L 188 - svar på spm. 5 om ministeren vil bekræfte, at det står en person i den angivne målgruppe frit for, om vedkommende vil indgå en IGU-aftale med en virksomhed, og at den pågældende således ikke kan sanktioneres i integrationsydelsen, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller/MFU: Finn Sørensen
UUI L 188 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L188/spm/5/svar/1327021/1636831.pdf
Ministeren Side 1/2 23. maj 2016 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. Akt-id 75321 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 188) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Finn Sørensen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 5: ”Vil ministeren bekræfte, at det står en person i den angivne målgruppe frit for, om vedkommende vil indgå en IGU-aftale med en virksomhed, og at den pågældende således ikke kan sanktioneres i integrationsydelsen, heller ikke selvom tilbuddet om en IGU-aftale er formidlet til flygtningen af jobcentret?” Svar: Det danske samfund bygger på selvforsørgelsesprincippet. Det er dermed den enkeltes ansvar at betrygge sin egen og familiens tilværelse, hvilket sædvanligvis sker gennem et arbejde. Det er en betingelse for at få integrationsydelse, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Det er endvidere en betingelse for at modtage integrationsydelse, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. For så vidt angår integrationsgrunduddannelsen, er det den enkelte udlænding og den enkelte virksomhed, der indgår en aftale, hvilket som udgangspunkt sker uden kommunens mellemkomst. For udlændinge, der modtager integrationsydelse, vil det imidlertid – som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger - være et naturligt led i jobcenterets samtaler med de pågældende at henvise til de muligheder for ansættelse og uddannelse, loven om integrationsgrunduddannelse åbner. Jobcenteret bør samtidig oplyse om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og om hvilke konsekvenser det kan få Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 188 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2/2 for hjælpen, hvis udlændingen ikke aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal løbende opfylde de betingelser for at modtage integrationsydelse, som er stillet i lov om aktiv socialpolitik. Det indebærer blandt andet, at manglende bestræbelser på at komme ud af offentlig forsørgelse, fx ved at indgå en aftale om en integrationsgrunduddannelse, skal bedømmes konkret af bopælskommunen i forhold til sanktionsreglerne. Det er dermed korrekt, at det står den enkelte udlænding frit for at indgå en igu- aftale med en virksomhed, men derimod ukorrekt, at udlændingen er sikret mod sanktioner i integrationsydelsen, hvis den pågældende undlader at indgå en aftale om igu. Inger Støjberg Henrik Thomassen