 og 2. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om de indberetninger, der er nævnt i stk. 1, herunder regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, hvornår der skal ske indberetning og i hvilken form, samt oplysnin- ger ved ændring af tobaksvarer. § 4. Fabrikanter og importører af cigaretter og rulletobak, der her i landet markedsføres med indhold af et tilsætnings- stof, der er opført på den prioriterede liste, der er nævnt i ar- tikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU, skal udføre omfattende undersøgelser af tilsætningsstoffet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om de undersøgelser, der skal foretages efter stk. 1, og regler om, at en fabrikant eller importør, der er omfattet af forpligtelsen efter stk. 1, i visse tilfælde kan foretage undersøgelser sam- men med andre fabrikanter eller importører og i visse tilfæl- de helt kan undtages fra forpligtelsen. § 5. Fabrikanter og importører, der er omfattet af § 4, stk. 1, skal udarbejde og sende en rapport om de undersøgelser, der udføres efter § 4, stk. 1, til Sikkerhedsstyrelsen og Euro- pa-Kommissionen, senest 18 måneder efter at det pågælden- de tilsætningsstof er opført på den prioriterede liste nævnt i § 4, stk. 1. Stk. 2. Europa-Kommissionen og Sikkerhedsstyrelsen kan hver især anmode fabrikanten og importøren om at fremlæg- ge supplerende oplysninger i tilknytning til den rapport, der er nævnt i stk. 1, og kan stille krav om, at rapporten under- kastes en evaluering af et uafhængigt videnskabeligt organ. Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indsendelse af rapporter efter stk. 1 og om form- krav. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om evaluering efter stk. 2. § 6. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør og opdaterer løben- de på sin hjemmeside de oplysninger, erklæringer og rap- porter, der modtages efter § 3, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, § 5, stk. 1, og regler fastsat efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, og § 5, stk. 3. Det gælder dog ikke oplys- ninger om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virk- somhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke offent- ligøres. Oplysninger om markedsundersøgelser § 7. Fabrikanter og importører af tobaksvarer, der mar- kedsføres her i landet, skal for tobaksvarer, som de mar- kedsfører, fremlægge markedsanalyser og undersøgelser ud- arbejdet i forbindelse med lanceringen af tobaksvarerne for Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 2. Fabrikanter og importører af tobaksvarer, der mar- kedsføres her i landet, skal for tobaksvarer, som de mar- kedsfører, senest den 1. maj hvert år indberette oplysninger om salgsvolumen for det foregående år til Sikkerhedsstyrel- sen. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan med henblik på at følge markedsudviklingen for tobaksvarer indhente de oplysnin- ger, der indberettes efter stk. 1, hos Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes til Sikker- hedsstyrelsen efter stk. 1 og 2. 2 Kapitel 3 Grænseværdier for emissionsindhold i tobaksvarer og metoder til måling af emissionsindhold § 8. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i emissioner fra cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om grænseværdier for andre emissioner end dem, der er nævnt i stk. 1, og for emissioner fra andre tobaksvarer end cigaretter. § 9. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om metoder til måling af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om metoder til måling af andre emissioner end dem, der er nævnt i stk. 1, og fra andre tobaksvarer end cigaretter. § 10. De målinger, der er nævnt i § 9, skal kontrolleres af laboratorier, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen i hen- hold til § 11. Godkendelse og kontrol af laboratorier til måling af emissionsindhold § 11. Sikkerhedsstyrelsen kan efter ansøgning godkende laboratorier til at kontrollere målingerne af emissionsindhol- det af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet, jf. § 9. Stk. 2. For at opnå godkendelse efter stk. 1 skal laborato- riet være akkrediteret af DANAK, Den Danske Akkredit- eringsfond, eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af relevante EA-multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse, til at udføre opgaverne efter stk. 1 og være etableret i Danmark eller et andet EU-/EØS-land. Stk. 3. Et laboratorie, der ønsker godkendelse eller er god- kendt efter stk. 1, må ikke være ejet eller direkte eller indi- rekte kontrolleret af tobaksindustrien. Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær- mere regler om behandling af ansøgninger om godkendelse efter stk. 1 og indholdet i akkrediteringen efter stk. 2. § 12. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at de labora- torier, der er godkendt efter § 11, stk. 1, opfylder kravene i § 11, stk. 2 og 3. Stk. 2. Med henblik på udførelse af kontrol efter stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen af laboratorier, der er godkendt efter § 11, stk. 1, kræve dokumentation for, at kravene i § 11, stk. 2 og 3, er opfyldt. Kapitel 4 Forbud mod at markedsføre visse tobaksvarer m.v. § 13. Tobak, der indtages oralt, må ikke markedsføres her i landet. § 14. Cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aro- ma må ikke markedsføres her i landet. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt en kon- kret cigaret eller type rulletobak er omfattet af forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter og rul- letobak af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsæt- ningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma. § 15. Cigaretter og rulletobak, der indeholder aromastof- fer i deres bestanddele, såsom filtre, papir, emballage, kap- sler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ænd- re de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, må ikke markedsføres her i landet. § 16. Cigaretter og rulletobak, der består af filtre, papir el- ler kapsler med indhold af tobak eller nikotin, må ikke mar- kedsføres her i landet. § 17. Tobaksvarer, der indeholder følgende tilsætnings- stoffer, må ikke markedsføres her i landet: 1) Vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der giver det indtryk, at en tobaksvare frembyder en sundhedsmæs- sig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko. 2) Koffein, taurin eller andre tilsætningsstoffer og stimu- lerende forbindelser. 3) Tilsætningsstoffer, der har farvende egenskaber for emissioner. 4) Tilsætningsstoffer, som har kræftfremkaldende, muta- gene eller reproduktionstoksiske egenskaber i ufor- brændt form. Stk. 2. Røgtobak må ikke markedsføres her i landet, hvis tobaksvaren indeholder de i stk. 1 nævnte tilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer, der letter inhalering eller nikotinop- tagelse. § 18. Tobaksvarer, der indeholder tilsætningsstoffer i mængder, som ved forbrug væsentligt eller måleligt øger to- baksvarens toksiske eller afhængighedsskabende virkning eller kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksi- ske egenskaber, må ikke markedsføres her i landet. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt en kon- kret tobaksvare er omfattet af forbuddet, og om grænsevær- dier for indholdet i tobaksvarer af de tilsætningsstoffer, der er nævnt i stk. 1. Kapitel 5 Sundhedsadvarsler på tobaksvarer m.v. § 19. Den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre embal- lage er forsynet med sundhedsadvarsler på dansk. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om 1) antallet og typen af sundhedsadvarsler, som den enkelte kategori af tobaksvarer skal være forsynet med, 2) sundhedsadvarslernes form, affattelse, layout, placering og størrelse og 3) forbud mod helt eller delvis at skjule eller bryde sund- hedsadvarsler, når tobaksvaren markedsføres. 3 Kapitel 6 Mærkning og emballage på tobaksvarer m.v. § 20. Den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre embal- lage ikke indeholder elementer eller træk, som 1) fremmer en tobaksvare eller opfordrer til brug af den ved at give et fejlagtigt indtryk af produkternes karak- teristika, virkninger, risici eller emissioner, 2) giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare er mindre skadelig end andre eller har til formål at reducere virk- ningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen, 3) giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har vitalise- rende, energigivende, helbredende, foryngende, naturli- ge, økologiske egenskaber eller andre positive formål eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger, 4) henviser til smag, duft, aromastoffer eller andre tilsæt- ningsstoffer eller oplyser, at produktet ikke indeholder sådanne, 5) får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt eller 6) giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har en for- bedret biologisk nedbrydelighed eller andre miljømæs- sige fordele. Stk. 2. Den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at en enkeltpakning og en eventuel ydre emballa- ge ikke mærkes med oplysninger om tobaksvarens indhold af nikotin, tjære og kulilte. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om krav til mærkning, jf. stk. 1 og 2. § 21. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til størrelse, form, funktionalitet og bestanddele i for- hold til enkeltpakninger af cigaretter og rulletobak. § 22. Den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke indeholder kuponer, der tilbyder rabatter, gratis udde- ling, to for en-tilbud eller andre lignende tilbud. Kapitel 7 Fjernsalg på tværs af grænser Registreringspligt for tobaksvarer m.v. § 23. Den, der vil markedsføre tobaksvarer til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved hjælp af fjern- salg på tværs af grænser, skal, inden markedsføringen påbe- gyndes, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Mar- kedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om 1) de oplysninger, der skal ledsage en registrering efter stk. 1, 2) pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, så- fremt der sker ændringer i disse oplysninger, og 3) styrelsens behandling af registreringen. § 24. Detailforhandlere af tobaksvarer, der er registreret efter § 23, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om alderskontrolsystemet nævnt i stk. 1, herunder om de nærmere krav til systemet, og om detailforhandleres pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse. § 25. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør og opdaterer lø- bende på sin hjemmeside en liste over detailforhandlere, der er registreret efter § 23, stk. 1. Kapitel 8 Anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer § 26. Nye kategorier af tobaksvarer må kun markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 2. Anmeldelse nævnt i stk. 1 skal indgives af enhver fabrikant og importør, der ønsker at markedsføre en ny kate- gori af tobaksvarer, senest 6 måneder før den påtænkte mar- kedsføring. Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om 1) de oplysninger og erklæringer, der skal ledsage en an- meldelse efter stk. 1, 2) pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, så- fremt der sker ændringer i disse oplysninger, og 3) Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelsen. § 27. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke af denne lovs bestemmelser der gælder for nye kategorier af tobaksvarer, afhængigt af om der er tale om røgfrie tobaks- varer eller røgtobak. Kapitel 9 Markedsføring af urtebaserede rygeprodukter Indberetning af oplysninger § 28. Fabrikanter og importører, der markedsfører urteba- serede rygeprodukter her i landet, skal indberette oplysnin- ger om produkternes sammensætning til Sikkerhedsstyrel- sen. Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1 skal ske, inden et nyt el- ler ændret urtebaseret rygeprodukt bringes på markedet. Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om 1) de oplysninger, der skal indberettes til Sikkerhedssty- relsen efter stk. 1, 2) pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, så- fremt der sker ændringer i oplysningerne, og 3) Sikkerhedsstyrelsens behandling af de indberettede op- lysninger. § 29. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør og opdaterer lø- bende på sin hjemmeside de oplysninger, der modtages efter § 28, stk. 1, og regler fastsat efter § 28, stk. 3, nr. 1, dog ik- ke oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person el- ler virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke offentligøres. 4 Sundhedsadvarsel og mærkning § 30. Den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage er forsynet med en sundhedsadvarsel på dansk. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om sundhedsadvarslens affattelse, placering og størrelse. § 31. Den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal sikre, at enkeltpakninger og eventuel ydre emballage ikke er forsynet med angivelser af, at produktet er uden tilsætningsstoffer, aromastoffer, nikotin, tjære eller kulilte eller indeholder elementer eller træk, som 1) fremmer et urtebaseret rygeprodukt eller opfordrer til brug af det ved at give et fejlagtigt indtryk af produkt- ernes karakteristika, virkninger, risici eller emissioner, 2) giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt er mindre skadeligt end andre eller har til formål at re- ducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen, 3) giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt har vitaliserende, energigivende, helbredende, foryn- gende, naturlige eller økologiske egenskaber eller an- dre positive formål eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger, eller 4) får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de krav, der er nævnt i stk. 1, til mærkning af urtebasere- de rygeprodukter. Kapitel 10 Sikkerhedsstyrelsens kontrolvirksomhed § 32. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i denne lov og i regler fastsat i medfør heraf overholdes. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan af fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urteba- serede rygeprodukter kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1. § 33. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. § 32, stk. 1, foretage registersamkøring af oplysninger fra egne re- gistre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhen- tet hos andre offentlige myndigheder. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikkeoffentligt til- gængelige oplysninger fra offentlige myndigheder med hen- blik på registersamkøring i kontroløjemed, i det omfang det er af væsentlig betydning for kontrollen efter § 32, stk. 1. § 34. For at tilvejebringe oplysninger til brug for gennem- førelse af kontrollen efter § 32, stk. 1, har Sikkerhedsstyrel- sens repræsentanter til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejen- domme og lokaliteter hos fabrikanter, importører, distributø- rer og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede ryge- produkter. Politiet yder om nødvendigt Sikkerhedsstyrelsen bistand hertil. § 35. Sikkerhedsstyrelsen kan uden betaling og mod kvit- tering udtage tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter til brug for kon- trollen efter § 32, stk. 1. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af tobaksvarer og urtebaserede ry- geprodukter udtaget i medfør af stk. 1. Forbud mod markedsføring m.v. § 36. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis 1) produktet ikke opfylder kravene i § 10, § 19, stk. 1, el- ler § 20, stk. 1 og 2, eller i regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, eller § 21, 2) der ikke er sket indberetning efter § 3, stk. 1, 3) der ikke er udarbejdet og indsendt rapport om tilsæt- ningsstoffer eller fremlagt supplerende oplysninger herom efter § 5, stk. 1 eller 2, 4) der ikke er sket fremlæggelser efter § 7, stk. 1, eller år- lige indberetninger efter § 7, stk. 2, eller fremlæggelser eller indberetninger efter § 7, stk. 1 og 2, ikke er sket i henhold til regler fastsat i medfør af § 7, stk. 4, eller 5) nye kategorier af tobaksvarer markedsføres her i landet uden at være anmeldt efter § 26, stk. 1. § 37. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af urtebaserede rygeprodukter, hvis produkterne ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 30, stk. 2, eller § 31, stk. 2, eller hvis der ikke er sket indberetning efter § 28, stk. 1. § 38. Sikkerhedsstyrelsen kan i de tilfælde, der fremgår af § 36, nr. 1-3 og 5, eller § 37, eller såfremt styrelsen i øvrigt måtte vurdere, at produkterne udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, påbyde fabrikanter, importører, distri- butører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter at trække sådanne varer og produkter tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne. § 39. Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om risikoen ved tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, når der er meddelt et forbud eller påbud efter §§ 36, 37 eller 38. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør dog ikke oplys- ninger om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virk- somhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke offent- ligøres, medmindre offentliggørelsen er nødvendig for at be- skytte forbrugernes sundhed eller sikkerhed. Kapitel 11 Digital kommunikation § 40. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrel- sen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler fastsat i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær- mere regler om digital kommunikation, herunder om anven- 5 delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Kapitel 12 Klageadgang § 41. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 13 Omkostninger og gebyrer § 42. Sikkerhedsstyrelsen afholder omkostninger til hø- ring af det rådgivende panel på EU-plan, der er nævnt i arti- kel 7, stk. 4, i direktiv 2014/40/EU, med henblik på vurde- ring af, om en tobaksvare er omfattet af forbuddet i § 14, stk. 1. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve de omkostninger, der er nævnt i stk. 1, refunderet af den fabrikant eller impor- tør, der ønsker at markedsføre eller markedsfører den pågæl- dende tobaksvare omfattet af forbuddet i § 14, stk. 1, her i landet. § 43. Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyrer til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved modtagelse af indberetninger efter § 3, evalueringer efter § 5, stk. 2, god- kendelse og kontrol af laboratorier, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, og registreringer, jf. § 23, stk. 1, samt Sikkerhedssty- relsens kontrol efter §§ 32-39, der udføres hos fabrikanter og importører af tobaksvarer, som er omfattet af indberet- ningspligten i § 3, stk. 1. Stk. 2. Gebyret opkræves hos fabrikanter og importører af tobaksvarer, der er omfattet af indberetningspligten i § 3, stk. 1. Gebyret fordeles på baggrund af den enkelte fabri- kants eller importørs markedsandel på det danske marked. Vurderingen af den enkelte fabrikants eller importørs mar- kedsandel foretages på baggrund af tobaksafgiften indberet- tet til SKAT. Stk. 3. Til brug for fordeling af gebyret efter stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen indhente ikkeoffentligt tilgængelige op- lysninger om den indberettede tobaksafgift hos SKAT. Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær- mere regler om undtagelser fra fordelingen af gebyrer efter stk. 2. Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær- mere regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1. § 44. Sikkerhedsstyrelsen opkræver et gebyr for anmel- delse efter § 26, stk. 1, og for årlig opretholdelse af anmel- delsen samt for indberetning efter § 28, stk. 1, og for årlig opretholdelse af indberetningen. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra opkrævningen af gebyrerne nævnt i stk. 1. Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær- mere regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1. Kapitel 14 Straf § 45. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1, 2) undlader at efterkomme anmeldelsespligten i § 26, stk. 1, 3) undlader at efterkomme registreringspligten i § 23, stk. 1, 4) overtræder et forbud meddelt efter §§ 36 eller 37 eller 5) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysnings- pligt, der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 2, eller § 38. Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 21 eller § 30, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 15 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v. § 46. Loven træder i kraft den 8. juni 2016. Stk. 2. For tobaksvarer, der indtages oralt, og som ikke er bestemt til at ryges eller tygges, der er fremstillet eller im- porteret inden den 1. januar 2016, har § 13 virkning fra den 1. juli 2016. Stk. 3. For urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før den 8. juni 2016, har loven virkning fra den 20. maj 2017. Stk. 4. For cigaretter og rulletobak med kendetegnende aroma, der opnår et salgsvolumen på 3 pct. eller mere i EU inden den 8. juni 2016, har § 14, stk. 1, og § 15 virkning fra den 20. maj 2020. Stk. 5. Lov om fremstilling, præsentation og salg af to- baksvarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2008, ophæves, jf. dog § 47, stk. 1. Stk. 6. Regler fastsat i medfør af lov om fremstilling, præ- sentation og salg af tobaksvarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2008, forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves af regler fastsat efter denne lov. § 47. Tobaksvarer, der er fremstillet før den 8. juni 2016, kan indtil den 20. maj 2017 markedsføres efter de hidtil gæl- dende regler. Stk. 2. For tobaksvarer, der markedsføres den 8. juni 2016 og lever op til kravene i denne lov og i regler fastsat i med- før af loven, foretages indberetningen efter § 3, stk. 1, senest den 20. november 2016. § 48. Den, der inden den 8. juni 2016 har påbegyndt akti- viteter omfattet af § 23, stk. 1, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler og ønsker at fortsætte disse aktiviteter 6 efter denne dato, skal senest den 8. september 2016 lade sig registrere efter § 23, stk. 1. § 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 7