UER alm. del - svar på spm. 1 om Det Etiske Råd med udtalelsen som beskrevet i artiklen "Klimakamp: Etisk Råd vil gøre bøfferne dyrere" bevæger sig indenfor eller udenfor rådets kompetencefelt, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UER alm. del (Spørgsmål 1)
Aktører:
UER alm. del - svar på spm. 1 [DOK92548].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/UER/spm/1/svar/1327417/1637440.pdf
Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd har den 26. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes oplyse, om Det Etiske Råd med udtalelsen som beskrevet i artiklen "Klimakamp: Etisk Råd vil gøre bøfferne dyrere" bevæger sig indenfor eller udenfor rådets kompetencefelt? Der henvises til http://www.business.dk/detailhandel/klimakamp-etisk-raad-vil-goere-boefferne- dyrere”. Svar: I 2004 blev Det Etiske Råds virksomhedsområde udvidet til også at omfatte etiske spørgsmål, som er knyttet til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologi inden for miljø, natur, fødevarer. Fødevareområdet, herunder spørgsmål om fødevarepro- duktion, har således været en del af rådets virksomhedsområde siden 2004. I lovbemærkningerne fremgår, at fødevareetik falder under rådets virksomhedsom- råde, ligesom det specifikt om natur-, miljø og fødevarer fremgår, at kun etiske aspekter ved forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier er omfattet af rå- dets virksomhedsområde. Da etiske dilemmaer i forbindelse med forbruget af klimabelastende fødevarer, her- under anbefalingen om afgifter på oksekød, omhandler fødevareproduktion og føde- vareetik, men ikke direkte relaterer sig til etiske aspekter indenfor forskning- i og an- vendelse af bio- og genteknologier, kan det ikke klart konkluderes, om anbefalingerne bevæger sig indenfor eller udenfor rådets kompetencefelt. Jeg vurderer dog, at rede- gørelsen bevæger sig i kanten af, hvad der af lovbemærkningerne, kan tolkes som værende rådets virksomhedsområde. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Anne-Sofie Fanøe Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 24-05-2016 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: DEPASFA Sagsnr.: 1605498 Dok. nr.: 92548 Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2015-16 UER Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt