B 128 - svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Kopi til: Liza Christensen
- Afsender: Annemette Ross
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Pelle Dragsted
B 128 - Svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B128/spm/1/svar/1327760/1637974.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 25. maj 2016 Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 128 stillet af udvalget den 2. maj 2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i for- hold til diskrimination i nattelivet. Herudover bedes ministeren redegøre for hvordan reguleringen er i Norge og Sverige, samt evt. i andre lande, hvor ministeren er bekendt med lovgivningen, eller finder det relevant at sammenligne regelgrundlag. Svar: Lovgivning om diskrimination i nattelivet findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven) un- der Justitsministeriet, i ligestillingsloven under Ministeriet for Børn, Un- dervisning og Ligestilling og i lov om etnisk ligebehandling under Ud- lændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Racediskriminationsloven Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orien- tering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Ligestillingsloven Ligestillingsloven indeholder et forbud for erhvervsdrivende mod at for- skelsbehandle på grund af køn uden for arbejdsmarkedet. Det følger af lovens § 2: ”Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehand- le en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling”. I tilfælde, hvor en person mener sig forskelsbehandlet på grund af sit køn, som omtalt i ligestillingsloven, kan den pågældende klage til Ligebehand- lingsnævnet over overtrædelse af loven. Lov om etnisk ligebehandling Lov om etnisk ligebehandling (LBK nr. 438 af 16. maj 2012) blev vedta- get ved lov den 28. maj 2003 og gennemfører dele af EU direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uan- set race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF). Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 B 128 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/4 eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Det fremgår af lovens § 7, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet til- sidesat. I tilfælde, hvor en person mener sig forskelsbehandlet, som omtalt i lov om etnisk ligestilling, fx i forbindelse med afvisning ved indgangen til en natklub, kan den pågældende klage til Ligebehandlingsnævnet over over- trædelse af loven. Ligebehandlingsnævnet behandler sager om diskrimination efter lov om etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling, herunder på baggrund af etnicitet. Ligebehandlingsnævnet træffer løbende afgørelser vedrørende påstået forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i forbindelse med færden i nattelivet, fx adgang til en natklub. Nævnet har således i perio- den 2009-2014 modtaget i alt 15 klager over adgangsforhold i relation til natteliv, diskoteker mv. Der kan i den sammenhæng henvises til Kort- lægningsrapport fra 2016 om domme og nævnssager om nævnssager om diskrimination på grund af etnicitet og handicap. Rapporten kan findes på ministeriets hjemmeside. Som led i Danmarks gennemførelse af EU’s diskriminationsdirektiver er Institut for Menneskerettigheder udpeget til at være nationalt ligebehand- lingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse (siden 2003), og som yder bistand til folk udsat for diskrimination. Frakendelse I Danmark kan en restauratør nægtes en alkoholbevilling hhv. fornyelse af en alkoholbevilling på grund af en dom for diskrimination. Efter re- staurationslovens § 19 kan en alkoholbevilling frakendes, hvis bevillings- haveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven. Afgørelse i sådanne sager om frakendelse træffes af domstolene. Efter straffelovens § 79 er det muligt ved dom for et strafbart forhold at frakende retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Jeg har fået undersøgt reguleringen i Norge og Sverige, som har oplyst følgende: 3/4 Sverige Den svenske enhed for diskrimineringsspørgsmål i Kulturdepartementet oplyser, at den svenske diskrimineringslov (2008:567) gennemfører EU direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehand- ling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF). Lovens § 12, stk. 1 giver beskyttelse mod forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser. Det omfatter natteliv og restauranter. Derudover findes der i den svenske straffelov en bestemmelse om ulovlig forskelsbehandling. Bestemmelsen indeholder et forbud mod visse former for forskelsbehandling i erhvervslivet mv. Efter bestemmelsen er det strafbart for en erhvervsdrivende i erhvervsmæssig sammenhæng at dis- kriminere mod nogen på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, religiøs overbevisning eller på grund af seksualitet, ved ikke at betjene den pågældende på samme vilkår som andre. Norge Det norske Børne- og Ligestillingsdepartement oplyser, at diskrimine- ringsloven om etnicitet forbyder diskriminering på grund af etnicitet, re- ligion og livssyn. Loven gælder på alle samfundsområder, med undtagel- se af familieliv og andre rent personlige forhold. Det indebærer, at også diskriminering af for eksempel gæster eller dørvagter på natklubber, re- stauranter osv. er forbudt. Norge har gennemført EU direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse i norske ret gennem diskrimineringsloven om etnicitet. Direktivet er ikke en del af EØS-aftalen, men Norge har alligevel valgt at gennemføre di- rektivet. Den norske diskrimineringslov om etnicitet er en civilretslig lov med civilretslige sanktioner (erstatning). Loven har imidlertid også en straffe- bestemmelse som forbyder grov diskriminering på grund af etnicitet, reli- gion og livssyn. § 26 giver straf med bøder eller fængsel indtil tre år for forsættelig grov diskriminering på grund af etnicitet, religion og livssyn begået af en person i fællesskab med mindst to andre personer. Bestem- melsen tager særlig sigte på at forhindre grove former for rasisme begået af flere i fællesskab. Derudover har den norske straffelov enkelte regler, som er særskilt knyt- tet til diskriminering. Herefter er det strafbart at nægte nogen varer eller tjenester (for eksempel at nægte nogen servering eller adgang til en nat- klub) på grund af deres hudfarve eller nationale etniske oprindelse, religi- on og livssyn, homofile orientering eller nedsatte funktionsevne, leve- form eller orientering. Straffen for dette er bøder eller fængsel i indtil seks måneder. Justits- og beredskabsdepartementet har ansvaret for straf- feloven. 4/4 Det kan supplerende oplyses, at der i Norge i alkoholloven er indsat en bestemmelse, hvorefter en restauration kan miste sin alkoholbevilling resten af bevillingsperioden eller for en kortere periode, hvis restauratio- nen flere gange dømmes for diskrimination af grunde som nævnt i straffe- loven, jf. alkohollovens § 1-8, tredje led. I en konkret sag, hvor en restau- ration i Oslo for tredje gang var blevet dømt for diskrimination, blev al- koholbevillingen således inddraget i en periode på 2 uger. Jeg er desværre ikke bekendt med reguleringen i andre lande. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen