L 188 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 10/5-16 fra 3F - Privat Service, Hotel og Restauration, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI L 188 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L188/spm/1/svar/1327026/1636884.pdf
Ministeren Side 1/2 23. maj 2016 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 2660 Akt-id 74309 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 188) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. maj 2016 fra 3F - Privat Service, Hotel og Restauration og forholde sig til de konkrete spørgsmål i henvendelsen, jf. L 188 - bilag 2. Svar: Jeg har med glæde noteret mig, at 3F – Privat Service, Hotel og Restauration forventer, at der i de brancher, man repræsenterer, vil blive oprettet en lang række integrationsgrunduddannelsespladser, og at 3F – Privat Service, Hotel og Restauration aktivt vil bidrage til, at aftaler herom vil blive en positiv erfaring for begge parter. Det er også positivt, at 3F – Privat Service, Hotel og Restauration vil påtage sig en opgave med at vejlede sine afdelinger om integrationsgrunduddannelsen på baggrund af lovforslaget herom. Det er i den forbindelse væsentligt at erindre om, at lovforslaget implementerer trepartsaftalen af 17. marts 2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Trepartsaftalen baserer sig – for så vidt angår integrationsgrunduddannelsen – på en aftale herom indgået mellem DA og LO. Det fremgår i naturlig forlængelse heraf af lovforslaget, at den nærmere udmøntning på en række områder vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er således hensigten, at der – helt i tråd med 3F – Privat Service, Hotel og Restaurations ambition om at kunne vejlede om ordningen – med inddragelse af arbejdsmarkedets parter skal udarbejdes vejledningsmateriale, der kan danne grundlag for virksomhedernes og andre interessenters anvendelse af integrationsgrunduddannelsen. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil drage omsorg for, at de forhold, der er rejst af 3F - Privat Service Hotel og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 188 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 Restauration i henvendelsen til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, vil blive inddraget i arbejdet med udarbejdelse af vejledningsmaterialet. Inger Støjberg Henrik Thomassen