Svar på spm. nr. S 1143: Mener ministeren, at det er problematisk, at flere udlejningsejendomme sælges, uden at det udløser lejelovens pligt til at tilbyde lejerne at oprette en andelsboligforening og købe ejendommene, jf. artiklen »S og DF vil se på tilbudspligt i lejeloven« fra Altinget den 12. maj 2016?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1143.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1143/svar/1327856/1638146.pdf

Ministeren
Side 1/2
25. maj 2016
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016-
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Jan Johansen (S) har den 18. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1143 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 1143:
Mener ministeren, at det er problematisk, at flere udlejningsejendomme sælges,
uden at det udløser lejelovens pligt til at tilbyde lejerne at oprette en andelsbolig-
forening og købe ejendommene, jf. artiklen »S og DF vil se på tilbudspligt i lejelo-
ven« fra Altinget den 12. maj 2016?
Svar:
Jeg er bekendt med, at der på det seneste har været en del polemik om nogle
konkrete ejendomshandler, hvor den gældende retspraksis har undtaget overdra-
gelsen fra lejelovens regler om tilbudspligt.
Efter reglerne i lejelovens kapitel 16 skal udlejeren tilbyde lejerne at overtage
ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side. Reg-
lerne gælder for rene beboelsesejendomme med 6 eller flere beboelseslejlighe-
der, og for blandede ejendomme (ejendomme med andet end beboelse) med
flere end 13 beboelseslejligheder.
Tilbudspligten gælder også for ejendomme, som ejes af et aktieselskab. Overdra-
ges et sådan ejendomsaktieselskab, vil det udløse tilbudspligt for den pågældende
ejendom, der dermed ved salg skal tilbydes lejerne.
Overdragelsen af et sådan ejendomsaktieselskab sker ved salg af aktier i selska-
bet. Det er derfor fastsat i bestemmelserne, at tilbudspligten udløses ved over-
dragelse af aktier, når erhververen af aktierne herved opnår majoritet af stemmer
i selskabet.
I en af de ovennævnte ejendomshandler, blev et ejendomsaktieselskab overdra-
get ved salg af aktier til 3 erhververe. Alle aktier blev solgt, men ingen af disse
erhververe fik ved overdragelsen selvstændig majoritet i selskabet.
2015-16
S 1143 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
I overensstemmelse med gældende retspraksis blev ejendommen ikke tilbudt
lejerne til overtagelse. Retspraksis tager udgangspunkt i, at bestemmelsen benyt-
ter begrebet ”erhververen”, og finder på denne baggrund ikke grundlag for at
fortolke reglerne således, at de foreliggende overdragelser i den pågældende sag,
der omfatter flere erhververe, var omfattet af tilbudspligten.
Der har ligeledes været omtalt, at retspraksis har undtaget en type af ejendoms-
overdragelse fra tilbudspligten. Det gælder i de tilfælde, hvor et holdingselskab
ejer et ejendomsaktieselskab, der ejer en udlejningsejendom, som er omfattet af
tilbudspligten. I tilfælde af overdragelse af holdingselskabet, er det statueret, at
denne overdragelse ikke udløser tilbudspligt, da det ikke er selve ejendomsaktie-
selskabet, der overdrages.
I retspraksis lægges der vægt på, at reglerne alene omtaler den situation, hvor der
ikke sælges aktier i det selskab, som ejer ejendommen, men i det holdingselskab,
som ejer ejendomsaktieselskabet. Efter retspraksis findes reglernes formulering
ikke at kunne udstrækkes til at omfatte denne situation.
De omtalte sager kunne indikere et behov for at tilpasse eller præcisere den gæl-
dende lovgivning. Jeg finder det på den baggrund naturligt at overveje, om der er
behov for justeringer eller tilpasninger af tilbudspligtsreglerne, men jeg vil godt
understrege, at tilbudspligten er et indgreb i ejendomsretten, som indebærer, at
ejeren ikke selv kan bestemme, hvem der skal overdrages til.
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod