L 188 - svar på spm. 2 om baggrunden for, at EGU-bonussen udregnes pr. kroner i timen (jf. lovforslagets side 24) og IGU-bonussen ikke gør, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Dan Jørgensen
UUI L 188 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L188/spm/2/svar/1327024/1636838.pdf
Ministeren Side 1/1 23. maj 2016 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 2660 Akt-id 73647 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2: Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at EGU-bonussen udregnes pr. kroner i timen (jf. lovforslagets side 24) og IGU-bonussen ikke gør. Herunder bedes ministeren besvare, hvorfor de to ordninger ikke blot følger ens regelsæt. Svar: Af den paralleltekst, der er optrykt som bilag til lovforslaget er der ved en beklagelig fejl i den spalte, der skulle gengive lovforslagets tekst, medtaget en forkert tekst. Den korrekte tekst er den, der kan genfindes i selve lovforslaget. Det fremgår af lovforslagets § 17, nr. 1, at der til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, af staten udbetales en bonus på samlet op til 40.000 kr. Dermed foreslås en bonus på dette område, der svarer til den bonus, der foreslås udbetalt til arbejdsgivere, der ansætter en udlænding i en integrationsgrunduddannelse. Det fremgår videre af lovforslaget, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om bonusordningen på erhvervsgrunduddannelsesområdet. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at bonussen på dette område fastsættes på en måde, der – under hensyntagen til egu-ordningens karakteristika - sikrer bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrationsgrunduddannelsen. Formuleringen afspejler dels, at hensigten er at fastsætte regler, så de to bonusordninger udformes så ens som muligt, dels at integrationsgrunduddannelsen og erhvervsgrunduddannelsen på visse punkter adskiller sig fra hinanden, hvilket der i sagens natur må tages højde for ved tilrettelæggelsen af bonusordningerne. Inger Støjberg / Henrik Thomassen Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 188 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt