L 189 - svar på spm. 3 om, hvor mange uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år, der er visiteret til en kommune og omfattet af integrationsloven, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Daniel Toft Jakobsen
UUI L 189 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L189/spm/3/svar/1327020/1636829.pdf
Ministeren Side 1/2 23. maj 2016 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 2333 Akt-id 73035 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 189) efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: ”Ministeren bedes oplyse, hvor mange uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år, der er visiteret til en kommune og omfattet af integrationsloven? Ministeren bedes tilsvarende oplyse, hvor mange uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år, der er visiteret til en kommune og omfattet af serviceloven? Endelig bedes ministeren bekræfte, at reglerne for statsligt og kommunalt tilskud til ophold på efterskoler og frie fagskoler for uledsagede flygtningebørn omfattet af serviceloven ikke berøres med de foreslåede ændringer?” Svar: Jeg kan indledende oplyse, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som flygtninge eller som uledsaget mindreårig jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 3, er omfattet af integrationsloven og visiteres til en kommune. Den pågældende personkreds er i lighed med andre børn i Danmark desuden omfattet af servicelovens regler. Det kan endvidere oplyses, at Udlændingestyrelsen i 2015 samt i perioden 1. januar – 30. april 2016 i alt har truffet 535 afgørelser vedrørende visitation af uledsagede mindreårige i alderen 14-17 år. Afgørelserne er fordelt på følgende måde: 2015 jan-apr 2016 I alt Antal visiterede uledsagede mindreårige i alderen 14-17 år 408 124 535 - Opgørelsen er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 16. maj 2016. - Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Endelige kan jeg bekræfte, at der med det fremsatte lovforslag L 189 ikke ændres i servicelovens regler. Inger Støjberg / Henrik Thomassen