L 178 - svar på spm. 29 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 29 (L178).docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L178/spm/29/svar/1326854/1636546.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 23. maj 2016 J.nr. 2016-621 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Jeppe Bruus Jeppe.Bruus@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 29 (L 178 – bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Bruus (S). Spørgsmål nr. 29: ”Der ønskes teknisk bistand til ændringsforslag, hvori det kræves af tjenesteyderen, at denne kan fremvise ansættelseskontrakter, lønsedler, arbejdssedler, m.v. med henblik på de faktiske forhold på arbejdspladsen (jf. art. 9., stk. 1, litra b). Ministe- ren bedes undersøge, at der ikke i forvejen eksisterer disse muligheder i form af ek- sempelvis obligatorisk logbøger for virksomhederne.” Svar: Jeg antager, at spørgeren med det nævnte ændringsforslag ønsker at sikre hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan anmode tjenesteyderen om at fremvise den nævnte do- kumentation. Et ændringsforslag til lovforslaget vil kunne formuleres således: ”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Implementering af håndhævelsesdirektivet) Til § 1 Nye numre x) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: ”01. I § 1, stk. 1 og 2, ændres ” §§ 7 b-7 e til: ”§§ 7 b-01” to steder. [Konsekvensrettelse på grund af ny paragraf] y) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer: ”02. Efter § 7 e og inden § 8 indsættes som ny paragraf: ”§ 01. En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark, jf. § 4, skal på Arbejdstilsynets anmodning fremvise ansættelseskontrakter eller andet Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 178 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt 2 tilsvarende dokument som omhandlet i direktiv 91/533/EØF, lønsedler, arbejdssed- ler, samt bevis for betaling af lønninger for de udstationerede lønmodtagere.” [Hjemmel til at kræve af tjenesteyderen, at denne kan fremvise ansættelseskontrak- ter, lønsedler, arbejdssedler, m.v.] Bemærkninger Med forslaget udnyttes muligheden for at indføre yderligere kontrolforanstaltninger i håndhævelsesdirektivet artikel 9, stk. 1, litra b. Formålet med bestemmelsen er at sikre myndighederne adgang til oplysninger om de udstationerede lønmodtageres ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder om de ar- bejdstidsregler og lønregler, der gælder for ansættelsesforholdet, således at det kan kontrolleres om disse regler overholdes. Da ansættelseskontrakter, lønsedler m.v. vil indeholde personoplysninger omfattet af persondatalovens § 3, nr. 1, forudsættes det, at hjemlen udnyttes inden for person- datalovens rammer.” *** Jeg skal til det ønskede ændringsforslag generelt bemærke, at ændringsforslaget bryder med den enighed, der blev opnået i Beskæftigelsesministeriets Implemente- ringsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, om ændringer i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. i forbindelse med implementeringen af hånd- hævelsesdirektivet. Jeg har som beskæftigelsesminister i forhold til implementeringen af håndhævel- sesdirektivet ønsket at følge Implementeringsudvalgets samlede anbefaling om im- plementering, hvilket der er praksis for ved implementering af arbejdsretlige direk- tiver i dansk ret. Jeg mener derfor også, at det vil stride imod den tilgang at indføre yderligere bestemmelser i loven, som bryder med den partsenighed og afbalancere- de tilgang, der ligger til grund for lovforslaget. Det bemærkes desuden, at revisionsbestemmelsen i udstationeringslovens § 11 for- længes med det fremsatte lovforslag, således at forslag til revision af loven frem- sættes for Folketinget senest den 1. januar 2019. Lovforslaget sikrer således, at det allerede inden for få år overvejes, om der er behov for at ændre udstationeringsreg- lerne. Endelig bemærkes, at forslaget vil kræve finansiering. Med hensyn til spørgsmålet om obligatoriske logbøger har Beskæftigelsesministe- riet anmodet om bidrag til besvarelsen fra Skatteministeriet. Jeg vender tilbage til udvalget med den endelige besvarelse af denne del af spørgsmålet, når bidraget fra Skatteministeriet foreligger. 3 Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen