L 189 - svar på spm. 6 om, hvorledes KL er enige i den forslåede finansieringsmodel, samt hvorvidt denne var en del af den oprindelige aftale, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/2
23. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2333
Akt-id 77817
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L 189) efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for forslagets passus om, at ”staten
ikke yder tilskud til skolens driftsudgifter samt for elever på efterskole statslig
elevstøtte og individuel elevstøtte” (jf. lovforslaget s. 29). Herunder særligt
redegøre for hvorledes KL er enige i den forslåede finansieringsmodel, samt
hvorvidt denne var en del af den oprindelige aftale? Hvorvidt det forventes, at
kommunernes udgifter vil stige med forslaget og i hvilket omfang? Hvorvidt det
forventes at statens udgifter vil falde med forslaget og i hvilket omfang? Og om
det samlede forslag forventes at øge andelen af flygtningebørn på danske
efterskoler?”
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har indhentet bidrag fra Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling, der til brug for besvarelsen har oplyst
følgende:
”Det blev lagt til grund for regeringens aftale af 18. marts 2016 med KL om Bedre
rammer for at modtage og integrere flygtninge, at integrationen af flygtninge er
en kommunal opgave, der finansieres af de midler, som hver kommune har til
integrationsopgaven. Det er derfor kommunen – og ikke staten – der skal betale,
hvis den vælger at benytte et efterskoletilbud som led i kommunens
integrationsindsats for en uledsaget flygtning. Derfor ydes der ikke statstilskud til
uledsagede flygtningebørns ophold på en efterskole.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at yde driftstilskud til efterskolerne.
Dermed får kommunen mulighed for at vælge et efterskoleophold som alternativ
til de øvrige muligheder, som kommunerne har til rådighed som led i
integrationsindsatsen for de uledsagede flygtningebørn. Et efterskoleophold kan
både være billigere eller dyrere end kommunens øvrige muligheder.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2/2
Eftersom integrationen af uledsagede flygtningebørn er en kommunal opgave, der
finansieres af kommunernes midler til integrationsindsatsen, vil forslaget i sig selv
hverken medføre, at de kommunale udgifter stiger, eller at statens udgifter falder.
Hvis kommunerne vælger at benytte sig af de pladser, som efterskolerne stiller til
rådighed til uledsagede flygtningebørn, vil andelen af flygtningebørn på de danske
efterskoler blive øget. Det beror således på kommunernes anvendelse af
efterskoletilbud.”
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen