Materiale fra Grakoms foretræde den 25/5-16

Foretræde for Folketingets
kulturudvalg vedr. B113
25. Maj 2016
Kulturudvalget 2015-16
B 113 Bilag 5
Offentligt
Blankbåndsordningen er forældet
Provenuet falder og pengene går til administration og projekter
Afgiften er pålagt virksomheder uden tilknytning til kopiering
De relevante kilder til kopiering går fri for afgiften
Både teknologien og kopieringen har ændret sig
Dyr ordning giver alt for lidt til rettighedshaverne
Det kan der gøres
Forbyd privatkopiering og afskaf ordningen
Afskaf afgiften og kompenser rettighedshaverne
via medielicensen
Omlæg afgiften fra løse medier til indbyggede medier
Den svenske model – aftale mellem parterne


f
o
r
e
n
i
n
g
GRAKOM
ANALYSE
25.5.16
BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES
Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis
afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at
sanere afgiftsområdet.
 Administrationen af blankbåndsvederlaget koster Copydan og erhvervslivet mere end
provenuet, det indbringer.
 Provenuet fra vederlaget er støt faldende, mens administrationen er konstant. Det udhuler
kompensationen til kunstnerne.
 Omfanget af piratkopiering er i frit fald, da den teknologiske udvikling har flyttet forbrugerne
over på lovlige streamingtjenester.
BAGGRUND
I Danmark er der en særlig afgift på blanke medier. Afgiften blev indført i 1993 med udgangspunkt i
ophavsretsloven §39-46. Ønsket var dengang at kompensere danske kunstnere for en del af det tab,
som privat kopiering antageligt medførte.
I december 2006 blev der ligeledes indført en særlig vederlagsordning for afgift på USB-stik.
USB-stik afviger fra øvrige blanke medier, da indholdet som udgangspunkt kan slettes, så mediet kan
genanvendes. Det betyder, at virksomheder skal betale vederlag både ved salg af USB-stik, men også
ved gratis udlevering af USB-stik, der indeholder reklame, produktkatalog, kursusmateriale og
lignende.
Kun USB-stik med låst indhold er undtaget. Enhver import af USB-stik, med eller uden indhold, skal
ligeledes indrapporteres til Copydan KulturPlus.
Indbyggede lagringsmedier, som bl.a. findes i smartphones, er ikke afgiftsbelagte. Det til trods for, at
den teknologiske udvikling har medført, at stadigt flere danskere har mulighed for at opbevare deres
musik på sådanne.
Det såkaldte blankbåndsvederlag er dog stadig til stor gene for de virksomheder, der vil reklamere for
deres produkter ved at udlevere en USB-stik. Ligeledes medfører det betydelige administrative byrder
for erhvervslivet på grund af de strenge krav om registrering af køb og salg.
Provenuet fra blankbåndsvederlaget er samtidigt faldende, så kompensationen til rettighedshaverne
bliver mindre og mindre.
Kulturudvalget 2015-16
B 113 Bilag 5
Offentligt
2
Afgiften gav mening at indføre i 1993, men vi må i dag erkende, at den teknologiske udvikling har
udhulet de dengang gode intentioner bag afgiften. Det skyldes blandt andet, at danskerne i dag i høj
grad bruger streamingtjenester i stedet for at kopiere musik. Afgiften er således i dag overflødig.
UDHULET PROVENU
Siden 1996 er provenuet fra blankbåndsvederlaget faldet markant. I 2014 var afgiftsprovenuet på
beskedne 27,4 mio. kr. mod 75,6 mio. kr. i 1996 (svarende til 109,5 mio. kr. i 2015-priser). Det
betyder, omregnet i nutidskroner, at provenuet er faldet med 75 pct. fra 1996 til 2014.
Copydans administration af ordningen udgør 2,6 mio. kr. Af det samlede beløb bliver der således kun
fordelt 24,8 mio. kr. fra Copydan til Copydans medlemsorganisationer. En betydelig del af disse
administrationsomkostninger må antages at være faste, hvorfor de ikke forventes at falde i takt med
afgiftsprovenuets fald. Således vil omkostningerne fremtidigt optage en stigende andel af
afgiftsprovenuet, så der i sidste ende vil være langt mindre til fordeling blandet rettighedshaverne.
Yderligere bruger medlemsorganisationerne minimum 1,6 mio. kr. til administration,1 så puljen til
fordeling blandt rettighedshaverne når helt ned på 23,2 mio. kr.
Figuren nedenfor viser, hvordan fordelingen er mellem kompensation til rettighedshavere og
administration. Som det fremgår, går 15,3 pct. til administration, mens 84,7 pct. går til kompensation til
rettighedshavere.
1
Svar til Kulturudvalget 2015-2016 Alm. del endeligt svar på spørgsmål 70. Svaret redegør kun for fordelingen af to tredjedele
af Blankbåndsvederlaget, hvorfor der sagtens kan være yderligere administrative udgifter i forbindelse med fordelingen af den
sidste tredjedel.
3
AFGIFTSPROVENU FORDELT PÅ ANVENDELSE
Provenufaldet skyldes primært, at mængden af løse medier falder, mens stykafgiften som
udgangspunkt reguleres hvert år med Finansministeriets satsreguleringsprocent.
AFGIFTSPROVENU FRA BLANKBÅNDSVEDERLAG, MIO. KR.
Som ovenstående graf viser, vil beløbet til fordeling blandt rettighedshaverne efter alt at dømme
fortsat blive ved med at falde, medmindre der pludselig sker en voldsom stigning i salget af blanke
CD’er eller DVD’er, hvilket ikke er realistisk.
9,5%
5,8%
84,7%
Administration - Copydan KulturPlus
Administration - medlemsorganisationer
Kompensation til rettighedshaverne
Kilde: Kulturministeriet og Copydan KulturPlus.
y = -2x + 64,753
R² = 0,5692
0
10
20
30
40
50
60
70
80
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: Brancheforeningen Grakom pba. Copydan KulturPlus.
4
De seneste år er der sket et markant fald i salget af både CD’er og DVD’er.
SALG AF UDVALGTE MEDIER, MIO. STK.
UNØDVENDIGE ADMINISTRATIVE BYRDER
I de generelle erhvervspolitiske drøftelser er der helt aktuelt fokus på at nedbringe unødvendige
administrative byrder for dansk erhvervsliv. I den løbende indberetningsordning til Copydan ligger en
betydelig og tidskrævende byrde, der hverken fremmer vækst eller beskæftigelse.
Fastsættelsen af de administrative omkostninger er generelt forbundet med en vis usikkerhed. Det er
dog de færreste virksomheder, der har elektroniske systemer, der kan håndtere dette. Derfor er det
nødvendigt med en manuel månedlig gennemgang af alle ordrer for at se, hvor mange der er solgt, til
hvem, i hvilket land, og hvor mange der således skal betales afgift af.
Baseret på interviews med Grakoms medlemsvirksomheder anslås det, at der anvendes 1-1,5 time
om måneden på dette arbejde blandt de virksomheder, der er omfattet ordningen. Dette sammenholdt
med antallet af virksomheder tilmeldt ordningen og de udgifter, som virksomhederne har ved at have
personale til at udføre optællingen og indberetningen, giver et billede af de administrative byrder
knyttet til ordningen.
Med ca. 8.7002 omfattede virksomheder svarer det til en samlet administrationsudgift på 24 mio. kr. for
de berørte virksomheder.
2
Svar til Kulturudvalget 2015-2016 Alm. del endeligt svar på spørgsmål 68.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Millioner
CD
DVD
Kilde: Brancheforeningen Grakom pba. Copydan KulturPlus.
5
De 24 mio. kr. er et underkantsskøn, da der ved alle dele af beregningen er benyttet det mest
konservative skøn. Samtidig knytter skønnet sig kun til den løbende optælling og indberetning.
Udgifter til blandt andet omstilling og investering i nye systemer, som kan hjælpe virksomhederne med
den løbende indberetning, indgår ikke.
Af en ordning, der giver så beskeden kompensation til rettighedshaverne, er det ikke gavnligt for
erhvervslivets vækstmuligheder, at de samlede administrative byrder som minimum udgør 100 pct. af
det opnåede provenu ved afgiften.
EFFEKTERNE AF BLANKBÅNDSVEDERLAGET, MIO. KR.
DÅRLIGE KONKURRENCEVILKÅR I FORHOLD TIL UDLANDET
De høje afgifter i Danmark medfører et betydeligt konkurrencetab i forhold til udlandet.
I Sverige er afgiften per CD på omkring en halv krone, mens England ingen afgift har. I Danmark er
afgiften per CD 2,38 kr., mens afgiften per USB-stik er på 5,38 kr. Det betyder, at der er et meget stort
incitament til at købe udenlandske produkter uden at registrere dette køb ved Copydan.
Ved den seneste danske afgiftsnedsættelse viste det sig da også, at andelen af udenlandsk købte
blanke medier steg markant på trods af faldende danske afgifter.3
En række virksomheder oplever desuden yderligere skævvridning af konkurrencesituationen som
følge af blankmedieordningen, da en række udenlandske virksomheder omgår ordningen. Det giver
3 http://www.business.dk/digital/stor-import-af-dvder-trods-lavere-afgift
23,2
2,6
1,6
24
0
5
10
15
20
25
30
Kompensation til
rettighedshaverne
Administration - Copydan Administration -
medlemsorganisationer
Administrative byrder for
virksomhederne
Kilde: Brancheforeningen Grakom, Kulturministeriet og Copydan KulturPlus.
6
dem en konkurrencefordel, fordi salgspriserne vil være lavere i de udenlandske virksomheder, hvis
disse ikke betaler blankbåndsvederlag.
BREMSER TEKNOLOGISK UDVIKLING OG DELING AF VIDEN
Den teknologiske udvikling går stærkt. Virksomheder forsøger konstant at udvikle nye og smarte
måder at dele information på. Desværre er den danske afgift på blanke medier en bremse på denne
udvikling, da visse nye informationsdelingsteknologier vil blive pålagt afgifter grundet teoretiske
overvejelser om muligheden for kopiering af musik eller film.
Samtidig fungerer blankbåndsvederlaget som en skat på deling af information. Når virksomheder
ønsker at gøre reklame eller informere forbrugerne, for eksempel gennem udlevering af USB-stik,
bliver de pålagt en ekstra skat på deling af denne information.
I et højtudviklet informationssamfund må det betragtes som værende ikke-fremmende at beskatte
deling af viden og information.
Med baggrund i ovenstående konkluderer Grakom, at de skadelige effekter ved afgiften overstiger den
ringe kompensation, som rettighedshaverne modtager. Samtidig har unødvendigt bureaukrati og den
teknologiske udvikling udhulet ordningen, så den ikke længere er anbefalelsesværdig.
BLANKBÅNDSVEDERLAGET BRUGES PÅ PROJEKTPULJER
Rationalet bag indførelsen af blankbåndsvederlaget var som nævnt at kompensere rettighedshavere
for en del af det tab, som privat kopiering antageligt medførte.
Af Copydans hjemmeside fremgår det dog, at ca. 1/3 af midlerne anvendes til puljer, hvor kunstnere
og producenter kan søge støtte til projekter så som produktion af film og udvikling af ny musik. Mens
2/3 udbetales som honorar til kunstnere og producenter.
Således fordeles en stor del af støtten gennem projektpuljer, hvilket umiddelbart ikke stemmer
overens med det før omtalte rationale bag ordningen, da det netop er at kompensere
rettighedshaverne for en del af det tab, som privat kopiering antageligt medfører.
Alt andet lige må det antages, at privat kopiering afhænger positivt af kunstnernes popularitet, derfor
må det ligeledes antages, at det er de etablerede kunstnere, der lider det største tab ved kopiering.
Som følge af dette burde støtten – med den begrundelse der nu er givet for støttens eksisteren – altså
gives til etablerede kunstnere, i stedet for til projektpuljer, der støtter ny og nyskabende kunstnere.
7
I den redegørelse, Copydan KulturPlus har sendt til Kulturudvalget, fremgår det,4 at der kun fordeles
8,5 mio. kr. individuelt til rettighedshaverne, 7 mio. kr. bliver fordelt kollektivt, mens 7,7 mio. enten er
hensat eller ikke redegjort for.
Det er altså reelt kun 8,5 mio. kr., der specifikt går til de etablerede rettighedshavere, som må antages
at lide tab ved kopieringen.
I realiteten er det under en femtedel af de omkostninger, erhvervslivet har i forbindelse med
ordningen, der går til rettighedshavere, hvis værker kan antages at blive kopieret.
ANBEFALING
Grakom anbefaler derfor, at afgiften på blanke medier afskaffes, og at der findes alternativ finansiering
til de berørte kunstnere.
4
Svar til Kulturudvalget 2015-2016 Alm. del endeligt svar på spørgsmål 70. Svaret redegør kun for fordelingen af to tredjedele
af Blankbåndsvederlaget. Fordelingen af resten af beløbet er derfor ukendt.


f
o
r
e
n
i
n
GRAKOM
ANALYSE
25.5.16
TO ALTERNATIVE FINANSIERINGSMODELLER
TIL BLANKBÅNDSORDNINGEN
Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis
afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at
sanere afgiftsområdet. I det følgende notat præsenterer Brancheforeningen
Grakom to måder til, hvordan afskaffelsen kan finansieres.
AFGIFT PÅ INDBYGGEDE MEDIER
I erkendelse af at danskerne ikke længere lovligt privatkopiere ved hjælp af blanke medier, såsom
USB-stik, er det relevant at se på alternative finansieringsmodeller.
En mulighed er at flytte afgiften hen på indbyggede medier - det vil sige smartphones, tablets,
computere etc.
Fordelen ved at flytte afgiften fra blanke eller løse medier hen til indbyggede medier er, at man i
højere grad rammer de ”rigtige” medier. Altså dem danskerne bruger til at kopiere musik og film på.
Copydan KulturPlus, der administrerer ordningen, skriver selv, at ”[d]er er sket et fald i det opkrævede
vederlag over tid som følge af, at den lovlige privatkopiering har flyttet sig fra de løse medier, som
omfattes af ordningen, over på de indbyggede medier, hvor der ikke på nuværende tidspunkt afregnes
vederlag pr. solgt enhed til rettighedshaverne. Privatkopiering finder sted på medier, som p.t. ikke er
omfattet af blankmedieordningen, uden at rettighedshaverne kompenseres.” 1
I alt sælges der omkring 4,3 mio. indbyggede medier om året. For at nå det nuværende provenu på
27,4 mio. kr., vil det altså kræve en afgift på lige under 6,50 kr. pr. enhed. Denne afgift kan selvfølgelig
gradueres alt efter, hvilket indbygget medie der er tale om.
Afgiften på indbyggede medier har den klare fordel, at den kommer til at udgøre en væsentlig lavere
andel af den samlede salgspris, end det lige nu er tilfældet for løse medier.
Eksempelvis udgør afgiften på USB-stik ca. 20-40 pct. af salgsprisen. Modsat vil en afgift på 6,50 kr.
på en computer til 10.000 kr. eller en smartphone til 4.000 kr. kun udgøre henholdsvis 0,07 pct. og
0,16 pct. Dermed vil efterspørgselsreaktionen være minimal ved at lægge afgiften på indbyggede
1
Svar til Kulturudvalget 2015-2016 Alm. del endeligt svar på spørgsmål 64.
Kulturudvalget 2015-16
B 113 Bilag 5
Offentligt
2
medier, mens afgiften på løse medier har medført en betydelig nedgang i salget, da det har betydet en
langt større relativ prisændring for forbrugeren.
TABEL 1. ANTAL SOLGTE INDBYGGEDE MEDIER I DANMARK, ENHEDER
2011 2012 2013 2014
Mobiltelefoner 2.059.592 2.181.129 2.169.555 2.292.123
Stationære computere 290.167 192.134 173.242 171.542
Bærbare computere 872.244 637.208 605.221 603.467
DVD-afspillere 300.347 266.168 183.564 131.788
Eksterne harddiske 604.785 352.063 437.050 403.317
MP3-afspillere 256.567 154.659 78.216 39.933
Tablets 206.048 446.770 643.892 649.869
Kilde: GfK Nordic & Baltic.
FINANSIERING VIA LICENSMIDLERNE
En anden måde at kompensere rettighedshaverne på er ved at koble kompensationen sammen med
licensmidlerne. På den måde minimerer man de administrative byrder, der er ved at indsamle provenuet til
kunstnerne.
I alt ventes det, at licensprovenuet i 2016 vil lyde på 4,4 mia. kr.2
En mulighed er således at finde
kompensationen i den nuværende pulje, da det blot svarer til, at der skal frigives 0,6 pct. af de eksisterende
midler for at kompensere rettighedshaverne via licensordningen.
En anden mulighed er at hæve licensbetalingen. I 2016 er licensbetalingen på 2.477 kr. For at finansiere
kompensationen til rettighedshaverne uden brug af eksisterende midler vil det kræve en forhøjelse af
licensbetalingen på omkring 10-15 kr. pr. licensbetaler. Det svarer stort set til det beløb hver licensbetaler giver til
Filmstøtteordninger.
I sidste ende er det en politisk vurdering, hvorvidt midlerne skal findes i den eksisterende licenspulje, eller om
licensbetalingen skal hæves.
2
Kulturministeriet (2014): Mediepolitisk aftale for 2015-2018.
3
TABEL 2. FORDELINGEN AF LICENSBETALINGEN I 2016
Licensmodtager Beløb, kr.
DR 1651,86
Moms 495,40
TV2 regioner 230,48
Radio 24syv 41,40
Lokalradio- og tv 23,08
Filmstøtteordninger 11,25
Public service-puljen 15,75
Kulturstatistik 3,91
Station Next 3,01
Markedstest af nye DR-initiativer 0,90
Kilde: DR (http://www.dr.dk/om-dr/licens/hvad-gaar-licensen-til)