L 71 - svar på spm. 29 om at sende notat med beregningsgrundlaget for svaret på spørgsmål 7 vedrørende forudsætningerne for provenuantagelsen, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon-
solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 15. december 2015. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
25. maj 2016
J.nr. 15-3151455
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oversende notat med beregningsgrundlaget for svaret på spørgsmål 7 ved-
rørende forudsætningerne for provenuantagelsen?
Svar
I svaret på spørgsmål 7 til lovforslaget er det skønnet, at en ophævelse af konsoliderings-
fradraget vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt, svarende til et
merprovenu på ca. 120 mio. kr. efter tilbageløb. Som det fremgår af svaret på spørgsmål
9, er skønnet baseret på registerdata trukket i SKATs datawarehouse (BusinessObjects)
for årene 2007-13.
På vegne af 21 store fonde har KPMG kritiseret Skatteministeriets provenuvurdering i
notatet Provenuberegning ved en ophævelse af konsolideringsfradraget, januar 2016. I den forbindel-
se blev det særligt kritiseret, at Skatteministeriet har skønnet udnyttelsesgraden af fradra-
get til at være 30 pct. KPMG har således på baggrund af oplysninger vedrørende de
nævnte 21 fonde beregnet deres samlede udnyttelsesgrad til at være 64,6 pct. De pågæl-
dende fonde står for ca. halvdelen af de samlede årlige uddelinger.
Tallene for indkomståret 2014 er ikke tilgængelige i SKATs datawarehouse, og Skattemi-
nisteriet har derfor rettet henvendelse til SKAT med henblik på at fremskaffe skatteop-
lysningerne for de 21 fonde via disses selvangivelser. I dialogen med SKAT blev det end-
videre klart, at de data for fondenes skatteoplysninger for 2007-2013, der indgår i SKATs
datawarehouse, er yderst mangelfulde. Derudover er det i SKATs datawarehouse ikke
muligt at skelne mellem ”værdien nul” og ”manglende oplysning”.
Det skal understreges, at der er tale om problemstillinger, som er specifikt knyttet til fon-
denes skatteforhold, og som dermed ikke er dækkende for den generelle kvalitet af
SKATs datawarehouse. Det skal desuden bemærkes, at fondene ikke har pligt til at an-
vende den af SKAT udarbejdede selvangivelsesblanket, dog skal de redegøre for deres
skattepligtige indkomst mv. fx via et af fonden opstillet skatteregnskab. De nævnte mang-
lende oplysninger kan således ikke tages som udtryk for, at fondenes skattebetalinger ikke
har været korrekte.
For at fremskaffe et mere validt datagrundlag har SKAT foretaget en manuel gennem-
gang af skatteregnskaberne for de 21 fonde samt en stikprøve på ca. 20 mindre og mel-
lemstore fonde for årene 2010-14.
For de 21 fonde har dette givet et mere komplet datagrundlag til vurdering af konsekven-
serne ved en ophævelse af konsolideringsfradraget. Datagrundlaget er dog stadig i nogle
tilfælde mangelfuldt, og nedenstående estimat for udnyttelsesgraden er derfor stadig for-
bundet med usikkerhed. For stikprøven af små og mellemstore fonde er data fortsat så
mangelfuldt, at disse ikke indgår i skønnet over udnyttelsesgraden. Det forudsættes såle-
des, at udnyttelsesgraden for de små og mellemstore fonde svarer til udnyttelsesgraden
for de 21 store fonde.
Side 3 af 3
På baggrund af skatteoplysningerne for de 21 store fonde beregnes den gennemsnitlige
udnyttelsesgrad i årene 2010-14 til knap 60 pct., jf. tabel 1. Det bemærkes, at datagrundla-
get fortsat er forbundet med usikkerhed. Dette kan være forklaringen på, at den beregne-
de udnyttelsesgrad for 2014 på 69 pct. er lidt højere, end de knap 66 pct., som KPMG
regner sig frem til.
Tabel 1. Udnyttelsesgrad for 21 store fonde
2010 2011 2012 2013 2014 Gns.
Udnyttelsesgrad 53 pct. 76 pct. 51 pct. 40 pct. 69 pct. 58 pct.
Kilde: Skatteministeriets beregninger
Det foreliggende datagrundlag giver således anledning til at opjustere estimatet for udnyt-
telsesgraden fra ca. 30 pct. til ca. 60 pct. Dette indebærer en opjustering af det umiddelba-
re merprovenu fra 150 mio. kr. til 295 mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Konsolideret provenuskøn
Centrale størrelser Skøn af 8.dec. 2015 Konsolideret skøn
Uddelingsniveau (a) 9.200 mio. kr. 9.200 mio. kr.
Maks fradrag for konsolidering (b) 25 pct. 25 pct.
Udnyttelsesgrad (c) 30 pct. 58 pct.
Skatteværdi (d) 22 pct. 22 pct.
Umiddelbart merprovenu (e)=(a)*(b)*(c)*(d) 150 mio. kr. 295 mio. kr.
Tilbageløb 20%*( e ) 30 mio. kr. 60 mio. kr.
Merprovenu efter tilbageløb (e)=(a)*(b)*(c)*(d) 120 mio. kr. 235 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriets beregninger
Provenuvurderingen er baseret på uddelinger svarende til et strukturelt niveau på 9,2 mia.
kr., der svarer til niveauet i 2012 og 2013 opregnet til 2016-niveau. Det bemærkes, at ud-
delingerne var kraftigt stigende frem til 2013. Det er ikke muligt på det foreliggende
grundlag at fastslå, om dette høje niveau er udtryk for et permanent løft i det strukturelle
niveau for fondenes uddelinger, eller om uddelingerne vil aftage over de kommende år.
Afslutningsvis bemærkes, at regeringen vil fremsætte et ændringsforslag, så konsolide-
ringsfradraget – i stedet for at blive ophævet – nedsættes til 4 pct. Dette vil reducere mer-
provenuet efter tilbageløb til de ca. 200 mio. kr., der var forudsat af partierne bag finans-
lovsaftalen.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon-
solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 8. december 2015.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
14. december 2015
J.nr. 15-3151455
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 5
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2015 fra KPMG ACOR
TAX, jf. L 71 – bilag 10.
Svar
KPMG bemærker, at når det nu forventes, at fondenes øgede skattebetaling medfører et tilsvarende fald i
fondenes uddelinger, er det vel mest fair at sige, at det reelt er modtagerne af fondenes uddelinger (forsk-
ning, sundhed, miljø, kultur, undervisning og sociale formål) og ikke fondene, der kommer til at finansie-
re skattelettelserne i forbindelse med et generationsskifte. KPMG spørger i den forbindelse, om skattemi-
nisteren er enig i dette.
Den forslåede ophævelse af fondenes konsolideringsfradrag vil alt andet lige øge beskat-
ningen af fondenes skattepligtige indtægter og dermed reducere deres frie midler til udde-
linger og konsolidering. Det er helt op til den enkelte fond at beslutte, i hvilket omfang
det reducerede råderum skal medføre færre uddelinger eller mindre konsolidering.
På denne baggrund synes det helt på sin plads, når det anføres, at fondene yder et finan-
sieringsbidrag til nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervs-
virksomheder.
Det bemærkes i øvrigt, at mange fonde både har uddelinger til almennyttige formål mv.
og til ikke-almennyttige formål – fx uddelinger til visse familiemedlemmer. I det omfang
ophævelsen af konsolideringsfradraget påvirker fondenes uddelinger, vil det også kunne
påvirke uddelingerne til ikke-almennyttige formål.
KPMG opfordrer til, at der redegøres for, hvorledes det nu skønnede umiddelbare provenu på 150
mio.kr. fremkommer, herunder hvilke forudsætninger der indgår i analysen?
I den forbindelse ønskes oplyst, hvad fondenes samlede indberettede almennyttige/almenvelgørende udde-
linger, rubrik 20 + 33 i fondsselvangivelsen, udgjorde for 2014, samt hvad fondenes samlede indberettede
konsolideringsfradrag, rubrik 24 i fondsselvangivelsen, udgjorde for 2014?
Det er endnu ikke muligt at trække fondenes data for indkomståret 2014 i SKATs regi-
stre.
Fondenes uddelinger til almennyttige formål varierer over årene, jf. tabel 1. De seneste
regnskabsoplysninger fra SKATs registre viser, at de almennyttige uddelinger udgjorde ca.
8,5 mia. kr. i 2013. Konsolideringsfradraget kan maksimalt udgøre 25 pct. af årets almen-
nyttige uddelinger svarende til ca. 2,1 mia. kr. i 2013. Derudover blev der hensat 7,4 mia.
kr. i 2013 til almennyttige uddelinger i de kommende år. Disse hensættelser udløser først
konsolideringsfradrag, når de uddeles. Det er ikke muligt at trække data for rubrik 24 i
SKATs registre.
En betydelig del af disse fradrag vil dog ikke kunne udnyttes, fordi fondene typisk kun
har en begrænset skattepligtig eller ingen skattepligtig indkomst efter øvrige fradrag (her-
Side 3 af 5
under 100 pct. fradrag for uddelinger og hensættelser til senere almennyttige uddelinger).
I denne forbindelse bemærkes desuden, at fondene i 2013 havde skattefri udbytteindtæg-
ter for 7,0 mia. kr.
Tabel 1. Fondes uddelinger til almennyttige formål
Mia. kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Uddelinger til alm. formål1)
5,5 5,0 5,1 7,1 6,0 8,6 8,5
Hensættelser til alm. formål 3,1 2,9 3,1 3,4 3,4 5,4 7,4
Skattefri udbytteindtægter 2,6 3,3 8,1 1,9 6,1 3,9 7,0
1) Uddelinger i indkomståret, herunder også uddelinger baseret på tidligere års hensættelser. Svarer til rubrik 20+33 på
selvangivelsen for fonde.
Kilde: SKATs registre.
Hovedtrækkene i Skatteministeriets provenuvurdering er opsummeret i tabel 2. På bag-
grund af de historiske uddelinger og hensættelser skønnes det strukturelle uddelingsni-
veau at udgøre ca. 9,2 mia. kr. opgjort i 2016-niveau. Udnyttelsesgraden estimeres på
baggrund af fondenes skatteoplysninger til gennemsnitligt at udgøre ca. 30 pct. Både
skønnet for udnyttelsesgraden og det strukturelle niveau for uddelinger er baseret på en
totaltælling, men er ikke desto mindre forbundet med usikkerhed.
Ved en selskabsskattesats på 22 pct. kan det strukturelle umiddelbare merprovenu ved at
afskaffe det særlige konsolideringsfradrag opgøres til i gennemsnit 150 mio. kr. årligt.
Der er tale om et gennemsnitligt merprovenu over en årrække, og merprovenuet kan
udvise betydelig variation fra år til år.
Tabel 2. Hovedtræk i Skatteministeriet provenuvurdering
Centrale størrelser Varig virkning Bemærk
Uddelingsniveau (a) 9.200 mio. kr.
Skønnet strukturelt
niveau pba. af udvik-
lingen i de historiske
uddelinger (2016-
niveau)
Maks fradrag for konsolidering (b) 25 pct.
Udnyttelsesgrad (c) 30 pct.
Estimeret gennem-
snitlig udnyttelses-
grad på bagrund af
fondenes skatteop-
lysninger
Skatteværdi (d) 22 pct.
Selskabsskattesatsen
i 2016
Merprovenu (e)=(a)*(b)*(c)*(d) 150 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet
Side 4 af 5
KPMG anmoder skatteministeren om at bekræfte, at fagbevægelsens "strejkefonde"/foreninger også
beskattes efter fondsbeskatningsloven, og at der gives et konsolideringsfradrag på 1,5 pct. af formuen i
2015?
Brancheforeninger og faglige sammenslutninger har et konsolideringsfradrag baseret på
foreningernes formue. Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningernes formue sva-
rende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelo-
vens § 20 er ændret i forhold til det foregående år.
Det er denne reguleringssats, der anvendes til justering af en række beløbsgrænser og
sociale ydelser, så disse følger lønudviklingen i samfundet. Reguleringssatsen udgjorde i
1,5 pct. i 2015.
KPMG spørger til årsagen til, at modtagerne af fondenes uddelinger til almennyttige/almenvelgørende
formål skal betale for afgiftsnedsættelsen fra 15 pct. til 13 pct. i forbindelse med generationsskifte, herun-
der generationsskifte til nær familie, når fagbevægelsens formue omfattet af samme lov går fri.
En ændring af konsolideringsfradraget for brancheforeninger og faglige sammenslutnin-
ger indgår ikke som et finansieringselement i finanslovsaftalen for 2016.
KPMG beder skatteministeren om at bekræfte, at ophævelsen af fondenes konsolideringsfradrag ikke har
nogen skattemæssig betydning for fonde, der ikke foretager uddelinger eller kun foretager uddelinger til
ikke almennyttige/almenvelgørende formål.
Konsolideringsfradraget for fonde beregnes på baggrund af deres almennyttige uddelin-
ger. Fonde, der ikke har denne type uddelinger, har derfor ikke mulighed for at konsolide-
re sig med fradragsret. Fradragsmuligheden kan konkret heller ikke udnyttes, hvis fonden
ikke har en positiv skattepligtig indkomst fx som følge af øvrige fradrag.
KPMG anmoder om, at skatteministeren bekræfter, at konsolideringsfradraget indeholder et incitament
til, at fondene uddeler mere til almennyttige/almenvelgørende formål, og at fondenes uddelinger er steget
markant gennem de sidste 10 år?
Fonde har i forvejen 100 pct. fradrag for uddelinger til almennyttige og almenvelgørende
formål. Konsolideringsfradraget giver fondene mulighed for at uddele 80 pct. af deres
indkomst og henlægge de resterende 20 pct. til konsolidering. Fradraget giver således
først og fremmest et incitament til at fortage konsolidering svarende til 20 pct. af de al-
mennyttige uddelinger.
KPMG henviser til svaret på spørgsmål 7 og til, at det heraf kan udledes, at det forventede skatteprovenu
ved en ophævelse af konsolideringsfradraget, reelt vil blive båret af modtagerne af fondenes almennytti-
ge/almenvelgørende uddelinger. Ifølge KPMG bør det medføre, at man igangsætter en mere grundig analy-
Side 5 af 5
se af de samfundsmæssige konsekvenser, før man foretager en så radikal ændring af fondenes beskatnings-
vilkår.
En ophævelse af konsolideringsfradraget vil formentlig medføre en reduktion i fondenes
uddelinger svarende til det umiddelbare merprovenu. Sammenholdt med, at fondene i
2013 har uddelt for ca. 8,5 mia. kr. til almennyttige og almenvelgørende formål, er det
vurderingen, at virkningen heraf vil være meget begrænset. Der ses ikke grundlag for at
igangsætte et analysearbejde herom.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon-
solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 7. december 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
8. december 2015
J.nr. 15-3151455
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oversende et beløbsmæssigt estimat for, hvor meget mindre fondene for-
ventes at uddele til almennyttige og almenvelgørende formål som følge af lovforslaget?
Svar
De provenumæssige konsekvenser ved en ophævelse af konsolideringsfradraget er i for-
bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget vurderet til i størrelsesordenen 100 mio. kr.
årligt set over en årrække.
Skatteministeriet har konsolideret provenuvurderingen. Det har givet anledning til en
opjustering af skønnet for den umiddelbare årlige provenuvurdering fra de oprindelige
100 mio. kr. til 150 mio. kr.
Ophævelsen af konsolideringsfradraget vil formentlig medføre en reduktion i fondenes
uddelinger svarende til det umiddelbare merprovenu. Fondene har uddelt for ca. 8,5 mia.
kr. i 2012 og 2013.