L 150 - svar på spm. 16 om ministerens kommentar til præsentationsmaterialet af 19/5-16 fra Finans og Leasing, fra skatteministeren

Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
15. april 2016
Til
Folketingets Skatteudvalg
c.c. Skatteminister Karsten Lauritzen
L 150 om ændring af bl.a. registreringsafgiftsloven
Finans og Leasing retter hermed henvendelse til Folketingets Skatteudvalg vedrørende
ovennævnte lovforslag.
Finans og Leasing repræsenterer ca. 40 leasingselskaber med en årlig omsætning sidste år på
knap 40 mia. kr., hvoraf langt hovedparten er indenfor B2B-segmentet. Leasing er således et
meget væsentligt finansieringsredskab for danske erhvervsliv. Ca. 2/3 af denne omsætning
sker inden for leasing af motorkøretøjer, hvor betaling af forholdsmæssig registreringsafgift er
meget udbredt. Det illustrerer, at det er overordentligt vigtigt for dansk erhvervsliv, at
ordningen om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift foregår så smidigt og
omkostningsbevidst som muligt.
Finans og Leasing anerkender bestræbelserne i L 150 på at gøre ordningen bedre herunder fx
ved at tillade at det aftalte antal kørte kilometre kan ændres uden SKAT´s godkendelse, samt
de forskellige ændringer og præciseringer, som er sket under høringsfasen (der henvises her
til Skatteministeriets høringsskema, bilag 1 til lovforslaget).
Der er imidlertid fortsat et par meget væsentlige udeståender, som Finans og Leasing finder
det yderst påkrævet at rette op på for at lovforslaget kan siges at leve op til den i de
almindelige bemærkninger erklærede ambition om at ”lette de administrative byrder” og
”gøre det enkelt at drive virksomhed i Danmark”.
Forlængelser
Skatteministeriet har afvist Finans og Leasings forslag om, at der uden SKAT´s individuelle
godkendelse skal kunne foretages en forlængelse af en leasingaftale. Skatteministeriet har
begrundet afslaget med, at en forlængelse efter ministeriets opfattelse kan sidestilles med en
ny leasingaftale, og at der vil være omgåelsesmuligheder.
Det er efter vores opfattelse ikke korrekt, at en forlængelse er en ny aftale. Endvidere kan vi
ikke se, at en forlængelse indebærer væsentlige risici for omgåelse.
Skatteudvalget 2015-16
L 150 Bilag 4
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 150 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
2
Vi foreslår, at muligheden for forlængelse kommer til at indgå i § 3 b, stk. 6 i opremsningen
af de ændringsmuligheder som leasinggiver kan foretage på egen hånd selvsagt underlagt
SKAT´s efterfølgende kontrol. Herved vil såvel leasinggiver som SKAT spare betydelige
ressourcer med håndtering af SKATs forudgående godkendelse.
Det praktiske problem kan kort beskrives således: En håndværksmester leaser 1 varevogn i 3
år og ønsker at forlænge aftalen med 1 år. Hvis håndværksmesteren fra starten af havde
indgået aftalen på 4 år havde der ikke været noget problem. Dette understreger også, at der
ikke er omgåelsesrisici, idet muligheden for forlængelse ligger inden for den aftale, som et
leasingselskab kunne have indgået på baggrund af en godkendt standardaftale, hvis
håndværksmesteren fra starten af have ønsket en 4 årig kontrakt. Det er vigtigt for dansk
erhvervsliv, at leasingaftaler kan forlænges for at opnå fleksibilitet omkring virksomhedens
finansieringsfremskaffelse.
Hvis der er tale om såkaldt operationel leasing (hvor håndværksmesteren ikke indestår for
restværdien dvs leasingselskabet har risikoen for at bilens salgspris som minimum dækker
leasingaftalens restværdi) kan han efter de gældende regler, som videreføres efter lovforslaget
med SKATs forudgående tilladelse forlængelse aftalen på uændrede vilkår (§ 3 b, stk. 5).
Leasingselskabet kan under den eksisterende administrativt fastsatte storkundeordning her
imødekomme leasingtagers ønske om forlængelse uden SKAT´s godkendelse, dog forudsat at
forlængelsen hænger økonomisk sammen for leasingselskabet, idet leasingselskabet efter
SKAT’s nuværende fortolkning af reglen ikke har adgang til at ændre leasingydelsen,
restværdien eller andre forhold. Forlængelsen sker i disse tilfælde på baggrund af en af SKAT
forudgående godkendt ”standard for forlængelse af leasingaftalen”. Det er klart, at der skal
betales ny forholdsmæssig registreringsafgift for det ekstra år. § 3 b, stk. 5 må derfor under
alle omstændigheder konsekvensrettes, således at den beskrevne praksis under
storkundeordningen kan rummes inden for bestemmelsens ordlyd. Det foreslås i den
forbindelse, at der foretages en kobling til § 3 b, stk. 11, således at det er klart, at
leasingselskabet kan få godkendt et tillæg om forlængelse, og derefter ikke skal have SKAT´s
forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
Hvis håndværksmesteren i stedet har indgået en såkaldt finansiel leasingaftale, hvor
leasingtager indestår for restværdien (dvs at leasingtageren på leasingselskabets anfordring
skal anvise en køber til bilen ved ophør af leasingaftalen), er der i forbindelse med en
forlængelse behov for at ændre restværdien på køretøjet (nedskrive restværdien) svarende til
den værdiforringelse forlængelsen af aftalen medfører, ligesom der kan være behov for at
ændre leasingydelsen fx som følge af øgede udgifter til service på køretøjet. I denne situation
kan leasingselskabet under den nuværende storkundeordning ikke imødekomme leasingtagers
ønske om forlængelse, idet leasingaftalen som det er beskrevet ikke kan fortsætte på
uændrede vilkår.
Det er i dag ifølge SKAT´s praksis ikke muligt selv med SKAT´s forudgående godkendelse af
foretage en forlængelse af en finansiel leasingaftale. Det skyldes, at det er SKAT´s opfattelse,
at de beskrevne behov for tilretning af aftalen (ny restværdi m.v.) gør, at man falder ned i § 3
b, stk. 6 om ændring af en leasingaftale, som bevirker at køretøjet skal afregistreres
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
3
(nummerpladerne skal tages af). Finans og Leasing er ikke enig i denne fortolkning, idet det
fuldstændigt udhuler hensynet bag adgangen i § 3 b, stk. 5 til at foretage forlængelser.
Det følger nu af lovforslagets nr. 24 jf. bemærkningerne hertil på side 21, at man slipper for at
tage nummerplader af og på, men forlængelsen er fortsat betinget af SKATs forudgående
individuelle godkendelse, hvilket er administrativt meget byrdefuldt.
Finans og Leasing ønsker derfor muligheden for forlængelser flyttet til § 3 b, stk. 6, således at
disse typer fuldstændigt ukomplicerede forlængelser, som er et dagligt tilbagevendende ønske
fra dansk erhvervsliv, kan serviceres uden indhentelse af SKAT´s forudgående godkendelse.
I begge tilfælde er det vores klare opfattelse, at der ikke er omgåelsesmuligheder, at SKAT´s
ressourcer kan bruges bedre på efterfølgende kontrol, og at det i sidste ende er dansk
erhvervsliv der som bruger af køretøjet ellers komme til at bære byrden ved de øgede
omkostninger og tidsforbrug.
Alternativt foreslår vi, at den administrative praksis der i dag er under storkundeordningen om
standardgodkendelse af forlængelser på operationelle vilkår i fremtiden udvides til også at
dække forlængelse af finansielle aftaler med de naturlige og fornødne økonomiske
konsekvenser for leasingaftalen. Det vil have den virkning, at SKAT på forhånd har indsigt
i/godkendt præcist hvilke parametre der ændres på i forbindelse med forlængelsen.
Behov for opsamlingsbestemmelse om rent operative forhold
Skatteministeriet har også afvist Finans og Leasings forslag om en opsamlingsbestemmelse i
§ 3 b, stk. 6 til brug for mindre fravigelser af godkendte standardaftale. Forklaringen på vort
ønske er, at erhvervsdrivende fx ved større fleetaftaler (indgåelse af en samlet aftale om
løbende levering af leasingkøretøjer til en virksomhed) i mange tilfælde ønsker forskellige
individuelle tilretninger af den standardaftale, som leasingselskabet har fået godkendt hos
SKAT til brug for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Det kan fx være følgende:
1) Ændret definition af hvor slidte dæk skal være, før der er krav om udskiftning af disse.
