L 158 - svar på spm. 14 om oversigt over forskellige radioaktive materialers mulige anvendelse til våbenformål, fra erhvervs- og vækstministeren og udenrigsministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
24. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 158 stillet af udvalget den 13. maj
2016.
Spørgsmål:
Vil ministrene udarbejde et notat til udvalget, der giver en oversigt over
forskellige radioaktive materialers mulige anvendelse til våbenformål?
Svar:
Jeg har anmodet Forsvarsministeriet om bidrag til at besvare udvalgets
spørgsmål. Jeg skal henvise til det vedlagte notat fra ministeriet.
Jeg vil gøre opmærksom på, at bilaget ikke direkte beskriver thoriums
anvendelse i såkaldte beskidte bomber, som blev berørt under den tekni-
ske gennemgang af L 158 for udvalget den 10. maj 2016. Som det dog
fremgår af bilaget, kan thorium anvendes til fremstilling af uran til kerne-
våben og er dermed underlagt eksportkontrol.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 supplerende svar på spørgsmål 14
Offentligt


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Til Erhvervs- og Vækstministeriet
Sagsbehandler: PPE
Sagsnummer.: 2016/003854
23. maj 2016
Forsvarsministeriet kan med henblik på bidrag til besvarelse af GRU spm. 14
(L 158 og L 155) oplyse:
”Baggrund
En særlig gruppe af radioaktive materialer kan under specielle forhold spaltes. Ved spaltnin-
gen af disse materialers atomkerner frigøres store mængder energi, der kan anvendes til
fredelige formål som kernekraft eller militære formål som kernevåben. Dette notat gennem-
går, hvilke materialer, der er anvendelige i kernevåben.
Notatet tager ikke stilling til hvilke forskellige radioaktive materialer, der kan anvendes i så-
kaldt beskidte bomber, hvor et radioaktivt materiale spredes for at forårsage en radioaktiv
forurening. Sprængkraften af en sådan bombe kan på ingen måder sammenlignes med et
kernevåben.
Fissile materialer
Kernevåben baserer sig på to forskellige fissile
(spaltbare) grundstoffer, uran og plutonium.
Uran er naturligt forekommende, hvorimod
plutonium er kunstigt fremstillet. Et tredje
grundstof, thorium, der er et såkaldt fertilt
grundstof, kan omdannes til isotopen uran-233,
som kan anvendes i et kernevåben.
Uran til kernevåben
Naturligt forekommende uran består af to forskellige uranisotoper med lidt forskellig masse,
nemlig uran-235 (0,72 % af alt naturligt forekommende uran) og uran-238 (resten). Det er
isotopen uran-235, som kan bruges i kernevåben. Processen med at adskille uran-235 og
uran-238 fra hinanden kaldes berigning. Der er flere måder at berige uran på, den mest
udbredte er gascentrifuger.
Isotoper
Grundstoffer er karakteriseret ved et atom-nummer. Man-
ge grundstoffer eksisterer med flere forskellige atommas-
ser. Dette kaldes forskellige isotoper af samme grundstof.
F.eks. har uran atomnummer 92, og findes bl.a. i isotoperne
uran-235 og uran-238.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 supplerende svar på spørgsmål 14
Offentligt
Uran-233 fremstilles kunstigt fra thorium på samme måde som plutonium fremstilles fra
uran, se også afsnittene herunder.
Uran til våbenbrug har typisk mere end 90 % uran-235 eller uran-233 og betegnes Wea-
pons Grade Uranium – WGU.
Plutonium til kernevåben
Grundstoffet plutonium er ikke naturligt forekommende og skal derfor fremstilles kunstigt.
Plutonium dannes i det nukleare brændsel under drift af alle typer kernereaktorer. Ved pas-
sende driftsmønster for en kernereaktor kan våbenegnet plutonium (Weapons Grade Pluto-
nium – WGP) efterfølgende udskilles fra de brugte brændselselementer. Hvor meget der
dannes og kan udskilles afhænger bl.a. af reaktorens størrelse.
Thoriums relation til kernevåben
Grundstoffet thorium er naturligt forekommende i store mængder, men er ikke fissilt. Thori-
um er derimod fertilt og kan efter bestråling med neutroner, f.eks. i en reaktor, omdannes
til uran-233. Dette er analogt til den måde hvorpå plutonium dannes fra uran under neu-
tronbestråling.
Uran-233 er fissilt, og kan dermed anvendes både til reaktorbrændsel til kernereaktorer, og
til fremstilling af kernevåben.
Materialer fra Grønland
Malmen fra Kvanefjeldet i Grønland indeholder både uran og thorium. Hvor uranen direkte
vil kunne anvendes i den eksisterende brændselscyklus for kernekraft og dermed anvendes i
kerne-våben, er en brændselscyklus baseret på thorium endnu ikke etableret.
Der er dog lande, f.eks. Indien, der på grund af forekomster af thorium arbejder systema-
tisk med at løse de tekniske udfordringer, der er forbundet med at udnytte netop thorium,
hvorunder dannelsen af uran-233 i reaktorbrændslet forventes at spille en central rolle. Be-
herskelse af et brændselskredsløb baseret på thorium vil muliggøre fremstilling af uran-233,
som vil kunne anvendes i kernevåben.”