L 123 - svar på spm. 37 om ministeren vil stille et ændringsforslag om dispensation for indeholdelse af udbytteskat, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Captia L 123 svar på spm 37 (DOK153607242) (DOK154202320).docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/37/svar/1327800/1638054.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 123 – Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktiesel- skaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti- er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå- else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste- ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 37 af 19. maj 2016. Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 25. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt Side 2 af 5 Spørgsmål Vil ministeren stille et ændringsforslag om dispensation for indeholdelse af udbytteskat, så der dispenseres fra indeholdelsen af udbytteskatten i de tilfælde, hvor det kan sandsyn- liggøres, at udbytteskatten qua acontoskatteordningen klart vil overstige indkomstårets samlede indkomstskat? Såfremt ministeren ikke selv ønsker at stille et sådant ændrings- forslag, bedes ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag herom. Svar I det ændringsforslag, jeg sendte til Folketinget den 17. maj 2016, indgår et forslag til ændring af opgørelsen af lagerbeskatningen, i de tilfælde hvor en afståelsessum er skatte- pligtig. Med ændringsforslaget foreslås det, at den afståelsessum, som udbyttebeskattes ved tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut m.v., ikke indgår ved opgørelse af lagerbeskatningen. Når afståelsessummer beskattes som udbytte, og investor lagerbeskattes, vil der hermed ikke være en samlet økonomisk forskel i beskatningen, i forhold til at der sker almindelig udbytteudlodning fra aktier m.v. Der vil dog kunne være en likviditetsmæssig forskel i beskatningen, da kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor afståelsen sker, mens opgørelsen af avancen sker ultimo indkomståret efter lagerprincippet. Eventuel overskydende skat vil herefter kunne udbetales i forbindelse med skatteansættelsen. Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at selskabsinvestorer kan få det over- skydende beløb tilbagebetalt af SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 D. Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse, skal selskabet indsende en begrundelse for anmodning om udbetaling. Anmodningen skal være vedlagt den fornød- ne dokumentation, herunder dokumentation for eller sandsynliggørelse af at den indbetal- te skat, herunder den indbetalte udbytteskat, vil overstige årets indkomstskat. Forsikring & Pension har den 19. maj 2016 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg, jf. L 123 – bilag 20. I denne henvendelse tilkendegiver Forsikring & Pension, at muligheden for at undgå en likviditetsbelastning ved at søge tilbagebetaling efter selskabsskattelovens § 29 D ikke er tilstrækkelig, da der vil komme til at stå et milliardbeløb hos SKAT som et permanent indlån – hvis størrelse afhænger af de indeholdte kildeskatter og SKATs sags- behandlingstid. Forsikring & Pension opfordrer på den baggrund til, at jeg giver tilsagn om at overveje en løsning, som reducerer likviditetsproblemet til det absolutte minimum. Jeg har givet et sådant tilsagn, jf. mit svar på L 123 spørgsmål 35. Jeg mener, at det vil være i alles interesse at sikre, at der er tale om en smidig og administrerbar løsning – både for selskaberne og for SKAT. Efter min opfattelse vil den mest smidige løsning være, at selskaberne ikke skal anmode om dispensation hos SKAT, men at selskaberne i stedet får mulighed for at få justeret indeholdelse af kildeskatten på udbytterne, evt. via en frikorts- ordning, idet en fuld indeholdelse af kildeskat må anses for at ville overstige den skat, som livsforsikringsselskaberne i sidste ende skal betale. Jeg agter snarest at fremsætte et Side 3 af 5 ændringsforslag, hvor skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for indeholdelse af kildeskat med henblik på at etablere en sådan ordning. Et teknisk ændringsforslag som det ønskede kan udformes, som det fremgår nedenfor, idet jeg gør opmærksom på, at regeringen ikke støtter ændringsforslaget. ”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af dat- terselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) (L 123) Ny paragraf x) Efter § 7 indsættes som ny paragraf: »§ 02 I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »eller godskrivning af udbytte«: »og udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«. [Hjemmel til at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer ved tilbagesalg] 2. I § 65 indsættes som stk. 14: »Stk. 14. Told- og Skatteforvaltningen kan over for den skattepligtige meddele tilladelse til, at der for et indkomstår ikke skal indeholdes kildeskat ved udbetaling eller godskriv- ning af afståelsessummer omfattet af stk. 7 og 9. Det er en betingelse, at den skattepligtige Side 4 af 5 sandsynliggør, at kildeskatten ved udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer om- fattet af stk. 7 og 9 helt åbenbart vil overstige indkomstårets samlede indkomstskat.« [Mulighed for at indhente tilladelse hos SKAT, så der ikke skal indeholdes kildeskat] Bemærkninger Til nr. x Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning, medmin- dre investeringsinstituttets andele udbydes til offentligheden, og investeringsinstituttet efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indlø- se udstedte andele. Det foreslås i tilknytning hertil, at der i kildeskattelovens § 65 skabes hjemmel til at på- lægge investeringsinstituttet et krav om indeholdelse af kildeskat i de afståelsessummer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det foreslås således, at inve- steringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C og investe- ringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal foretage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om indeholdelse af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenlandske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig af, at den udenlandske investor selv selvangiver og betaler skatten. Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer ved til- bagesalg til det udstedende investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende krav, som er på- lagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til det udstedende selskab, jf. kilde- skattelovens § 65, stk. 1. Det forslås herudover, at der ved et nyt stk.14 i kildeskattelovens § 65 indføres mulighed for, at SKAT kan tillade, at der over for en aktionær m.v. ikke indeholdes kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer, når sådanne afståelsessummer ikke kvalificeres som gevinst elle tab efter ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 4, men derimod som udbytte jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Det foreslås, at der kan meddeles tilladelse for et indkomstår ad gangen. Tilladelsen gives til aktionæren, da det er aktionærens indkomst- forhold, der tilsiger muligheden for at kunne opnå en tilladelse. Den enkelte aktionær m.v. i investeringsinstituttet vil skulle ansøge SKAT om tilladelse til, at der ikke indeholdes kildeskat. Der kan være tale om en aktionær, der er et selskab, herunder et livsforsikringsselskab. Aktionæren kan dog også være en fysisk person. SKAT foretager en samlet konkret vurdering af, om kildeskatten ved udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9, helt åbenbart vil overstige indkomstårets samlede indkomstskat. SKAT anlægger som ud- gangspunkt de samme kriterier for at meddele tilladelse efter det foreslåede stk. 14 i kilde- skatteloven som ved selskabers anmodninger om udbetaling af overskydende beløb efter selskabsskattelovens § 29 D. Side 5 af 5 Hvis en aktionær m.v. modtager tilladelse efter den foreslåede bestemmelse, vil aktionæ- ren m.v. herefter kunne give investeringsinstituttet m.v. dokumentation for, at investe- ringsinstituttet m.v. ikke behøver at indeholde kildeskat i forhold til tilbagesalg m.v. fore- taget af den konkrete aktionær. Det foreslås, at de foreslåede ændringer af kildeskattelovens § 65 har virkning fra den 1. juli 2016 svarende til lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 16, stk. 1. Dvs. at ændringsforslagene har virkning for indeholdelse af kildeskat, der skal ske den 1. juli 2016 eller senere.”