2) Ændret bestemmelse om hvor og på hvilke betingelser leasingkøretøjet skal leveres tilbage
efter endt leasing.
3) Ændret bestemmelse om hvor køretøjet må serviceres.
4. Ændring af varselsperioden ved misligholdelse.
5) Ændring/tilføjelse under en Fleet-samarbejdsaftale af, hvor mange biler en kunde kan
levere tilbage, f.eks. ved en medarbejders fratrædelse.
6) Ændring/tilføjelse af særlige betalingsvilkår af leasingydelsen, f.eks. ved anvendelse af
bestemte fakturasystemer, elektronisk fakturering, kredittid (f.eks. 30 dage) m.m.
7) Ændring/tilføjelse af en fortrolighedserklæring.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
4
8) Ændring/tilføjelse af en klausul om udveksling af oplysninger med 3. mand, f.eks. med
SKAT, forsikringsselskaber mv.
9) Ændring/tilføjelse af en klausul om anvendelse af e-mail.
10) osv. osv.
Altså forhold der notorisk ikke fører til en omregning af den allerede beregnede og betalte
registreringsafgift.
Nogle af disse forhold kan minde om det, der er er beskrevet i § 3 b, stk. 6, nr. 4 om service
eller udstyr, men kan så vidt vi vurderer ikke rummes inden for ordlyden. Som lovforslaget er
fremlagt vil leasingselskaberne derfor i dagligdagen, uagtet der er indhentet en godkendt
standardaftale fra SKAT, være nødsaget til at indsende den konkrete aftale med de mindre
ændringer til fornyet godkendelse hos SKAT. Det er bøvlet og ressourcetungt for såvel
leasingselskabet som SKAT og medfører forsinkelse for kunden.
I lighed med det anførte under ”Forlængelser” er det også her vores klare opfattelse, at
SKAT´s ressourcer kan bruges bedre på efterfølgende kontrol, og at det i sidste ende er dansk
erhvervsliv der som bruger af køretøjet ellers komme til at bære byrden ved de øgede
omkostninger og tidsforbrug.
Der er derfor stort behov for, at der indsættes en opsamlingsbestemmelse i § 3 b, stk. 6, som
tillader sådanne ændringer uden SKAT´s godkendelse. Hvis Skatteministeriet måtte vurdere,
at det er vanskeligt at afgrænse en sådan bestemmelse i forhold til ændringer, som har/kan
have betydning for, om der reelt set foreligger en leasingaftale, kunne der fastsættes
lovhjemmel til ministeren for udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform om
hvorledes dette tilrettelægges fx i form af, at leasingselskabet i sin standardaftale markerer på
hvilke områder, teksten kan præciseres sammen med kunden.
§ 3 b, stk. 5, nyt 4. pkt. og § 3 b, stk. 9 nr. 7, 2. pkt.
I lovforslaget gives fleksibilitet i form af at afgiftsperioden kan være 30 dage længere end
selve leasingperioden. De 30 dage bør erstattes med ordet ”en måned”, da denne formulering
indgår i eksisterende storkundeaftaler og allerede af SKAT godkendte standardaftaler. I øvrigt
er§ 3 b baseret på en månedsafgift hvilket dermed ikke harmonerer med 30 dage (for de
måneder hvor der er 31 dage).
§ 3 b, stk. 6, nr. 3
Det ser ud som om, at bemærkningerne til § 3 b, stk. 3 og stk. 4 nederst på side 16 er blevet
blandet sammen. Sætningen nederst på side 16, venstre spalte jf. ordene ”Det fremgår
endvidere af stk. 6, nr. 4 …” skal fremgå som bemærkning til stk. 3 og ikke stk. 4. Det er
vigtigt, at det samtidig præciseres i bemærkningerne til nr. 3, at der eksempelvis kan ske
ændring af restværdi ved udløb af aftalen og ændring af leasingydelsen i forbindelse med
ændring af kilometre jf. ordene ”… en nøjagtig beskrivelse af ændringen og dennes
konsekvenser for leasingaftalen”.
§ 3 b, stk. 6 nr. 4 – ”prisen og betalingen af vederlag herfor”
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
5
Finans og Leasing forstår ikke, hvorfor der i § 3 b, stk. 6, nr. 4 foreslås formuleringen
”Aftalen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af serviceydelsen eller udstyret, prisen og
betalingen af vederlag herfor (vor fremhævning). Skulle der have stået ”prisen eller betaling
af vederlag”? Det er vores holdning, at såfremt leasingtager løbende betaler over
leasingydelsen jf. ordene ”betaling af vederlag” skal den samlede pris for udstyret ikke også
oplyses. Hvad angår en serviceydelse giver ordet ”prisen” ikke mening, da den samlede pris
jo afhænger af længden af tidsrummet for serviceydelsen. Vi foreslår derfor, at bestemmelsen
ændres, således at ordene ”prisen og” udgår. Det er leasingtager uvedkommende, hvad
leasinggiver har betalt for udstyret eller har af bagvedliggende aftaler om levering af
serviceydelse, hvorfor der ikke bør være krav om, at det indgår i tillæg til leasingaftalen. Hvis
SKAT måtte ønske at få oplysninger herom, kan SKAT gå frem som beskrevet i udkastet til
bekendtgørelse § 6 og indhente oplysninger herom direkte fra leasingselskabet.
§ 3 b, stk. 6, nr. 5 og 6
Finans og Leasing er uenig i, at ”nye eller ændrede bilafgifter” nævnes i bemærkninger på
side 16, højre spalte, 1. afsnit i relation til § 3 b, stk. 6, nr. 5. Det bør i stedet nævnes som et
eksempel på ”ufravigelig lovgivning” nævnt i nr. 6.
§ 3 b, stk. 11, 2. punktum – også ændringer efter stk. 6
Det bør for god ordens skyld præciseres i bemærkningerne til § 3 b, stk. 11, 2. pkt., jf. ordene
”… hvis aftalevilkår er identiske med en på forhånd godkendt standardleasingaftale” at
aftalevilkårene kan fravige fra den godkendte standardaftale, i det omfang at der er foretaget
ændringer som kan ske uden SKAT´s godkendelse jf. § 3 b, stk. 6, nr. 1-6.
Opsigelse ved gensidig overenskomst
Det fremgår af § 3 b, stk. 9, nr. 9, at følgende skal indgå i leasingaftalen ”Oplysning om vilkår
for opsigelse af leasingaftalen, hvis leasingaftalen kan opsiges i løbet af leasingperioden”.
Skatteministeriet har endvidere i høringsnotatet s. 6 øverst tilkendegivet følgende ”Det ligger
ikke inden for Skatteministeriets område at lovgive om parternes adgang til at aftale en
førtidig afbrydelse af leasingforholdet. Den nærmere regulering heraf følger af aftale- og
obligationsretlige regler”.
Det er Finans og Leasings klare opfattelse, at uanset at spørgsmålet om opsigelse i utide ikke
er reguleret i leasingaftalen, kan aftalen ophøre i utide, såfremt begge parter er enige herom.
Det kan fx vise sig at være relevant, hvis leasingtagers behov ændrer sig, og § 3 b ikke tillader
de fornødne ændringer uden indgåelse af en ny aftale. Finans og Leasing har forstået, at
Skatteministeriet er enig heri jf. ovennævnte citat særligt ordene ”Den nærmere regulering
heraf følger af aftale- og obligationsretlige regler”. Dette ønskes dog for god ordens skyld
bekræftet.
Konsekvens ved formelle fejl?
Lovforslaget er ikke klart i forhold til, hvilken sanktion der vil gælde, såfremt der er sket en
mindre afvigelse eller fejl ved udformningen af en konkret leasingaftale under en godkendt
standardaftale. Der kan fx være tale om nogle af de mere praktiske forhold, der er omtalt
ovenfor under overskriften ”Behov for opsamlingsbestemmelse om rent operative forhold”.
Det fremgår af høringsnotatet på side 11 herom, at ”SKAT vil foretage en vurdering af, om
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
6
betingelserne for at opkræve registreringsafgift på andet grundlag er til stede. Hvis
hovedreglen i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, om fuld registreringsafgift finder
anvendelse, opkræves der afgift herefter.” Det er henset til ordene ”vil foretage en vurdering”
uklart, om Skatteministeriet mener, at der ifalder fuld afgift i alle tilfælde.
Det er Finans og Leasings opfattelse, at det afgørende kriterie må være, om fravigelse fra den
godkendte standardaftale har nogen betydning for, om der reelt set foreligger en leasingaftale.
Det er klart, at dette ikke er tilfældet, hvis der fx er anvendt tiltaleformen ”de” i stedet for
”du” eller andre af de praktiske forhold, der er nævnt ovenfor. Det bør også af
retssikkerhedsmæssige årsager fremgå klart af lovforslaget, at der ikke kan ifalde fuld afgift i
sådanne tilfælde. I stedet kan der være en offentligretlig sanktion særligt i gentagelsestilfælde,
hvilket der kan udformes bestemmelser om i den påtænkte bekendtgørelse.
Overgangsbestemmelser
Hvad angår eksisterende godkendte standardaftaler og allerede indgåede leasingaftaler
fremgår overgangsreglerne alene af høringsnotatet jf. s. 13 midt og 20 nederst. Formuleringen
på side 20 jf. ordene ”Loven forventes herefter at finde anvendelse både for fremtidige og
eksisterende leasingaftaler og standardaftaler” (vor fremhævning) giver imidlertid en vis
usikkkerhed. Noget så centralt bør efter vores opfattelse fremgå utvetydigt og af
bemærkningerne til loven. Det ønskes derfor bekræftet, at vores forståelse af at nuværende
godkendte standardaftaler også kan anvendes indtil 3 år efter lovens ikrafttræden, og at
eksisterende leasingaftaler er omfattet af de nye regler herunder § 3 b, stk. 6 om adgang til at
firetage ændringer uden SKAT´s forudgående godkendelse.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør
Finans og Leasing


Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
4. maj 2016
Til
Folketingets Skatteudvalg
c.c. Skatteminister Karsten Lauritzen
L 150 om ændring af bl.a. registreringsafgiftsloven
Finans og Leasing retter hermed fornyet henvendelse til Folketingets Skatteudvalg vedrørende
ovennævnte lovforslag.
Indledningsvis takker vi for Skatteministerens positive svar i brev af 26. april 2016 på mange
af de punkter, vi fremhævede i vores henvendelse af 15. april 2016.
Der henstår imidlertid et emne som ud fra en praktisk synsvinkel er yderst relevant med
henblik på at opnå lovforslagets erklærede ambition om at sænke de administrative byrder.
Vi anførte i vores tidligere henvendelse på side 3 og frem, at der er behov for en
opsamlingsbestemmelse i § 3 b, stk. 6 om rent operative forhold. Det skyldes, at der i mange
tilfælde er behov for mindre ændringer/tilføjelser i forhold til godkendte standardaftaler, for at
imødekomme leasingtagers individuelle forhold/ønsker. Vi tænker i alle tilfælde på rent
operative/praktiske foranstaltninger, som på ingen måde har betydning for aftalens karakter af
reel leasing. Til illustration nævnte vi følgende eksempler:
1) Ændret definition af hvor slidte dæk skal være, før der er krav om udskiftning af disse.
2) Ændret bestemmelse om hvor og på hvilke betingelser leasingkøretøjet skal leveres tilbage
efter endt leasing.
3) Ændret bestemmelse om hvor køretøjet må serviceres.
4. Ændring af varselsperioden ved misligholdelse.
5) Ændring/tilføjelse under en fleet-samarbejdsaftale af, hvor mange biler en kunde kan levere
tilbage, f.eks. ved en medarbejders fratrædelse.
Skatteudvalget 2015-16
L 150 Bilag 8
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 150 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
2
6) Ændring/tilføjelse af særlige betalingsvilkår af leasingydelsen, f.eks. ved anvendelse af
bestemte fakturasystemer, elektronisk fakturering, kredittid (f.eks. 30 dage) m.m.
7) Ændring/tilføjelse af en fortrolighedserklæring.
8) Ændring/tilføjelse af en klausul om udveksling af oplysninger med 3. mand, f.eks. med
SKAT, forsikringsselskaber mv.
9) Ændring/tilføjelse af en klausul om anvendelse af e-mail.
10) osv. osv.
