Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Fremsendelsesbrev UUI L 168.doc

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L168/bilag/7/1635771.pdf

Ministeren
Side 1/1
Den 19. maj 2016
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2838
Akt-id 68741
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til brug for udvalgets behandling af lovforslag nr. L 168 af 1. april 2016 om be-
løbsordningen fremsendes hermed et ændringsforslag, som præciserer lovforsla-
gets overgangsbestemmelse. Det vedlagte ændringsforslag tager udgangspunkt i
ikrafttrædelsesbestemmelsen med tilhørende bemærkninger, som den er udfor-
met i udkast til betænkning (ad L 168, Bilag 6). Der er således tale om et ændrings-
lovforslag, der søger at udmønte flertallets ønske.
Ændringsforslaget indebærer, at der i lovteksten indsættes en overgangsbestem-
melse, således at det direkte af loven fremgår, at loven ikke finder anvendelse på
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstil-
ladelse. Dette er bedst overensstemmende med god lovskik.
Herudover indebærer ændringsforslaget, at det præciseres, at den årlige regule-
ring med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2, vil have virkning for ansøgninger, der indgives fra og med reguleringstids-
punktet.
Jeg skal understrege, at regeringen er meget imod denne enkeltstående, forha-
stede stramning. En eventuel stramning af beløbsordningen bør efter regeringens
opfattelse indgå i en nytænkning af opholdsordningerne for udenlandsk arbejds-
kraft, der samlet set gør Danmark mere åbent for den udenlandske arbejdskraft,
som danske virksomheder efterspørger.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 168 Bilag 7
Offentligt


Ændringsforslag L 168.doc

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L168/bilag/7/1635772.pdf

Notat
Side 1/2
Den 19. maj 2016
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Marianne Ulrik Mertens
Tel. 61 98 34 73
Mail mum@uibm.dk
Sags nr. 2016 - 2838
Akt-id 68741
Ændringsforslag
Til
Forslag til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Beløbsordningen)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]:
Af udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Til § 2
1) Paragraffen affattes således:
Ӥ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 10. juni 2016
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.”
[Indsættelse af overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 10. juni 2016.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at der indsættes en overgangsbestemmelse, således at
det direkte i loven præciseres, at loven ikke finder anvendelse på udlændinge, der
inden lovens ikrafttræden den 10. juni 2016 har indgivet ansøgning om opholdstil-
ladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse efter beløbsordningen,
der er indgivet inden den 10. juni 2016, behandles efter de hidtil gældende regler,
mens ansøgninger indgivet fra og med den 10. juni 2016 skal behandles efter den
foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes, at når det i udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3, nævnte beløb
reguleres med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2, vil reguleringen have virkning for ansøgninger, der indgives fra regule-
ringstidspunktet.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 168 Bilag 7
Offentligt
Side 2/2
Det bemærkes, at loven ikke har virkning for tyrkiske statsborgere, der er omfat-
tet af Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet af 12. september 1963, og stand
still-klausulerne i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokol af 23. november 1970 samt
artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, og som søger opholdstilladelse
efter beløbsordningen.