Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18834

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L168/20151_L168_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Beløbsordningen)
    [af Martin Henriksen (DF), Dan Jørgensen (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    Dansk Folkepartis, Socialdemokratiets og Socialistisk
    Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og var til 1.
    behandling den 12. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-
    og Boligudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Lovforslaget har samtidig med fremsættelsen været sendt
    i høring. De indkomne høringssvar og et notat herom er om-
    delt som bilag 1 og 2.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    en skriftlig henvendelse fra Udlændingenævnet.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, EL og SF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens og
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
    at det med lovforslaget forslås at modernisere den nuværen-
    de ordning, således at den nuværende beløbsgrænse på
    375.000 kr. i beløbsordningen hæves, så den årlige afløn-
    ning fremover mindst skal udgøre 400.000 kr., og at beløbet
    årligt reguleres med satsreguleringsprocenten og en tilpas-
    ningsprocent, så reguleringen kommer til at svare til lønud-
    viklingen i samfundet. Hvis man i dag er på beløbsordnin-
    gen og ønsker at forlænge opholdstilladelsen, kan man efter
    vedtagelsen af dette lovforslag fortsætte på den nuværende
    beløbsgrænse på 375.000 kr., såfremt det er i samme ansæt-
    telsesforhold. Søger man derimod om forlængelse til et nyt
    ansættelsesforhold, gælder de nye regler.
    Partierne er af den opfattelse, at der fortsat er gode mu-
    ligheder for danske virksomheder, når det handler om at an-
    sætte udenlandsk arbejdskraft.
    Et mindretal i udvalget (V, LA, ALT, RV og KF) indstil-
    ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal-
    let vil stemme for det stillede ændringsforslag.
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
    Danmark er skabt som en åben nation. Danske virksomhe-
    der er blevet dygtigere, større og stærkere, fordi de har været
    dygtige. Danske virksomheder er dygtige, når de er befolket
    med mennesker, der hele tiden får nye ideer, er motiverede
    og har kolleger, de kan sparre med. Og når danske virksom-
    heder er dygtige, skaber de nye job til flere mennesker, og
    så lægger de og deres medarbejdere penge i den danske
    statskasse. Det giver mulighed for at udvikle vores velfærds-
    samfund, investere i uddannelse og forskning, grøn omstil-
    ling, sundhed, vores børn og udsatte mennesker, hvis man
    vælger at prioritere dette. Men hvis man ikke har arbejds-
    pladser og virksomheder, har man ikke de muligheder.
    Derfor er det efter RV’s opfattelse decideret uklogt at
    forhindre danske virksomheder i at kunne rekruttere den ar-
    bejdskraft, som virksomhederne har behov for, ved at sætte
    beløbsordningen yderligere op. I en tid, hvor det går fremad,
    hvor der i øjeblikket skabes nye job hver dag og virksomhe-
    derne advarer om flaskehalse og mangel på arbejdskraft, er
    det uansvarligt at afskære danske virksomheder fra at kunne
    besætte de job. Det sætter virksomhederne i stå, og det får
    dem til at afslå nye opgaver.
    Der er nu et flertal i Folketinget, der hellere vil sende job
    ud af landet, end de vil have dem besat med mennesker, der
    har anden etnisk baggrund end dansk. Det er efter RV’s me-
    ning virkelig forstemmende.
    Til lovforslag nr. L 168 Folketinget 2015-16
    AX018834
    Når danske virksomheder ikke kan hyre medarbejdere
    med de it-kompetencer, de har brug for, ender de med at
    flytte virksomheden eller hele it-afdelingen til f.eks. Indien.
    Det samme gælder i en række andre brancher. Forslaget er
    enormt kortsigtet, og det er ikke til gavn for nogen af de
    mennesker, der i dag ønsker et job, men ikke har et, tvært-
    imod. Forslaget vil medføre, at der sendes job ud af landet, i
    stedet for at lade virksomheder besætte de ledige stillinger
    og skabe nye job i Danmark. Det gør Danmark til et mindre
    attraktivt land at investere i, et mere lukket land og et på fle-
    re måder fattigere land. Derfor er RV imod at forhøje be-
    løbsordningen.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et flertal (S, DF, EL og SF), tiltrådt af et mindretal (det
    øvrige udvalg):
    Til § 2
    1) Paragraffen affattes således:
    Ȥ 2
    Loven træder i kraft den 10. juni 2016.«
    [Præcisering af ikrafttrædelsestidspunkt]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget præciserer det foreslåede ikrafttrædel-
    sestidspunkt til den 10. juni 2016. Det betyder, at ansøgnin-
    ger om ophold efter § 9, stk. 2, nr. 3, indgivet fra den 10.
    juni 2016 skal iagttage den foreslåede beløbsgrænse på
    400.000 kr. Ansøgninger indgivet inden lovens ikrafttræden
    vil blive færdigbehandlet efter de nuværende regler, hvor
    beløbsgrænsen er 375.000 kr.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)
    Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Matthisen (ALT)
    Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 168
    Bilagsnr. Titel
    1 Modtaget høringssvar
    2 Høringsnotat
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Henvendelse af 17/5-16 fra Udlændingenævnet
    6 Udkast til betænkning
    3