B 150 - svar på spm. 3 om vurderingen af udgiften for samfundet ved en pesticidudsættelse i forbindelse med graviditet, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om gratis test for pesticidrester som led i kostrådgivning til gravide. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
Svar på B 150 spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B150/spm/3/svar/1326849/1636535.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2016-5287 Den 23. maj 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 i relation til beslutningsforslag B 150 om forslag til folketingsbeslutning om gratis test for pesticidrester som led i kostrådgivning til gravide stillet den 12. maj 2016 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 3 B150 ”Hvad kan ministeren oplyse om vurderingen af udgiften for samfundet ved en pesticidudsættelse i forbindelse med graviditet?” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at: ”Vi har et system i EU, hvor der fastsættes grænseværdier for pesticidrester i fødevarer for at sikre, at vi ikke udsættes for pesticidrester i skadelige mængder. Når en grænseværdi for pesticidrester i fødevarer fastsættes eller ændres, ligger der en omfattende risikovurdering bag, hvor den nyeste viden på området inddrages, og der tages højde for alle befolkningsgrupper – også gravide. Grænseværdierne revideres løbende i forhold til ny viden om stofferne. Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarer viser, at grænseværdierne for pesticidrester generelt overholdes – både i danske og udenlandske fødevarer. Samtidig viser beregninger fra DTU Fødevareinstituttet, at danskernes samlede indtag af pesticidrester er langt under det niveau, hvor der – med den nuværende viden - ville være sundhedsmæssige bekymringer. På den baggrund vurderer Fødevarestyrelsen, at der ikke vil være udgifter for samfundet pga. gravides indtag af pesticider fra en normal og varieret kost. ” Esben Lunde Larsen / Marie Louise Flach de Neergaard Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 B 150 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt