Udkast til tilføjelse til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Tilf Bet_L 169.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L169/bilag/17/1637783.pdf

    Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 00. maj 2016
    Udkast
    til
    Tilføjelse til betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Ophævelse af greencardordningen)
    [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    I udvalgets betænkning af 19. maj 2016 er stillet 3 æn-
    dringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer
    af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Socialdemokra-
    tiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens og Socialistisk Fol-
    kepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
    nr. 2 og 3. Enhedslistens medlemmer af udvalget har efter-
    følgende meddelt, at Enhedslisten ikke ønsker at stille æn-
    dringsforslag nr. 3, som herefter er stillet af Socialdemokra-
    tiets, Dansk Folkepartis, og Socialistisk Folkepartis med-
    lemmer af udvalget.
    I denne tilføjelse til betænkning er stillet 3 ændringsfor-
    slag. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
    ændringsforslag nr. 4. Udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren har stillet ændringsforslag nr. 5. Enhedslistens
    medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2016 og var til 1.
    behandling den 12. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-
    og Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 19. maj
    2016. Lovforslaget blev den 25. maj 2016 henvist til fornyet
    behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
    Dispensation fra bestemmelser i Folketingets
    forretningsorden
    Et flertal i udvalget [(S, DF, V, EL og SF)] indstiller, at
    Folketinget dispenserer fra bestemmelserne i Folketingets
    forretningsorden § 8 a, stk. 2, om tidsfrist for 2. behandling.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i <> møder.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, modtaget 3 skriftlige henvendelser fra
    greencardinteressenter.
    [Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over
    for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til ud-
    valget. ]
    Spørgsmål
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, stillet 11 spørgsmål til udlændinge-, in-
    tegrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som
    denne har besvaret. ]
    3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i tilføjelsen til betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tilføjelsen til betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af [Udvalget]:
    Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
    L 169 Bilag 17
    Offentligt
    Til § 1
    4) Nr. 27 udgår
    [Lovteknisk rettelse]
    Til § 2
    Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af
    [<>]:
    5) Paragraffen affattes således:
    »§ 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2016, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. § 1, nr. 12, træder i kraft den 10. juni 2018.
    Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    opholdstilladelse, der indgives før den 10. juni 2016. For så-
    danne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
    delse.
    Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    forlængelse af opholdstilladelse, der indgives før den 10. ju-
    ni 2018. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
    regler anvendelse.
    Stk. 5. § 1, nr. 30, finder ikke anvendelse for udlændinge,
    der har opholdstilladelse efter greencardordningen på bag-
    grund af en ansøgning indgivet den 1. januar 2015 eller se-
    nere.«
    [Præcisering af overgangsbestemmelse]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af [< >]:
    6) Som stk. 2-4 indsættes:
    »Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    opholdstilladelse, der indgives før den 10. juni 2016. For så-
    danne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
    delse.
    Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    forlængelse af opholdstilladelse. For sådanne ansøgninger
    finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
    opholdstilladelse som medfølgende familie til udlænding
    med opholdstilladelse efter det hidtil gældende § 9 a, stk. 2,
    nr. 1. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
    regler anvendelse.«
    [Gældende regler for forlængelse og familiesammenføring
    opretholdes personer, der har eller har søgt greencard inden
    den 10. juni 2016]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget fjerner en overflødig konsekvensæn-
    dring i lovforslaget.
    Til nr. 5
    Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 10.
    juni 2016.
    Det bemærkes, at loven ikke har virkning for tyrkiske
    statsborgere, der er omfattet af Associeringsaftalen mellem
    EU og Tyrkiet af 12. september 1963, og stand still-klausu-
    lerne i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokol af 23. november
    1970 samt artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80,
    og som søger opholdstilladelse eller forlængelse af opholds-
    tilladelse efter greencardordningen.
    Det foreslås i § 2, stk. 2, at § 1, nr. 12, om ophævelse af
    muligheden for forlængelse af opholdstilladelse meddelt ef-
    ter greencardordningen, træder i kraft den 10. juni 2018.
    Forslaget indebærer, at udlændinge, der indgiver ansøg-
    ning om forlængelse af opholdstilladelse efter greencardord-
    ningen, inden den 10. juni 2018 eller senere vil få afslag.
    Efter forslaget i § 2, stk. 3, finder loven ikke anvendelse
    for ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives før den
    10. juni 2016. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
    dende regler anvendelse.
    Det indebærer bl.a., at ansøgninger om opholdstilladelse
    efter greencardordningen og ansøgninger om opholdstilla-
    delse som medfølgende familie til en greencardhaver, der
    indgives før den 10. juni 2016, skal behandles efter de hidtil
    gældende regler. Hermed vil udlændinge, der den 10. juni
    2016 eller senere indgiver ansøgning om opholdstilladelse
    efter greencardordningen, få afslag. Tilsvarende vil udlæn-
    dinge, der den 10. juni 2016 eller senere indgiver ansøgning
    om opholdstilladelse som medfølgende familie til en green-
    cardhaver, få afslag. Dette vil gælde uanset, at greencardha-
    veren allerede har opholdstilladelse.
    Det følger af forslaget i § 2, stk. 4, at loven ikke finder
    anvendelse for ansøgninger om forlængelse af opholdstilla-
    delse, der indgives før den 10. juni 2018. For sådanne an-
    søgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Det indebærer bl.a., at en udlænding med opholdstilladel-
    se efter greencardordningen, som søger forlængelse af op-
    holdstilladelsen inden den 10. juni 2018, kan få forlænget
    opholdstilladelsen, hvis de hidtidige betingelser for dette er
    opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at overgangsbe-
    stemmelsen for forlængelsesansøgninger indgivet af udlæn-
    dinge med opholdstilladelse efter greencardordningen, som
    den var gældende før den 1. januar 2015, jf. herved § 4, stk.
    6, i lov nr. 1488 af 23. december 2014, fortsat vil finde an-
    vendelse.
    Endvidere kan en udlænding, der søger forlængelse af en
    opholdstilladelse som medfølgende familie inden den 10. ju-
    ni 2018, få forlænget opholdstilladelsen, hvis de hidtidige
    betingelser for dette er opfyldt.
    Det bemærkes, at det af udlændingebekendtgørelsens §
    20, stk. 8, fremgår, at ansøgning om forlængelse af en op-
    holdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst kan indgives 3
    måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens ud-
    løb.
    Udlændinge, der den 10. juni 2018 eller senere søger for-
    længelse af opholdstilladelse efter greencardordningen eller
    forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie,
    vil få afslag.
    Det foreslås i § 2, stk. 5, at ophævelsen af hjemlen til at
    inddrage en opholdstilladelse meddelt efter greencardord-
    ningen, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
    2
    1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en
    lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet, og udlæn-
    dingen ikke har oppebåret en sådan indtægt, jf. lovforslagets
    § 1, nr. 30, ikke finder anvendelse for udlændinge, der har
    opholdstilladelse efter greencardordningen på baggrund af
    en ansøgning indgivet den 1. januar 2015 eller senere.
    Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Re-
    kruttering og Integration kan inddrage opholdstilladelser,
    der er meddelt efter den målretning af greencardordningen,
    som trådte i kraft den 1. januar 2015, hvis udlændingen ikke
    opfylder kravet om en minimumsindtægt 1 år efter udstedel-
    sen af opholdstilladelsen.
    Til nr. 6
    De nuværende greencardholdere har opnået greencard
    under forudsætning af de gældende regler om forlængelse,
    familiesammenføring og mulighed for at opnå permanent
    opholdstilladelse. De har etableret sig i Danmark under dis-
    se forudsætninger. De har derfor en berettiget forventning
    om, at Danmark overholder den aftale, Danmark har indgået
    med hver enkelt greencardholder. Det er derfor ikke rimeligt
    at ændre forudsætningerne for nuværende greencardholdere
    eller ansøgere, der indgiver ansøgning inden lovens ikraft-
    træden.
    Formålet med ændringsforslaget er – sammen med æn-
    dringsforslag nr. 2 i betænkningen – at sikre, at der sættes
    stop for nye ansøgninger fra lovens ikrafttræden den 10. juni
    2016, men at gældende regler for forlængelse, familiesam-
    menføring og mulighed for at opnå permanent opholdstilla-
    delse fortsætter for personer, der har opnået eller søgt green-
    card inden den 10. juni 2016.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)
    Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT)
    Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 169
    Bilagsnr. Titel
    12 Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
    13 Betænkning afgivet den 19. maj 2016
    14 Henvendelse af 20/5-16 fra en greencardinteressent
    15 Henvendelse af 3/5-16 fra en greencardinteressent
    16 Henvendelse af 23/5-16 fra en greencardinteressent
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dorian Pone af 19/5-16, om
    mulighederne for at søge permanent opholdstilladelse, til udlændinge-,
    integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvor mange greencardholdere der er i Danmark efter hen-
    holdsvis de gamle og de nye regler (efter 1. januar 2015), til udlændin-
    ge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvordan en greencardholdere, der inden 1. januar 2015 har
    fået opholdstilladelse efter greencardordningen vil være stillet i for-
    hold til forlængelsesmuligheder, såfremt de til L 169 stillede æn-
    dringsforslag om ikrafttræden og mulighed for forlængelse frem til 10.
    juni 2018, bliver vedtaget, til udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvordan personer, der hidtil har været omfattet af green-
    cardordningen, efter vedtagelsen af L 169 og udløbet af greencardord-
    ningen vil være stillet med hensyn til fortsat ophold i Danmark efter
    andre ordninger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
    ministerens svar herpå
    5 Spm. om, hvordan personer, der hidtil har været omfattet af green-
    cardordningen, efter vedtagelsen af L 169 vil være stillet med hensyn
    til at opnå permanent opholdstilladelse som led i eller i forlængelse af
    deres greencardopholdstilladelse, til udlændinge-, integrations- og bo-
    ligministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om forskellen mellem de af ministeren stillede ændringsforslag,
    dateret 19. maj 2015 og de ændringsforslag, der er stillet af DF, S, EL,
    SF, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    7 Spm. om en greencardmodtager kan opnå permanent opholdstilladel-
    se, også efter at der evt. ikke kan søges om forlængelse, til udlændin-
    ge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-16 fra en greencardinte-
    ressent, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    9 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-16 fra en greencardinteres-
    sent, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    4
    10 Spm. om kommentar til henvendelse af 23/5-16 fra en greencardinte-
    ressent, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    11 Spm. om kommentar til høringsbidrag fra de samarbejdende organisa-
    tioner Voice for Justice Greencard Denmark og Danish Greencard As-
    sociation – DGCA, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
    og ministerens svar herpå
    5