Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
UUI L 188 - Ændringsforslag af 25. maj.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L188/bilag/6/1638261.pdf
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2660 Ændringsforslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg) Til § 10 1) Efter stk. 8 indsættes som nye stykker: »Stk. 9. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling i henhold til anden lovgivning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, herunder om udlændingens fritagelse fra betaling af deltagerbetaling, om fravigelse af krav om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at kunne deltage i undervisning, om statens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende indtægt fra deltagerbetalingen og om administration af ordningen. Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision.« [Hjemmel til fastsættelse af regler om fritagelse fra deltagerbetaling og anvisning af refusion m.v.] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslaget i stk. 9 etableres der hjemmel til, at udlændinge-, integrations- og boligministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om deltagerbetaling i henhold til anden lovgivning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, dvs. de 20 ugers skoleundervisning som indgår i integrationsgrunduddannelsen efter forslagets § 6. Der vil i medfør af forslagets § 6, stk. 5, skulle fastsættes nærmere regler om, hvilke uddannelser eller kurser, der kan indgå i skoleundervisningen. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen skal være vederlagsfri for udlændingen og virksomheden, hvorfor det i forhold til uddannelser eller kurser, hvor der er deltagerbetalingen, er nødvendigt at kunne fravige reglerne om deltagerbetalingen således, at Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 188 Bilag 6 Offentligt uddannelsesinstitutionen ikke skal opkræve deltagerbetalingen hos udlændingen, men på anden måde får dækket de manglende indtægter fra deltagerbetalingen. Der er eksempelvis deltagerbetaling på almen voksenuddannelse (AVU) og mange arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Endvidere kan regler om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at kunne deltage i undervisning fraviges. Der er for eksempel for AVU sådanne regler i § 48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Der kan endvidere fastsættes regler om administrationen af ordningen, herunder om fremgangsmåden ved statens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende indtægt fra deltagerbetalingen. Med ændringsforslaget i stk. 10 kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Det er hensigten, at godtgørelsen skal indgå i de procedurer, der fastlagt i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder.
UUI L 188 - Ændringsforslag af 25. maj - følgebrev.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L188/bilag/6/1638262.pdf
Side 1/1 25. maj 2016 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sagsbehandler Leo Torp Tel. 61 98 33 02 Mail lto@uibm.dk Sags nr. 2016 - 2660 Akt-id 78689 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (UUI) Udvalgsafdelingen Folketinget 1216 København K Ændringsforslag til L 188 Vedlagt følger ændringsforslag til forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (L 188). Inger Støjberg / Henrik Thomassen Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 188 Bilag 6 Offentligt