Hvis ikke der indsættes en bestemmelse i loven herom, vil leasinggiver i alle tilfælde, uagtet
der allerede er indhente tilladelse fra SKAT om en standardleasingaftale, skulle indsende
sådanne leasingaftaler til fornyet godkendelse, og dermed er der ingen/begrænset værdi i
ordningen med forhåndsgodkendelser. Det vil betyde store administrative byrder for såvel
leasinggiver som SKAT og forsinkelse for leasingtager.
Skatteministeren afviste vores forslag ud fra kontrolhensyn og risiko for misbrug.
Vi foreslog imidlertid i vores henvendelse, at der - netop af hensyn til at undgå misbrug -
indsættes hjemmel i loven til, at ministeren kan udstede nærmere regler om, på hvilke
områder leasinggiver kan foretage de ønskede ændringer af en allerede godkendt
standardaftale. Fx kunne det ske ved en positiv opregning a la ovenstående eksempler i et
bilag til den kommende bekendtgørelse på området. Skatteministerens svar tog ikke stilling til
dette forslag.
Det er vores opfattelse, at det ud over at bidrage til at undgå administrative byrder også vil
hjælpe med til at SKATs begrænsede ressourcer til kontrolindsats kan rettes mod de områder,
hvor der er risiko for misbrug.
Vi opfordrer derfor til at emnet genovervejes. Vi deltager gerne i drøftelser om, hvorledes en
sådan ordning mest hensigtsmæssigt kan tilvejebringes.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør
Finans og Leasing


Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
13. maj 2016
Til
Folketingets Skatteudvalg
c.c. Skatteminister Karsten Lauritzen
L 150 om ændring af bl.a. registreringsafgiftsloven – der er behov for større fokus på
afskaffelse af administrative byrder
Finans og Leasing retter hermed igen henvendelse til Folketingets Skatteudvalg vedrørende
ovennævnte lovforslag, da Skatteministeren ikke har taget stilling til indholdet af vores
seneste henvendelse i brev af 4. maj 2016.
I vores seneste henvendelse foreslog vi, at der som et alternativ til en opsamlingsbestemmelse
i § 3 b, stk. 6 gives ministeren hjemmel til at udstede nærmere regler om, på hvilke områder
leasinggiver kan foretage ændringer af en allerede godkendt standardaftale uden SKATs
individuelle forudgående godkendelse. På den måde vil hele styringen med, hvilke ændringer
der kan foretages, være overladt til ministeren, og dermed elimineres risikoen for misbrug.
Skatteministerens svar tog ikke stilling til denne del af vores henvendelse.
Som tidligere nævnt er problemstillingen meget praktisk relevant, da der i mange tilfælde er
behov for mindre ændringer/tilføjelser i forhold til godkendte standardaftaler, for at
imødekomme leasingtagers individuelle forhold/ønsker. Der er alle tilfælde tale om rent
operative/praktiske foranstaltninger, som på ingen måde har betydning for aftalens karakter af
reel leasing. Til illustration har vi tidligere nævnt følgende eksempler:
1) Ændret definition af hvor slidte dæk skal være, før der er krav om udskiftning af disse.
2) Ændret bestemmelse om hvor og på hvilke betingelser leasingkøretøjet skal leveres tilbage
efter endt leasing.
3) Ændret bestemmelse om hvor køretøjet må serviceres.
4. Ændring af varselsperioden ved misligholdelse.
Skatteudvalget 2015-16
L 150 Bilag 12
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 150 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
2
5) Ændring/tilføjelse under en fleet-samarbejdsaftale af, hvor mange biler en kunde kan levere
tilbage, f.eks. ved en medarbejders fratrædelse.
6) Ændring/tilføjelse af særlige betalingsvilkår af leasingydelsen, f.eks. ved anvendelse af
bestemte fakturasystemer, elektronisk fakturering, kredittid (f.eks. 30 dage) m.m.
7) Ændring/tilføjelse af en fortrolighedserklæring.
8) Ændring/tilføjelse af en klausul om udveksling af oplysninger med 3. mand, f.eks. med
SKAT, forsikringsselskaber mv.
9) Ændring/tilføjelse af en klausul om anvendelse af e-mail.
10) osv. osv.
Det tjener ikke noget formål, at et leasingselskab skal indsende en allerede af SKAT godkendt
standardaftale til fornyet godkendelse hos SKAT blot fordi der på leasingtagers ønske i den
konkrete aftale fx er indsat en ændret definition af, hvor slidte dæk skal være, før de skal
skiftes. Det giver kun administrativt bøvl for alle parter.
Finans og Leasing opfordrer på den baggrund Skatteministeren til at tage udtrykkeligt stilling
til det nævnte forslag om at indsætte en hjemmel til at udstede nærmere regler på området.
Det understreges, at det alene er spørgsmålet om en hjemmel i § 3 b til at udstede nærmere
regler, der ønskes taget stilling til for nærværende, og ikke den præcise udmøntning heraf.
Finans og Leasing anmoder venligst om foretræde for Skatteudvalget med henblik på at
uddybe forslaget og baggrunden her for nærmere.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør
Finans og Leasing


Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
19. maj 2016
Finans og Leasings foretræde for Skatteudvalget – L 150
1. Finans og Leasing repræsenterer 40 leasingselskaber (den altovervejende
del af erhvervet), som i 2015 udstedte nye leasingkontrakter for ca. 40
mia. kr. hovedsaligt til dansk erhvervsliv herunder SMV-segmentet.
2. § 3 b-ordningen blev indført i 2009 for at skabe level playing field i
forhold til udenlandske leasingselskaber. Ordningen blev hurtigt
”hovedreglen” og der var derfor behov for i samarbejde med SKAT
administrativt at fastsætte en ”storkundeordning”, for at håndtere
ansøgningsprocessen så ubureaukratisk som muligt. Storkundeordningen
kodificeres nu med det foreliggende lovforslag.
3. Vi savner mulighed for at kunne tilpasse standardaftaler, som allerede en
gang er blevet godkendt af SKAT, i forhold til kundens ønsker.
Eksempler herpå er nævnt i vores breve til Skatteudvalget. Det er rent
praktiske forhold som ikke har nogen indvirkning på, om der reelt set er
tale om en leasingaftale. Fx kan nævnes definition af slid på dæk før de
skal skiftes eller hvor køretøjet må services.
4. Vi har forståelse for ministerens synspunkt om, at ordningen skal kunne
kontrolleres af SKAT og at misbrug skal undgås. Det skal dog afvejes op i
mod at et væsentligt formål med lovforslaget er at undgå/begrænse de
administrative byrder ”… gennemføre lettelser af de administrative byrder
som for leasingvirksomhederne er forbundet med anvendelse af
ordningen” som det fremgår af lovforslagets indledning jf. s. 6, venstre
spalte, 2. afsnit.
5. Ministeren har i sit seneste svar af g.d. oplyst, at faren for misbrug ikke
bliver mindre af, at regler herom fastsættes i bekendtgørelsesform frem
for i selve loven.
6. Vi er enige i, at en undtagelse beskrevet i generelle vendinger i selve
loven kunne åbne for misbrug. Netop derfor har vi i vores seneste
henvendelse om emnet foreslået, at der i stedet alene gives en hjemmel i
loven for at ministeren kan udstede nærmere regler. I denne udmøntning
Skatteudvalget 2015-16
L 150 Bilag 15
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 150 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
2
forestiller vi os, at ministeren nævner, på hvilke helt konkret afgrænsede
områder - fx inspireret af de eksempler vi har skrevet om - der kan
foretages rettelser i allerede godkendte standardaftaler uden krav om
SKATs godkendelse (igen).
Det er vores klare opfattelse, at faren for misbrug her med elimineres.
Endvidere vil ordningen være fleksibel, idet rækken af tilladte eksempler
på ændringer uden godkendelse løbende kan ændres i takt med, at man
indhøster erfaringer på området. Der skal i øvrigt udstedes bekendtgørelse
på området i forhold til storkundeordningen, hvori dette emne naturligt
kan indgå.
7. Alternativet er at leasinggiver skal indsende den konkrete aftale til SKAT
med henblik på godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Vel og mærke i
forhold til en standardaftale, som tidligere er blevet godkendt af SKAT,
og hvor der kun er minimale ændringer, som på ingen måde påvirker
aftalens karakter af at være en leasingaftale.
Det vil give administrative byrder for SKAT, som må formodes at kunne
bruge sine begrænsede ressourcer bedre på andre opgaver.
Det vil indebære omkostninger for leasinggiver ved håndtering af denne
godkendelsesproces.
For leasingtager vil det indebærer forsinkelse med levering af ønskede
køretøjer.
Alt i alt administrative byrder for alle parter, som efter vores
overbevisning let vil kunne undgås.
8. Vi opfordrer på den baggrund Skatteudvalget til at bede ministeren om at
udarbejde et ændringsforslag med henblik på at indsætte den ønskede
hjemmel i § 3 b til at ministeren kan udstede nærmere regler om, på
hvilke afgrænsede områder en allerede godkendt standardaftale kan
ændres, uden at det kræver SKATs forudgående godkendelse.
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 150 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil. (Ændring af reglerne
om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbe-
taling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store biler, ned-
sættelse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 19. maj 2016. Spørgsmålet er stillet af Skatte-
udvalget.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
25. maj 2016
J.nr. 15-1434179
Skatteudvalget 2015-16
L 150 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationsmaterialet af 19. maj 2016 fra Finans
og Leasing, jf. L 150 - bilag 15.
Svar
Finans og Leasing har i tidligere henvendelser af 15. april 2016 (bilag 4), 4. maj 2016 (bi-
lag 8) og 13. maj 2016 (bilag 12) opfordret mig til at stille et ændringsforslag til L 150,
hvorefter der gives en videre adgang til frit at aftale ændringer af ”rent operative forhold”
i en leasingaftale efter SKATs godkendelse af aftalen.
I præsentationsmaterialet (bilag 15) fastholder Finans og Leasing denne opfordring. Det
er Finans og Leasings opfattelse, at risikoen for misbrug kan elimineres ved, at de yderli-
gere tilladte ændringer angives konkret i en bekendtgørelse.
Idet jeg henviser til mine svar på spørgsmål 6, 9 og 15 til L 150 om det samme emne, skal
jeg bemærke, at jeg ikke anser det for at være afgørende, om en videre adgang til at fore-
tage efterfølgende ændringer i en godkendt leasingaftale fastsættes i registreringsafgiftslo-
ven eller i en bekendtgørelse.
Hvad der er afgørende er, at en yderligere udvidelse af adgangen til at foretage efterføl-
gende ændringer af de godkendte leasingaftaler i sig selv vurderes at give en forøget risiko
for misbrug af ordningen.
Som jeg tidligere har fremhævet, forudsætter betalingen af forholdsmæssig registreringsaf-
gift, at SKAT på forhånd har godkendt leasingaftalen. SKAT kontrollerer i denne forbin-
delse, om alle betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, herunder om der reelt er
tale om en leasingaftale som angivet i registreringsafgiftslovens § 3 b.
I forhold til vurderingen af realiteten i leasingaftalen foretager SKAT en samlet bedøm-
melse af en række kriterier Disse kriterier fremgår af styresignalet SKM2011.27.SKAT,
som suppleres af SKAT-meddelelsen SKM2012.358.SKAT.
Der lægges i denne forbindelse særligt vægt på, at leasingselskabet bærer udgiften til finan-
sieringen af køretøjet. SKAT vurderer derfor nøje betalingsvilkårene i leasingaftalen, her-
under om der er usædvanlige betalingsvilkår i forhold til leasingaftalens enkelte elementer.
Jo flere efterfølgende ændringer af en leasingaftale, der tillades uden krav om en fornyet
godkendelse, desto sværere bliver det for SKAT at bevare kontrollen med, at leasingafta-
len fortsat kan danne grundlag for betalingen af forholdsmæssig registreringsafgift.
I lyset af registreringsafgiftens høje niveau og de heraf afledte incitamenter til at omgå be-
talingen af registreringsafgift anses det derfor for afgørende, at systemet med forhånds-
godkendelse af leasingaftalerne bevares, og at de enkelte efterfølgende ændringer, der til-
lades af administrative og praktiske hensyn, er meget nøje beskrevet og afgrænset i loven.
Side 3 af 3
Som jeg ligeledes tidligere har fremhævet, anser jeg lovforslaget for at være udtryk for den
rette balance.
Finans og Leasing ses i øvrigt ikke i præsentationsmaterialet at have fremført nye forhold,
der taler for en sådan udvidelse af lovforslaget.
Jeg finder derfor fortsat ikke grundlag for at foreslå en yderligere udvidelse af adgangen til
at aftale efterfølgende ændringer af en allerede godkendt leasingaftale uden et krav om, at
aftalen på ny godkendes af SKAT.