Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
[Captia] L 71 - supplerende ændringsforslag til 2. behandlingen (DOK154....docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L71/bilag/22/1638223.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind- komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon- solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.). Hermed sendes supplerende ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Samtidig ønsker jeg at trække ændringsforslag nr. 1, 2 og 6-8 til lovforslaget tilbage. Æn- dringsforslag nr. 1 erstattes af ændringsforslag nr. 9, ændringsforslag nr. 2 erstattes af ændringsforslag nr. 10, ændringsforslag nr. 6 og 7 erstattes af ændringsforslag nr. 14, og ændringsforslag nr. 8 erstattes af ændringsforslag nr. 15. Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 25. maj 2016 J.nr. 15-3151455 Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 22 Offentligt Side 2 af 7 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbe- skatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.) (L 71) Til titlen 9) Titlen affattes således: ”Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven (Nedsættelse af fondes generelle konsolideringsfradrag og ophævelse af det særli- ge konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats)”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 4, 5, 11 og 12] Til § 1 10) Nr. 1 affattes således: ”1. I § 3, stk. 3, 7. pkt., ændres ”§ 5, stk. 1 og 2” til: ”hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der ikke overstiger 25 pct. af de i indkomståret foretagne udde- linger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1”.” [Justering vedrørende opfyldelse af uddelingskravet ved anvendelse af realisati- onsprincippet på visse porteføljeaktier] 11) Nr. 2 affattes således: ”2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres ”25 pct.” til: ”4 pct.”.” [Den foreslåede ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag udgår af lov- forslaget, idet fradraget i stedet foreslås nedsat til 4 pct.] Side 3 af 7 12) Nr. 3 affattes således: ”3. § 5, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.” [Ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfir- meret fundats] Til § 4 13) I stk. 1 ændres ”1. januar 2016” til: ”1. juli 2016”. [Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt] 14) Stk. 2 affattes således: ”Stk. 2. Loven har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere, jf. dog stk. 3. For tidligere indkomstår vil fradrag for hensættelser til konsolidering, der foretages efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, kun kunne foretages på grund- lag af uddelinger, der er foretaget til og med den 19. november 2015. For det sidste indkomstår, der ikke omfattes af 1. pkt., vil fradrag for hensættelser til konsolide- ring som nævnt i 2. pkt. dog kunne foretages på grundlag af uddelinger, der er foretaget i indkomståret 2014.” [Justering af virkningstidspunktet som følge af ændringsforslag nr. 12] 15) Stk. 3 affattes således: ”Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2016 eller senere.” [Virkningstidspunkt for ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats] Side 4 af 7 Bemærkninger Til nr. 9 Lovforslagets titel foreslås ændret som følge af ændringsforslag nr. 4 og 5, hvoref- ter de foreslåede ændringer i selskabsskatteloven og fusionsskatteloven udgår af lovforslaget, ændringsforslag nr. 11, hvorefter den foreslåede ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag udgår af lovforslaget, idet fradraget i stedet fore- slås nedsat, og ændringsforslag nr. 12, hvorefter det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats foreslås ophævet. Til nr. 10 Efter gældende regler skal fonde, der ønsker at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et re- guleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opfylde uddelingskravet i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt. Uddelingskravet indebærer, at en fond skal uddele summen af sin skattepligtige indkomst (før fradrag for uddelinger og hensættelser) og sin skattefri indkomst. Ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, medregnes efter gældende regler blandt andet fondens fradragsberettigede hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 7. pkt. Det betyder, at hen- sættelser, der udløser det generelle konsolideringsfradrag efter § 5, stk. 1, medreg- nes ved vurderingen, dvs. hensættelser, der ikke overstiger 25 pct. af de almennyt- tige uddelinger. Desuden medregnes hensættelser, der foretages efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats, og som udløser det særlige konsolideringsfradrag i § 5, stk. 2. Medregningen af sidstnævnte hensættelser er ikke maksimeret efter gældende regler. Lovforslaget som fremsat indebærer, at hensættelser til konsolidering af fondska- pitalen, der efter gældende regler udløser det generelle konsolideringsfradrag på 25 pct. af de almennyttige uddelinger, ikke fremover kan medregnes ved vurderin- gen af, om uddelingskravet er opfyldt. Baggrunden er, at det generelle konsolide- ringsfradrag foreslås ophævet i lovforslaget som fremsat. Samtidig følger det af lovforslaget som fremsat, at hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der foretages i henhold til krav herom i kongeligt konfirmeret fundats, og som udløser det særlige konsolideringsfradrag efter gældende regler, fortsat kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt. Der foreslås en ændring af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 7. pkt., som følge af ændringsforslag nr. 11 om en delvis opretholdelse af det generelle konsoliderings- fradrag og ændringsforslag nr. 12 om en ophævelse af det særlige konsoliderings- fradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats. Side 5 af 7 Ændringsforslaget indebærer, at alle hensættelser til konsolidering af fondskapita- len – uanset om hensættelserne udløser fradrag eller sker med beskattede midler – fremover kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, i det omfang hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Det betyder, at både hensættelser, der fremover udløser konsolideringsfradrag svarende til 4 pct. af de almennyttige uddelinger, jf. ændringsforslag nr. 11, og hensættelser til konsolidering, der sker med beskattede midler – herunder hensættelser, der sker efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats, jf. ændringsforslag nr. 12 – kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, hvis hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Til nr. 11 I lovforslaget som fremsat foreslås en ophævelse af det generelle konsoliderings- fradrag, der er baseret på fondenes almennyttige uddelinger, jf. § 1, nr. 2, i lov- forslaget. Det foreslås, at ophævelsen af konsolideringsfradraget udgår af lovforslaget, og at fradraget i stedet nedsættes fra 25 pct. af de almennyttige uddelinger til 4 pct. af disse uddelinger. Baggrunden for ændringsforslaget svarer til baggrunden for ændringsforslag nr. 4. Som det er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4, har partierne bag finanslovsaftalen for 2016 forudsat, at det samlede merprovenu ved en ophævelse af konsolideringsfradraget og af overførselsreglen for selskaber, der ejes af fonde og visse foreninger, ville være 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er også beskrevet, at den del af merprovenuet, der vedrører en ophævelse af overførsels- reglen, har vist sig at være væsentligt større end det, der var lagt til grund ved ind- gåelsen af finanslovsaftalen, og ved ændringsforslag nr. 4 foreslås det derfor, at ophævelsen af overførselsreglen udgår af forslaget. Regeringen har efter fremsættelsen af lovforslaget foretaget en konsolidering af provenuskønnet ved en ophævelse af konsolideringsfradraget. Dette har givet an- ledning til en opjustering af det umiddelbare merprovenu fra 150 mio. kr., der blev oplyst i svaret på spørgsmål 7 til lovforslaget, til 295 mio. kr. Dette svarer til en opjustering af merprovenuet efter tilbageløb fra 120 mio. kr. til 235 mio. kr. Da partierne bag finanslovsaftalen som beskrevet har forudsat, at lovforslaget i alt vil indebære et merprovenu på 200 mio. kr. efter tilbageløb, foreslås det derfor, at konsolideringsfradraget – i stedet for at ophæves – nedsættes til 4 pct. Derved bli- ver merprovenuet 200 mio. kr. som forudsat i finanslovsaftalen. I lyset af dette forløb og idet provenuskønnet er forbundet med betydelig usikker- hed, vil der i 1. halvår 2018 blive gennemført en evaluering af, om nedsættelsen af konsolideringsfradraget har medført et merprovenu, der overstiger det aftalte mer- Side 6 af 7 provenu på 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb. Såfremt evalueringen viser, at den varige provenuvirkning afviger fra det aftalte, vil der blive taget initiativ til en justering af satsen med henblik på, at den varige virkning på de offentlige finanser ikke bliver højere eller mindre end det med aftalepartierne aftalte niveau. Til nr. 12 Efter den gældende regel i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, kan fonde omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, i stedet for det generelle konsolideringsfradrag efter § 5, stk. 1, foretage fradrag for andre hensættelser til konsolidering, hvis hen- sættelserne sker i henhold til krav herom i kongeligt konfirmeret fundats. Det er en betingelse, at formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen. Det foreslås, at dette særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt kon- firmeret fundats ophæves. Baggrunden for ændringsforslaget er, at fradraget vil kunne indebære statsstøtte, der er uforenelig med EU-retten, hvis hensættelserne sker af hensyn til fondenes erhvervsmæssige aktiviteter. Efter en ophævelse af fradraget vil de berørte fonde fortsat have det generelle kon- solideringsfradrag, der med ændringsforslag nr. 11 fremover beregnes som 4 pct. af de almennyttige uddelinger. Til nr. 13 I lovforslaget som fremsat er ikrafttrædelsestidspunktet for de ændrede regler fast- sat til den 1. januar 2016. Da denne dato er passeret, foreslås det, at ikrafttrædel- sestidspunktet ændres til den 1. juli 2016. Til nr. 14 I § 4, stk. 2, i lovforslaget som fremsat fastsættes virkningstidspunktet for de fore- slåede ændringer, herunder den ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag, der er foreslået i lovforslaget som fremsat. Det foreslås, at bestemmelsen justeres blandt andet som følge af ændringsforslag nr. 12, hvor det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats foreslås ophævet. Det foreslås nærmere, at ændringerne – herunder nedsættelsen af det generelle konsolideringsfradrag til 4 pct. – får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere, jf. forslaget til § 4, stk. 2, 1. pkt. Ved ændringsforslag nr. 15 foreslås det dog samtidig, at den foreslåede ophævelse af det særlige konso- lideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats, jf. ændringsforslag nr. 12, får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2016 eller senere. Side 7 af 7 For indkomstår, der begynder tidligere end den 1. januar 2016, indebærer forslaget til § 4, stk. 2, 2. pkt., at det generelle konsolideringsfradrag, der er baseret på fon- denes almennyttige uddelinger, beregnes på grundlag af de almennyttige uddelin- ger, der er foretaget til og med den 19. november 2015. Bestemmelsen svarer ind- holdsmæssigt til § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovforslaget som fremsat, idet ændringsfor- slaget alene afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte det gene- relle konsolideringsfradrag. Der gælder således ingen begrænsninger i adgangen til at tage det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats for indkomstår, der begynder tidligere end den 25. maj 2016. Forslaget til § 4, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at det generelle konsolideringsfradrag for det sidste af disse tidligere indkomstår, der begynder tidligere end den 1. januar 2016 – som alternativ til at blive opgjort på grundlag af de almennyttige uddelin- ger, der er foretaget til og med den 19. november 2015 – kan vælges opgjort på grundlag af de almennyttige uddelinger, der er foretaget i indkomståret 2014. Be- stemmelsen svarer indholdsmæssigt til ændringsforslag nr. 7, der er trukket tilba- ge, idet anvendelsesområdet dog ved nærværende ændringsforslag begrænses til at omfatte det generelle konsolideringsfradrag. Til nr. 15 Den foreslåede ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats foreslås tillagt virkning for indkomstår, der påbe- gyndes den 1. juli 2016 eller senere.