Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016.

Redegørelse nr. R 18 (25/5 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 25/5 16 om erhvervsfremme og støtte 2016.
(Redegørelse nr. R 18).
Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
1. SAMMENFATNING
I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives
et overblik over niveauet og sammensætningen af dansk er-
hvervsfremme og støtte.
I 2016 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at
udgøre ca. 25,8 mia. kr.1, jf. figur 1. Heraf udgør udgifter via
finansloven 6,4 mia. kr., mens skatteudgifter, der er støtte via
skattesystemet, skønnes at udgøre ca. 12,4 mia. kr.2
Hertil
kommer den energistøtte, der finansieres via PSO-systemet,
der forventes at udgøre 7,0 mia. kr. i 2016.3
EU-støtten til Danmark udgør ca. 11,2 mia. kr., mens de re-
gionale og kommunale udgifter til erhvervsfremme og støtte
udgør1,5 mia. kr. De samlede udgifter til erhvervsfremme og
støtte kan således opgøres til i størrelsesordenen 38,6 mia. kr.
Den statslige erhvervsfremme og støtte i 2016 er ca. 1,2 mia.
kr. lavere end i 20154
(målt i 2016-priser). Det skyldes pri-
mært lavere skatteudgifter i form af omlægningen til Ny grøn
BoligJobordning i 2016 og 2017, der isoleret set reducerer
skatteudgifterne med i størrelsesordenen 1 mia. kr. Derimod
er omfanget af bevillinger til erhvervsfremme og støtte via fi-
nansloven uændrede i forhold til 2015. Forventningen til støt-
ten til vedvarende energi mv. via PSO-systemet er, at den vil
være stort set uændret fra 2015 til 2016 (målt i 2016-priser).
Den statslige erhvervsfremme og støtte i pct. af BNP falder
i 2016. Den ventes at udgøre knap 1,3 pct. af BNP i 2016 mod
1,4 pct. af BNP i 2015.
1
Redaktionen af Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016 er
afsluttet den 20. maj 2016.
2
Det bemærkes, at skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virk-
ning, dvs. før tilbageløb og adfærd.
3
Alle statslige erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i
særskilt bilag, som er offentliggjort på www.evm.dk.
4 Den statslige erhvervsfremme og støtte er opjusteret med 2,4 mia.
kr. i 2015 ift. sidste års redegørelse, hvilket fremgår af bilag 6, som
er offentliggjort på www.evm.dk.
2
Sammensætningen af den statslige erhvervsfremme og støtte
har ændret sig i de senere år. Der er i stigende grad fokus på
grøn omstilling og vedvarende energi og i mindre grad på ge-
nerel erhvervsfremme, jf. figur 3. I 2011 udgjorde støtten til
grøn omstilling 37 pct. af den samlede erhvervsfremme og
støtte. I 2016 forventes andelen at være vokset til 55 pct.
3
Erhvervsfremme og støtte er generelt begrundet i et ønske
om at fremme vækst, produktivitet, vedvarende energi,
forskning m.m. Det kan være i situationer, hvor markeds-
kræfterne ikke fører til den bedste samfundsmæssige anven-
delse af ressourcerne, og hvor offentlig indblanding kan af-
hjælpe eventuelle markedsfejl. Der kan også være situationer,
hvor en enkelt virksomheds aktivitet kan have negativ eller
positiv afledt effekt for andre virksomheder, dvs. såkaldte
eksternaliteter.
2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ
OMRÅDER
Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte, dvs. den
samlede støtte via finansloven, skatteudgifter og støtte via
PSO-systemet, er i tabel 1 opdelt på seks områder, der angi-
ver, hvad ordningerne er rettet mod.
Grøn omstilling udgør 14,2 mia. kr. i 2016, svarende til 55
pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Mere end
halvdelen af denne udgift er PSO-tilskud til vedvarende
energi mv. og tilskud til opgradering af biogas.
Innovation mv. udgør 4,1 mia. kr. i 2016, svarende til 16 pct.
af den samlede erhvervsfremme og støtte. Det er ordninger,
som har fokus på at styrke forskning, innovation, uddannelse
og iværksætteri.
Global markedsføring mv. udgør 1,7 mia. kr. i 2016, svarende
til 7 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Ordnin-
gerne er rettet mod eksportfremme, turisme samt ordninger,
som er begrundet i at sikre, at virksomheder i Danmark har
samme rammevilkår som i udlandet. Det gælder eksempelvis
DIS-ordningen.
Kulturstøtte udgør 1,2 mia. kr. i 2016, svarende til 5 pct. af
den samlede erhvervsfremme og støtte. Under kulturstøtte-
hører blandt andet støtte til medier, der beløber sig til ca. 0,8
mia. kr., inkl. nulmoms for trykte aviser og blade, som udgør
en stadig mindre skatteudgift, i takt med at oplagene falder.
Erhvervsrettet udviklingsbistand udgør 0,3 mia. kr. i 2016,
svarende til 1 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte.
Den erhvervsrettede udviklingsbistand er rettet mod at ind-
drage danske virksomheder i udviklingsbistanden.
Øvrige udgør 4,2 mia. kr. i 2016, svarende til 16 pct. af den
samlede erhvervsfremme og støtte. Det dækker blandt andet
over støtteordninger rettet mod enkelte brancher, fx lempelig
beskatning af fonde (overførselsreglen), reduceret grundvær-
di for produktionsjord, indenlandske færger er undtaget for
brændstofafgifter og Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017.
Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er be-
skrevet i særskilt bilag5
.
5 Beskrivelserne er offentliggjort på www.evm.dk.
4
3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN
FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER
Ordninger via finansloven dækker bevillinger i 2016 til ord-
ninger, som fremgår direkte på finansloven. De forhandles
årligt i Folketinget og er dermed en relativ synlig støtte.
Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive
PSO-tilskud og skatteudgifter, forventes at udgøre 6,4 mia. kr.
i 2016. Fordeles udgifterne på ministerområder, er det
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har det højeste
niveaufor udgifter til erhvervsfremme og støtte i 2016på 2,2
mia. kr., jf. figur 4. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
har oplevet en stigning i 2016 som følge af, at en større andel
af PSO-tilskud finansieres over finansloven, og at energire-
serven er udmøntet.
Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til forsk-
ning og uddannelse mv. udgør det næsthøjeste niveau for ud-
gifter til erhvervsfremme og støtte på 1,3 mia. kr. i 2016.
Kulturministeriets ordninger ligger forholdsvis stabilt
sammenlignet med 2015, mens Udenrigsministeriet har ople-
vet en stigning i 2016,blandt andet som følge af øget tilskud
til eksport. På Erhvervs- og Vækstministeriets område har
der været en nettoreduktion af udgifter til erhvervsfremme
og støtte sammenlignet med 2015 på ca. 50 mio. kr. Bag netto-
tallet ligger nogle store bruttoforskydninger med nedgang i
en lang række ordninger som fx Markedsmodningsfonden og
5
markedsføringskonsortierne samt lukning af Grøn Omstil-
lingsfond.
4. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA
SKATTESYSTEMET FØR OG EFTER TILBAGELØB OG
ADFÆRD (SKATTEUDGIFTER)
Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) indebærer, at
nogle virksomheder har en lempeligere beskatning end, hvad
der gælder generelt. Det kan fx være i form af særligt lave
skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige
aktiviteter, fordelagtige afskrivningsregler, eller fordi virk-
somhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er bereg-
nede størrelser.
6
7
Statens mindreprovenu som følge af, at man har valgt at be-
gunstige visse aktiviteter eller sektorer med en lempeligere
beskatning end den almindeligt gældende, beregnes af Skat-
teministeriet. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtæg-
ter, som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev
fjernet. Metoden tager som udgangspunkt ikke hensyn til af-
ledte virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb) el-
ler, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde vil ændre
adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaf-
fes eller reduceres. Det er generelt sådan, at provenuet ved at
afskaffe skatteudgifter er mindre, hvis der tages hensyn til til-
bageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på skatte-
udgiftens umiddelbare provenu.
Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet af skatteud-
gifterne i denne redegørelse, betyder det, at den beregnede
udgift for de enkelte ordninger som hovedregel vil fremstå
større end det provenu, som staten alternativt kan anvende til
andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Der er i boks 2 lavet
et regneeksempel, der illustrerer denne problemstilling for
skatteudgiften for nulmoms for trykte aviser og blade.
Skatteministeriet har for 2016 beregnet det umiddelbare min-
dreprovenu ved skatteudgiftene til 12,4 mia. kr. Tilbageløb og
adfærd varierer betydeligt på tværs af de enkelte skatteudgif-
ter, hvilket komplicerer opgørelsen af det samlede mindre-
provenu ved skatteudgifterne efter tilbageløb og adfærd.
5. PSO-TILSKUD
De stigende udgifter til grøn omstilling skyldes primært vok-
sende tilskud tilvindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale
kraftvarmeværker mv. som indtil 2014udelukkende var fi-
nansieret via den såkaldte PSO-tarif. Disse tilskud forventes i
år at udgøre i størrelsesordenen 8,3 mia. kr., inklusive den
del, der finansieres via finansloven på godt 1,3 mia. kr.
I perioden 2012-2016 er tilskuddene steget til mere end det
dobbelte af, hvad de var i 00’erne målt i faste priser, jf. figur 5.
Stigningen skyldes dels udviklingen i elprisen dels udbyg-
ningen med vedvarende energi, herunder Anholt Vindmølle-
park, som blev åbnet i september 2013.
Derudover viser tilskuddene i hele perioden 2000-2016 re-
lativt store udsving fra år til år, som varierer med blandt an-
det elprisen. Som følge af lavere energipriser i 2009 end i 2008
tredobledes PSO-tilskuddet i 2009 i forhold til 2008. De lave
elpriser i 2009 skyldes blandt andet, at krisen reducerede ef-
terspørgslen efter el. Den slags udsving gør det vanskeligt at
fremskrive udgifterne ved PSO-tilskuddene.
8
EU-Kommissionen vurderer, at det danske PSO-system dis-
kriminerer udenlandske producenter af vedvarende energi,
der leverer til det danske marked, og der skal dermed findes
en måde at finansiere vedvarende energi på. Der er indgået
en midlertidig aftale med EU-Kommissionen for 2015 og
2016, og en ny løsning vil således skulle træde i kraft fra 2017.
Set i lyset af EU-Kommissionens krav har regeringen fore-
slået at afskaffe PSO-tariffen og flytte finansieringen til fi-
nansloven.
Regeringens forslag betyder, at PSO-tariffen, som de sene-
ste år er steget markant, afskaffes for alle virksomheder. Der
vil derfor ikke længere være behov for særlige kompensati-
onstilskud til erhvervslivet. Afskaffelsen af PSO-tariffen bety-
der, at tilskudsordninger på knap 1,9 mia. kr. udfases over en
årrække.
Ændringen vil imidlertid ikke ændre ved selve PSO-til-
skuddets anvendelse til støtte af grøn omstilling. Da Redegø-
relse om erhvervsfremme og støtte har fokus på, hvordan
blandt andet PSO-tilskuddet anvendes, vil en ændret finan-
siering heraf ikke få betydning for redegørelsens opgørelse af
den samlede erhvervsfremme og støtte.
6. ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ
HOVEDKATEGORIER
Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte er nedenfor
opdelt på to kategorier: Erhvervsordninger og Andre ordnin-
ger.
Erhvervsordninger dækker ordninger med formål at frem-
me vækst, produktivitet og erhvervsudvikling. Det kan være
tiltag, som er rettet mod at øge videnspredning, innovation,
markedsmodning samt eksport- og finansieringstiltag. Det er
også mere generelle kompensationsordninger for erhvervsli-
vet. Ligeledes ligger offentlige erhvervsfremmeaktiviteter,
som Invest in Denmark og VisitDenmark,under erhvervsord-
ningerne, jf. tabel 3.
Andre ordninger dækker over ordninger, hvor formålet er at
støtte fx vedvarende energi, miljøforanstaltninger, kulturstøt-
te og udviklingsbistand m.m., jf. tabel 4.
Erhvervsordningerne udgør knap 29 pct. af udgifterne i
2016, svarende til 7,5 mia. kr., mens andre ordninger udgør
godt 71 pct., svarende til 18,3 mia. kr., jf. tabel 3 og tabel 4.
9
10
7. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER
OG REGIONER
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folke-
tinget har direkte indflydelse på via finanslove, skattelovgiv-
ning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis
kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervs-
fremme og støtte.
EU-støtten til Danmark udgjorde 11,2 mia. kr. i 2014. Heraf
udgjorde støtten til landbrug, fiskeri og miljø den største del
med 8,0 mia. kr., svarende til 72 pct., jf. figur 6. Landbrugs-
støtten udgør hovedparten heraf.
13 pct. af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer,
innovation, iværksætteri, mv., og 1,3 mia. kr. går til områder
via Social- og Regionalfonden, svarende til 12 pct.
Den øvrige del dækker omkostninger til administration
samt en række mindre initiativer inden for kultur, sundhed
og forbrugerrettigheder mv.
11
De regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling,
turisme og landdistrikter forventes at beløbe sig til 1,5 mia.
kr. i 2016, jf. figur 7. Heraf afholder kommunerne ca. 1 mia.
kr.og regionerne ca. 0,5 mia. kr. Der er særligt sket en mar-
kant stigning i kommunernes udgifter til erhvervsudvikling
mv. siden 2008.
Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale
erhvervsliv, herunder i nye virksomheder, gennem initiativer
igangsat af de fem vækstfora. Initiativerne understøttes
blandt andet af den lokale erhvervsservice og de regionale
væksthuse. En fjerdedel af udgifterne bruges til at fremme tu-
risme i kommuner, jf. figur 8.
12
Inden for en samlet ramme prioriterer kommuner og regioner
selv, hvordan deres midler skal fordeles til blandt andet er-
hvervsfremmeaktiviteter.
Hermed slutter redegørelsen.