L 189 - svar på spm. 14 om at helbredsvurderinger ikke alene er relevante for kommuner, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Sofie Carsten Nielsen
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI L 189 - svar på spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L189/spm/14/svar/1327866/1638171.pdf
Ministeren Side 1/1 25. maj 2016 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 2333 Akt-id 79191 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 14 L 189 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 14: ”Anerkender ministeren, at helbredsvurderinger ikke alene er relevante for kommuner, men også er relevant for en kommende privat arbejdsgiver, og at helbredsvurderinger således kan bidrage til en bedre forventningsafstemning i forbindelse med deltagelse på arbejdsmarkedet?” Svar: De oplysninger, der indgår i en helbredsundersøgelse samt resultatet af en helbredsundersøgelse vil som udgangspunkt være personfølsomme oplysninger, der ikke vil kunne deles med private arbejdsgivere. Men det er korrekt, at helbredsforhold spiller en rolle i forhold til, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, det vil være relevant at tilbyde en flygtning. Hvis en kommune finder, at der er behov for afdækning af helbredsforholdene i forbindelse med beslutninger om, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der skal gives, kan dette være en god grund til at tilbyde en helbredsundersøgelse. Inger Støjberg / Henrik Thomassen Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt