Tilføjelse til betænkning afgivet den 25. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    tilf.L169 AX18855.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L169/bilag/19/1638254.pdf

    Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 25. maj 2016
    Tilføjelse til betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Ophævelse af greencardordningen)
    [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    I udvalgets betænkning af 19. maj 2016 er stillet 3 æn-
    dringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer
    af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Socialdemokra-
    tiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens og Socialistisk Fol-
    kepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
    nr. 2 og 3. Socialdemokratiets, Enhedslistens og Socialistisk
    Folkepartis medlemmer af udvalget har efterfølgende med-
    delt, at de ikke ønsker at stille ændringsforslag nr. 3, som
    herefter er stillet af Dansk Folkepartis medlemmer af udval-
    get.
    I denne tilføjelse til betænkning er stillet 3 ændringsfor-
    slag. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
    ændringsforslag nr. 4. Udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren har stillet ændringsforslag nr. 5. Enhedslistens
    medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2016 og var til 1.
    behandling den 12. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-
    og Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 19. maj
    2016. Lovforslaget blev den 25. maj 2016 henvist til fornyet
    behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
    Dispensation fra bestemmelser i Folketingets
    forretningsorden
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV)
    indstiller, at Folketinget dispenserer fra bestemmelserne i
    Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om tidsfrist for 2.
    behandling.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, modtaget 3 skriftlige henvendelser fra
    greencardinteressenter.
    Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over
    for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til ud-
    valget.
    Spørgsmål
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, stillet 11 spørgsmål til udlændinge-, in-
    tegrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    denne har besvaret.
    3. Indstillinger
    Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 6. Hvis æn-
    dringsforslag nr. 2 og 6 bliver forkastet, vil mindretallet
    stemme for ændringsforslag nr. 5 og, hvis dette ændringsfor-
    slag bliver vedtaget, for lovforslaget ved 3. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1, 4 og 5. Mindretal-
    let vil stemme imod ændringsforslag nr. 6. Hvis ændrings-
    forslag nr. 6 bliver vedtaget, vil mindretallet dog stemme for
    lovforslaget ved 3. behandling.
    Et tredje mindretal (V) vil redegøre for sin indstilling til
    lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand-
    ling.
    Et fjerde mindretal i udvalget (ALT, RV og KF) indstil-
    ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal-
    let vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 6. Hvis æn-
    dringsforslag nr. 6 bliver forkastet, vil mindretallet stemme
    for ændringsforslag nr. 5.
    Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 6. Hvis æn-
    dringsforslag nr. 2 og 6 bliver forkastet, vil mindretallet
    Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2015-16
    AX018855
    Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
    L 169 Bilag 19
    Offentligt
    stemme for ændringsforslag nr. 5 og stemme imod lovfor-
    slaget ved 3. behandling.
    Et sjette mindretal (LA) vil redegøre for sin indstilling til
    lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand-
    ling.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for afgivelse af tilføjelse til betænkning
    ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tilføjelsen til betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (S, EL, ALT, RV,
    SF og KF):
    Til § 1
    4) Nr. 27 udgår.
    [Lovteknisk rettelse]
    Til § 2
    Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af
    et mindretal (DF):
    5) Paragraffen affattes således:
    »§ 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2016, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. § 1, nr. 12, træder i kraft den 10. juni 2018.
    Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    opholdstilladelse, der indgives før den 10. juni 2016. For så-
    danne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
    delse.
    Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    forlængelse af opholdstilladelse, der indgives før den 10. ju-
    ni 2018. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
    regler anvendelse.
    Stk. 5. § 1, nr. 30, finder ikke anvendelse for udlændinge,
    der har opholdstilladelse efter greencardordningen på bag-
    grund af en ansøgning indgivet den 1. januar 2015 eller se-
    nere.«
    [Præcisering af overgangsbestemmelse]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV,
    SF og KF):
    6) Som stk. 2-4 indsættes:
    »Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    opholdstilladelse, der indgives før den 10. juni 2016. For så-
    danne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
    delse.
    Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    forlængelse af opholdstilladelse. For sådanne ansøgninger
    finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding
    med opholdstilladelse efter det hidtil gældende § 9 a, stk. 2,
    nr. 1. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
    regler anvendelse.«
    [Gældende regler for forlængelse og familiesammenføring
    opretholdes for personer, der har eller har søgt greencard in-
    den den 10. juni 2016]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget fjerner en overflødig konsekvensæn-
    dring i lovforslaget.
    Til nr. 5
    Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 10.
    juni 2016.
    Det bemærkes, at loven ikke har virkning for tyrkiske
    statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalen mellem
    EU og Tyrkiet af 12. september 1963, og stand still-klausu-
    lerne i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokol af 23. november
    1970 samt artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80,
    og som søger opholdstilladelse eller forlængelse af opholds-
    tilladelse efter greencardordningen.
    Det foreslås i § 2, stk. 2, at § 1, nr. 12, om ophævelse af
    muligheden for forlængelse af opholdstilladelse meddelt ef-
    ter greencardordningen træder i kraft den 10. juni 2018.
    Forslaget indebærer, at udlændinge, der indgiver ansøg-
    ning om forlængelse af opholdstilladelse efter greencardord-
    ningen inden den 10. juni 2018 eller senere, vil få afslag.
    Efter forslaget i § 2, stk. 3, finder loven ikke anvendelse
    for ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives før den
    10. juni 2016. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
    dende regler anvendelse.
    Det indebærer bl.a., at ansøgninger om opholdstilladelse
    efter greencardordningen og ansøgninger om opholdstilla-
    delse som medfølgende familie til en greencardhaver, der
    indgives før den 10. juni 2016, skal behandles efter de hidtil
    gældende regler. Hermed vil udlændinge, der den 10. juni
    2016 eller senere indgiver ansøgning om opholdstilladelse
    efter greencardordningen, få afslag. Tilsvarende vil udlæn-
    dinge, der den 10. juni 2016 eller senere indgiver ansøgning
    om opholdstilladelse som medfølgende familie til en green-
    cardhaver, få afslag. Dette vil gælde, uanset at greencardha-
    veren allerede har opholdstilladelse.
    Det følger af forslaget i § 2, stk. 4, at loven ikke finder
    anvendelse for ansøgninger om forlængelse af opholdstilla-
    delse, der indgives før den 10. juni 2018. For sådanne an-
    søgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Det indebærer bl.a., at en udlænding med opholdstilladel-
    se efter greencardordningen, som søger forlængelse af op-
    holdstilladelsen inden den 10. juni 2018, kan få forlænget
    opholdstilladelsen, hvis de hidtidige betingelser for dette er
    opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at overgangsbe-
    2
    stemmelsen for forlængelsesansøgninger indgivet af udlæn-
    dinge med opholdstilladelse efter greencardordningen, som
    den var gældende før den 1. januar 2015, jf. herved § 4, stk.
    6, i lov nr. 1488 af 23. december 2014, fortsat vil finde an-
    vendelse.
    Endvidere kan en udlænding, der søger forlængelse af en
    opholdstilladelse som medfølgende familie inden den 10. ju-
    ni 2018, få forlænget opholdstilladelsen, hvis de hidtidige
    betingelser for dette er opfyldt.
    Det bemærkes, at det af udlændingebekendtgørelsens §
    20, stk. 8, fremgår, at ansøgning om forlængelse af en op-
    holdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst kan indgives 3
    måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens ud-
    løb.
    Udlændinge, der den 10. juni 2018 eller senere søger for-
    længelse af opholdstilladelse efter greencardordningen eller
    forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie,
    vil få afslag.
    Det foreslås i § 2, stk. 5, at ophævelsen af hjemmelen til
    at inddrage en opholdstilladelse meddelt efter greencardord-
    ningen, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
    1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en
    lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet, og udlæn-
    dingen ikke har oppebåret en sådan indtægt, jf. lovforslagets
    § 1, nr. 30, ikke finder anvendelse for udlændinge, der har
    opholdstilladelse efter greencardordningen på baggrund af
    en ansøgning indgivet den 1. januar 2015 eller senere.
    Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Re-
    kruttering og Integration kan inddrage opholdstilladelser,
    der er meddelt efter den målretning af greencardordningen,
    som trådte i kraft den 1. januar 2015, hvis udlændingen ikke
    opfylder kravet om en minimumsindtægt 1 år efter udstedel-
    sen af opholdstilladelsen.
    Til nr. 6
    De nuværende greencardhavere har opnået greencard
    under forudsætning af de gældende regler om forlængelse,
    medfølgende familie og mulighed for at opnå permanent op-
    holdstilladelse. De har etableret sig i Danmark under disse
    forudsætninger. De har derfor en berettiget forventning om,
    at Danmark overholder den aftale, Danmark har indgået
    med hver enkelt greencardhavere. Det er derfor ikke rime-
    ligt at ændre forudsætningerne for nuværende greencardha-
    vere eller ansøgere, der indgiver ansøgning inden lovens
    ikrafttræden.
    Formålet med ændringsforslaget er – sammen med æn-
    dringsforslag nr. 2 i betænkningen – at sikre, at der sættes
    stop for nye ansøgninger fra lovens ikrafttræden den 10. juni
    2016, men at gældende regler for forlængelse, medfølgende
    familie og mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse
    fortsætter for personer, der har opnået eller søgt greencard
    inden den 10. juni 2016.
    Det betyder, at greencardhavere, der har fået opholdstilla-
    delse på baggrund af en ansøgning indgivet inden den 10.
    juni 2016, kan få forlænget opholdstilladelsen, hvis de hidtil
    gældende regler er opfyldt.
    Det betyder også, at medfølgende familiemedlemmer til
    greencardhavere kan få opholdstilladelse og forlængelse af
    opholdstilladelse, hvis de hidtil gældende regler er opfyldt.
    Det gælder, uanset om det medfølgende familiemedlem sø-
    ger opholdstilladelse før eller efter den 10. juni 2016.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)
    Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT)
    Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 169
    Bilagsnr. Titel
    12 Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
    13 Betænkning afgivet den 19. maj 2016
    14 Henvendelse af 20/5-16 fra en greencardinteressent
    15 Henvendelse af 3/5-16 fra en greencardinteressent
    16 Henvendelse af 23/5-16 fra en greencardinteressent
    17 Udkast til tilføjelse til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen fra greencardinteressent Dorian
    Pone af 19/5-16, om mulighederne for at søge permanent opholdstilla-
    delse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm. om, hvor mange greencardholdere der er i Danmark efter hen-
    holdsvis de gamle og de nye regler (efter den 1. januar 2015), til ud-
    lændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvordan greencardholdere, der inden den 1. januar 2015 har
    fået opholdstilladelse efter greencardordningen, vil være stillet i for-
    hold til forlængelsesmuligheder, såfremt de til L 169 stillede æn-
    dringsforslag om ikrafttræden og mulighed for forlængelse frem til
    den 10. juni 2018 bliver vedtaget, til udlændinge-, integrations- og bo-
    ligministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvordan personer, der hidtil har været omfattet af green-
    cardordningen, efter vedtagelsen af L 169 og udløbet af greencardord-
    ningen vil være stillet med hensyn til fortsat ophold i Danmark efter
    andre ordninger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
    ministerens svar herpå
    5 Spm. om, hvordan personer, der hidtil har været omfattet af green-
    cardordningen, efter vedtagelsen af L 169 vil være stillet med hensyn
    til at opnå permanent opholdstilladelse som led i eller i forlængelse af
    deres greencardopholdstilladelse, til udlændinge-, integrations- og bo-
    ligministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om forskellen mellem de af ministeren stillede ændringsforslag
    dateret den 19/5-16 og de ændringsforslag, der er stillet af DF, S, EL,
    SF, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    7 Spm. om en greencardmodtager kan opnå permanent opholdstilladel-
    se, også efter at der eventuelt ikke kan søges om forlængelse, til ud-
    lændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-16 fra greencardinteres-
    sent, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    4
    9 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-16 fra en greencardinteres-
    sent, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    10 Spm. om kommentar til henvendelse af 23/5-16 fra en greencardinte-
    ressent, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    11 Spm. om kommentar til høringsbidrag fra de samarbejdende organisa-
    tioner Voice for Justice Greencard Denmark og Danish Greencard As-
    sociation – DGCA, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
    og ministerens svar herpå
    5