Naalakkersuisuts svarnotat til Inatsisartuts Erhvervsudvalgs betænkning

23-05-2016 FM2016/104/106/107/108
________________________
FM2016/104/106/107/108
IISNN 2016 - 6374
1
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs
konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
(FM2016/104)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. (FM2016/106)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om
kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale (FM2016/107)
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning
om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.
(FM2016/108)
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
Svarnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)
2. behandling
Jeg vil takke Erhvervsudvalget for den grundige behandling af de fire forslag. Betænkningen
er afgivet efter en forudgående generel drøftelse af beslutningsforslagene med både Udenrigs-
og Sikkerhedspolitisk Udvalg og Råstofudvalget. På denne baggrund kan jeg notere mig, at
der er et flertal i udvalget, der indstiller forslagene til vedtagelse.
De fire beslutningsforslag er resultatet af et langt og grundigt udredningsarbejde. Den fælles
dansk grønlandske uranrapport fra oktober 2013 har udgjort grundlaget for det
lovgivningsarbejde, der har ført til fremsættelse af forslag til lov for Grønland om kontrol
med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og forslag til lov for Grønland om kontrol
med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale og de fire forslag til Inatsisartutbeslutning.
Jeg er derfor uforstående overfor at et mindretal i Erhvervsudvalget har fundet at alle de fire
forslag til Inatsisartutbeslutning er blevet behandlet hastende.
I den forbindelse finder jeg det vigtigt at påpege at de fire beslutningsforslag ikke handler om
at give tilladelse til udnyttelse af uran. Efter overtagelse af råstofområdet er det selvstyrets der
træffer den beslutning efter råstofloven. Dette fremgår også direkte af samarbejdsaftalen
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 9
Offentligt
2
mellem regeringen og Naalakkersuisut af 26. januar 2016. De fire beslutningsforslag handler
derimod om at sikre at en eventuel udnyttelse og eksport af uran kan ske på en sådan måde at
Kongerigets internationale ikke-spredningsforpligtelser efterleves. Der er således enighed om,
at de foreliggende lovforslag bygger på den eksisterende kompetencefordeling inden for
rigsfællesskabet og at lovforslagene kun omfatter de udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af produkter og teknologi.
Til udvalgets spørgsmål i betænkningen om Naalakkersuisut fastholder de holdninger, der
blev fremlagt på orienteringsmødet den 19. januar 2016, kan Naalakkersuisut naturligvis
bekræfte dette. Til spørgsmålet fra udvalget om aftalerne om eksport- og
sikkerhedskontrolmyndigheden skulle se anderledes ud, hvis andet var muligt, skal jeg blot
sige; der er enighed mellem regeringen og Naalakkersuisut om det konkrete samarbejde og
den konkrete afgrænsning af kompetenceforholdene mellem Danmark og Grønland i
forbindelse med udvinding og eksport af uran fra Grønland. Alt andet er hypotetisk og er ikke
noget Naalakkersuisut kan forholde sig til.
Jeg vil imidlertid gerne knytte nogle bemærkninger til Inuit Ataqatigiit bemærkninger til de
enkelte beslutningsforslag.
Punkt 104 som mindretallet finder forhastet behandlet er en opfølgning på Inatsisartuts
vedtagelse på efterårssamlingen 2015 om tiltræden af IAEA konvention om bistand i tilfælde
af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde. IAEA konventionen har ikke direkte
udvinding af radioaktive mineraler, i stedet omhandler den bistand i forbindelse med tilfælde
af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.
Til mindretallets bemærkninger til punkt 106 er der ikke tale om at Danmark overtager
kompetence fra Grønland, hverken hvad angår eksport af uran eller eksport af andre produkter
med både civil og militær anvendelse.
Ikke-spredningsforpligtelserne er en del af Kongeriget Danmarks udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitik, der er rigsanliggender. Det er derfor ukorrekt når mindretallet påberåber sig
bilag 7 i Uranrapporten til støtte for den påstand, at der sker en tilbageførsel af kompetence
fra selvstyret til staten med lovforslaget.
I det omtalte bilag 7 redegøres for at folkeretlige aftaler, der berører forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold ikke er omfattet af selvstyrets kompetence. Udenrigspolitiske
dispositioner som mellemstatslige aftaler med modtagere af uran og medlemskab af IAEA
berører forsvars- og sikkerhedspolitik og den type folkeretlige aftaler skal derfor indgås i
overensstemmelse med proceduren fastsat i selvstyrelovens § 13. Efter praksis har
Naalakkersuisut i nogle tilfælde adgang til at forhandle og indgå folkeretlige aftaler på vegne
3
af Kongeriget Danmark. Det afgøres konkret i det enkelte tilfælde. Som eksempel forhandler
Naalakkersuisut således på Kongerigets vegne i fiskeriorganisationerne NAFO, NEAF og
NASCO. Det er organisationer, der tager sig af emner, der klart adskiller sig fra forsvars- og
sikkerhedspolitiske spørgsmål.
For så vidt angår punkt 107 gælder den samme forståelse af reglerne i selvstyreloven om
forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. Dette fremgår derfor af aftalen mellem regeringen
og Naalakkersuisut at lovforslagene alene skal sikre at udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer i Grønland sker på en måde, så internationale aftaler overholdes.
Punkt 108 som mindretallet ligeledes finder forhastet behandlet er en opfølgning på
Inatsisartut vedtagelse på efterårssamlingen 2015 om Grønlands tiltræden af ændring til
IAEA´s konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer samt Grønlands tiltrædelse af
ændringskonvention af 8. juli 2005. Tiltrædelse forudsætter ikrafttræden for Grønland af dele
af visse love om ændring af udleveringsloven. Konventionerne drejer sig om forebyggelse af
terrorisme og omhandler ikke direkte om udvinding af radioaktive mineraler.
Naalakkersuisut har noteret sig mindretallets bemærkninger og indstilling om forkastelse af
forslagene med den argumentation at behandling er forhastet og at borgerne bør inddrages
samt at der for så vidt angår punkt 106 er tale om overdragelse af kompetence fra Grønland til
Danmark.
Naalakkersuisut er ikke enige i disse argumenter.
Beslutningsforslagene er fremsat i overensstemmelse den køreplan, der ligger i uranrapporten
og som har været kendt siden oktober 2013. Forslagene er behandlet efter gængs praksis,
omfattende høringer og Inatsisartuts forretningsorden samt under iagttagelse af gældende
kompetencefordeling inden for rigsfællesskabet efter selvstyrelovens regler.
Naalakkersuisut skal derfor indstille forslagene til Inatsisartuts vedtagelse.