Betænkning afgivet d. 19/5-16

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18781.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L161/bilag/7/1635998.pdf

    Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 19. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af færdselsloven
    (Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år samt nedsættelse af aldersgrænsen
    for kørekort til lille knallert m.v.)
    [af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)]
    1. Ændringsforslag
    Transport- og bygningsministeren har stillet 3 ændrings-
    forslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2016 og var til 1.
    behandling den 14. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Transport- og Bygningsud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transport- og bygningsministeren sendte
    den 25. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm.
    del – bilag 185. Den 8. april 2016 sendte transport- og byg-
    ningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
    til udvalget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KF) ind-
    stiller ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget til
    vedtagelse.
    Et mindretal i udvalget (DF, V og LA) indstiller de under
    A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (S, ALT, RV og SF) ind-
    stiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det
    stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
    nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller de under A
    og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Et fjerde mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for deres
    stillingtagen til lovforslaget og de stillede ændringsforslag
    ved 2. behandling.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal
    (udvalget med undtagelse af KF):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forsøgs-
    ordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel
    frem til det fyldte 18. år m.v.)« omfattende § 1, nr. 1 og 2,
    og § 2, stk. 1.
    B. »Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Nedsættel-
    se af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert)« omfatten-
    de § 1, nr. 3-6, og § 2, stk. 2.
    [Forslag om deling af lovforslaget i to lovforslag]
    Til lovforslag nr. L 161 Folketinget 2015-16
    AX018781
    Transport- og Bygningsudvalget, Transport- og Bygningsudvalget, Transport- og Bygningsudvalget 201
    L 161 Bilag 7, L 161 A Bilag 7, L 161 B Bilag 7
    Offentligt
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
    Til § 2
    2) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
    Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et mindretal
    (DF, V og LA):
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
    Til § 2
    3) I stk. 2 ændres »1. januar 2017« til: »1. oktober 2016«.
    [Forslag om fremrykning af ikrafttrædelsesdatoen fra den 1.
    januar 2017 til den 1. oktober 2016]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget ønsker transport- og bygningsmi-
    nisteren at opdele lovforslaget i to separate lovforslag, såle-
    des at det ene lovforslag omhandler en forsøgsordning med
    kørekort til 17-årige og en præcisering af færdselslovens §
    61, stk. 2, 1. pkt., vedrørende udenlandske statsborgeres mu-
    lighed for at få ombyttet deres udenlandske kørekort til et
    dansk kørekort og det andet lovforslag omhandler en ned-
    sættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af
    ændringsforslag nr. 1.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget foreslås en fremrykning af ikraft-
    trædelsesdatoen fra den 1. januar 2017 til den 1. oktober
    2016.
    Kim Christiansen (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Leif Mikkelsen (LA)
    Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Lea Wermelin (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL)
    Eva Flyvholm (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Johannes Lebech (RV) Karsten Hønge (SF)
    Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 161
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Udkast til betænkning
    5 Ændringsforslag om deling samt høringssvar og høringsnotat over æn-
    dringsforslaget, fra transport- og bygningsministeren
    6 2. udkast til betænkning
    3