L 177 - svar på spm. 13, om det er en korrekt implementering af Håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 6, at Fonden kun kan udbetale tilgodehavender til udstationerede arbejdere, der er omfattet af en overenskomst, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 13 (L 177).docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L177/spm/13/svar/1326557/1635971.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 20. maj 2016 J.nr. 2016-621 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 177), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen. Spørgsmål nr. 13: Mener ministeren, at det er en korrekt implementering af Håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 6, at Fonden kun kan udbetale tilgodehavender til udstationerede arbejdere, der er omfattet af en overenskomst og som har fået stadfæstet deres krav i Arbejdsretten, hvorimod fonden ikke kan dække krav, som er stadfæstet ved de civile domstole? Hvad er den saglige begrundelse for denne forskelsbehandling, og mener ministeren at det er i overensstemmelse med direktivet og med EU-retten i øvrigt?” Svar: Håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 6, giver medlemsstaterne mulighed for i stedet for de i artikel 2 omhandlede ansvarsregler at træffe andre passende hånd- hævelsesforanstaltninger i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning og/eller praksis, som i et direkte underkontrahentforhold giver mulighed for effek- tive og forholdsmæssige sanktioner overfor kontrahenten for at imødegå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdstagerne har vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder. Bestemmelsen konkretiserer ikke nærmere, hvori disse andre passende håndhævel- sesforanstaltninger kan bestå. Der er således overladt et vist nationalt råderum til medlemsstaterne i forbindelse med implementeringen af artikel 12, stk. 6. Udnyttelsen af artikel 12, stk. 6, er sket efter ønske fra arbejdsmarkedets parter og på en måde, der understøtter den danske aftalemodel. Det vurderes således at være i overensstemmelse med EU-retten og håndhævelses- direktivet, at fonden dækker løn, der baserer sig på værtslandets lovgivning eller overenskomst. Det er således min opfattelse, at det er korrekt implementering af artikel 12, stk. 6, i håndhævelsesdirektivet, at fonden dækker de løntilgodehavender, der er fastslået fagretligt på baggrund af en kollektiv overenskomst. Det er dermed heller ikke re- levant at tale om forskelsbehandling. Med afgrænsningen af fondens dækning til overenskomstbaserede krav er der efter min opfattelse tale om en foranstaltning, der indenfor rammerne af national lovgiv- Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 177 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt 2 ning og praksis imødegår svig og misbrug i de situationer, hvor arbejdstagerne har vanskeligt ved at få respekteret deres rettigheder i forbindelse med udstationering til Danmark. Forslaget indeholder således også et incitament for de udstationerede lønmodtagere til at efterspørge overenskomstdækning, når de udstationeres til Danmark, hvilket yderligere vil bidrage til at sikre ordnede forhold. Hvis fonden skulle dække krav fastslået civilretligt på baggrund af individuelle lønaftaler, ville det omvendt fjerne incitamentet til at efterspørge overenskomstdækning. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen