B 151 - svar på spm. 5 om, hvornår der er tilstrækkelig information til at tage handling på problematikken om zink og kobber, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 24. maj 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 151, forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i
afgasset biomasse fra biogasanlæg stillet den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert
Gjerding (EL) og Lisbeth Bech (SF).
Spørgsmål nr. 5 til B 151
”Vil ministeren oplyse, hvornår der er tilstrækkelig information til at tage handling på
problematikken om zink og kobber? Hvordan vil ministeren sikre denne information?”
Svar
Jeg vil henvise til besvarelsen af spørgsmål 199 (alm.del). Jeg kan supplere med, at der nu er fastsat
betingelser ved anvendelsen af medicinsk zink, hvilket fremgår af de nye produktresuméer, og at
Miljøstyrelsen har udsendt vejledende materiale til kommunerne, som anvendes ved tilladelse og
miljøgodkendelse af husdyrbrug. Vedrørende øvrige mulige initiativer i nærmeste fremtid henvises til
besvarelsen af spørgsmål 466 (alm. del).
Esben Lunde Larsen / Claus Torp
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 151 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13866
8. december 2015
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 196 - 206
(MOF alm. del) stillet den 12. november 2015 efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål nr. 199 (alm. del)
Hvornår forventer ministeren, der er et fagligt grundlag for at fastlægge et generelt
beskyttelsesniveau vedrørende zink og kobber, som kan lægges til
grund i kommunernes vurdering og afgørelse af tilladelser og godkendelser i
medfør af husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug)?
Svar
Som angivet i spørgsmål 11 (alm. del) er der allerede iværksat undersøgelser, og
der vil blive iværksat yderligere undersøgelser. Der vil foreligge resultater fra disse
undersøgelser i løbet af 1-2 år. Efterhånden som resultaterne foreligger, vil jeg tage
stilling til, om de giver anledning til evt. yderligere initiativer eller regulering.
Eva Kjer Hansen / Claus Torp
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 151 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 8. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 465 (MOF alm. del) stillet 10. februar 2016
efter ønske fra MOF.
Spørgsmål nr. 466
”Vil ministeren oversende en oversigt over de undersøgelser, som er iværksat i forhold til at belyse
forekomsten af zink og kobber i landbrugsjorden, samt forventet tidspunkt for færdiggørelsen af
undersøgelserne (jf. drøftelserne under samråd T den 3. februar 2016)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som oplyser, at
de på nuværende tidspunkt har kendskab til følgende initiativer:
Projekt vedrørende håndtering af husdyrgødning
Miljøstyrelsen har med Aarhus Universitet som hovedleverandør og i samarbejde med SEGES igangsat
et case-studie på 3 landbrug med smågriseproduktion. Undersøgelserne omfatter både foder- input
samt optagelse, ophobning og udledning af zink til vandmiljøet ved forskellige afgrøder og jordtyper.
Der er også et lille supplerende projekt i forhold til beregningen af zinktilførslen ved forskellige
fosfornormer. Der foretages analyser i løbet af 2016 og vinteren 2016/2017 i forhold til
drænmålingerne, hvorefter resultaterne skal bearbejdes.
Projekt vedrørende kildeopsporing i vandmiljøet
Naturstyrelsen har ansøgt om midler til et projekt vedrørende kildeopsporing. Projektets formål er at
afdække betydningen af udbringning af husdyrgødning på landbrugsarealer for tilførsel af zink til
vandmiljøet i Danmark. Projektet skal belyse den konkrete påvirkning af vandmiljøet herunder hvor
store mængder zink, der tilføres fra forskellige landbrugsarealer afhængigt af bl.a. jordtype og type af
husdyrgødning (smågrise, svin og kvæg, økologiske og konventionelle bedrifter) samt opgøre den
samlede mængde zink fra husdyrgødning, der tilføres overfladevandmiljøet. Kildeopsporingsprojektet
fokuserer på målinger i overfladevand/vandløb. Projektet indeholder en beskrivelse af eksisterende
viden om kilder til zink i vandmiljøet herunder en tidligere rapport fra COWI (Forurenende stoffer fra
overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder, By- og landskabsstyrelsen, 2010), undersøgelser fra
andre lande fx Nederlandene (litteraturstudium) samt beskrivelse af forekomsten af zink i det danske
vandmiljø (NOVANA).
Projekter i forhold til at reducere anvendelse af zink i foderet
Fødevarestyrelsen, erhvervet og Aarhus Universitet har iværksat flere initiativer omkring tildelingen af
zink og kobber til svin med foderet.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 466
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 151 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
For at understøtte forhandlingerne i EU om justering af maksimalgrænseværdierne for kobber og zink
i bl.a. svinefoder til dækning af dyrenes fysiologiske behov har Fødevarestyrelsen bedt Aarhus
Universitet om en gennemgang af eksisterende viden om anvendelsen af kobber og zink i
svineproduktionen. Fødevarestyrelsen forventer en opdatering i forhold til:
 Konsekvenserne ved den nuværende anvendelse af kobber og zink i svineproduktionen i relation
dels til risikoen for udvikling og udbredelsen af antibiotikaresistens i dyr og mennesker dels
risikoen for miljøet, herunder landbrugsjordens fortsatte frugtbarhed (den mikrobielle omsætning i
jorden og plantevæksten) og biodiversiteten i og på jorden.
 En vurdering af det fysiologiske behov (livsnødvendige behov) for zink og kobber hos de forskellige
kategorier af svin.
 Konsekvenserne på dyrene ved at reducere indholdet af kobber og zink i foderet til de forskellige
kategorier af svin, herunder en vurdering af EFSA’s anbefalinger i forhold til zink og eventuelt også
kobber, hvis EFSA’s anbefaling om kobber foreligger inden levering. Reviewet skal munde ud i
anbefalinger til fremtidige grænseværdier for zink og kobber i foder.
Fødevarestyrelsen har endvidere igangsat følgende initiativer og undersøgelser om brugen af zink ved
fravænningen af smågrise:
 Vidensyntese om alternative muligheder for håndtering af fravænningsdiarré hos grise på Aarhus
Universitet.
 Cost-benefit vurdering af alternativer til håndtering af diarré hos smågrise efter fravænning fra
IFRO på Københavns Universitet.
Aarhus Universitet gennemfører et 3-årigt projekt om zinkbehov hos smågrise ved fravænning.
Projektet forventes afsluttet 1/4 -2017.
SEGES - Videncenter for Svineproduktion gennemfører et forsøg med det formål at reducere indholdet
af zink i slagtesvinenes foder. I øjeblikket testes f.eks. effekten af natriumsalicylat på
fravænningsdiarre, hvor undersøgelserne forventes afsluttet i 2017. En undersøgelse, hvor antistoffer
fra svineblodplasma kan erstatte brugen af zink, forventes afsluttet i 2017. Hvis forekomsten af
rotavirus kan reduceres ved anvendelse af en vaccine kan forbruget af zink reduceres. Projektet
gennemføres i 2016.
SEGES samarbejder med Københavns Universitet om at udvikle en metode til at vælge det rigtige
tidspunkt for behandling af diarré hos smågrise og slagtesvin. Endvidere deltager SEGES, sammen
med AU og KU, i et 4-årigt (2015 – 18) EU-netværk (PiGutNet) om faktorer, der påvirker den
mikrobiologiske balance i mave- tarmkanalen og indvirkningen på sundhedsstatus hos svin.
SEGES har derfor påbegyndt et forsøg for at teste, om EFSA’s anbefalinger og EU-Kommissionens
forslag til nye grænseværdier for zink i foder til svin vil påvirke grisen fysiologisk. Forsøget ventes
færdigt ultimo 2016. Dokumenteres eksempelvis, at erhvervet uden fysiologisk påvirkning af dyret kan
halvere zinktildelingen i foder til slagtesvin, vil udskillelsen af zink i slagtesvinegylle kunne halveres.
Forslaget fra Kommissionen om nye maks. grænser for zink i foder til svin fremgår af nedenstående
tabel:
Forslag fra Kommissionen om nye maks. grænser for zink (december 2015)
Nuværende* Forslag** Tons
3
reduktion/år***
Søer 150 150 0
Smågrise 150 150 0
Slagtesvin 150 100 (DK
gennemfører test
af 70)1
2481
I % af samlet forbrug 20
* Regner med at der er 130 mg/kg i DK foder ** Ved brug af fytase *** I forhold til
130 mg/kg
1 En dosering på 70 mg/kg vil halvere zink-udskillelsen i slagtesvinehold (reducere
zinkforbruget med 250 tons)
I oktober 2015 blev påbegyndt en afprøvning med slagtesvin med to zink doseringer:
1) 70 mg/kg (EFSA forslag – første forslag til ny maksimumgrænse)
2) 150 mg/kg (nuværende maksimumsgrænse)
Miljøteknologi
SEGES har kontaktet Aalborg Universitet (AAU) for at undersøge om det enkelt og billigt er muligt at
bortfjerne metallerne fra gyllen ved hjælp af separationsteknik, kemiske reaktioner eller miljøteknologi
inden gyllen bringes ud på marken. AAU har specialistviden inden for slamseparation, fosforudvinding
fra gylle, kemisk udfældning, affaldshåndtering samt bioforgasning.”
Esben Lunde Larsen / Claus Torp