B 128 - svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet, fra erhvervs- og vækstministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
25. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 128 stillet af udvalget den 2. maj 2016
efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i for-
hold til diskrimination i nattelivet. Herudover bedes ministeren redegøre
for hvordan reguleringen er i Norge og Sverige, samt evt. i andre lande,
hvor ministeren er bekendt med lovgivningen, eller finder det relevant at
sammenligne regelgrundlag.
Svar:
Lovgivning om diskrimination i nattelivet findes i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven) un-
der Justitsministeriet, i ligestillingsloven under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling og i lov om etnisk ligebehandling under Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Racediskriminationsloven
Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at den, som inden for
erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons
race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orien-
tering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Ligestillingsloven
Ligestillingsloven indeholder et forbud for erhvervsdrivende mod at for-
skelsbehandle på grund af køn uden for arbejdsmarkedet. Det følger af
lovens § 2: ”Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehand-
le en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling”.
I tilfælde, hvor en person mener sig forskelsbehandlet på grund af sit køn,
som omtalt i ligestillingsloven, kan den pågældende klage til Ligebehand-
lingsnævnet over overtrædelse af loven.
Lov om etnisk ligebehandling
Lov om etnisk ligebehandling (LBK nr. 438 af 16. maj 2012) blev vedta-
get ved lov den 28. maj 2003 og gennemfører dele af EU direktiv af 29.
juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uan-
set race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF).
Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for
direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 35 29 10 01
CVR-nr 10 09 24 85
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
B 128 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2/4
eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.
Det fremgår af lovens § 7, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf.
§ 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode,
at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det
modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet til-
sidesat.
I tilfælde, hvor en person mener sig forskelsbehandlet, som omtalt i lov
om etnisk ligestilling, fx i forbindelse med afvisning ved indgangen til en
natklub, kan den pågældende klage til Ligebehandlingsnævnet over over-
trædelse af loven.
Ligebehandlingsnævnet behandler sager om diskrimination efter lov om
etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der
træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling, herunder på baggrund af
etnicitet. Ligebehandlingsnævnet træffer løbende afgørelser vedrørende
påstået forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i forbindelse med
færden i nattelivet, fx adgang til en natklub. Nævnet har således i perio-
den 2009-2014 modtaget i alt 15 klager over adgangsforhold i relation til
natteliv, diskoteker mv. Der kan i den sammenhæng henvises til Kort-
lægningsrapport fra 2016 om domme og nævnssager om nævnssager om
diskrimination på grund af etnicitet og handicap. Rapporten kan findes på
ministeriets hjemmeside.
Som led i Danmarks gennemførelse af EU’s diskriminationsdirektiver er
Institut for Menneskerettigheder udpeget til at være nationalt ligebehand-
lingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse (siden 2003), og som
yder bistand til folk udsat for diskrimination.
Frakendelse
I Danmark kan en restauratør nægtes en alkoholbevilling hhv. fornyelse
af en alkoholbevilling på grund af en dom for diskrimination. Efter re-
staurationslovens § 19 kan en alkoholbevilling frakendes, hvis bevillings-
haveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår
for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven. Afgørelse i sådanne
sager om frakendelse træffes af domstolene.
Efter straffelovens § 79 er det muligt ved dom for et strafbart forhold at
frakende retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at
udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Jeg har fået undersøgt reguleringen i Norge og Sverige, som har oplyst
følgende:
3/4
Sverige
Den svenske enhed for diskrimineringsspørgsmål i Kulturdepartementet
oplyser, at den svenske diskrimineringslov (2008:567) gennemfører EU
direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehand-
ling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF). Lovens § 12,
stk. 1 giver beskyttelse mod forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i
forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser. Det omfatter natteliv
og restauranter.
Derudover findes der i den svenske straffelov en bestemmelse om ulovlig
forskelsbehandling. Bestemmelsen indeholder et forbud mod visse former
for forskelsbehandling i erhvervslivet mv. Efter bestemmelsen er det
strafbart for en erhvervsdrivende i erhvervsmæssig sammenhæng at dis-
kriminere mod nogen på grund af race, hudfarve, national eller etnisk
oprindelse, religiøs overbevisning eller på grund af seksualitet, ved ikke
at betjene den pågældende på samme vilkår som andre.
Norge
Det norske Børne- og Ligestillingsdepartement oplyser, at diskrimine-
ringsloven om etnicitet forbyder diskriminering på grund af etnicitet, re-
ligion og livssyn. Loven gælder på alle samfundsområder, med undtagel-
se af familieliv og andre rent personlige forhold. Det indebærer, at også
diskriminering af for eksempel gæster eller dørvagter på natklubber, re-
stauranter osv. er forbudt.
Norge har gennemført EU direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse i
norske ret gennem diskrimineringsloven om etnicitet. Direktivet er ikke
en del af EØS-aftalen, men Norge har alligevel valgt at gennemføre di-
rektivet.
Den norske diskrimineringslov om etnicitet er en civilretslig lov med
civilretslige sanktioner (erstatning). Loven har imidlertid også en straffe-
bestemmelse som forbyder grov diskriminering på grund af etnicitet, reli-
gion og livssyn. § 26 giver straf med bøder eller fængsel indtil tre år for
forsættelig grov diskriminering på grund af etnicitet, religion og livssyn
begået af en person i fællesskab med mindst to andre personer. Bestem-
melsen tager særlig sigte på at forhindre grove former for rasisme begået
af flere i fællesskab.
Derudover har den norske straffelov enkelte regler, som er særskilt knyt-
tet til diskriminering. Herefter er det strafbart at nægte nogen varer eller
tjenester (for eksempel at nægte nogen servering eller adgang til en nat-
klub) på grund af deres hudfarve eller nationale etniske oprindelse, religi-
on og livssyn, homofile orientering eller nedsatte funktionsevne, leve-
form eller orientering. Straffen for dette er bøder eller fængsel i indtil
seks måneder. Justits- og beredskabsdepartementet har ansvaret for straf-
feloven.
4/4
Det kan supplerende oplyses, at der i Norge i alkoholloven er indsat en
bestemmelse, hvorefter en restauration kan miste sin alkoholbevilling
resten af bevillingsperioden eller for en kortere periode, hvis restauratio-
nen flere gange dømmes for diskrimination af grunde som nævnt i straffe-
loven, jf. alkohollovens § 1-8, tredje led. I en konkret sag, hvor en restau-
ration i Oslo for tredje gang var blevet dømt for diskrimination, blev al-
koholbevillingen således inddraget i en periode på 2 uger.
Jeg er desværre ikke bekendt med reguleringen i andre lande.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen