Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 25. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
ÆF 2.beh. L 168 AX18854.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L168/bilag/10/1638211.pdf
Ændringsforslag stillet den 25. maj 2016 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Beløbsordningen) [af Martin Henriksen (DF), Dan Jørgensen (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.] Af udlændinge-, integrations- og boligministeren: Til § 2 2) Paragraffen affattes således: »§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2016. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 10. juni 2016 har indgivet ansøgning om opholds- tilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.« [Indsættelse af overgangsbestemmelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 2 Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 10. juni 2016. Det foreslås i § 2, stk. 2, at der indsættes en overgangsbe- stemmelse, således at det direkte i loven præciseres, at loven ikke finder anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden den 10. juni 2016 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gæl- dende regler anvendelse. Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse efter beløbsordningen, der er indgivet inden den 10. juni 2016, behandles efter de hidtil gældende regler, mens ansøg- ninger indgivet fra og med den 10. juni 2016 skal behandles efter den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovfor- slagets § 1, nr. 1. Det bemærkes, at når det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, nævnte beløb reguleres med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil regu- leringen have virkning for ansøgninger, der indgives fra re- guleringstidspunktet. Det bemærkes, at loven ikke har virkning for tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet af 12. september 1963 og stand still-klausu- lerne i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokol af 23. november 1970 samt artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, og som søger opholdstilladelse efter beløbsordningen. Til lovforslag nr. L 168 Folketinget 2015-16 AX018854 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 168 Bilag 10 Offentligt